Danmarks Private Skoler

Kategori: Skolen og omverdenen

  • Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Foto: Randers Realskole
    Foto: Randers Realskole

    Mere end 5.500 kilometer adskiller Randers fra det vestafrikanske land Ghana, men sjældent har afstanden virket kortere. Som et konkret bevis på samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’ har et omfattende samarbejde mellem Randers Realskole og udviklingsorganisationen FANT skabt en direkte linje fra klasselokalerne i Randers til fodboldbanerne i Ghana.

    Fem elever fra Randers Realskole fik en oplevelse for livet, da de i samarbejde med NGO’en FANT (For a New Tomorrow) rejste til Ghana for at besøge initiativer, skolen selv har været med til at samle ind til. Rejsen var kulminationen og et hidtidigt højdepunkt på et flerårigt samarbejde, hvor skolen årligt har indsamlet penge og fodboldudstyr til flere af FANTs projekter.  

    På turen skulle de randrusianske elever blandt andet besøge projektet ’Plan B Club’, der er en del af HOPin Academy, et kompetencecenter med fokus på entreprenørskab, som ligger i det nordlige Ghana. Projektet har fokus på at sikre unge sportsudøvere en uddannelse, mens de udøver deres sport.

    Randers Realskole har været med til at indsamle 94.299 kroner til akademiet tidligere på året. Indsamlingen er et håndgribeligt eksempel på, hvordan skolen engagerer sig i socialt arbejde uden for skolens egne mure, som er i tråd med samfundsløftet om at skabe initiativer, der orienterer sig mod omverdenen.  

    Mødet med en anden ungdomskultur

    På akademiet fik de danske og ghanesiske elever til opgave at brainstorme idéer sammen og videreudvikle på Plan B Clubs projekter. Det var en oplevelse, som gjorde et stort indtryk for Marie Mejer Antonsen, der var en af de fem elever, som var med på turen.

    ”De var så venlige og oprigtigt nysgerrige på, hvem vi var. Jeg blev helt varm indeni over, at de interesserede sig så meget for os. Mange af dem havde store ambitioner og drømme om at læse jura eller blive fodboldtrænere, og det så jeg virkelig op til – de vidste virkelig, hvad de ville.”

    Formålet med turen var at udbrede og videreudvikle  samarbejdet mellem Randers Realskole, FANT og projektet Plan B Club.

    Lærer Mette Søndergaard var også med på turen. Hun så elever, der på trods af kulturelle forskelle og øjeblikke med sprogbarrierer, kunne arbejde sammen om den gode idé for bagefter at formidle det på dansk jord. 

    ”Det var eksemplarisk at se vores elever og de unge fra akademiet sidde sammen og brainstorme. Og så komme hjem igen, videreformidle det og gøre opmærksom på, hvad det er, de har brug for”, fortæller lærer Mette Søndergaard og fortsætter.

    ”Det, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvordan de er gået ind i relationen med ligeværd og en nysgerrighed på hinanden, der gik begge veje.”

    Opsamlingsarbejde – led i en større indsats

    Men indsatsen stopper ikke ved selve rejsen. Skolens ambition er, at turen skal give alle elever et udsyn og en tro på at kunne gøre en forskel for det store fællesskab. De fem hjemvendte elever har derfor holdt oplæg for omkring 700 af skolens elever samt for familie, venner og andre interesserede ved åbne arrangementer.

    Oplæggene fra eleverne har været med til at sætte rammen for de indsamlinger, der efterfølgende er foregået på skolen. Det er med til at understrege Randers Realskoles indsats som en omfattende, samlet indsats med flere elementer. Birthe Diederich, der er souschef på Randers Realskole, fortæller: 

    ”Vi vil som skole rigtig gerne give eleverne udsyn, på alle de måder, vi kan. Og denne her tur gav for alvor udsyn til de fem elever, men turen var blot starten på arbejdet. Vi havde en detaljeret aftale med FANT om opbygningen af forløbet, og her var alle de her oplæg og efterfølgende indsamlinger en vigtig del af samarbejdet,” fortæller Birthe Diederich og fortsætter;

    ”Det betyder jo også, at det ikke kun er de fem elever, der har fået et bredere udsyn. Det har alle de elever, der har set billeder og hørt deres kammerater fortælle om turen også. Så jeg er da pivstolt over, hvordan det er gået.”

    Selvom det var noget angstprovokerende i starten at tale foran mange mennesker, var oplevelsen i sidste ende det hele værd for niendeklasseseleven Marie Mejer Antonsen.

    ”Der var flere, der kom op til os bagefter og sagde, at det var sejt, vi turde. Og det gjorde mig virkelig glad, fordi det betyder, at der er nogen der har hørt efter og taget det til sig, som vi står og fortæller,” siger hun.

    Den vigtige samarbejdspartner

    For Birthe Diederich har samarbejdet med en organisation som FANT været meningsfuldt, da skolen ønsker at støtte lokale initiativer rundt om i verden. Når man som skole ønsker at gøre en forskel globalt, opstår der dog en naturlig tvivl om, hvordan hjælpen bedst muligt finder vej og skaber langvarige resultater.  

