Danmarks Private Skoler

Kategori: Fokus på rettigheder og konventioner

  • Demokratifejring på grundlovsdag

    Demokratifejring på grundlovsdag

    Årets grundlovstale på Egebakkeskolen holdes af eleverne selv – det sørger skolens elevråd for. Foto: Egebakkeskolen. 

    På Egebakkeskolen og Vanløse Privatskole er grundlovsdag ikke bare en festdag. Gennem elevtaler, undervisning i grundloven og et aktivt fokus på samfundsansvar bliver demokratiet trukket helt ned i hverdagen og gjort håndgribeligt og nærværende for eleverne.

    Grundlovsdag er for de fleste skoler en fridag.

    Men på Egebakkeskolen bliver grundlovsdag brugt aktivt til at gøre demokratiet nærværende for eleverne gennem temaundervisning om frihed, medborgerskab og rettigheder.

    I klasserne arbejder eleverne med årlige temaer, hvor de diskuterer konkrete scenarier.

    Undervisningen trækker demokratiet helt ned i hverdagen, uanset om det handler om konfliktløsning ved skolens garderober eller den gode tone på sociale medier.

    Dagen rundes af ved at samle omkring 500 elever, forældre og naboer til et stort arrangement på græsplænen, hvor det altoverskyggende formål er at fejre demokratiet og fejre skolen – blandt andet ved hjælp af skolens eget band Egebakkebandet.

    Sidste år stod skolens band også klar til at stå for grundlovssang. Foto: Egebakkeskolen.

    Skoleleder Jens Peter Flyvholm Vrist forklarer prioriteringen: “Vi mener helt grundlæggende, at det er afgørende for at forstå det samfund, børnene vokser op i. De skal også forstå, hvad der ligger bag”. 

    Eleverne indtager talerstolen

    Selve fejringen kulminerer i en stor grundlovsfest, hvor skoleledelsen bevidst har trukket sig i baggrunden for at lade eleverne tage ordet og ejerskabet.

    Det betyder i praksis, at det er elevrådet frem for skolelederen, der holder skolens tale.

    Der inviteres også udefrakommende gæstetalere som politikere og borgmestre, men opgaven til dem er krystalklar, understreger Jens Peter Flyvholm Vrist:

    “Det er en gæstetaler, der skal tale til børn. Forældrene er gæster og er velkomne til at lytte med, men det er en tale henvendt til børnene”.

    I år bliver talen udefra holdt af Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.

    Demokrati i praksis

    Også på Vanløse Privatskole danner grundlovsdag rammen om at gøre demokratiet levende og nærværende for eleverne.

    Torsdag den 4. juni, dagen forud for selve grundlovsdag, inviterer skolens elevråd alle klasser til en stor grundlovsfest i skolegården.

    Fejringen handler ikke blot om at markere en historisk begivenhed, men er ifølge skolen en vigtig anledning til at arbejde med demokrati, hvor eleverne får mulighed for at diskutere ytringsfrihed, invitere til dialog og skabe debat om aktuelle dilemmaer. 

    ”Demokratisk dannelse er ikke kun elevrådsvalg og klassens time. Det handler om at udvikle elever, der kan tænke kritisk, tage ansvar for fællesskabet og være i uenighed uden at skabe fjendebilleder,” forklarer skoleleder Lisbeth Kjærgaard.

    Hun understreger, at privatskolens frihed til at vælge profil og pædagogik samtidig medfører en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i det demokratiske samfund, da frihed ifølge hende aldrig må blive til lukkethed.

    For Vanløse Privatskole bliver grundlovsfejringen nemlig først for alvor til dannelse, når den skaber refleksion og lærer eleverne at indgå i dialog med forskellige holdninger.

    “Som privatskole har vi frihed til profil og pædagogik, men vi har samtidig en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund. Frihed må aldrig blive til lukkethed,” understreger skolelederen.

