Danmarks Private Skoler

Kategori: Skolen til fremtiden

  • Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Eleverne gør klar til at skulle på første ud af mange besøg hos den lokale virksomhed Nordmark. Foto: Privat
    Eleverne fra 2. klasse på Privatskolen i Sæby rykker ud af klasselokalet og ind på den lokale maskinfabrik Nordmark. Et nyt, kontinuerligt samarbejde de næste mange år skal bygge bro mellem skolebænken og virkeligheden i en lokal teknologivirksomhed.

    Det vante klasselokale med ABC-plakater, bøger og smartboards for 2.klasserne på Privatskolen i Sæby kommer lejlighedsvist til at blive erstattet med en 2.000 m2 stor fabrikshal. Her skal eleverne dog ikke samle store maskiner, men lære hvordan en stor lokal virksomhed opererer med udgangspunkt i deres almindelige skolefag.

    I fabrikshallen skal skolens teori omdannes til praksis. Geometri omsættes til præcise beregninger af maskindele, mens teknologiforståelse får liv i arbejdet med programmering og data. Også danskfaget kan spille en rolle, når eleverne en dag skal forsøge sig med at kommunikere med kunder.

    Uanset om det drejer sig om matematik, teknologiforståelse eller dansk, kan en lokal virksomhed styrke elevernes læring og skabe samhørighed mellem fagene, og hvordan de konkret bruges ude i erhvervslivet.

    Det fortæller Carsten Willads Vajhøj, der er skoleleder på Privatskolen i Sæby.

    ”Det er en unik mulighed for, at skolen får flyttet fagligheden ud i virksomheden. I virksomhedens rammer kan vi lettere koble teori og praksis sammen.”

    Samtidig er det anledningen til at skabe viden uden for skolens matrikel, der giver skolen mod på samarbejdet med den lokale virksomhed, fortæller skolelederen.

    ”Formålet er at skabe gode læringsaktiviteter i de mest optimale rammer. Hvis vi lukker os om os selv, giver det eleverne et snævert vindue at kigge ud af. Derfor vil vi gerne have eleverne mere ud af vores trygge rammer,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Samarbejdet er et konkret eksempel på, hvordan løftet om ’Skolen til fremtiden’ lever i praksis. Skolen udvikler undervisningen og skaber en virkelighedsnær undervisning, der viser eleverne, hvilke fagligheder og kompetencer, der lever og efterspørges ude i erhvervslivet.

    Øjnene rettet mod teknologi og innovation

    Samarbejdet med Nordmark er ikke grebet ud af den blå luft, men fungerer som et led i en større strategi for skolen. Skolen har specifikt søgt samarbejde med en teknologivirksomhed for at gøre en større indsats for elevernes teknologiforståelse.

    Det er gjort med henblik på at teknologiforståelse fremadrettet i højere grad skal integreres i fagene i grundskolen. Samtidig har skolen også ønsket at skabe et innovativt ben at gå på, og det er projektet også et led i. 

    ”Vi har gerne villet skabe en innovations- og entreprenørkultur på skolen,” fortæller Carsten Willads Vajhøj, der ser et stort potentiale i at koble skolens undervisning med en moderne produktionsvirksomhed.

    Samarbejdsaftalen er langsigtet og løber helt frem til, at eleverne forlader skolen efter 9. klasse. Det giver mulighed for en kontinuerlig udvikling, hvor sværhedsgraden stiger i takt med elevernes alder. Her bliver dagenes indhold aftalt på forhånd mellem klassens lærere og virksomheden for at sikre samhørighed mellem fagenes læringsplaner, og hvad der sker hos Nordmark.

    ”Idéen er, at det skal være en dynamisk proces mellem lærerne og virksomheden. Der har været en planlægningsfase inden besøget, så læringsplanerne og virksomhedens opgaver smelter sammen,” fortæller skolelederen.

    Det første besøg i april måned vil være et ”hilse-på-besøg”, hvor eleverne for første gang skal stifte bekendtskab med Nordmark. Fra næste skoleår løber samarbejdet for alvor af stablen, hvor fokus vil være på faglighederne.

    Skole- og erhvervssamarbejdet er blevet hjulpet på vej af Erhvervsservice Nord, der har stået for kontakten og etableringen af samarbejdet mellem Privatskolen i Sæby og Nordmark. 

    Et lokalt forankret samarbejde

    Det er en win-win situation, når skoler samarbejder med lokale virksomheder. Eleverne præsenteres for virkelighedsnære problemstillinger og får variation i deres skoledag. Og så foregår det hele lige rundt om hjørnet. 

    “I en travl hverdag på skolen, kan man have en tendens til at glemme, hvad der omringer en. Her har vi valgt at fokusere på det nære, da det giver mening for alle parter involveret. Det er i det lokale, vi hører til, og det skal plejes,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Og fordelene går ifølge skolelederen begge veje.

    ”Vi står alle stærkere lokalt, når vi hjælper hinanden. Nordmark er interesseret i at hjælpe os, for de vil også gerne kvalificere sig som arbejdsgivere på sigt for eleverne – og vi vil samtidig gerne skabe spændende læringsaktiviteter i nye rammer.”

