Danmarks Private Skoler

Kategori: Skolen som forebyggende instans

  • Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Den traditionsrige morgensang videreudvikles særligt for at styrke sammenholdet blandt de ældste elever på Sct. Joseph Skole.

    Morgensangen har altid været en fast del af hverdagen på Sct. Joseph Skole – men nu har den fået en makeover. For at styrke sammenholdet og især fange de ældste elevers opmærksomhed har skolen gentænkt det traditionelle format. Resultatet er et nyt samlingspunkt, hvor trivsel, fællesskab og personlig udvikling synges ind som dagens første toner.

    Med blik for at alle elever skal føle sig inkluderet og engageret, har skolen fokuseret på trivsels- og fællesskabsfremmende aktiviteter særligt for udskolingseleverne. For når fællesskabet skal styrkes, kræver det også, at aktiviteterne giver mening for dem, der står midt i deres ungdomsår.

    “Det kan være svært at ramme både de små og de store elever stemningsmæssigt og sangvalgsmæssigt,” siger skoleleder Thøger Ottosen, der også fortæller, at det dog blot er en del af forklaringen på udviklingen af det nye format.

    “Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen.”

    Thøger ottosen, skoleleder, sct joseph skole Ringsted

    For på Sct. Joseph Skole er morgensangen stadig et centralt element i skolens indsats for at fremme trivsel og skabe trygge fællesskaber – ikke mindst blandt udskolingseleverne, der stadig har brug for en meningsfuld ramme at mødes i.

    Tidligere har den katolske skole arrangeret traditionel morgensang for alle skolens elever mandag, onsdag og fredag, men i en særlig indsats for at ryste eleverne tættere sammen og sætte fællesskab og trivsel på dagsorden, er der nu lavet et nyt morgensangsformat:

    Mandag:
    Forbeholdt de yngste elever (0.-6. klasse) med klassisk morgensang under ledelse af musiklærere og skoleleder.

    Torsdag:
    Udskolingseleverne (7.-9. klasse) mødes med fokus på teambuilding, oplæg eller andre fællesaktiviteter.

    Fredag:
    Hele skolen samles til fælles morgensang.

    Fra sang til sammenhold: Morgensang og trivsel i udskolingen

    For de ældste elever kan der være brug for anderledes måder at mødes og være sammen på. Derfor har Sct. Joseph Skole udviklet formatet, så trivsel og relationer er i fokus, og hvor alle kan være med – uanset stemmeføring.

    Af særlige indsatser fremhæver skoleleder Thøger Ottosen og viceskoleleder Per Kruse Carlsen blandt andet, at der skal arbejdes på sammenholdet på tværs af de enkelte klasser. Afstanden mellem klasserne har tidligere været for stor, og de giver også giver udtryk for, at eleverne ikke har haft nok med hinanden at gøre på tværs af klassetrin.

    Derfor har eleverne under udskolingens morgensang for nyligt deltaget i en øvelse med netop det som fokus. Her stod eleverne i en stor cirkel og byttede plads, hvis et bestemt udsagn passede på dem. Det kunne være noget så simpelt som farven på deres sko, om de har søskende på skolen, eller mere personlige spørgsmål som, om deres forældre er skilt.

    Øvelsen er et konkret eksempel på, hvordan skolen arbejder aktivt med at nedbryde barrierer og skabe nye bånd mellem eleverne – også på tværs af klasser. Ved at dele små detaljer om deres liv opdager eleverne, hvor meget de har til fælles – og de får et sammenhold, der rækker ud over klasseværelset.

    “Det handler jo meget om at finde fællesskaber og dyrke, at vi er et fællesskab. […] Og det synes jeg, også at vi har succes med,” fortæller skolelederen.

    Udover teambuilding-øvelser, der skal bygge bro mellem udskolingsklasserne, har skolen flere andre idéer på blokken til fremtidige torsdagssamlinger. ”Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen,” siger Thøger Ottosen, med henvisning til kommende oplæg, der har det fælles formål, at de skal rykke skolens elever sammen og samtidig også åbne skolen op for gæster.

    Af idéer for fremtidige oplæg nævnes bl.a. en workshop fra ungdomsorganisationen Headspace. Det er et godt eksempel på, hvordan morgensangen har ændret karakter og i mere bevidst grad har fået funktion som trivsels- og fællesskabsfremmende.