    De 7 Samfundsløfter – Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke elevernes forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og medborgerskab. En markering af grundlovsdag kan være en konkret måde at arbejde med samfundsløftet på ved at sætte fokus på grundloven, demokratiske værdier, ytringsfrihed og elevernes medindflydelse. Gennem fælles aktiviteter og dialog kan skolen understøtte forståelsen af både rettigheder, ansvar og fællesskab i et demokratisk samfund.

  • Rettighedsstafetten: Sig det højt – sig det til mig!

    Rettighedsstafetten: Sig det højt – sig det til mig!

    Samfundsløftet: Fokus på rettigheder og konventioner | Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke demokrati, menneskerettigheder, frihedsrettigheder, ligestilling og børns rettigheder gennem konkrete aktiviteter og indsatser i skolens hverdag. Indsatserne kan være rettet mod elever, medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forældre og skal understøtte medinddragelse, medindflydelse, ligeværd og demokratiske fællesskaber – både på skolen og i samfundet omkring den.

    Vi har modtaget denne opfordring fra Børnerådet:

    Rettighedsstafetten 2026: Sig det højt – børn har ret til et liv uden vold

    I uge 38 samles elever over hele landet igen om Rettighedsstafetten, der er en årligt tilbagevendende national indsats, hvor børn og unge arbejder med deres rettigheder og deres stemme i fællesskabet.

    Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives.

    Et fleksibelt forløb tilpasset skolehverdagen

    Rettighedsstafetten er udviklet, så den nemt kan indgå i undervisningen uanset om man ønsker at bruge et par lektioner eller dedikere en hel temadag. Forløbet kan tilpasses både indskoling, mellemtrin og udskoling og kan integreres i fag som dansk, samfundsfag eller klassens tid.

    Undervisningsmaterialet er gratis, færdigt og lige til at gå til. Det bygger på Red Barnets materiale Stærke Sammen og er udviklet med fokus på både faglighed og trivsel i klassen.

    Tryghed i centrum

    At arbejde med temaer som vold kræver særlig opmærksomhed på elevernes tryghed. Derfor er materialet tilrettelagt med fokus på viden, refleksion og fælles samtaler. Vigtigt er dog, at det kommer uden krav om, at elever deler personlige oplevelser.

    Som skole får man samtidig adgang til en beredskabsplan, der kan komme i spil, hvis en elev betror sig om oplevelser med vold.

    Fra viden til handling

    I Rettighedsstafetten 2026 arbejder eleverne blandt andet med:

    • hvad børns rettigheder er, og hvordan de kommer i spil i hverdagen
    • hvorfor det er vigtigt at tale om, hvis man lever med vold
    • hvem der har ansvaret for børneliv uden vold
    • hvor man som barn kan få hjælp, hvis man lever med vold

    Formålet er ikke kun at give eleverne viden, men også at styrke deres forståelse af, at de har rettigheder og at der findes voksne og systemer, som skal beskytte dem.

    En national indsats med synlighed

    Rettighedsstafetten er en landsdækkende aktivitet, som også i år følges af Ultra Nyt. Udvalgte skoler får desuden mulighed for at deltage i større events, hvor både elever og lærere engageres, og hvor børns stemmer får ekstra synlighed.

    Vær med i uge 38

    Tilmelding er åben på www.rettighedsstafetten.dk, hvor årets undervisningsmateriale også er tilgængeligt

    Bag Rettighedsstafetten står Børnerådet, UNICEF Danmark, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Børns Vilkår og Danske Skoleelever.

  • Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Ved Marieskolens valgdebat var der fint besøg: Af de 10 deltagere var der fire folketingsmedlemmer, herunder to ministre. Foto: Privat


    Valgdebatter på skolen og statsministerduel på første række: To medlemsskoler giver eleverne konkrete erfaringer med demokrati op til folketingsvalget.

    Da statsminister Mette Frederiksen (S) stod på Folketingets talerstol d. 26. februar og diskuterede fødevarechecks, sad flere af Marieskolens klasser limede til skærmen.

    Ikke fordi eleverne var særligt interesserede i fødevarechecks, men fordi rygterne på dagen havde svirret om en udskrivelse af folketingsvalg.