    ”Vi har haft brug for hjælp til, hvordan man bedst understøtter lokale organisationers arbejde i udlandet. Vi har jo ikke erfaring med hjælpearbejde, og derfor allierer vi os med FANT. De har erfaring med denne type projekter,” forklarer Birthe Diederich. ”Hjælpearbejde handler om at finde ud af folks behov, og det kan man kun finde ud af, hvis man lærer dem at kende og kommunikerer med dem.” 

    Uanset om det handler om at støtte FANT i Vestafrika eller samle ind til julegaver lokalt, er ambitionen den samme. Ifølge Birthe Diederich er den sociale indsats blevet en kulturbærende del af skolen: ”Det er ambitionen, at vi gennem formidlingen får engageret flere elever i det her med at have en tro på, at man kan gøre en forskel.”

    De 7 Samfundsløfter – Skolen og omverdenen

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget et fælles kodeks, ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen og omverdenen’ bygger på en fælles forpligtelse om, at skabe initiativer, der har fokus på en positiv social, kulturel, økonomisk eller miljømæssig bæredygtig udvikling.

    Randers Realskole har med sit intensive samarbejde med FANT og deres udviklingsprojekter i Vestafrika udmærket sig ved at gøre en forskel, hvor der er allermest brug for det. Gennem en helhedsorienteret indsats med elevbesøg, opsamlingsarbejde, indsamlinger og oplæg for skolens elever, bliver udviklingsarbejde fulgt til dørs, og for eleverne bliver det tydeligt, hvorfor de også kan gøre en forskel.

  • Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    En solstrålehistorie: 1.a fra Brenderup Realskole spreder smil på Brenderup Dagcenter. Både eleverne og de ældre har gavn af hinanden.

    ”Det er en win-win-situation”. Sådan kan man læse i en artikel på Fyens.dk. 1.a fra Brenderup Realskole har siden december sidste år besøgt Brenderup Dagcenter for at læse højt for de ældre.

    En god idé 

    Det var klasselærer Lotte Carmago, der fik ideen til, hvordan både børnene og de ældre kunne få gavn af hinanden. Til Fyens Stiftstidende fortæller hun: 

    ”Jeg tænkte, at det kunne være en win-win situation – både for børnene og de ældre. Så kan vi være med til at skabe lidt glæde i en hverdag, der måske nogle gange kan være lidt trist, og hvor der ikke altid sker så meget.” 

    Samtidig med at børnene bringer liv i hverdagen på dagcenteret, skaber det også motivation for eleverne, som øver sig flittigt på læsningen.  

    ”Det er en kæmpe motivationsfaktor, når man øver på noget, at der er nogen, der vil høre på det. Og så glæder de sig jo til at komme herned, de synes, det er hyggeligt at komme ned og få lov at være midtpunktet,” tilføjer Lotte Carmago.

    Børnene gør en forskel

    Alle synes at få noget ud af besøgene. Stine Hasseltoft Hansen, leder af dagcenteret, forklarer til Fyens Stiftstidende, hvordan børnene gør en stor forskel på det lokale plejehjem:  

    ”Der er ligesom noget mere energi. De ældre er med, og de er helt optaget af det, og de liver bare lidt op, når der sker noget, og når der er lidt larm og ballade”. 

    Livligheden og gensynsglæden er også noget, social- og sundhedshjælper, Merethe Johansen, kan genkende:  

    ”Det giver glæde. Mange af de ældre har ikke hverdagskontakt med børnebørn eller oldebørn, og de er jo virkelig glade for børn. For børn er bare så ligetil.” 

    Skolen og omverdenen 

    Initiativet kan ses i lyset af skolen som samfundsansvarlig aktør. Skolers samfundsansvarlige indsatser kan både være målrettet individet i skolen, fællesskabet i skolen – og nogen i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og givet 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund – inden- og udenfor skolernes ”fire vægge”.  

    Gennem et stærkt lokalt engagement kan skoler gøre en forskel for forskellige grupper. De kan, ligesom på Brenderup Realskole, iværksætte aktiviteter med det underliggende formål at handle til gavn for andre.  

    Initiativet er ét af mange eksempler på, hvordan man som skole kan gøre en positiv forskel for omverdenen. 

    Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle: 

    • Fokus på bæredygtig udvikling 
    • Handling til gavn for dem, der har det svært – lokalt og globalt 
    • Videndeling og erfaringsudveksling 
    • Skolen som samlende faktor i lokalsamfundet 
    • Skolen som initiativtager til at forbedre forhold for alle 
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af 

    Læs hele artiklen af Mille Tindal Thomsen her.  

  • Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Fokus på klima, miljø og bæredygtighed har længe været en del af samfundsagendaen. Nu ses det også, at flere frie og private skoler tager den grønne dagsorden til sig med indsatser og aktiviteter, der rækker ud over undervisningen, og som bidrager til fællesskabet i mere bred forstand, herunder ved at gøre en indsats for klima, miljø og bæredygtighed.