    Eleverne har også som led i samarbejdet fået ansvar for at skulle være repræsentanter for projektet. I fremtiden skal de være med til at formidle for resten af skolens elever, hvad de lærer ude hos Nordmark.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget det fælles kodeks ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen til fremtiden’ bygger på en fælles forpligtelse om at skabe initiativer, hvor skolen udvikler undervisningen og elevernes kompetencer til at løse komplekse udfordringer. Ved at indgå i samarbejde med lokale virksomheder, som Privatskolen i Sæby har gjort, styrkes elevernes forståelse inden for teknologi og dens anvendelighed uden for skolens trygge mure.

  • Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    (Billedet er delvist genereret af kunstig intelligens)
    En sammenslutning af fem skoler i København og omegn puljede ressourcerne sammen til en fælles AI-konference. Målet var at løfte lærernes kompetencer indenfor kunstig intelligens med plads til dialog om muligheder og udfordringer i klasseværelset.

    Kunstig intelligens, særligt generativ AI, har været en stor del af debatten om uddannelse og didaktik de seneste år. De teknologiske udviklinger har ændret vilkårene for undervisningen og givet sparringspartnere for elever og lærere, men også nye udfordringer, der ændrer måden, vi lærer og underviser på – både på godt og ondt. Udviklingen går ikke væk, og det tvinger skolerne til at forholde sig til den nye teknologi.

    Så da kunstig intelligens for alvor begyndte at fylde i undervisningen hos lærere og elever, stod ledelsen på Kaptajn Johnsens Skole, ligesom mange andre steder, med et behov for at klæde skolen bedre på.

    Derfor blev et mangeårigt veletableret netværk mellem Kaptajn Johnsens Skole, Greve Privatskole, Gladsaxe Privatskole, Vestegnens Privatskole, Frederik Barfods Skole aktiveret. Resultatet blev et samarbejde, der samlede 126 lærere og ledere til en fælles dag med fokus på AI i skolen. En indsats, der flugter med De 7 Samfundsløfter, herunder løftet om Skolen til fremtiden.

    Tanken bag den fælles konference var, at man ved at gå sammen kunne tiltrække de mest kompetente oplægsholdere og tilbyde en bredere vifte af workshops, end den enkelte skole ville kunne løfte alene. Det fortæller Kim Christian Larsen, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole.

    ”Lærerne vil naturligvis gerne have noget fagspecifikt, så nogen vil gerne ud at have noget specifikt til naturfag, og nogen vil gerne have noget til sprogfagene,” fortæller han og fortsætter. ”Men man kan ikke have så mange oplægsholdere ude på samme skole, uden det bliver alt for dyrt. Derfor gik vi sammen, så vi kunne lave det bedste forløb muligt.”

    Noget for enhver smag

    En af de største udfordringer ved at arbejde med AI i skolen er, at lærerne befinder sig meget forskellige steder, når det gælder erfaring, interesse og tryghed ved teknologien. På lærerværelserne sidder nogle, der allerede eksperimenterer aktivt med AI i undervisningen, mens andre forholder sig mere afventende.

    Det billede genkender Martin Kongshave, der står bag Tankespirerne og var tovholder og oplægsholder på konferencen. I samarbejde med CFU, og efter sparring med skolerne, blev der sammensat et program, som skulle kunne rumme både begyndere og mere erfarne brugere.

    Konferencen bød på 12 workshops, som blev afviklet i to rul på dagen. Lærerne kunne vælge alt fra grundlæggende introduktioner i generativ AI til mere fagspecifikke workshops, der skulle inspirere og skabe inspiration til helt konkrete undervisningsforløb i blandt andet matematik og sprogfag.

    På de fagspecifikke workshops arbejdede lærerne med konkrete scenarier. I sprogfagene blev der eksempelvis eksperimenteret med AI som en hjælpende hånd til at producere dialog og debatstof, som eleverne kunne ”spille bold med”, mens dansklærerne så på, hvordan chatbots kan integreres i skriveoplæg og skriftlig fremstilling med fokus på sproglig bevidsthed og kritisk tænkning.

    ”Der var rigtig god stemning på dagen og også et tydeligt behov for både fælles refleksion og inspiration”, siger Martin Kongshave.

    Kritisk og reflekteret brug

    Oplæggene på dagen dykkede ned i både didaktiske muligheder samt faglige og pædagogiske udfordringer, som kunstig intelligens både skaber og kan løse i klasseværelset.

    Mulighederne, som Kim Christian Larsen fremhæver, kan være konkrete hverdagssituationer for lærerne, der eksempelvis kan få hjælp til at formulere svære beskeder over intra. Dertil kommer det store potentiale, som AI har som sparringspartner i planlægningen af undervisningen. Et potentiale, der stadig ikke er helt forløst, fortæller skolelederen.

    Ifølge Martin Kongshave er en konferencedag som denne et glimrende første skridt mod at bruge AI som en produktiv samarbejdspartner i lærerforberedelsen, men det kræver en bevidst og systematisk indsats, hvis det også skal fungere i undervisningslokalet.