    Da Birgitte Klippert, der er skoleleder på Marieskolen, havde fået nys om valgudskrivelsen, havde hun helt ekstraordinært opfordret lærerne til at tænde for nyhederne ude i klasserne.

    ”Det sitrede på hele skolen,” fortæller hun, da forløsningen endelig kom, og valget officielt blev udskrevet.

    Demokrati og politik har nemlig en helt særlig plads på skolen, fortæller skolelederen. Allerede fra 4. klasse bliver skolens elever undervist i samfundsfag, hvor grundstenene lægges, inden eleverne får den mere traditionelle samfundsfagsundervisning fra 8. klasse.

    Den samfundsfaglige interesse gennemsyrer den sønderjyske skole. Og derfor er det også naturligt, at det netop er på Marieskolen, at den lokale demokratiske samtale foregår.

    For andet år i træk har skolen inviteret hele lokalområdet til valgdebat. Sidste år var kommunalvalget omdrejningspunktet, mens det d. 15. marts var folketingsvalget, der var afsæt for en dag i demokratiets tegn.

    Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen.

    Birgitte klippert, skoleleder på Marieskolen
    Åbne døre og ministerbesøg

    Foruden indsatsen for at styrke elevernes demokratiske forståelse, har skolen en ambition om, at debatten i lokalsamfundet også foregår på deres skole.

    Birgitte Klippert mener, at skolen har et ansvar for at åbne dørene og skabe samlingspunkter for alle i byen.

    ”Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen,” fortæller skolelederen og fortsætter:   

    ”Tønder er for lille en by til, at man kan have vandtætte skotter. Det kan man simpelthen ikke, og derfor skal vi naturligvis også være et sted, der er åbent og hvor den demokratiske samtale foregår.”

    Omkring 75 deltagere var på plads, da kandidaterne hver især gav deres bud på, hvordan f.eks. den rette skolepolitik skal se ud.

    Til debatarrangementet var tilmed også fint besøg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og ældreminister Henrik Frandsen (M) lagde vejen forbi til skolens valgarrangement, hvor 10 ud af de 12 opstillingsberettigede partier var repræsenteret.

    Demokrati og dannelse på skoleskemaet

    På den anden side af Lillebælt har elever fra Marie Jørgensens skole også haft den demokratiske debat helt tæt på. For da Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen krydsede klinger til TV2’s statsministerduel ’Topmødet’, sad 8. og 10. klasses elever fra skolen på første parket.

    Her fik eleverne et helt unikt indblik i, hvordan den demokratiske samtale forløber. Intensiteten kunne mærkes, og den fysiske tilstedeværelse gjorde oplevelsen levende.

    Det fortæller lærer Mathias Spanggaard, der underviser i faget ”Dannelse til demokrati”, som havde taget eleverne med i Pakhuset i Odense d. 8. marts.

    ”Flere bemærkede, at det at stå fysisk i rummet gav dem en større forståelse for både mediernes rolle, politisk strategi og for det ansvar, politikerne bærer i debatterne,” fortæller han.

    Fra 0. til 10. klasse på Marie Jørgensens Skole møder eleverne faget ’Dannelse til demokrati’. For de yngste handler det i høj grad om sociale kompetencer og konfliktløsning i øjenhøjde.

    For de ældste elever rykker demokratiet ud i virkeligheden – for eksempel gennem indsamlinger til velgørende formål eller besøg på Odense Rådhus.

    ”I samfundsfag og også i skolens eget fag ’Dannelse til demokrati’, arbejder vi målrettet med elevernes demokratiske dannelse, deres forståelse af rettigheder og konventioner, og deres rolle som kommende medborgere,” siger Mathias Spanggaard.

    ”Vi mener grundlæggende, at demokratisk deltagelse ikke kun læres gennem teori – den skal også erfares.”

    Oplevelsen i Pakhuset gav ikke blot eleverne viden om de to statsministerkandidaters politik og ståsteder. Den gav dem også et mere sikkert og konkret udgangspunkt for at fortsætte samtalen på den anden side af debatten, fortæller Mathias Spanggaard.