    Nogle skoler tager skridtet og bliver certificeret som Grøn Skole. Grøn Skole er et program, der guider til en bæredygtig udvikling af skoler, hvor formålet bl.a. er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om naturen og miljøet.
    For at blive Grøn Skole, skal skolen leve op til en række kriterier, og det har bl.a. Rygaards skole formået, hvor Skipper Clement Skole fortsat er i processen.

    Rygaards skole har hejst det grønne flag

    På Rygaards skole i Gentofte er det lykkedes at blive certificeret Grøn Skole, men arbejdet med at styrke den grønne profil fortsættes.

    Et af kravene for at være Grøn Skole er, at man som skole laver konkrete tiltag, som har betydning for skolens grønne fodaftryk. På Rygaards skole har man bl.a. iværksat et samarbejde med Elis, der både er CSR- og verdensmålcertificeret. Elis forsyner skolen med miljøvenlige rengøringsartikler, og skolens klude mm. bliver vasket på Elis miljøoptimerede vaskerier. Lige nu har skolen også stort fokus på at reducere forbruget af emballage, og de har derfor eksempelvis en ”waste-free day”, hvor skolens elever medbringer madpakker, hvor der ikke er noget emballage, der skal smides ud.

    På Rygaards skole er deres mission, ”at alle på skolen skal lære noget og tage det med sig videre og gøre verden til et bedre sted. Det handler om at give eleverne nogle gode værdier med på vejen”, udtaler skolens skoleleder, Elsebeth Trap. Og netop det at passe på miljøet, mener hun, er en vigtig værdi at give eleverne med videre.

    Skipper Clement Skole på vej til at blive Grøn Skole

    På Skipper Clement Skole i Aalborg er man midt i processen til at blive certificeret Grøn Skole, og lige nuer skolen ved at samle et team, bestående af bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og elever, der skal være primus motor på projektet. Dog er skolen allerede godt på vej til at blive Grøn Skole, bl.a. producerer skolen selv strøm, og der er kommet et grønt beplantet tag på skolens nyeste bygning.

    Der er flere grunde til, at skolen godt kunne tænke sig at blive Grøn Skole. En af grundene er bl.a., at skolen oplever, at eleverne selv har været med til at skabe motivationen: ”Vi har faktisk oplevet, at elever selv har spurgt, hvorfor vi bruger engangsservice og smider plastik ud, og det sætter altså tankerne i gang, når det ligefrem er nogle af eleverne selv, der er first movers”, siger Peter Würtz, skoleleder på Skipper Clement Skole.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen og omverdenen”, handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis ske ved, at skolerne prioriterer systematiske indsatser for at fremme miljømæssig bæredygtig udvikling.

  • Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Det er ikke længere nok blot at drive skole og undervise elever i basale færdigheder som dansk og matematik. Vores samfund forventer i stigende grad, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på den omverden, man er en del af. På Det Kristne Gymnasium bliver der gjort en stor indsats for at lære elever om samfundsansvar og medborgerskab ved blandt andet at opfordre eleverne til at blive besøgsven.

    På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing har man i 7 år været med i en besøgstjeneste, hvor elever frivilligt kan melde sig til at blive besøgsven for bl.a. ældre, handicappede eller sårbare unge. Arbejdet er ulønnet og foregår i en time en gang om ugen. For skolen er det vigtigt at tage ansvar og møde verden uden for klasselokalet.

    ”Der er så meget at lære i mødet med andre mennesker, såsom empati og en generel forståelse for verden. Vi er både ressourcestærke og meget udsatte som mennesker, og den dobbelthed er en vigtig lektie. Besøgstjenesten forener mange mål og giver os en utrolig god mulighed for at gøre en stor samfundsmæssig forskel,” udtaler Jacob Leinum, rektor på Det Kristne Gymnasium.

    At give uden at få

    Ifølge Meta Christensen, som er leder af den besøgstjeneste, Det Kristne Gymnasium har et samarbejde med, er eleverne med til at udfylde et stort tomrum hos mange mennesker, som er dybt taknemmelige for at have en besøgsven. Meta oplever også, at flere og flere elever gerne vil hjælpe. I år er der 32 elever tilmeldt. Jeppe Bro Skuldbøl og Elina Odisho er blandt disse elever.

    Jeppe Bro Skuldbøl har været med i alle tre år af sin gymnasietid, hvor han har været besøgsven for en mand, der som konsekvens af en ulykke blev multihandicappet.

    “Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan han kan være så glad, selvom noget så tragisk er sket for ham. Jeg har virkelig lært, hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad, og hvad empati egentlig betyder,” siger Jeppe Bro Skuldbøl.

    Elina Odisho kunne godt lide idéen om at give noget til et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Hun har nu været besøgsven for en ældre dame i snart to år. De fleste gange går de ud og får noget frisk luft og taler om blomsterne i haven.