    ”AI kan være et stærkt redskab, men vi skal sikre digital myndiggørelse af eleverne, så de kan omgås teknologien kritisk og reflekteret i fagundervisningen,” fortæller han og fortsætter. ”Det handler om at udvikle en fælles forståelse og nogle fælles principper for, hvordan man bruger det i undervisningen, hvor alle er inviteret med i dialogen.”

    Han opfordrer samtidig til, at skolerne og skolelederne skaber rammer for udvikling af lærernes og elevernes praksis med AI. Det kræver et systematisk opfølgningsarbejde med erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, hvis lærerne skal have mulighed for at indtænke AI i deres undervisning og sammen med eleverne udvikle en praksis, hvor AI f.eks. bliver brugt som et lærings- eller støtteredskab.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Med den fælles AI-konference har skolerne taget et konkret skridt mod at omsætte løftet om Skolen til fremtiden til praksis. Ikke gennem færdige svar, men ved at give lærerne fælles redskaber og et fælles sprog til at arbejde kritisk og ansvarligt med ny teknologi.

  • Datalære gør comeback på Marieskolen

    Datalære gør comeback på Marieskolen

    Skole til fremtiden: Marieskolen i Tønder sætter teknologiforståelse og dataetik på skoleskemaet i det nye fag datalære.

    Efter sommerferien har eleverne på Marieskolen i Tønder fået et nyt fag på skemaet: Datalære. Fagets titel vækker mindelser om en fjern tid med store EDB-maskiner og modem, men på Marieskolen handler det om at forene netop det praktiske og analoge med en mere moderne teknologiforståelse.

    Faget har til formål at styrke elevernes teknologiforståelse og samtidig understøtte overgangen mod fagfornyelsens nye faglighed ’digital teknologiforståelse’.

    Selvom Marieskolen har en grundlæggende skærmfri tilgang til undervisningen, er målet ikke at skærme eleverne for den digitale virkelighed, men at give dem redskaber til at forstå og navigere i den, fortæller skoleleder Birgitte Klippert.

    Med datalære sætter Marieskolen handling bag ordene i Danmarks Private Skolers samfundsløfte ”Skole til fremtiden”, hvor målet er at give eleverne indsigt og kompetencer til at navigere i en verden, der ændrer sig dag for dag.

    To søjler: dataetik og praksis

    Datalære på Marieskolen er bygget op omkring to søjler: dataetik og digital adfærd på den ene side og tekniske færdigheder på den anden.

    ”Det handler om data. Persondata, billeddata, billeddeling, og at nettet aldrig glemmer. Men også det helt lavpraktiske, som hvordan man laver en ny mappe eller gemmer et dokument,” fortæller Birgitte Klippert.

    Af fagbeskrivelsen fremgår det, at de yngste elever arbejder med helt basale kompetencer som at tænde en computer, søge på nettet og gemme dokumenter, mens de ældre klasser eksempelvis beskæftiger sig med brugen af AI, adfærd på sociale medier og behandling af kilder.

    Et af de planlagte forløb bærer titlen ”Hvem er jeg?” og sætter fokus på forskellen mellem den analoge og den digitale identitet og på, hvordan man opfører sig og bliver opfattet på nettet.

    Eleverne tager godt imod faget

    Selvom faget er nyt, er reaktionerne blandt eleverne allerede tydelige:

    ”Eleverne elsker det. De glæder sig til faget hver gang, og de synes, det er spændende,” fortæller skolelederen.

    Med datalære viser Marieskolen, hvordan behovet for nye digitale færdigheder hos eleverne kan tilgås på flere forskellige måder, hvor teknologiforståelse og etik ikke er en tilføjelse til eksisterende fag, men et selvstændigt fag.

    Datalære er placeret på skemaet én gang om ugen for eleverne i 0. til 6. klasse. Her bliver faget et fast holdepunkt, hvor eleverne løbende udvikler deres digitale forståelse.

    Selvom Marieskolen fortsat har en overvejende skærmfri undervisning, indgår computeren stadig som et værktøj for udskolingseleverne, når det fagligt giver mening – for eksempel i forbindelse med kildekritik i historiefaget eller regneark i matematik, som Birgitte Klippert nævner.

    På den måde holder skolen fast på sin linje om at benytte skærme mindre, men sørger samtidig for, at eleverne bliver fortrolige med de digitale værktøjer, de vil møde videre frem i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

    Samfundsløftet | Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Marieskolen har arbejdet med den nye faglighed datalære vist, hvordan skolen omsætter løftet om Skolen til fremtiden til praksis, ved at ruste eleverne til at forstå og tage ansvar i en digital verden.

  • Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Et stigende antal unge har psykiske diagnoser og hermed særlige behov. Mange har svært ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Men den udfordring har Aalborg City Gymnasium fundet en løsning på med deres nye uddannelse, STX Flow, – en 2-årig STX, der strækkes over 3 år. Uddannelsen er tilrettelagt, så der tages særlige hensyn til unge med psykiske diagnoser.

    På Aalborg City Gymnasium er man det første gymnasie i Danmark, der strækker en 2-årig STX ud over tre år, særligt tilpasset unge med særlige behov. Helt konkret henvender tilbuddet sig til unge, som f.eks. har dokumenteret angst, ADHD/ADD, stress, depression eller skolevægring. Anders Bach, konstitueret rektor på Aalborg City Gymnasium, forklarer, hvordan de oplever, at rigtig mange unge gerne vil have en STX-uddannelse, men at mange unge med særlige behov har svært ved at gennemføre uddannelsen.