    ”For mange elever blev politik pludselig konkret og vedkommende – og flere gav også udtryk for, at de nu føler sig mere trygge ved at tale om det og tage stilling.”

    De 7 Samfundsløfter – Fokus på rettigheder og konventioner

    Folketingsvalget skaber en unik mulighed for at åbne skolen op for lokalsamfundet og for at skabe meningsfulde undervisningsforløb, hvor demokratiet er i højsædet.

    Fokusset på skolen som en demokratisk, rettigheds- og konventionsbærende institution, har både Marieskolen og Marie Jørgensens Skole på hver deres måde løftet. Her har årets folketingsvalg været bagtæppet og den gode anledning til at kaste lys på denne vigtige samfundsopgave

  • Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Når Hovedstadens Kristne Gymnasium inviterer politikere til debat, handler det ikke om oneliners og hurtige replikker, men om at skabe ægte dialog. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål, udfordre og engagere sig, og demokratiet rykker helt ind i klasselokalet.

    Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og snart skal mange af landets gymnasieelever sætte deres allerførste kryds. Derfor gør mange gymnasier en særlig opgave ud af at bringe valget tættere på eleverne ved at afholde diverse debatarrangementer.

    På Hovedstadens Kristne Gymnasium har man grebet opgaven en smule anderledes an. For at undgå debatter, hvor lokalpolitikerne kæmper om ordet på en stor scene, har gymnasiet fokuseret på et dialogbaseret format, hvor eleverne er i øjenhøjde med politikerne.

    Det ikke blot en lejlighed til at engagere eleverne i samfundsdebatten, det er en måde at tage et aktivt samfundsansvar på ved at give kendskab til, styrke og udvikle demokratiet.

    Ved valgarrangementet, der blev afholdt d. 31. oktober, blev 10 kandidater inviteret på besøg. Efter en kort introduktion i plenum blev eleverne og de opstillede kommunalvalgspolitikere inddelt i små hold á ca. 20 elever og 2-3 politikere og sendt ud i klasselokaler.

    ”Til valgarrangementer som disse har man ofte mange lokalpolitikere på samme scene, der kæmper om ordet og forsøger at trænge igennem med oneliners, men vores erfaring er bare, at det får eleverne ikke nødvendigvis det meste ud af. Derfor har vi gået med en anden model, der kræver lidt mere af alle parter,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard, der underviser i samfundsfag og har været med til at stable arrangementet på benene.

    Uden en moderator skulle eleverne og politikerne tale lokalpolitik sammen. Undervejs blev der flere gang gjort ophold i diskussionen for at forklare centrale begreber for eleverne – og det fik politikerne selv lov til at gøre.

    ”Eleverne lærer bare mest af dette format. Det skaber et samtalerum med god tid til at diskutere. Der er plads til at udfordre hinanden, mens vi samtidig bringer diskussionen lidt ned i tempo,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard.

    Gymnasiet har tidligere afviklet et lignende arrangement under folketingsvalget i 2022.

    Derfor er samfundsfagslæreren heller ikke overrasket over den gode tilbagemelding fra eleverne. Til gymnasiets sociale medier fortæller Noura fra 2. g om arrangementet:

    Efter en afstemning blandt eleverne endte temaerne til debatarrangementet med at være:


    1) Folkeskole og uddannelse
    2) Integration
    3) Klima og bæredygtighed 
    4) Åben runde

    “Jeg synes, det var meget oplysende, de engagerede os og fortsatte ikke bare ud ad en tangent, men lod også os stille dem spørgsmål,” fortæller hun. 

    Om oplevelsen har gjort hende mere sikker på, hvor hun vil sætte sit kryds, siger hun:

    “Ja, det synes jeg, for det var en god mulighed for at få bedre information, end den vi kan se på valgplakaterne,” fortæller Noura.

    Kommunalvalg i klasselokalet

    Udover debatarrangementet har det kommende kommunal- og regionsrådsvalg også givet anledning til et større undervisningsforløb for skolens 3. g-elever, der skal handle om alt fra magt og medier til meningsmålinger og statistisk usikkerhed.