    ”Hun fortæller mig altid, hvor glad hun er for mit besøg, og hvor meget det betyder for hende, og jeg går altid selv lidt gladere derfra, end da jeg kom. Aldersforskellen gør, at vi har meget forskellige syn på livet, men det har gjort stort indtryk på mig, at hun ofte har sagt ting til mig, der har fået mig til at reflektere over livet på en anden måde, ”siger Elina Odisho.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne går under titlen ”Skolen og omverdenen” og handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på initiativer til gavn for dem, der har det svært, som det ovennævnte samarbejde med besøgstjenesten er et godt eksempel på. Læs mere om samfundsløftet “Skolen og omverdenen” her.

    Jeppe Bro Skuldbøl på arbejde som besøgsven
    Elina Odisho på arbejde som besøgsven

  • Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Mange frie og private skoler har taget ansvaret på sig og har hurtigt taget initiativ til aktiviteter eller større indsatser for at støtte og hjælpe ukrainere på flugt.

    Krigen i Ukraine påvirker os alle, og vi har det seneste stykke tid måtte se forfærdede til, mens Ukraine er blevet invaderet, og mere end en million ukrainere har måttet flygte fra deres hjem. Der er allerede nu kommet mange flygtninge til Danmark, herunder børn og unge. Dem kan skolerne aktivt gøre en forskel for.

    Mange frie og private skoler har i forbindelse med situationen i Ukraine været hurtige til at iværksætte forskellige initiativer, der er målrettet de mange flygtninge, bl.a. ved at starte indsamlinger eller tilbyde fripladser til flygtningebørn- og unge.

    Undervisning af ukrainske flygtningebørn- og unge

    Foreningen Danmarks Private Skoler har konkret opfordret til, at skolerne udviser samfundsansvar ved at henvende sig til kommunerne for at tilbyde undervisning eller pasning af ukrainske flygtningebørn og unge (læs mere her).

    På Henriette Hørlücks Skole i Odense har man allerede meldt ud, at man tilbyder fripladser til ukrainske flygtninge. På Kolding Realskole har man ligeledes valgt, at ukrainske flygtninge pr. automatik får tildelt højest mulige friplads, så økonomien ikke bliver afgørende. Derudover har skolen besluttet at gøre plads til en ekstra elev i de klasser, hvor det er nødvendigt.

    Støttearrangementer og indsamlinger

    Rigtig mange skoler har taget initiativ til forskellige støttearrangementer og indsamlinger. På Forældreskolen i Aarhus har man iværksat en indsamling, som går til Ukraines børn. Derudover har skolen indsamlet tøj, soveposer, medicinsk udstyr mm., som er blevet sendt afsted til Ukraine.

    Hulvej Privatskole i Horsens har besluttet at stille tre lejligheder til rådighed for flygtninge og indsamler derfor midler til at gøre lejlighederne beboelige og klar.
    På Sct. Mariæ Skole i Aalborg har man afviklet et støttearrangement, hvor bl.a. forældre og tidligere og nuværende elever har deltaget. Skolens elever solgte popcorn, kage og kaffe for at tjene penge ind til Ukraine.
    På Herlufsholm har man afholdt andagt og indsamling i Herlufsholm Kirke. Her blev der også tændt lys og bedt bøn om håb og fred for Ukraine.
    Hvidovre Privatskole og Grindsted Privatskole er begge eksempler på skoler, der har valgt at kombinere motion med indsamling til Ukraine ved at arrangere ”løb for”- initiativer.

    Fokus på krigssituationen i undervisningen

    Det er helt naturligt at inddrage krigssituationen i undervisningen af eleverne. Mange børn og unge er påvirket af situation og har behov for at tale om og forstå, hvad der foregår. På Marieskolen i Tønder har man kombineret undervisningen i grammatik og sætningskonstruktioner med elevernes refleksioner og perspektivering: ”Jeg brokkede mig over skolen, mens der var krig i Ukraine”, ”Jeg var i Lalandia, mens der var krig i Ukraine”. Behovet for at tale om og forstå situationen kobles naturligt sammen med elevernes demokratiske dannelse og det at kunne sætte sig i andres sted. På Egebakkeskolen har man haft besøg af folketingsmedlem Jens Rohde, der delte sine tanker om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Han talte blandt andet om frygten for krig og ansvaret for at modtage flygtninge med åbenhed.

    Skolen og omverdenen

    Der er mange måder, man som skole kan gøre en indsats i den nuværende situation, og Danmarks Private Skoler orienteres om og registrerer da også flere initiativer, end der her er beskrevet. Gennem lokalt og globalt engagement og gennem handling til gavn for dem, der har det svært, kan skolerne gøre en positiv forskel for omverdenen. Skolers samfundsansvar er rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det fællesskab, som skolerne er en del af. Det gælder i sandhed også i forhold til krigen i Ukraine og i forhold til de mennesker, der må flygte som konsekvens af den.

  • Opfordring | Hjælp til ukrainske flygtninge

    Opfordring | Hjælp til ukrainske flygtninge

    I forbindelse med krigshandlingerne i Ukraine er der allerede nu kommet flygtninge til Danmark, og mange flere er på vej.