    Ved at tilpasse formatet til elevernes alder og behov, vil skolen ikke blot engagere – men skabe ejerskab og tryghed. Når elever møder dagen i et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og mødt, styrker det ikke bare deres lyst til at deltage – men deres trivsel i hverdagen. Det er netop kernen i skolens tilgang: Fællesskab som fundament for trivsel.

    Samfundsløftet | Skolen som forebyggende instans

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 Samfundsløfter, heriblandt løftet om ’Skolen som forebyggende instans’. Med udviklingen af morgensangsformatet har Sct. Joseph Skole gjort en særlig indsats for at fremme trivslen og sætte fællesskabet i første række hos deres udskolingselever. Skolen vil med det nye morgensangsformat sørge for, at alle skolens elever – store som små – får en god start på dagen.

  • Endnu flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed

    Endnu flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed

    Flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed. Det viser helt nye tal fra Kommunernes Skoletrafiktest, som er en årlig undersøgelse, der sætter fokus på trafikundervisning i grundskolen.

    Rådet for Sikker Trafik har bedt foreningen videreformidle informationer om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2024. Frie og private grundskoler skal ”stå mål med” det obligatoriske emne ”Færdselslære”.


    Hele 81 % af alle folke-, fri- og privatskoler har i år besvaret Kommunernes Skoletrafiktest. Det er et imponerende højt tal, og Rådet For Sikker Trafik vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store opbakning. Skolerne har bidraget til et vigtigt overblik over, hvordan det går med trafikundervisningen i Danmark.

    Resultaterne fra skoleåret 2023-2024 viser bl.a., at:


    76 % af grundskolerne underviste i gåprøve i 0.-1. klasse. Det er en stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 69 %.


    64 % af grundskolerne har undervist i cyklistprøve i 5.-6. klasse. I testens første år (2022) var tallet 59 %.


    53 % af skolerne har undervist i risikofaktorer i 8.-9. klasse. Det er en markant stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 42 %.

    Klik ind på Danmarkskortet og se, hvordan det går med trafikundervisningen i den kommune, jeres skole ligger i, samt hvordan det går på landsplan.

    Som man kan se af resultaterne, er der sket en stigning i trafikundervisning på alle klassetrin. Det gælder både for folkeskoler og fri- og privatskoler. Det er rigtig positivt, da trafikundervisning i grundskolen bidrager til vigtig trafikal dannelse og til, at færre skoleelever bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken.

    På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan skolerne finde gratis undervisningsmaterialer og redskaber til trafikundervisningen.

  • Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole er blevet en del af det landsdækkende projekt “Generation Sunde Børn”, hvor 24 skoler gennem de næste to år skal implementere bevægelses-, madlavnings- og skærmtids-mindskende initiativer i indskolingen. Formålet er at danne trygge fællesskaber, skabe bedre trivsel og et fundament for en sund og aktiv livsstil hos eleverne. 

    Skoleleder Kennet Hallgren glæder sig over projektet, som kan supplere skolens fokus på at implementere mere bevægelse i skoledagen: 

    “Vi håber, at projektet kan vise en vej til, hvordan kost og bevægelse kan indgå i hverdagen på skolen.” 

    Projektet har start i august 2023 og omfatter 1. og 2. klasses-eleverne på skolen. Generation Sunde Børn er iværksat i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Center for Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Formålet med projektet er at fremme sundheden blandt børn og unge og dermed imødegå de fysiske og psykiske konsekvenser, som følger af overvægt og usund livsstil. 

    Smag for sunde madvaner 

    Som en del af projektet sætter skolen fokus på kost og madlavning for at give eleverne nye sunde smagsoplevelser. Kennet Hallgren fortæller, hvordan spisepauserne bliver forlænget, så eleverne får det fulde udbytte af den læring og samtale, der opnås ved at eksperimentere med råvarer, teksturer og smage. Han uddyber: 

    “Eleverne taler om smagen, udseende og teksturer, og de bliver præsenteret for maden flere gange i forløbet, så de kan vænne sig til at kunne lide noget af det, de måske ikke var glade for i starten. Vi håber også, at eleverne får nogle sunde vaner ved at lære om måltidet og tale om, hvad man kan lide.” 