    Først skal eleverne dog undersøge og fremlægge for hinanden, hvordan byrådet i deres kommune er sammensat, og hvilke emner der er på dagsordenen, da mange af skolens elever er fra forskellige kommuner.

    For Sarah Nyvang Kristensen, der også underviser i samfundsfag på Hovedstadens Kristne Gymnasium, skal denne opgave og den videre diskussion give et bedre udgangspunkt for at eleverne kan sætte sig ind i lokalpolitik og sætte deres første kryds.

    ”Det er i elevernes arbejde med deres egen kommune, at de finder ud af, hvor de skal gå hen for mere information om valget, og hvilke politikområder, der er aktuelle i deres kommune. Forløbet skal give dem værktøjer og også åbne op for de gode samtaler,” fortæller gymnasielæreren.

    Før, under og efter valget skal eleverne derudover beskæftige sig med medieteori, meningsmålinger og statistisk usikkerhed med kommunalvalget som holdepunkt. Her har kommunalvalget en relevans og aktualitet for eleverne, der kan gøre det nemmere at forholde sig til, fortæller Sarah Nyvang Kristensen.  

    ”Når vi tager udgangspunkt i kommunalvalget, bliver empiriområdet både fokuseret og hverdagsnært for eleverne. De kan fordybe sig i noget de kender og kan relatere til, og så kan vi derefter bruge teorien til at forstå og perspektivere det,” fortæller hun.  

    Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” skal sikre, at skolerne giver kendskab til, styrker og udvikler demokratiet i skolens virke og i samfundet. Hovedstadens Kristne Gymnasium har stået for et debatarrangement, hvor substans og dialog er formålet. Arrangementet følges op af et undervisningsforløb, med udgangspunkt i kommunalvalget der, udover at lære eleverne om samfundsfaglig teori, også skal klæde eleverne på til at kunne orientere sig i lokalpolitik.  
     

  • Rettighedsstafetten: Børn tager stafetten for fællesskab og retfærdighed

    Rettighedsstafetten: Børn tager stafetten for fællesskab og retfærdighed

    Hvordan ser en skoleuge ud, når børn ikke bare lærer om verden – men også om, hvordan de selv kan gøre en forskel? Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet i uge 38, når Rettighedsstafetten for første gang ruller ud på skoler i hele landet.

    Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til – og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten, som UNICEF er en af initiativtagerne bag, får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives. Når rettigheder bliver en del af hverdagen i klassen, kan det også være med til at skabe et miljø, hvor børn passer bedre på hinanden.

    Et stafetsignal, der spreder sig fra skole til skole

    Navnet Rettighedsstafetten er ikke tilfældigt. Hver skole, der deltager, sender budskabet videre – som en symbolsk stafet, hvor børn inspirerer hinanden til at tage ansvar og kende deres rettigheder. Det første tema i stafetten er Artikel 42 i FN’s Børnekonvention: “Alle børn skal kende deres rettigheder.”

    Fleksibelt og gratis – alle kan være med


    Skoler kan deltage på den måde, der passer bedst – med alt fra enkelte undervisningstimer til temadage eller kreative projekter. På kampagnesiden ligger gratis undervisningsmateriale, der gør det let at komme i gang – uanset klassetrin.
    Hele uge 38 vil DR Ultra følge med, når børn i hele landet arbejder med rettigheder i skolen.


    Sådan deltager I


    Der er tre måder at være med i Rettighedsstafetten:

    • Fysiske events: Nogle skoler får besøg og workshops
    • Digital deltagelse: Elever kan bidrage og deltage online
    • Undervisningsmateriale: Skolen gennemfører sit eget rettighedsforløb

    Tilmeldingen er åben – og ikke bindende – på https://www.boerneportalen.dk/stafet/rettighedsstafetten Så snart I tilmelder jer, får I adgang til inspiration og materialer.