    Vi har som skoleform, ligesom samfundet i øvrigt, en aktuel forpligtelse til at tilbyde vores hjælp og bistand i denne situation. Vi kan yde en indsats på mange niveauer. Vi kan bl.a. være opmærksomme på, om vi kan have indsatser eller aktiviteter, der direkte eller indirekte kan hjælpe flygtninge i skolernes lokalområder. Skolerne kan også understøtte andres initiativer omkring flygtningene.

    Skolerne kan også selv tage initiativer. Skolerne kan eksempelvis facilitere, at der opbygges relationer mellem flygtningene og skolens børn og forældre. Skolen kan også tilbyde brug af skolens fysiske faciliteter, f.eks. en legeplads. Den enkelte skole ved bedst, hvordan den kan hjælpe.

    Foreningen opfordrer konkret til, at skolerne herudover proaktivt retter henvendelse til kommunerne for at tilbyde et samarbejde om pasning eller undervisning af de flygtningebørn fra Ukraine, som kommunerne måtte modtage.

    Skolerne kan henvise til Lov om friskoler og private grundskoler kapitel 8.c, der giver hjemmel til undervisningen.

    Foreningen vil arbejde for, at skolerne ikke møder et bureaukrati, der ikke er til gavn for nogen i den øjeblikkelige situation.

    Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Thomas Sørensen ts@privateskoler.dk

  • Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. december 2021 under overskriften:
    “Den første skole i landet har redegjort for skolens bæredygtige udvikling – flere er heldigvis på vej”

    Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.

    Bæredygtige tiltag

    Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.

    Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed

    Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.

    Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.

    Det forventes, at skoler bidrager

    Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne. 

    Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.

    [1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

    [2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

    Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

    Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

    Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

    Vi må tage vores egen medicin

    På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

    ”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

    Vil gerne inspirere

    Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

    På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

    ”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

    Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

    På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

    Kodeks for samfundsansvar

    I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

    ”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

    Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

    Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

    Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her

    [1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

    Debatindlæg:

    Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

    Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

    Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

    Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

    Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

    Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

    De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

    På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

    Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

    Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

  • Frie og private skoler skaber værdi i lokalsamfund

    Frie og private skoler skaber værdi i lokalsamfund

    Solhverv Privatskole har netop taget første spadestik til at åbne et science- og kulturhus til gavn for hele lokalsamfundet. Foto: Viceskoleleder Thomas Hyldgaard.

    Skolen bør – ud over at være optaget af hvordan den varetager kerneydelsen – have fokus på, hvordan den kan gøre en positiv forskel for det omkringliggende samfund. De frie og private skoler har mange forskellige bud på netop det.

    Skolen er med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne, men skolen kan også have andre tiltag til gavn for omverdenen. De frie og private skoler har forskellige aktiviteter og indsatser, der gør en positiv forskel for det omkringliggende samfund.

    Solhverv Privatskole styrker lokalsamfundet 

    En skole kan sørge for at være en samlende faktor i den by, den er en del af. Solhverv Privatskole, der ligger i et udkantsområde i Vebbestrup ved Hobro, ønsker netop at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i skolens lokalsamfund.

    Skolen har bl.a. valgt at bygge et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge.

    »Vi ved, at der er behov for et hus til foreningslivet i Vebbestrup. Byens foreninger låner i dag lokaler på skolen, men vi vil gerne skabe nogle bedre rammer for deres aktiviteter. Det er vores håb, at vi med det nye hus kan få endnu flere aktiviteter i byen«, fortæller skolens leder, Peter Hansen.

    Og det er ikke det eneste, skolen har gjort for at gøre byen attraktiv. Efter kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en dagsinstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Ifølge Peter Hansen er det lige til, hvorfor skolen vælger at have forskellige initiativer til gavn for lokalsamfundet:

    »Vi er en del af et fællesskab – det har vi været siden vores grundlæggelse i 1934 – så selvfølgelig tager vi del i det, så simpelt kan det siges. Vi er skabt af og for civilsamfundet. Det forpligter, og naturligvis tager vi det privilegie og ansvar på os«.

    Sorø Privatskole starter kommunesamarbejde

    Frie og private skoler har en masse at bidrage med og bør byde sig til – også som initiativtager. Det kan f.eks. være i forbindelse med det kommunale samarbejde. Her har Sorø Privatskole gode erfaringer. Skolen har i dag et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats at nå dertil.

    Skolen skulle hjælpe to af dens elever over i et specialtilbud, hvilket frie skoler ikke har hjemmel til. Eleverne så derfor ind to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen. Sorø Privatskole ønskede ikke at udsætte eleverne for to skoleskift og igangsatte derfor et samarbejde med distriktskolen om de to elever. Sorø Privatskole kunne på den måde beholde eleverne på skolen, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. I den forbindelse tog skolen kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skoler imellem. Det har medført et udvidet samarbejde om alle byens børn. Derudover foregår der nu viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:

    »Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder«, beskriver skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard. 

    Senest har Sorø Privatskole taget initiativ til en science-klub for alle yngre børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor skolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forvejen er der et science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen:

    »På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med. Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen«, forklarer Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:

    »Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.