    ”Vi har i noget tid kunnet se et behov for at oprette en gymnasial uddannelse til unge med psykiske diagnoser, der har brug for ekstra støtte, ro og rum til udvikling for at kunne gennemføre en STX. Så nu handler vi”, fortæller Anders Bach.

    Færre fag med fokus på trivsel og ro

    Aalborg City Gymnasium er særligt kendt for deres 2-årige STX, hvor elever altså har mulighed for at gennemføre den klassiske 3-årige STX på blot to år. Gymnasiets nye indsats, STX Flow, er i stedet et tilbud om en STX på tre år, men hvor idræt, oldtidskundskab og alle de kreative fag er pillet fra. Formålet er at give eleverne mere rum, tid og ro til at fokusere på deres udvikling, trivsel og ikke mindst de fag, der er afgørende for deres fremtidsdrømme. Anders Bach forklarer, hvordan skolen bl.a. har været i kontakt med mange uddannelsesvejledere, der har hjulpet med, hvordan uddannelsen skal udformes.

    ”De unge får f.eks. en fast støtteperson, faste undervisere, et pauserum med bløde møbler, og et første år, der er lektiefrit. Derudover vil lærerne, der tilknyttes klassen gennemgå en efteruddannelse, der skal ruste dem til at kunne hjælpe og håndtere de unge”.

    Overvældende mange ansøgere

    Den første klasse på STX Flow starter efter sommerferien og vil bestå af en klasse på 24 elever, men ifølge Anders Bach har gymnasiet modtaget overvældende mange ansøgere, faktisk så mange, at de kunne have oprettet to klasser.


    ”Det er tydeligt, at vi har ramt ind i et stort behov med STX Flow, for vi oplever en stor efterspørgsel ud fra de mange ansøgninger, vi har fået. Men i første omgang starter vi med at åbne én klasse. Det er vigtigt for os at danne os nogle erfaringer, og på den måde sørge for at kunne lave det bedste tilbud til de unge på STX Flow, før vi udvider med flere klasser”.

    For at kunne blive optaget på STX Flow skal man søge om optagelse, hvor man bl.a. skal til en optagelsessamtale med skolens studievejledere. Ansøgere skal have gennemført 9. klasse for mindst et år siden, og de skal vise dokumentation for deres psykiske diagnose.

    Initiativer der gavner elever med psykiske udfordringer og særlige behov

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

    Aalborg City Gymnasiums initiativ med STX Flow er et godt eksempel på en indsats, der har til formål at gavne elever med psykiske udfordringer og særlige behov.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.

  • Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er man ikke bange for at udfordre det klassiske skoleforløb. Her har man nemlig udviklet en ny 5-årig LifeScience gymnasielinje, som starter allerede i 8. klasse. Den har fået en meget positiv modtagelse.

    Et samfund i konstant udvikling, og en ungdom, der starter tidligere, stiller krav til udviklingen af fremtidens skole. Det kræver, at man tør at være skole til tiden. For de elever, der ønsker at få en studentereksamen, er forløbet normalt 10 år i grundskolen efterfulgt af 3 år på f.eks. STX. På NGG har man nytænkt denne konstellation for at imødekomme en efterspørgsel hos de unge og for at udnytte, at man både er en grundskole og et gymnasium. Sidste år åbnede skolen en ny LifeScience gymnasielinje, som starter i 8. klasse, og derfor er en 5-årig gymnasieuddannelse. På linjen går der elever med særlig interesse for naturvidenskabelige fag.

    ”Vi ser elever, der allerede i udskolingsalderen har en særlig interesse for fag som fysik, kemi, og biologi, og hvor de gerne vil arbejde med fagene i et hurtigere tempo og mere i dybden, end vi kan tilbyde i en udskoling, som skal favne alle elever og favne bredt. Med den nye gymnasielinje, kan vi imødekomme de elever, der har interessen”, udtaler Thomas Thrane, rektor på NGG.

    Det handler om at inspirere de unge så tidligt som muligt

    Nutidens børn vokser sig unge hurtigere end tidligere, og det oplever man på NGG ved, at mange unge i udskolingen er meget videbegærlige og rigtig gerne vil udvikle sig fagligt.

    Her oplever man, at mange af eleverne er klar til at gå i gang med gymnasieorienteret undervisning, der har et længere fremtidsperspektiv, allerede når de går i 8. klasse. Ifølge Thomas Thrane, er det vigtigt, at man griber elevernes faglige gejst, så tidligt som muligt, for at fastholde interessen.

    ”Når man samler elever med samme interesse i en tidlig alder og tilbyder dem nogle rammer, som interessen og nysgerrigheden kan udvikle sig under, så kan man lettere fastholde dem i interessen og få den til at udvikle sig endnu mere. Unge mennesker bliver let påvirket af hinanden, og ved at samle dem med nogen med fælles interesse, håber vi, at det fællesskab kan bære interessen op igennem gymnasiet.”