    Spisepauserne bliver en pædagogisk del af projektet, hvor børnene skiftes til at være “bordformænd” og præsentere den mad, der serveres.  

    Sundhed og trivsel i fokus 

    Projektet indebærer blandt andet en gentænkning af den klassiske idrætstime. Eleverne på Taastrup Realskole vil gennem projektets forløb have bevægelse på skoleskemaet tre gange om ugen, med udgangspunkt i højintense og involverende leg og bevægelse, som er målrettet til indskolingsbørn, også kaldet Fit First. To af de 45 minutter bliver lagt i skoletiden, den sidste lige efter skole i SFO-tiden. Forældrene vil også blive involveret i projektet, hvor der vil være mulighed for inspiration og workshops.  

    “Der kommer til at være fokus på bevægelse og kost, hvor også forældrene vil blive inviteret ind til workshops omkring kost og opfordring til bevægelse i hjemmet. Der vil også være information om søvnvaner, så forældrene er klædt på til at give deres børn de bedst mulige forudsætninger“, siger Kennet Hallgren 

    Også lærerne vil modtage kurser og informationer om kost og motion, samt om søvn og skærmvaner. Skolen håber, at både projektet og skolens egne initiativer kan give eleverne bedre indlæringsmuligheder og trivsel. Kennet Hallgren tilføjer: 

    “Jeg håber, at trivslen bliver bedre. Eleverne lærer at lege sammen og bruge sig selv og kroppen. Trivsel og fællesskab er det, der er vigtigst for os som skole.” 

    ”Søvn” er i forvejen et fokus på Taastrup Realskole, hvor også de ældste elever er  en del af et nyt initiativ i det kommende skoleår. Udskolingseleverne kan nemlig se frem til senere mødetider med henblik på at øge læringsparatheden og trivslen. Skolen har også engageret sig som cykelambassadørskole og opfordrer eleverne til at tage cyklen i skole for at være friske i hovederne, når de møder ind.  

    Skolen som forebyggende instans 

    Taastrup Realskoles inddragelse af sund kost, motion og bevægelse i skoletiden kan give elever – og andre af skolens aktører – bedre forudsætninger for sundhed og trivsel.  Mange vaner etableres allerede i barndommen. Derfor kan det give mening for skoler at se på, hvilke indsatser, der kan medvirke til at fremme bl.a. sunde madvaner blandt børn og unge – og voksne. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har givet 7 samfundsløfter. De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolen som forebyggende instans” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder på at fremme psykisk og fysisk trivsel hos skolens aktører, og at skolerne etablerer initiativer, der forebygger mistrivsel.  

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet 

    Vores aktiviteter og indsatser kan være til gavn for individet i skolen, fællesskabet i skolen – eller til gavn for nogen eller noget i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der fremmer fysisk og psykisk sundhed i dagligdagen blandt børn, unge og voksne i og omkring skolen. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der er direkte relateret til skolen, f.eks. højt fravær, mobning eller marginalisering af grupper eller individer. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der ikke er direkte relateret til skolen, f.eks. omsorgsgrupper i forbindelse med forældres skilsmisse eller sorgsituationer. 
    • der sætter digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som de voksne omkring dem. 
  • Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    På Th. Langs Skole har de ændret skoledagen for de ældste elever i forventning om, at det bliver en gevinst for undervisningen og de unges trivsel.  

    Th. Langs skole i Silkeborg har i et 3 -årigt forsøg valgt at lade deres ældste elever møde klokken 9 om morgenen i stedet for klokken 8. Unge mellem 13-21 år oplever nemlig et såkaldt faseskifte, som gør det svært for dem at falde i søvn før midnat og dermed få den søvn, de har brug for. Erfaringer fra andre skoler har vist, at en senere mødetid har en gavnlig effekt både for elevernes trivsel og deres læring.

    Om forsøget siger skolens leder, Tine Kristiansen, bl.a.: ”Der er så meget forskning, der viser, at unge mennesker har et anderledes søvnmønster. Så hvorfor lave undervisning kl. 8 om morgenen, når deres hjerner ikke er klar til det der? Vi arbejder altid på at udvikle skolen og gøre det, der er behov for. Vi tror ikke på, at man skal lave skole for vanens skyld, men for vores børn og unges skyld. Det er vores generelle tankegang ”.