    Tager samfundsansvar

    Der er flere eksempler på tiltag, hvor de frie og private skoler gør en forskel og tager ansvar for det samfund, de er en del af. Det ligger i skolernes selvforståelse at tolke samfundsansvar ind i deres værdier. Skolerne vil, ligesom i alle andre henseender, altid bestræbe sig på at gøre det endnu bedre, derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”De 7 samfundsløfter”. Det betyder, at de har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af de 7 samfundsløfter ”Skolen og omverdenen” handler om, hvordan skolen kan gøre en positiv forskel i det samfund, den er en del af – lokalt og globalt.

    Læs mere om skolernes samfundsansvar www.privateskoler.dk/samfundsansvar

  • Virtuel SFO og klub forebygger mistrivsel på Lyngby private Skole

    Virtuel SFO og klub forebygger mistrivsel på Lyngby private Skole

    Nedlukningen af samfundet har skabt et pres på mange elevers trivsel. Det oplever de også på Lyngby private Skole. Skolen har derfor oprettet en virtuel SFO og klub, der skal styrke trivslen og det sociale samvær blandt eleverne.

    I denne tid udfordres mange af, at samfundet i et stort omfang er lukket ned. Flere børn og unge oplever, at de trives dårligt. Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel og andre problemer, der kan have store konsekvenser for individet og samfundet, også selv om disse problemer skyldes omstændigheder, der ikke altid er direkte relateret til skolen. Mistrivsel blandt skolens elever, som konsekvens af nedlukninger pga. coronapandemien, kan skoler gøre noget ved. De kan spille en stor rolle ved at iværksætte initiativer rettidigt.

       På Lyngby private Skole har de bl.a. valgt at oprette en virtuel SFO og klub, da de kunne se, at eleverne savnede samvær med deres klassekammerater, der rakte ud over den daglige fjernundervisning.

    Evaluering

    På Lyngby private Skoler har de – også under Corona-pandemien – stort fokus på at evaluere både undervisningen og elevernes trivsel:

    Indskolingsleder på Lyngby private Skole, Stine Bugat Prühs, fortæller:

    »Undervisningen evalueres på forskellige måder: Elevrådet har udarbejdet et spørgeskema til alle skolens elever, som er tilpasset årgangene. Her bliver eleverne spurgt til både fagligheden i den virtuelle undervisning og til deres trivsel. Derudover holder lærerne og pædagogerne møder både i klasseteams og fagteams, og vi modtager tilbagemeldinger fra elever og forældre«.

    »De savner at lege«

    Gennem evalueringerne kan de på Lyngby private Skole se et stigende pres på deres elevers trivsel. Som skolen selv formulerer det, er nogle af eleverne ensomme og keder sig:

    »De savner deres kammerater, de savner at lege, og de savner deres pædagoger i vores fritidstilbud. Derfor er vi begyndt at lave virtuel SFO for 0.-2. klasse og virtuel klub for 3.-5. klasse. Det er et tilbud, hvor de forskellige årgange kan logge på om eftermiddagen på forskellige tidspunkter«, forklarer Stine Bugat Prühs og daglig leder Gitte Lindeskov Hansen.

    Pædagogerne har skemalagt ugen med forskellige aktiviteter. SFO’en og klubben tilbyder f.eks. hyggedag med leg, te og snacks den ene dag, bevægelsesdag med virtuel stopdans eller fysisk træning den anden dag og bage- samt quizdag den tredje. Alle årgange får et skema for ugen, hvor de kan se, hvad der sker, og hvad de skal have klar, når de logger på.

    Stor opbakning og yderlige tiltag

    Tiltaget er blevet taget meget positivt imod af skolens forældrekreds. Samtidig kan skolen se, at flere og flere elever deltager i eftermiddagens aktiviteter, hvilket har skabt et socialt fællesskab:

    »Eleverne får snakket om andre ting, end det der laves i undervisningen. Eleverne fortæller ofte om, hvad de har lavet i den virtuelle SFO eller klub, når de har undervisning. Det har skabt et andet socialt fællesskab eleverne imellem«, siger Stine Bugat Prühs.  

    Lyngby private Skole har udover den virtuelle SFO og klub valgt at tilbyde eleverne samtaler – individuelt og i grupper – med en af skolens medarbejdere. Skolen har også netop afholdt en virtuel trivselsdag for alle klasser for at styrke følelsen af fællesskab på afstand.

    7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter. Skolerne vil skabe synlighed omkring det, de allerede gør og iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. På Lyngby private Skole har de valgt at sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn trives og har en god psykisk sundhed – også i forbindelse med Corona-situationen. Lyngby private Skole gør en stor indsats for at sikre trivsel og fællesskab. Skolen lægger vægt på sin rolle som forebyggende instans.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

  • Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sesam

    Sorø Privatskole har fokus på den grønne fødevareomstilling. Skolen deltager i et stort projekt, der gør fødevaresystemet til genstand for læring om science og det digitale.

    Det er den frie og private skoles ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Det betyder bl.a., at skolen – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier – skal følge med de skiftende behov i samfundet. Skolen må rettidigt vurdere, hvilken dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden. Kreativitet, innovation og STEM-færdigheder anses for at være centrale kompetencer, som eleverne skal besidde.