    Faglig og social succes

    Meget tyder på at NGG har fat i noget, for eleverne, der har gået på linjen siden august, stortrives:

    ”På LifeScience oplever jeg et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi som elever deler en fælles glæde for naturvidenskab. Dette fremmer ikke kun vores evne til at arbejde i grupper og løse problemer i samarbejde, men får os også til at stræbe efter at blive bedre. Vi får glæden af at have gymnasielærere, som også er med til at skabe en begejstring for det faglige. Det sociale miljø på LifeScience er også en afgørende del af klassens trivsel. Det tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi kan udtrykke os selv og udforske vores interesser sammen.”, udtaler Jacob, elev på LifeScience-linjen.

    Også underviserne kan mærke, at det at have samlet elever med en fælles faglige interesse har medført noget meget positivt og unikt, fortæller Thomas Thrane.

    ”Den fælles faglige interesse samler dem på en måde, som de ikke har oplevet før i deres skoletid. Der er blevet skabt et rum, hvor det er okay at interessere sig for sine fag, og det kan mærkes.”

    Udvider konceptet med en Social Science linje

    På NGG har initiativet med Life Science-linjen været så stor en succes, at man fra august åbner endnu en Life Science-klasse, men man åbner også en helt ny linje, nemlig en SocialScience-linje, der i stedet tilbyder en 5-årig gymnasielinje for elever med særlig interesse for den internationale verden og med et særligt fokus på fag som kultur, økonomi og samfund.

    Skolen kan tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på de snart to nye gymnasielinjer gennem et stærkt samarbejde mellem skolens gymnasie- og grundskolelærere, som sammen former fagene i retning af hhv. Life Science og Social Science.

    Alle har mulighed for at være med

    For at kunne blive en del af hhv. SocialScience og LifeScience-linjerne, skal eleverne lave en motiveret ansøgning for at blive optaget. De elever, der allerede går på NGG kan søge om optagelse, men også elever, der kommer fra andre skoler, har muligheden. Den første 5-årige LifeScience-klasse, der startede i august, har allerede en venteliste med elever, der gerne vil gå i klassen. Ifølge Thomas Thrane er linjerne ikke bare for de dygtigste elever:

    ”Det er for alle de elever, der har interessen og viljen til at ville projektet og at indgå i klassen. Den nuværende LifeScience-klasse består af elever med forskellige udgangspunkter, men fælles for alle eleverne i klassen er deres vilje og interesse i Life Science – og det er grunden til klassens succes.” 

    Skole til tiden og skole til fremtiden

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle undervisningstilbuddet på skolen – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. 

    NGGs initiativ med en 5-årig gymnasielinje viser, hvordan skolen fornyer og udvikler sig med henblik på at være skole til tiden og skole til fremtiden.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



  • Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Skolen og undervisningen skal udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det er bl.a. meningsfuldt at sætte fokus på at fremme STEM-kompetencerne.

    Science, Technology, Engineering og Math – de såkaldte STEM-kompetencer er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, da for få uddanner sig inden for fagene. STEM-kompetencer bliver endnu mere eftertragtede i fremtiden. Skoler kan spille en afgørende rolle ved at gøre det mere attraktivt at dygtiggøre sig inden for fagene og ved at iværksætte aktiviteter og indsatser, der har særligt fokus på STEM-områderne.

    LIFE Fonden tilbyder alle landets skoler mulighed for at gennemgå deres særligt tilrettelagte undervisningsforløb med STEM-fag i fokus – og det gør flere af vores medlemsskoler brug af. Helt konkret betyder det, at skoler kan booke et såkaldt LIFE Forløb, som de først arbejder med i klassen, og så kan de ved udvalgte forløb afslutte med undervisning i laboratorierne på LIFE Campus eller i et mobilt laboratorium, der kører ud på skolerne.

    Eleverne får flere ”aha-oplevelser”

    Torben Venning, naturfagsunderviser på Hillerød Privatskole, har i to år brugt LIFE-forløbene. Han beskriver forløbene som konkrete og nemme at gå til. Han får tilsendt kasser fra LIFE Fonden med stort set alt, hvad der skal bruges for at gennemføre undervisningen. Om materialet siger han bl.a.: ”Eleverne er glade for, at der er noget materiale ud over bøger. De får flere ”aha-oplevelser” over ting, de måske ikke havde fået ved blot at læse om emnerne”.

    Torben Venning udtrykker generelt, at materialer og udstyr fra LIFE Fonden er med til at motivere eleverne yderligere i naturfagsundervisningen: ”Det vigtigste er jo, hvis man kan tilføje sine elever en dosis begejstring for det naturfaglige, for den begejstring kan sætte sig i dem, og måske være med til at gøre, at de senere i livet vælger at gå den vej uddannelsesmæssigt.”

    Ud af klasselokalet og ind på ”LIFE”

    Eleverne synes også, det er sjovt at komme ud af klasselokalet og på besøg på LIFEs campus. Her har 5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole netop gennemført forløbet ”Enzymjagten”. LIFE Fonden stod for undervisningen, der foregik i et af deres imponerende laboratorier.

