Kategori: Skolens mangfoldighed

  • Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

    Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

    Sankt Birgitta Skoles traditionsrige julemarked har genereret penge til en inflationspulje, der skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge.

    #de7samfundsløfter “Skolens mangfoldighed”.

    ”Julen er hjerternes fest”, siger man. Det handler bl.a. om at gøre en forskel for andre. Julen handler ikke kun om de flettede, strikkede, klippede eller bagte hjerter. I hvert fald ikke på Sankt Birgitta Skole i Maribo.

    Der var dog rigelige mængder af juleguf, julestads og julespas, da Sankt Birgitta Skole inviterede til deres traditionsrige julemarked, der i høj grad samler lokalsamfundet. Julemarkedet tiltrækker altid mange lokale og tidligere elever. I år gik overskuddet fra salget til de mange besøgende til et helt særligt formål: En inflationspulje.

    Hjælp til pressede familier

    Nogle af skolens forældre ser ind i økonomiske vanskeligheder på grund af den stigende inflation og de stærkt forhøjede energipriser. En nyoprettet ”inflationspulje” skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge i denne vinter.

    ”Det er generelt vigtigt for os, at vores skoletilbud kan være for alle, der vil skolen. Det skal være en reel valgmulighed for alle, uanset deres økonomiske forhold”, siger skolens bestyrelsesformand, Palle Nevad Frandsen.

    Skolen har da også andre tiltag, bl.a. fripladsordninger, der nedbryder barrierer for, at socioøkonomisk svage familier kan vælge skolen. ”Inflationspuljen” er dog målrettet forældre og elever, der allerede er tilknyttet skolen.  

    ”Skulle det ske for en familie, at man kommer i økonomisk uføre, skal det ikke gå ud over barnet. Vi vil strække os langt for at finde løsninger”, fortæller Palle Nevad Frandsen.

    Det er naturligt at tage ansvar

    Jens Peter Mølgaard, skoleleder på Sankt Birgitta Skole, mærker også, at forældre til privatskolens elever er pressede af krisen i samfundet, men ”det skal ikke være pengene, der gør, at forældre må fravælge os”, understreger han: ”For os er det naturligt at tage socialt ansvar. Det er en del af skolens DNA”.

    Der er i hvert fald ikke tvivl om, at skolens aktører er enige i tankegangen. Det viser bl.a. opbakningen til julemarkedet og dets formål.

    ”Generelt har der været en rigtig god opbakning fra forældrene, og både før, under og efter julemarkedet har forældre udtrykt glæde ved, at man er med til at hjælpe dem, der har det svært. De har forklaret, at det giver ekstra glæde at lægge de store kræfter i julemarkedet, når formålet er godt”, fortæller Jens Peter Mølgaard.

    Og det er netop skolens forældre, der trækker det helt store læs i planlægningen og afviklingen af det traditionsrige julemarked. På spørgsmålet ”betyder det noget for dig”, svarer skoleleder, Jens Peter Mølgaard, ”ja”: ”Det betyder meget for mig at vise det fællesskab, skolen er. ”Find dig i fællesskabet”, skriver vi flere steder. Det er meget motiverende at se forældre steppe op for hinanden og dejligt, også for medarbejderne, at se, hvordan forældre kæmper for andre på deres børns skole.”

    Aktiviteter og indsatser, der gør en forskel

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har givet hinanden håndslag på at indfri 7 samfundsløfter. Et af disse er løftet om ”Skolens mangfoldighed”. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle konkrete aktiviteter eller indsatser, der sikrer, at skolens tilbud kan komme alle til gode, uanset socioøkonomisk baggrund. Samfundsløftet kan også omhandle en tydeliggørelse af de ordninger, der er på skolen, målrettet familier og elever, der har det økonomisk svært. Det er Sankt Birgitta Skoles initiativer et godt eksempel på.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    Billede til Skt. Knuds

    Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har oprettet faget ”sprog i spil”, der skal understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen, og udvide og udvikle elevernes ordforråd og begrebsverden.

    At være fri og privat skole betyder, at man må tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper. Enhver fri og privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker inden for rammerne af lovgivningen. På Skt. Knuds Skole har de udnyttet de friere rammer til at lave faget ”sprog i spil” for 1. og 2. klasserne på skolen.