    Men den frie og private skoles opgave og ansvar rækker også udover det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. En skoles tiltag – som ansvarlig samfundsinstitution – kan også være rettet mod det omkringliggende samfund, som skolen er del af. Sorø Privatskole har som deltager i et stort projekt, SESAM, fokus på begge dele.

    En del af løsningen

    SESAM er et projekt, som skal vise, hvordan børn og unge – gennem videnskabelig og digital indsigt – kan være med til at løse nogle de presserende og komplekse bæredygtighedsudfordringer. Projektets formål er at skabe interesse blandt børn og unge i skolen for videnskabens rolle, når det gælder om at løse en samfundsudfordring som fødevaresystemets grønne omstilling.

    Ved at deltage i projektet er Sorø Privatskole med til at belyse, om de rigtige lærings- og inddragelsesstrategier for børn og unge kan gøre byers grønne fødevareomstilling mere langsigtede og dermed bæredygtige. Samtidig bliver der også set på, om de ved at skrue op for brugen af læring om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) blandt skoleungdommen kan få endnu større effekt. Sorø Privatskole er i forvejen en skole, som har stort fokus på at styrke science-kapitalen hos eleverne.

    ”Eleverne skal vide, at de kan gøre en forskel”

    Sorø Privatskole har som del af projektet valgt at oprette et valgfag for 6. og 7. årgang. Fra starten har skolen valgt, at eleverne skal arbejde praktisk med emnet. Primus motor for deltagelsen i projektsamarbejdet, Andreas Jensen, der er sciencelærer på Sorø Privatskole, fortæller, at de i valgfaget arbejder med en undersøgende tilgang:

    »Vi forklarer og viser det forsøg eller eksperiment, som eleverne skal udføre, og bagefter beder vi eleverne om selv at ændre på en faktor ud fra deres egen hypotese. Vi vil give eleverne hands-on-erfaring med en af de grønne omstillinger, som vi alle aktivt kan deltage i, nemlig vores forbrugsvaner i forhold til madvarer«.

    Åben skole

    Skolen har indtil videre primært haft fokus på bæredygtigheden i fødevareproduktionen. Skolen har valgt at brede undervisningen ud til også at foregå via forskellige samarbejder.

    »Som et led i vores undervisning har vi besøgt Farendløse æbleplantage, hvor eleverne bl.a. blev inddraget i deres tilgang til bæredygtighed og fremstilling af æblecider. Til sidst lavede eleverne deres egen æblemost af æblerne fra elevernes haver«, forklarer Andreas Jensen.

    Derudover har skolen valgt at hjælpe studerende fra både Aarhus universitet og Roskilde Universitet, som arbejder på to forskellige projekter, der er tilknyttet SESAM.

    »Ved at takke ja til det samarbejde får vi mulighed i at blive klogere på os selv, vores undervisning og udbyttet af undervisningen«, afslutter Andres Jensen.

    7 samfundsløfter

    En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Sorø Privateskole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

    OM SESAM

    SESAM (Sense, Science & the Magic of Food) projektet gennemføres som en del af den Urban Food & Farming strategi som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har udviklet. SESAM er et samarbejde mellem Langhøj Skole, Herstedlund Skole, Ganløse Skole, Sorø Privatskole, Data Science House og læringshuset KlimaZirkus.

     

    SESAM skulle være mundet ud i et åbent science-event i efteråret, der blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet skulle bestå af bl.a. en masse læringsstationer, konkurrencer, science shows m.fl. Den ene dag skulle skolerne, der deltager i samarbejdet, holde et science-arrangement for alle skolernes elever samt naboskoler. Om lørdagen skulle skolerne være åbne for familie og lokalsamfund.

  • Kolding Realskole er på “spred glæde-mission”

    Kolding Realskole er på “spred glæde-mission”

    Skoler kan være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Skoler kan samtidig arbejde med andre aktiviteter til gavn for omverdenen. På Kolding Realskole er de i gang med at sende over 2500 julekort. Udover at sprede glæde blandt modtagerne, samler skolen ind til Julemærkehjemmene.

    Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:

    »Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.

    Hele skolen støtter op

    Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.

    Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.

       Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:

    »At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.

    Vi gør en positiv forskel for omverdenen

    Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.

    LÆS FLERE HISTORIER FRA MEDLEMSSKOLERNE

  • Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Herluf_Hverdag

    Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.

    At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.

    Fokus på social dannelse

    Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.

    »Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.

    Udvidet fripladsordning

    Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.  

       Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.

    Engagement er kriteriet

    For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.

    7 samfundsløfter

    En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

    Faktaboks:

    For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven.

  • Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Mariagerfjord

    Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet.

    Mariagerfjord Idrætsskole er beliggende i Sønder Onsild ved Hobro. Skolen ønsker at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skolen tilbyder sin faciliteter til lokalområdet og klæder eleverne på til at tage aktiv del i fællesskaber og foreningsliv.