    Sæt handling bag samfundsløftet – og få inspiration til arbejdet videre

    Som medlem af Danmarks Private Skoler har jeres skole forpligtet sig på et fælles kodeks for samfundsansvar bestående af 7 samfundsløfter. Ét af disse omhandler: “Skolens fokus på rettigheder og konventioner” – med forpligtelsen til at have konkrete aktiviteter, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle, både i skolens indre liv og i samfundet omkring den.

    Rettighedsstafetten er et oplagt aktivt værktøj til at arbejde med dette samfundsløfte både strukturelt og kulturelt. Læs mere og få idéer til, hvordan I kan konkretisere samfundsløftet via Danmarks Private Skolers inspirationsside om ”De 7 samfundsløfter” – fokus på rettigheder og konventioner privateskoler.dk.

  • Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    I 2019 blev Vestegnens Privatskole en af Unicefs Rettighedsskoler. Skolen har sidenhen arbejdet med Børnekonventionen og etableret et rettighedsråd, som en del af deres fokus på rettigheder og konventioner. Arbejdet som Rettighedsskole er i dag blevet en del af skolens DNA.

    Som Rettighedsskole forpligter man sig, på forskellig vis, til at undervise i Børnekonventionen. Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Der dannes et rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved.

    Det er børnenes arbejde, der tæller

    På Vestegnens Privatskole er rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse, som bl.a. har udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler. Rettighedsrådet drives i samarbejde med to engagerede lærere, som hjælper eleverne med at føre idéerne ud i livet. Skoleleder Brian Heim er glad for den positive indflydelse, arbejdet som Rettighedsskole har haft på eleverne:

    “Det, der er specielt her, er, at det vi arbejder med som skole, er udarbejdet af rettighedsrådet. Det er ikke voksne, der har siddet og stykket et poleret didaktisk materiale sammen – det er børn fra 1. – 9. klasse, der under vejledning fra lærere har lavet et stort idékatalog, som de har sendt ud til alle på skolen til at arbejde med. Det gør det ‘ægte’ på en eller anden måde, fordi der er et element af ‘børn-til-børn’.”

    Brian Heim, skoleleder på Vestegnens Privatskole

    Eleverne i rettighedsrådet skal også præsentere undervisningsmaterialet for deres medstuderende til skolens morgensamlinger. Brian Heim tilføjer: “På den måde kommer der noget, jeg synes, er meget unikt, og der er det fedt at have denne her ramme, som Unicef Rettighedsskoler er.”

    Tilfører engagement

    Arbejdet som Rettighedsskole har de seneste år tilført et stort engagement fra både elever og lærere. Brian Heim er positivt overrasket over elevernes begejstring for arbejdet med Børnekonventionen og håber, at det kan bidrage til skolens kultur. Han uddyber:

    “Vi har skruet op for vores rettighedsrådsaktiviteter, og jeg kan mærke en forskel. Man skal lave baseline, og man skal markere årsdagen for Børnekonventionen, men vi gør mange flere ting, end man skal, fordi det tilfører et engagement til eleverne.”

    Skolen har bl.a. fjernet reglen om, at kun ét barn fra hver klasse må være med i rettighedsrådet, da det viste sig, at der sagtens kunne være flere ildsjæle fra én klasse. Der skal derfor være plads til alle, som brænder for det. Brian Heim tilføjer:

    “Vi har flere klasser, hvor to eller tre elever er med i rettighedsrådet, hvilket giver et fantastisk fællesskab på tværs af skolen. Der er pludselig 8. klasser, der tager ansvar for 3. klasser.”

    “Mindsker distancen mellem lærer og elev”

    For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole. Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Baseline-undersøgelsen har ikke blot til formål at undersøge, hvordan eleverne trives, men også hvordan lærerne tror eleverne har det. Brian Heim fortæller, hvordan undersøgelserne har været et spændende indblik, som forhåbentligt kan medvirke til at skabe en mindre distance mellem lærere og elever:

    “Vi vil som skole meget gerne skabe en skolekultur, hvor man kan drøfte ting, og hvor man kan henvende sig på kryds og tværs. Det er vigtigt for os, at voksne er ‘tillidspersoner’ – og det er også skoleledere og pedeller. At alle vi voksne omkring børnene er tillidspersoner og rollemodeller.”