    Sproglig og kulturel mangfoldighed er en styrke

    Skt. Knuds Skole oprettede faget ”sprog i spil” for at understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen. Her påpeger skolen, at den kulturelle mangfoldighed skal forstås sådan, at der er elever med forskellige etniciteter og fra forskellige kulturer, men også elever fra mange forskellige socioøkonomiske samfundslag. Det kan udfordre eleverne, når de derhjemme skal sætte ord på oplevelser fra skolen og vice versa. En af initiativtagerne bag faget er lærer Anette Boye Rasmussen, der fortæller:

    »Skolen er et rum fyldt af fagtekster og mangeartet sprogbrug. Vi skal formå at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog og sprogbrug. Det er målet at udvide og udvikle elevernes ordforråd samt sproglige begrebsverden. Vi ser på sprogets rolle i kommunikation – fra sprog tæt på handling til sprog brugt som refleksion«.

    Faget giver andre rammer

    Faget blev udviklet på baggrund af et ønske om at give rammer til at gå ind i sproget på en anderledes måde end i danskfaget. I daginstitutionen og i de yngste klasser er der ofte stort fokus på at lære børnene at læse og skrive. I ”sprog i spil” ønsker skolen at sætte fokus på sprog i handling og på det talte sprog.

    »Salmer med gamle ord, talemåder, sproglige billeder, dialogisk læsning, genfortælling af historier fra f.eks. frikvarterne er alt sammen noget, der bliver lagt vægt på i faget. Ved at se på og reflektere over forskellige ”sprogbrugssituationer”, kan man stilladsere udviklingen af elevernes mundtlige sprog«, forklarer Anette Boye Rasmussen. Hun understreger, at skolen arbejder med sprogbrug i alle fag, og indholdet i og berettigelsen af ”sprog i spil”-faget derfor løbende overvejes.

    Fagligt og socialt sigte

    Med ”sprog i spil” vil skolen sætte rammerne for, at eleverne opnår erfaring med at bruge sproget på andre og nye måder. Faget skal bl.a. være med til at skabe fælles referencer. Skolen ønsker at udvikle alle elevers sproglige kompetencer til gavn for elevernes udbytte af den generelle undervisning. Men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

    »Hvis vi skal give eleverne de bedste betingelser for at udvikle et bredt og dybt ordforråd, så er det vigtigt, at der arbejdes med sprog i alle fag og i mange forskellige sammenhænge«, uddyber Anette Boye Rasmussen.  

    Vil møde eleven, hvor eleven er

    Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger for at lære. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må derfor tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. Faget ”sprog i spil” på Skt. Knuds Skole skal ses i lyset heraf.

  • Udsatte børn | Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    Udsatte børn | Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder.

    Det generelle billede af anbragte børns skolegang er ikke opløftende. 47 % af alle anbragte elever består ikke folkeskolens afgangseksamen. Og seks år efter grundskolen har kun 20 % af de anbragte børn gennemført en ungdomsuddannelse. Men unge, der har været anbragt på kostskoler, klarer sig bedre.  VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd  – har  undersøgt, hvordan det går elever, der har været anbragt på kostskoler. Her opnås bemærkelsesværdige resultater.

    VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler, sammenlignet med unge, der har været anbragt i familiepleje eller på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.

    Flere har gennemført en uddannelse som 25-årig

    56 pct. af tidligere udsatte kostskoleelever er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 46 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 36 pct.

    VIVE har også analyseret, hvor mange af de tidligere anbragte, der var selvforsørgende, når de rundede 25 år. 72 pct. af tidligere kostskoleelever er selvforsørgende som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 69 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 50 pct.

    Kostskoler med fokus på udsatte børn

    En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder. På en kostskole kan børn og unge få en frisk start. Her er et miljø, hvor det er den daglige skolegang, der er i fokus. Eleverne kommer i skole hver dag og får den undervisning, de har brug for. Derudover deltager de i et aktivt og socialt fritidsliv med andre børn og unge. Kostskolerne modtager elever fra hele landet, mange af dem via serviceloven – enten som anbringelser eller med kommunal støtte. De fleste kostskoler har samtidig dagelever fra lokalområdet, der benytter skolen som et almindeligt privatskoletilbud. Ofte bliver kosteleverne sluset over i de samme klasser som dageleverne, når de er parate til det.

     Læs sammendraget af rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) her

    Privatskolerne medvirker i højere grad til at øge den opadgående sociale mobilitet

    Kostskolerne gør en helt særlig indsats for udsatte børn og unge. Resultaterne i VIVEs undersøgelse harmonerer med resultaterne af en undersøgelse udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA), der sætter fokus på privatskoleelevers overgang til uddannelse og arbejdsmarked efter endt grundskole.

    Undersøgelsen beskæftiger sig bl.a. med, i hvilket omfang de private skoler medvirker til at sikre, at børn og unge fra alle samfundslag har gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelse og beskæftigelse efter endt grundskole. Rapporten viser bl.a., at privatskolerne i højere grad medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.

     Læs hele rapporten fra Center for Sociologisk Analyse (CSA) her