    En af eleverne, der deltog, Jonathan Jensen, synes selv, at han har fået meget ud af forløbet: ”Det er dejligt at se det, man har læst i bøgerne i den rigtige verden, så de billeder man får i hovedet, når man læser, bliver mere virkelige. Det gør det nemmere at forstå, hvad der står i bøgerne. I det her forløb med LIFE, kan man virkelig få lov til at se sit potentiale indenfor det her område.”

    Behov for flere med STEM-kompetencer

    LIFE Fonden ønsker at bidrage til, at flere får åbnet øjnene for de muligheder, det giver at uddanne sig inden for STEM-området. Christine Antorini, direktør for LIFE Fonden, udtrykker vigtigheden i og behovet for, at flere i det danske samfund både kan og ved noget indenfor STEM-paletten, bl.a. hvis vi skal kunne bidrage til at løse nogle af de globale problemer som eksempelvis klimakrisen. Det handler dog ikke kun om at få flere til at uddanne sig inden for STEM-fagene, understreger Christine Antorini: ”Vi kunne godt tænke os, at alle børn får en naturvidenskabelig almendannelse med sig, som gør dem i stand til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, der følger med, når vi bruger teknologi og videnskab i verdenen. Når man gennemgår et LIFE-forløb hos os, vil der derfor altid være et element af en samfundsudfordring, man drøfter. Og vi oplever også, at det er noget, der særligt fanger elevernes interesse og motivation.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, ”Skolen til fremtiden”, handler om, at skolerne skal iværksætte aktiviteter og indsatser, der gør, at skolernes udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Aktiviteter og indsatser med fokus på STEM-fagene er et godt eksempel på dette, da der i fremtiden vil være endnu større efterspørgsmål på kompetencer indenfor disse fag.

    LIFE Fondens campus i Lyngby


    5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole til undervisningsforløbet “enzymjagten” på LIFE Fondens campus
  • Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    På Th. Langs Skole har de ændret skoledagen for de ældste elever i forventning om, at det bliver en gevinst for undervisningen og de unges trivsel.  

    Th. Langs skole i Silkeborg har i et 3 -årigt forsøg valgt at lade deres ældste elever møde klokken 9 om morgenen i stedet for klokken 8. Unge mellem 13-21 år oplever nemlig et såkaldt faseskifte, som gør det svært for dem at falde i søvn før midnat og dermed få den søvn, de har brug for. Erfaringer fra andre skoler har vist, at en senere mødetid har en gavnlig effekt både for elevernes trivsel og deres læring.

    Om forsøget siger skolens leder, Tine Kristiansen, bl.a.: ”Der er så meget forskning, der viser, at unge mennesker har et anderledes søvnmønster. Så hvorfor lave undervisning kl. 8 om morgenen, når deres hjerner ikke er klar til det der? Vi arbejder altid på at udvikle skolen og gøre det, der er behov for. Vi tror ikke på, at man skal lave skole for vanens skyld, men for vores børn og unges skyld. Det er vores generelle tankegang ”.

    Th. Langs Skole iværksatte forsøget lige efter sommerferien, og både elever og lærere er allerede meget positive omkring resultaterne. ”Vores lærere siger, at børnene er mere vakse, mere klar, gladere, og de har en bedre tone. De er også mere opmærksomme på hinanden. Faktisk er det ikke kun om formiddagen, de er mere klar og med i undervisningen, men også sidst på eftermiddagen. Det virker til at have en effekt over hele dagen”, siger Tine Kristiansen.

    Friheden til at gøre noget anderledes

    De frie grundskolers skoleform har stærk tradition for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden. Frie og private skoler skal leve op til en række krav til beskrivelsen af skolens mål og planer for undervisningen, men de har samtidig frihed til at sammensætte undervisningstilbuddet på en anderledes måde. Det kan man blive inspireret af. På Th. Langs har man valgt at skære 5 minutter af lektionerne, så de i stedet for at vare 65 minutter nu varer 60 minutter. Eleverne får altså ikke en time senere fri for at kompensere for den time, de møder senere. Den tid som underviserne får i overskud, bliver i stedet brugt på såkaldte ”booster timer” til eleverne. F.eks. kan underviserne indlægge en ekstra time med læsetræning eller andre faglige aktiviteter, som de vurderer, at en eller flere elever har brug for.

    Kodeks for samfundsansvar

    God trivsel blandt skoleelever er alfa og omega i forhold til at udvikle sig positivt i skolen og undgå problemer. Derfor er det vigtigt, at man, ligesom Th. Langs Skole, har fokus på, hvordan man kan forbedre trivslen blandt eleverne.
    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen som forebyggende instans”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser med det formål at mindske mistrivsel blandt eleverne. Mistrivsel kan føre til alvorlige problemer med betydning for det enkelte individ – og dermed også for samfundet.
    Et andet af skolernes samfundsløfter går under overskriften ”Skolen til fremtiden”. Det handler om at udvikle og nytænke skolen. Th. Langs skole har med deres initiativ formået at lave en indsats, der har fokus på elevers trivsel. Samtidig udviser skolen initiativ ved at gøre noget anderledes for at skabe de bedste forudsætninger for deres elever her og nu – i fremtiden.

  • Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sesam

    Sorø Privatskole har fokus på den grønne fødevareomstilling. Skolen deltager i et stort projekt, der gør fødevaresystemet til genstand for læring om science og det digitale.