    Skolens fokus på rettighedsrådet har ifølge Brian Heim også givet eleverne medindflydelse på, hvordan man så kan løse de aktuelle problemer, som opstår i hverdagen på skolen. rettighedsrådet har bl.a. i samarbejde med elevrådet lavet en postkasse, hvor elever kan komme med dilemmaer, problemer eller forslag. Initiativet har både til formål at fungere som sparring klassetrinnene imellem, men også som et talerør til lærerne. Brian Heim uddyber:

    “Måske er der nogle yngre elever, der ikke trives lige så godt. Så kan repræsentanter fra de klassetrin drøfte i rettighedsrådet, hvad man kan gøre. Så kommer de faktisk ud til vores morgensamling og fortæller om, hvordan man kan være en god ven, og hvad man kan gøre, hvis man mangler en kammerat.”

    Fokus på rettigheder og konventioner

    Brian Heim håber i fremtiden, at skolen kan udbygge sit arbejde som Rettighedsskole og gøre en aktiv forskel for omverdenen.

    “Fremadrettet har vi planer om at overskuddet fra vores oktoberfest – fra salg af kaffe og kage, osv. – skal doneres til Unicef – og hvert andet år går det til noget tilsvarende, hvor vi også får mulighed for at støtte et mere specifikt formål. Så en af opgaverne er nu at gøre det at samle penge ind til et velgørende formål til en del af vores egen fortælling om at være Rettighedsskole.”

    De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.

  • Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Folketingsvalgkampen er i gang, og på N. Zahles Gymnasieskole har man fokus på at motivere eleverne til at tage stilling til politik. Derfor havde gymnasieskolen i samarbejde med Danmarks Private Skoler inviteret en række ungdomspolitikere forbi til en paneldebat.

    Kantinen på N. Zahles Gymnasieskole var fyldt godt op med elever, der var mødt op for at høre paneldebatten. Eleverne havde på forhånd stemt om, hvilke politiske temaer, der skulle diskuteres. Det blev henholdsvis ’klima’ og ’uddannelse’. Debattens moderator, Lukas, der er tidligere elev på Zahles, lagde da også ud med at sige, at ”paneldebatten kan give jer, som førstegangsvælgere, mere indblik i nogle af de temaer, der er særligt vigtige for jer”.

    Uenighed om løsninger på klimakrisen

    Det første tema, der blev debatteret, var klima, og her var det tydeligt, at debatten ikke gik på, hvorvidt en klimakrise eksisterer, men på, hvordan den skal løses. Ungdomspartierne var overordnet enige om, at der skal gøres noget ved klimakrisen. De var derimod uenige om bl.a. landbrugets rolle i løsningen. Clara Halvorsen fra Radikal Ungdom sagde blandt andet: ”Vi skal omlægge landbruget til at være mere plantebaseret og generelt tænke nye måder at lave landbrug. Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget”. Som modsvar udtalte Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom: ”Folk stopper ikke med at spise kød, bare fordi vi omlægger produktionen. Kød vil i stedet blot i større grad blive importeret fra udlandet”.

    Det unge publikum lyttede nysgerrigt med, og det var tydeligt at klimadebatten var særligt vigtig for dem. Eleverne holdt sig heller ikke tilbage, da de fik mulighed for at stille paneldeltagerne spørgsmål. Der blev bl.a. stillet spørgsmål som: Hvor skal vi finde plads til en masse nye vindmøller? Hvorfor fylder biodiversitetskrisen så lidt i forhold til klimakrisen? Og – højaktuelt – hvorfor bruger partierne så mange ressourcer på valgplakater og flyers, når de samtidig prædiker om klima?

    ”Elever skal ikke være forsøgskaniner”

    Selvom tonen var meget respektfuld og rolig, var det tydeligt, at der var større forskelle i ungdomspartiernes holdning til debatemnet ’elevfordeling’.

    En politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet betyder, at elever fra og med 2023, i såkaldte fordelingszoner, primært i storbyerne, fordeles ud fra en model, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår.

    Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom udtalte: ”Det er noget svineri. Det er forkert at fordele elever ud fra, hvor meget deres forældre tjener. Det ville klæde politikerne at have mere respekt for de unges valg og ønske om, hvor de vil gå på gymnasiet”. Christian Holst Vigilius fra Konservativ Ungdom tilføjede: ”Elever skal ikke bruges som forsøgskaniner til at løse integrationsproblemer”.

    De røde partier lagde modsat vægt på, hvordan elevfordeling holder hånden under gymnasier, der ellers vil lukke, og på vigtigheden i, at elever møder samfundsgrupper, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.
    Forskellen mellem rød og blå blok blev trukket tydeligt op.

    Da eleverne fra Zahles selv fik mulighed for at stille spørgsmål til temaet om elevfordeling, spurgte en elev kækt: ”Hvordan bidrager elevfordelingsaftalen til mistrivselskrisen blandt de unge?”. Det viste sig at være et af de sværere spørgsmål at svare på for paneldeltagerne.

    Vigtigt at styrke engagementet i demokratiet

    I en valgkamp er det oplagt at give ungdomspartierne en platform, hvorfra deres forskellige politiske holdninger når ud til andre unge, herunder en del førstegangsvælgere. Både N. Zahles Gymnasieskole og foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at styrke elevernes politiske nysgerrighed, interesse for samfundsanliggender og deres engagement i demokratiet.

    Forpligtende fællesskab, frihed og demokrati er grundlæggende værdier i vores samfund. Danmarks Private Skolers medlemsskoler iværksætter aktiviteter og indsatser med fokus på rettigheder og konventioner (#de7samfundsløfter), herunder aktiviteter med fokus på demokrati. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Målet er bl.a. at give eleverne evnen til at kunne sætte sig i andres sted, evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger og medbestemmelse i udformningen af vores samfund.  

    Paneldeltagere:

    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – Katrine Evelyn Jensen. 
    Venstre Ungdom – Maria Ladegaard. 
    Konservativ Ungdom – Christian Holst Vigilius
    Alternativet Ungdom – Christina Olumeko
    Socialistisk Folkeparti Ungdom: Alexander Blavnsfeldt Radikal Ungdom – Clara Halvorsen

  • Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Der er mange måder at arbejde med demokratisk dannelse på i skolen. Holbæk Private Realskole har brugt kommunalvalget som anledning til at give eleverne indblik i de demokratiske processer i en kommunalpolitisk kontekst. I den forbindelse har de haft besøg af bl.a. borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

    Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.

    Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet

    På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.

    Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:

    ”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”

    Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel

    Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:

    ”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”

    Demokratisk dannelse er også samfundsansvar

    Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:

    ”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:

    ”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”

    —

    ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

    Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: https://dp.skitse.website/samfundsansvar

  • Indeklima: Vi tager selv ansvar og kan mærke en forskel

    Indeklima: Vi tager selv ansvar og kan mærke en forskel

    Taastrup Realskole indeklima

    Faktaboks

    DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer:

    – 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne

    – Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden.

    – Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

    På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.

    På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.

    Eleverne inddrages

    Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.

    For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.

    Og eleverne kan mærke en forskel:

    ”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.

    En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.

  • Vestegnens Privatskole: UNICEF Rettighedsskole

    Vestegnens Privatskole: UNICEF Rettighedsskole

    UNICEF.dk

    Læs mere om UNICEFS Rettighedsskoler

    Læs Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelevers publikation:

    Elevernes demokratiske dannelse

    Ved en ceremoni underskrev repræsentant fra UNICEF, Christian Bindslev, et certifikat, der dokumenterer, at Vestegnens Privatskole i Taastrup har gjort sig fortjent til at kalde sig ”Rettighedsskole”.

    ”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”

    Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.

    Mere end bare ord

    FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.

    UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.

    Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.

    Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

    Viden, elevinddragelse, læring og lederskab

    Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.

    For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.

    Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.

    På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.

    “Alle børn har ret”

    I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.

    Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.

    Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”

    Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.

    På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.

    UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.