    Uddannes til at skabe fællesskaber

    Ligesom skolen finder det vigtigt, at den selv bidrager til fællesskabet, mener skolen også, at eleverne skal lære at kunne bidrage til foreningsliv og fællesskab. Skolen har derfor bl.a. gjort det til en obligatorisk del af undervisningen at modtage en ungleder-uddannelse. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem skolen og DGI. Undervisningen er en kombination af teori og praksis og sætter fokus på fællesskaber, events og trænerrollen.

    »Det handler for os om at give eleverne kompetencerne til at kunne stille sig i front, kunne organisere sig og skabe fællesskaber. Det er færdigheder, som er brugbare i hverdagen, fritiden og fremtiden. Vi håber at motivere eleverne til at tage ansvar og bidrage til foreningsliv«, forklarer skolens leder Peter Otto Yde Thomsen.

    Indgår samarbejde om ny hal

    Skolen har en stor idrætshal, som den lokale idrætsforening benytter. Skolen ønsker at forny hallen, og har i den forbindelse inviteret flere lokale foreninger og øvrige brugere med ind i en styregruppe.

    »Når vi går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt, at vi får inviteret brugerne med ind i drøftelserne af, hvordan hallen skal udvikles og tage sig ud. Det er vigtigt, at det vi gør, også bliver til gavn for dem omkring os«.

    Projektets styregruppe består af byens menighedsråd, idrætsforening, borgerforening og skolens nabo, Onsild Idrætsefterskole:

    »Vi glæder os over projektet og især til at få et endnu tættere samarbejde med de lokale foreninger«, siger Peter Otto Yde Thomsen.

  • Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    På Østerbro i København ligger Institut Sankt Joseph. En fri og privat skole, der bygger på et katolsk-kristent værdigrundlag. Skolen arbejder målrettet med at bygge bro imellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde.

    I Institut Sankt Josephs værdigrundlag kan man bl.a. læse følgende: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden – til større frihed, retfærdighed og fred”. Arbejdet med disse dannelsesmæssige perspektiver kan, ifølge skolen, ikke kun foregå i klasseværelset. Skolens leder, Peter Franklin, forklarer, at hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder skolen målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået et tiltag: Socialpraktik.

    Elever i socialpraktik

    Socialpraktik består i, at alle skolens 8. klasses-elever i ti uger påtager sig to ugentlige timers ulønnet socialt arbejde. Det kan være på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv. Eleverne skal selv forsøge at finde et praktiksted, men skolen hjælper, hvis det ikke lykkes. Praktikken er en del af skolens religionsundervisning. Før og efter praktikperioden bliver der trukket faglige paralleller fra socialpraktikken til skolens fag. Bl.a. emner som etik og næstekærlighed bliver belyst i religionsfaget.

    Socialpraktik på studietur

    I afslutningen af 8. klasse tager eleverne på studietur til Rom. Her er eleverne også i socialpraktik. Skolen samarbejder med flere katolske fællesskaber, der har suppekøkkener for fattige og hjemløse. Her hjælper eleverne til i løbet af studieturen. ”Noget af det vigtigste, eleverne lærer, er at vise, at de finder udsatte mennesker lige så meget værd som dem selv og andre ”, understreger skolelederen, og han fortsætter ”Og det kan ganske enkelt ikke læres i et klasseværelse!”.

    En stor succes

    Socialpraktikken er, ifølge skoleleder Peter Franklin, en stor succes, og eleverne giver udtryk for, at tiltaget giver mange gode oplevelser:

    ”Eleverne kommer hjem og fortæller livligt om deres oplevelser. Man kan også i den grad mærke, at praktikken sætter gang i refleksionerne om menneskeværd, social ulighed osv. Det viser, at vores tiltag virker”.

    Og han uddyber:

    ”Formålet med denne praktik ligger i forlængelse af vores dannelsesidealer, og det er skolens ønske og håb at åbne elevernes øjne for de værdier, der ligger i at være noget for andre mennesker, og at forløbet vil medvirke til at udvikle større social opmærksomhed og ansvarlighed hos den enkelte elev”, forklarer Peter Franklin.

    Friheden til at gøre det anderledes

    De frie skoler må i en vid udstrækning selv bestemme, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det er dette tiltag med socialpraktik et eksempel på. Mange frie og private skolers succes hviler netop på denne frihed til kunne gøre værdigrundlaget til en del af det konkrete levede liv i og omkring skolen.

    Som skoleleder Peter Franklin afslutningsvis forklarer: ”Skal de katolske skolers menneskesyn og dannelsesideal virkeliggøres, er det afgørende vigtigt med frihed til at lave konkrete aktiviteter, som til stadighed understøtter elevernes lyst og evne til at arbejde for fred og medmenneskelighed – i en verden, der i den grad kalder på det”.

  • Greve Privatskole giver julegaver til udsatte børnefamilier

    Greve Privatskole giver julegaver til udsatte børnefamilier

    Dansk Folkehjælp1

    Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.

    Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.

    ”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.

    ”Det handler om socialt ansvar”

    ’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.

    ”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.

    Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.

    ”Forhåbentlig bliver andre inspireret”

    På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.

    ”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.