    Det er den frie og private skoles ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Det betyder bl.a., at skolen – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier – skal følge med de skiftende behov i samfundet. Skolen må rettidigt vurdere, hvilken dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden. Kreativitet, innovation og STEM-færdigheder anses for at være centrale kompetencer, som eleverne skal besidde.

    Men den frie og private skoles opgave og ansvar rækker også udover det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. En skoles tiltag – som ansvarlig samfundsinstitution – kan også være rettet mod det omkringliggende samfund, som skolen er del af. Sorø Privatskole har som deltager i et stort projekt, SESAM, fokus på begge dele.

    En del af løsningen

    SESAM er et projekt, som skal vise, hvordan børn og unge – gennem videnskabelig og digital indsigt – kan være med til at løse nogle de presserende og komplekse bæredygtighedsudfordringer. Projektets formål er at skabe interesse blandt børn og unge i skolen for videnskabens rolle, når det gælder om at løse en samfundsudfordring som fødevaresystemets grønne omstilling.

    Ved at deltage i projektet er Sorø Privatskole med til at belyse, om de rigtige lærings- og inddragelsesstrategier for børn og unge kan gøre byers grønne fødevareomstilling mere langsigtede og dermed bæredygtige. Samtidig bliver der også set på, om de ved at skrue op for brugen af læring om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) blandt skoleungdommen kan få endnu større effekt. Sorø Privatskole er i forvejen en skole, som har stort fokus på at styrke science-kapitalen hos eleverne.

    ”Eleverne skal vide, at de kan gøre en forskel”

    Sorø Privatskole har som del af projektet valgt at oprette et valgfag for 6. og 7. årgang. Fra starten har skolen valgt, at eleverne skal arbejde praktisk med emnet. Primus motor for deltagelsen i projektsamarbejdet, Andreas Jensen, der er sciencelærer på Sorø Privatskole, fortæller, at de i valgfaget arbejder med en undersøgende tilgang:

    »Vi forklarer og viser det forsøg eller eksperiment, som eleverne skal udføre, og bagefter beder vi eleverne om selv at ændre på en faktor ud fra deres egen hypotese. Vi vil give eleverne hands-on-erfaring med en af de grønne omstillinger, som vi alle aktivt kan deltage i, nemlig vores forbrugsvaner i forhold til madvarer«.

    Åben skole

    Skolen har indtil videre primært haft fokus på bæredygtigheden i fødevareproduktionen. Skolen har valgt at brede undervisningen ud til også at foregå via forskellige samarbejder.

    »Som et led i vores undervisning har vi besøgt Farendløse æbleplantage, hvor eleverne bl.a. blev inddraget i deres tilgang til bæredygtighed og fremstilling af æblecider. Til sidst lavede eleverne deres egen æblemost af æblerne fra elevernes haver«, forklarer Andreas Jensen.

    Derudover har skolen valgt at hjælpe studerende fra både Aarhus universitet og Roskilde Universitet, som arbejder på to forskellige projekter, der er tilknyttet SESAM.

    »Ved at takke ja til det samarbejde får vi mulighed i at blive klogere på os selv, vores undervisning og udbyttet af undervisningen«, afslutter Andres Jensen.

    7 samfundsløfter

    En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Sorø Privateskole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

    OM SESAM

    SESAM (Sense, Science & the Magic of Food) projektet gennemføres som en del af den Urban Food & Farming strategi som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har udviklet. SESAM er et samarbejde mellem Langhøj Skole, Herstedlund Skole, Ganløse Skole, Sorø Privatskole, Data Science House og læringshuset KlimaZirkus.

     

    SESAM skulle være mundet ud i et åbent science-event i efteråret, der blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet skulle bestå af bl.a. en masse læringsstationer, konkurrencer, science shows m.fl. Den ene dag skulle skolerne, der deltager i samarbejdet, holde et science-arrangement for alle skolernes elever samt naboskoler. Om lørdagen skulle skolerne være åbne for familie og lokalsamfund.

  • C. la Cours Skole: Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

    C. la Cours Skole: Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

    Det er vigtigt, at skolerne i Danmark udvikler sig i takt med samfundet og giver eleverne kompetencer til at klare sig nu og i fremtiden. Samtidig skal skolerne formå at motivere eleverne til uddannelse og arbejde. Heri har skolen en del af ansvaret for at vise de unge, at der findes flere forskellige veje, så elevernes valg bliver truffet på et oplyst grundlag.

    På den frie og private grundskole, C. la Cours Skole i Randers, har de både fokus på bestemte kompetencer og færdigheder og på elevernes fremtidige valg af uddannelse i deres 10. klassestilbud.

    C. la Cours Skole har oprettet en 10. klasse, der har fokus på de mest efterspurgte færdigheder inden for design, smart-teknologi og robotter. Derudover lægges der vægt på, at eleverne tilegner sig kompetencer, så de kan begå sig i det 21. århundrede.

    Skolens leder Jens Anker Hansen forklarer:

    »Inden for tilbuddet har vi fokus på it, teknologi og design, men målet er også, at eleverne får kompetencer inden for entreprenørskab, kreativitet og innovation. De skal løse relevante problemer, tænke innovativt, samarbejde på tværs og kommunikere nye idéer. Det er essentielt, at det er virkelighedsnært«.