    Th. Langs Skole iværksatte forsøget lige efter sommerferien, og både elever og lærere er allerede meget positive omkring resultaterne. ”Vores lærere siger, at børnene er mere vakse, mere klar, gladere, og de har en bedre tone. De er også mere opmærksomme på hinanden. Faktisk er det ikke kun om formiddagen, de er mere klar og med i undervisningen, men også sidst på eftermiddagen. Det virker til at have en effekt over hele dagen”, siger Tine Kristiansen.

    Friheden til at gøre noget anderledes

    De frie grundskolers skoleform har stærk tradition for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden. Frie og private skoler skal leve op til en række krav til beskrivelsen af skolens mål og planer for undervisningen, men de har samtidig frihed til at sammensætte undervisningstilbuddet på en anderledes måde. Det kan man blive inspireret af. På Th. Langs har man valgt at skære 5 minutter af lektionerne, så de i stedet for at vare 65 minutter nu varer 60 minutter. Eleverne får altså ikke en time senere fri for at kompensere for den time, de møder senere. Den tid som underviserne får i overskud, bliver i stedet brugt på såkaldte ”booster timer” til eleverne. F.eks. kan underviserne indlægge en ekstra time med læsetræning eller andre faglige aktiviteter, som de vurderer, at en eller flere elever har brug for.

    Kodeks for samfundsansvar

    God trivsel blandt skoleelever er alfa og omega i forhold til at udvikle sig positivt i skolen og undgå problemer. Derfor er det vigtigt, at man, ligesom Th. Langs Skole, har fokus på, hvordan man kan forbedre trivslen blandt eleverne.
    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen som forebyggende instans”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser med det formål at mindske mistrivsel blandt eleverne. Mistrivsel kan føre til alvorlige problemer med betydning for det enkelte individ – og dermed også for samfundet.
    Et andet af skolernes samfundsløfter går under overskriften ”Skolen til fremtiden”. Det handler om at udvikle og nytænke skolen. Th. Langs skole har med deres initiativ formået at lave en indsats, der har fokus på elevers trivsel. Samtidig udviser skolen initiativ ved at gøre noget anderledes for at skabe de bedste forudsætninger for deres elever her og nu – i fremtiden.

  • Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

    Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.

    Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

  • Karrebæksminde Privatskole: Vi vil kunne støtte, når vi opdager en udfordring

    Karrebæksminde Privatskole: Vi vil kunne støtte, når vi opdager en udfordring

    Lærer 2

    Der ses en stigning i antallet af børn og unge med angst. Det ønsker Karrebæksminde Privatskole at være rustet til at klare. Skolen har derfor fået uddannet en vejleder i angsthåndtering.

    I det omfang, at det er ansvarligt, skal skolen formå at rumme elever, der oplever udfordringer. Det være sig fagligt, socialt, fysisk eller psykisk. Skolen skal møde eleverne med indsatser af høj kvalitet og bør have undervisere og vejledere, der er uddannede til at tage hånd om elever med forskellige behov.

       Karrebæksminde Privatskole er en fri og privat grundskole i Næstved Kommune på Sjælland. Skolen har valgt at uddanne en vejleder inden for angsthåndtering. Skolen er også i gang med at implementere tiltag på baggrund af inspiration fra det anerkendte angsthåndteringskoncept: Cool Kids. Det er skolens ønske at kunne tilbyde flere elever den rette støtte.

    Angsthåndtering i hverdagen

    Karrebæksminde Privatskole vil tilbyde elever, der oplever angstlignende tilstande, et forløb, som består af gruppesessioner. Når forløbet er slut, vil eleverne stadig mødes som samtalegruppe, hvor der fortsat vil være lejlighed til at italesætte og drøfte udfordringer med ligesindede og få støtte.

       Som en del af skolens arbejde med forebyggelse af angst hos eleverne, kommer skolen også til at lave forløb, hvor alle elever får indsigt i angst samt redskaber til at håndtere angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen. En del af forebyggelsen handler også om at klæde forældrene på til at støtte børnene i hverdagen.