    Fokus på de virkelighedsnære

    Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen. C. la Cours Skole inddrager løbende virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Derfor består en stor del af 10. klassesforløbet på skolen også af praksisnære opgaver og eksterne samarbejder.

    »10. klasses-elevernes kompetencer bliver afprøvet, når de arbejder på projekter fra den virkelige verden i samarbejde med moderne højteknologiske virksomheder«, fortæller Jens Anker Hansen.

    10. klassesforløbet skal ende ud i et projekt, hvor eleverne er entreprenørerne og skal skabe et produkt, som gør en forskel for andre mennesker. For skolen er det vigtigt, at eleverne oplever, hvordan deres færdigheder og kompetencer kan oversættes på en arbejdsplads.

    Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    C. la Cours Skole prioriterer også de mange samarbejder for at åbne elevernes øjne op for, hvad teknologi og design kan, og hvordan det også kan være en uddannelsesvej med forskellige jobmuligheder. Derfor har skolen har valgt, at den obligatoriske fagrække i 10. klasse – bestående af dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk – skal suppleres med design og teknologi.

    »Vi har med vores 10. klasse flere gange set, at eleverne efter virksomhedssamarbejderne bliver bestyrket i, hvad de vil efter grundskolen. Vi vil gerne væk fra automatvalget af STX. Vi ser særligt, at eleverne bliver sporet ind på og motiveres nogle af de andre gymnasiale uddannelser som HTX og EUX«.

    En del af skolens samfundsansvar

    Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter, der under­støtter mindre traditionelle færdigheder og kompetencer og samtidig kvalificerer uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse og job. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør, og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der – ligesom C. la Cours Skole – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

  • Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Da de på Stenhus Kostskole ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

    Stenhus Kostskole er en fri og privat skole i Holbæk. Som fri og privat skole har man retten til at være anderledes, hvis man samtidig lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger. At være fri og privat skole betyder også, at man rettidigt må vurdere sit undervisningstilbud i forhold til den dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden.

       På Stenhus Kostskole udnyttede de for 15 år siden de friere rammer til at sætte faget kinesisk på skoleskemaet.  

     

    100 år gammel og frontløber

    Stenhus Kostskole var ved at runde sit 100-års jubilæum, da skoleleder Knud E. S. Korsbjerg foreslog bestyrelsen, at der skulle udbydes kinesisk på skolen. Overvejelser om, hvordan verden ville udvikle sig og hvilke kompetencer, der med stor sandsynlighed ville være behov for i fremtiden, fik ham til at foreslå, at skolen skulle have et kinesisk sprog- og kulturfag:

    »Jeg overvejede, hvor man kunne se begyndende udvikling ude i den store verden. Dengang var Kina ikke en stor spiller på markedet endnu. Faktisk var der mange, som syntes, at det var skørt at lave et kinesisk fag. Det har siden ændret sig, og flere gange har der været tale om i Danmark, at flere skulle kunne forstå sproget og kulturen«, fortæller Knud Korsbjerg.

     

    Obligatorisk undervisning og valgfag

    På skolen modtager alle i 5. og 6. klasse obligatorisk undervisning i kinesisk sprog og kultur to timer om ugen. På den måde får eleverne et grundlæggende kendskab. Fra 7. klasse kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Der er en afsluttende intern prøve på skolen. Opgaverne fra den afsluttende prøve sendes til Kina for at blive rettet.

    I 9. klasse tager valgholdet på studietur til Kina. En del af opholdet består af at bo hos en lokal familie, så eleverne både får øvet deres sprog, men også får oplevet kulturen på nærmeste hold. Samtidig har skolen en udvekslingsaftale med Kina. Det betyder, at der hvert år er omkring 100 kinesiske elever, der besøger den danske skole og bor hos en dansk familie. »Det har været med til at internationaliserer vores skole«, understreger skolelederen.

     

    Fokus på og fra omverdenen

    Stenhus Kostskole arbejder tæt sammen med Stenhus Gymnasium for at have et fast undervisningstilbud med kinesisk sprog og kultur fra 5. klasse til 3. G. Initiativet skal, ifølge skolelederen, ses som et forsøg på at skabe indsigt, samarbejde og muligheder i den globaliserede verden.

       Som følge af, at Stenhus Kostskole er gået forrest i at sætte kinesisk på skoleskemaet, har skolen ofte besøg – både af kinesiske delegationer og øvrige uddannelsesinteresserede:

    »Vi får tit besøg. Både af folk fra Kina, men også af folk, som vil have mere viden om, hvordan det er at udbyde kinesisk som sprog- og kulturfag. Og vi fortæller gerne! Meningen er jo netop, at vi som fri og privat skole kan være til inspiration for andre og dele ud af vores viden og erfaringer!«.

    De frie og private skoler kan bidrage til samfundets og fællesskabets målsætninger ved at udnytte den frihed og det spillerum, de har til at lave skole. Det er samtidig en væsentlig opgave at videreformidle og dele de erfaringer, som kan være til gavn for andre i skole- og uddannelsesverdenen.