    Skolen som forebyggende instans

    Et ønske om at støtte elever så snart en udfordring, bliver opdaget, ligger bl.a. bag tiltaget. Konstitueret skoleleder, Ulla Søndergaard Madsen, fortæller:

    »Eleverne skal have støtte og hjælp lige så snart, vi opdager en udfordring. Det er vigtigt med en hurtig og kvalificeret indsats, så eleverne kan komme videre og få en god skolegang og hverdag i det hele taget«.

    Skolen har fået mere fokus på, at adfærd hos nogle elever kan skyldes angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen:

    »Vi gør i forvejen meget for at skabe et rummeligt og trygt miljø for de elever, der ønsker at gå her. Men før var vi ikke opmærksomme på, at nogle elevers adfærd skyldtes angst og bekymringer. Det kan gøre en kæmpe forskel i elevernes hverdag, når vi ved, at vi skal gribe vores dialog med disse elever anderledes an«.

    Karrebæksminde Privatskole er et eksempel på, hvordan frie og private skoler er deres samfundsansvar bevidst. Skolen kan med deres indsatser og uddannelse af en vejleder i angsthåndtering overflødiggøre senere og langt mere indgribende foranstaltninger. Samtidig tilgodeser skolen elevernes behov ved forskellige tiltag.

    Fakta om Cool Kids-programmet:

    Cool Kids-programmet er et manualbaseret angsthåndterings-program, der er udviklet i Australien. Det bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper og består af to dele: Cool Kids, som er udviklet til børn i alderen 6-12 år, og CHILLED som er udviklet til unge i alderen 13-17 år.

     Kilde: cool-kids.dk
    Presserum
    Læs flere historier fra foreningens medlemsskoler i Danmarks Private Skolers presserum 
  • Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

    Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

    Kvikmarken videobillede2

    Videobillede hjemmeside

    Se video fra Kvikmarkens Privatskole her

    På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.

    Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:

    »Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.

    Trivselsprojekter med bevægelse

    I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:

    »Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.

    Bevægelse som en del af skoledagen

    Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.

    Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.

    Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:

     »Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.

    Skolen som forebyggende instans

    Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet.

  • Digital tryghed i Skanderborg: Privatskole med fra start

    Digital tryghed i Skanderborg: Privatskole med fra start

    Den kriminalpræventive pris

    I Skanderborg er en række aktører gået sammen i et projekt under overskriften ”Digital Tryg Skanderborg”. Projektet vil skabe digital dannelse og tryghed hos byens børn og unge og høster nu stor anerkendelse. Skanderborg Realskole har været med fra forløbets start.

    I 2017 blev et længere projektforløb med titlen ”Digital Tryg Skanderborg” sat i gang. Siden har mange tiltag været med til at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge i Skanderborg. En af initiativtagerne bag projektet var Skanderborg Realskole. Det fortæller skolens leder, Christian Kronow:

    »Vi har som skole været aktive i projektet fra start, og projektet har haft og har fremdeles betydning for skolens tiltag til digital dannelse og sikkerhed for børn og unge som digitale forbrugere«.

    Og skolelederen uddyber:

    »Projektet har været med til at sætte digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som deres forældre, men også løftet indsatsen og prioriteringen heraf på skolerne på tværs af kommunen. Der er skabt et fokus, der har bidraget til en øget bevidsthed omkring børn og unges sårbarhed i det digitale univers – en sårbarhed der desværre kan bidrage til meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte«.

    Projekt nomineret til kriminalpræventiv pris

    Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at de i Skanderborg gør en ekstra indsats for at styrke digital dannelse og sikkerhed blandt byens børn og unge. Projektet er blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2019 med ordene:

    »Digital Tryg Skanderborg har tacklet et højaktuelt og alvorligt emne, som berører mange børn og unge – nemlig digital kriminalitet og det store behov for digital dannelse. Digital Tryg Skanderborg har gjort en stor indsats for at oplyse om digital kriminalitet som f.eks. digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort. De har sat sig for at arbejde for digital dannelse og for at minimere digital risikoadfærd. Det er et vigtigt stykke oplysningsarbejde, som vi mener skal nomineres til Den Kriminalpræventive Pris«, siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

    I overværelse af justitsminister Nick Hækkerup blev vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2019 overrakt. Det blev dog ikke Digital Tryg Skanderborg, der fik prisen. Alligevel ser skoleleder Christian Kronow positivt på det:

    »Jeg ser nomineringen som værdifuld anerkendelse af Digital Tryg Skanderborg«.