Danmarks Private Skoler

Kategori: Skolens rummelighed og resultater

  • Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Arbejdet med et nyt værdigrundlag førte Idestrup Privatskole til særlig specialundervisningsprofil – nu er autismevenlig pædagogik en del af hverdagen for alle skolens elever.

    At være skole med en særlig specialundervisningsprofil har været med til at forvandle Idestrup Privatskole på Falster til et sted med faste rammer, ro og plads til alle. En omfattende revision af skolens værdigrundlag blev starten på en ny skolekultur.

    ”Vi var nødsaget til at lave en gennemgribende analyse af vores skolemodel; hvad er det, vi står for, og hvad er det for en skole, vi gerne vil drive? Vi starter derfor med at formulere et helt nyt værdigrundlag, og vi får fastlagt, hvad vi gerne vil,” fortæller skolelederen Annika Bramming, der har været ansat siden 2019. Hun fortsætter:

    ”I skolens bestyrelse og ledelse var vi enige om, at skolen skulle løftes ud fra tesen om, at den skal gøre noget for det omkringliggende samfund.”

    Derfor faldt valget på at gøre en særlig indsats på specialområdet. Det har blandt andet betydet, at privatskolen i dag har tre specialklasser, én i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

    Skolen besluttede derudover, at specialundervisningsprofilen og de pædagogiske principper, der følger med, skulle være gennemgående for hele skolens DNA.

    Efteruddannelse og specialisering

    En omfattende ændring af skolens DNA med fokus på at løfte elever med særlige behov kræver dog også investeringer. Derfor blev det besluttet, at alle skolens lærere og pædagoger skulle efteruddannes til at kunne arbejde inden for specialpædagogikken.

    Udover efteruddannelsesprogrammet fik skolen deres egen certificerede psykoterapeut, etableret et stærkt samarbejde med kommunens PPR-afdeling og tilknyttet en psykolog, der superviserer, guider og besøger personalegruppen to-tre gange årligt.  

    ”Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere, hverken pædagoger eller lærere, kan mestre specialpædagogikken fra dag ét. Så at sige, at vi er en skole, der kan håndtere børn med særlige behov, forudsætter selvfølgelig også, at vi rent faktisk kan det,” understreger Annika Bramming.

    Den særlige specialundervisningsprofil

    Alle frie grundskoler kan søge om certificering som skole med ’særlig specialundervisningsprofil’.

    Følgende betingelser skal opfyldes:

    13 skoler har certificeringen i dag

    Faste rammer i klasselokalet – for alle skolens elever

    Det er især i klasselokalerne, forandringerne kan mærkes. I dag er det faste rammer, tydelige strukturer og en gennemgående autismevenlig pædagogik, der danner grundlaget for undervisningen – også for de elever, der ikke har særlige behov.

    ”Den autismevenlige pædagogik profiterer alle børn af, for er der noget, børn kan, så er det struktur, rammer og genkendelighed. Og at man ikke viger fra principperne.”

    Det gælder også for skolens indskoling og mellemtrin, hvor man også har indført faste legeaftaler i frikvarterne og i hverdagen, hvor børnene om fredagen får udleveret en ugeplan for den kommende uge. Forældrene har ansvaret for at være orienteret om ugeplanen og forberede børnene, så alle møder mandag morgen og er bekendte med dagens program.

    ”Det har resulteret i ro. Ro til undervisningen og til læringsaktiviteter, for alt er mere eller mindre struktureret,” siger Annika Bramming, og tilføjer:

    ”Selvom vores 1. klasse ikke har børn med særlige behov, så er deres struktur og rammesætning i klassen struktureret sådan. Og det giver til gengæld også den største ro til undervisningen.”

    På få år har skolens nye profil haft sin effekt og tillokket nye elever. Antallet af elever med særlige behov er steget fra 22 til 51 på tre år. På trods af den markante tilgang til specialpædagogik, insisterer skolen på at være en ”almindelig” privatskole – blot med ekstra kompetencer på specialområdet: “Først og fremmest er Idestrup Privatskole en almindelig privatskole – der bare har et særligt fokus,” som skoleleder Annika Bramming formulerer det.

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. Idestrup Privatskoles valg, indsatser og aktiviteter relaterer sig til samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt værdisæt blev det tydeligt, at skolen ønskede at styrke sit fokus på specialområdet – ikke kun for at gøre en forskel i skolen, men også som et aktivt bidrag til det omkringliggende samfund. Med et stærkt fokus på rummelighed arbejder skolen med at løfte alle elever – uanset deres udgangspunkt.


  • Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Aalborg City Gymnasium har de sidste seks måneder oplevet stor succes med at løfte elever med særlige behov. Ordet har spredt sig, og nu står eleverne i kø til den særlige uddannelsesform med tilnavnet STX Flow.

    Behovet for en STX-uddannelse tilpasset elever med særlige behov er langt større, end Aalborg City Gymnasium oprindeligt havde forventet. Det mærker gymnasiets rektor, Anders Bach, tydeligt, efter at han for nylig stod bag et velbesøgt åbent hus-arrangement. 

    “Til åbent hus her på Aalborg City Gymnasium kommer der typisk 20 mennesker. I torsdags kom der lige under 100, hvoraf 70 % kom for at høre om STX Flow,” fortæller han. 

    Den særlige uddannelse, STX Flow, er en 2-årig STX (tidligere kendt som studenterkursus), som strækkes over tre år. Målet er at støtte elever, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær 3-årig STX. Foreløbige tilbagemeldinger fra eleverne tyder på, at gymnasiet har fundet en løsning, der virker. 

    “Flere af dem (eleverne) giver udtryk for, at det er første gang, at de er glade for at gå i skole,” siger Anders Bach. 

    Opskriften på et bedre skoleliv for elever med særlige behov 

    STX Flow bemærker sig ved en række særlige tiltag, der gør skoledagen mere overskuelig for elever med særlige behov. Tiltagene inkluderer en fast trivselskoordinator, senere mødetider, færre undervisningstimer end den traditionelle 3-årige STX, et lektiefrit første år samt et pædagogisk fokus på gennemskuelighed, ro og rummelighed. Men ifølge trivselskoordinator, Sidsel Jensen, er det det særlige fællesskab i klassen, der gør den virkelige forskel. 

    “Det er dels nogle elever, der kommer med en historik med skolevægring, angst, autisme, ADHD, ADD og depression. ‘Man kan spørge sig selv: Hvordan kan det fungere i et fællesskab?’ siger Sidsel Jensen – og giver selv svaret:

    “Det, der fungerer rigtig godt, er, at man har en enorm forståelse og rummelighed over for hinanden, fordi der er en fælles forståelse af, at alle har deres udfordringer. Vi har gjort meget ud af at hylde det og fortælle, hvor stærkt det er, at man har den selvindsigt.” 

    Rektor Anders Bach deler samme opfattelse og fremhæver, hvordan både store og små fællesskaber bidrager til elevernes trivsel. 

    “Vi har samlet et bredt udsnit af elever med diagnoser, som vi har fået til at fungere sammen. Elevfortællingen er, at der er et stort fællesskab i klassen, som trivselskoordinatoren har en kæmpe fortjeneste i. Samtidig er der også plads til de små fællesskaber, som mange af eleverne tidligere har haft svært ved at indgå i,” fortæller han. 

    Den positive modtagelse af STX Flow har skabt stor efterspørgsel, og rektoren kan allerede nu bekræfte, at der som minimum vil blive oprettet to STX Flow-klasser næste år. 

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er.”

    Sidsel Jensen, Trivselskoordinator på stx flow

    De uforpligtende fællesskaber 

    Det særlige fællesskab på STX Flow er kendetegnet ved det uforpligtende. Det sociale aspekt ved gymnasiet kan for mange elever med særlige behov være overvældende, men på STX Flow skal det sociale aspekt være et tilvalg, som eleven selv laver.  

    Det uforpligtende fællesskab på STX illustreres bedst gennem brugen af puslespil i klassen. Hver morgen er der fleksibel mødetid mellem 8.30-9.00, så eleverne kan starte dagen i et roligt tempo og glide blødt ind til undervisningen. Tiden er dog blevet brugt effektivt, da eleverne er mødtes over enorme puslespil. 10 puslespil af 1000 brikker er indtil videre blevet samlet. Her skinner det uforpligtende, sociale fællesskab igennem.  

    Puslespillet er et godt sted for uforpligtende samtaler og samvær, og det har givet eleverne et samlingspunkt samt et godt morgenritual. De mange indsatser har resulteret i et klasserum, med elever der trives. Det har også ført til et stabilt fremmøde.  

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er. Og de glæder sig til at komme i skole. Vi har et meget flot, stabilt fremmøde. Særligt når man kigger på den målgruppe, vi har med at gøre,“ fortæller trivselskoordinator Sidsel Jensen.  

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater  

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget de 7 samfundsløfter. Her har Aalborg City Gymnasium udmærket sig ved at arbejde aktivt med samfundsløftet om ’skolens rummelighed og resultater’. Gymnasiet har gjort en stor indsats for elever med særlige behov ved at udforme konceptet STX Flow, som der tydeligvis er stor efterspørgsel efter.  

  • Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Undersøgelser viser, at elevers læsefærdigheder på landets skoler er blevet dårligere, men på Privatskolen i Frederikshavn har man fundet en metode, der er med til at afhjælpe problematikken. Skolen har nemlig ”ansat” en helt særlig medarbejder – læsehunden Molly på 4 år – som sidder og lytter til elever, der læser op for den.

    Det er Hanne Klarskov, lærer på Privatskolen i Frederikshavn og Mollys ejer, der har bragt initiativet til skolen. To elever ad gangen er gennem et seks ugers forløb med Molly. Skolen har et såkaldt ”samtalerum”, som er indrettet med en sofa, hvor eleverne kan sidde og læse højt for Molly i fred og ro. Hanne har efterhånden mange gange været vidne til den helt fantastiske effekt, læsehunden har på elever:

    ”En læsehund giver elever en positiv læseoplevelse. Molly retter ikke på dem, når de læser forkert, hun lytter bare. Det er helt fantastisk at se, hvad sådan et forløb gør for dem”.

    Øget læselyst, selvtillid og status

    Hanne forklarer, hvordan forløbet med Molly både er for elever med læsevanskeligheder, men også for elever, der har det svært af andre grunde. Hun oplever, at et forløb med Molly giver eleverne mere ro, selvtillid – og en generel øget læselyst:

    ”Molly tilbyder eleverne tryghed, ro og tid. Eleverne vil gerne læse, fordi det er Molly, de skal læse for.”

    Faktisk oplever hun også, at det kan give børnene mere status. Alle elever vil nemlig gerne igennem et forløb med Molly, så dem, der får lov, får ofte lidt ekstra opmærksomhed af deres klassekammerater, der nysgerrigt spørg ind til oplevelsen.

    Lærere og forældre mærker tydelig forskel

    Det er ikke kun Hanne, der oplever den effekt et forløb med Molly har på eleverne. Elevernes undervisere og forældre bemærker det også. Der evalueres altid på de børn, der har været til ”Læsehund”, og Hanne modtager positiv respons fra elevernes dansklærere. En lærer til en elev i 2. klasse fortæller bl.a., at en elev, der har været i et forløb med Molly, tydeligt er blevet mindre nervøs for at lave fejl, nu retter eleven bare sig selv og læser videre.

    Hanne er også blevet mødt af en jævn strøm af forældre, som er rigtig glade for initiativet:

    “De kan mærke, at deres børn har mere lyst til at læse, og de siger, at det ikke længere er en kamp derhjemme at få dem til at læse.”

    Om elev i 2. klasse

    “Eleven har meget svært ved at holde fokus og finde interesse i at læse. I læsestunden sammen med Molly, har eleven fundet glæden i at læse og udviser en stor stolthed, når eleven har læst. Den ro, som Læsehunden skaber omkring læsning, er virkelig godt for eleven.”

    Certificeret til opgaven

    Det er Fonden for Social ansvar, der står bag indsatsen med Læsehunde. De står for, at læseteamet (hund og ejer), helt gratis, godkendes og certificeres til opgaven. Læseteamet arbejder frivilligt på skoler og biblioteker. Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse.

    En udfordrende, men tryg skolegang

    Skoleleder, Anne-Mette Møller Reeckman, beskriver, hvordan eleverne gør sig ekstra umage når, de læser højt for Molly, og hvordan alle har lyst til at være ordentlige overfor en sød hund, der kommer glad i skole. Konceptet passer godt med skolens værdier: ”Vi gør os umage og er ordentlige ved hinanden”. Anne-Mette Møller Reeckman understreger:

    ”Det er skolens mål, at eleverne skal opleve skolegangen som både tryg og udfordrende. En kombination, der helt naturligt opstår hos Molly og Hanne”.

    En positiv udvikling af alle elever

    Flere medlemsskoler har, ligesom Privatskolen i Frederikshavn, fået en læsehund tilknyttet deres skole. Et initiativ og en metode, der helt tydeligt fremmer en positiv udvikling af de elever, som er fagligt udfordrede med at læse.

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser, der understøtter en positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



    Du kan læse mere om læsehunde her, og du finder deres Facebookside her.

  • DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    Det er vigtigt, at man som skole imødekommer de særlige behov, der er hos enkelte elever, for at skabe de bedste forudsætninger for elevens faglige udvikling og trivsel. Flere frie og private skoler har iværksat særlige aktiviteter og indsatser. Det gælder bl.a. C. la Cours Skole i Randers, der har fokus på DLD.

    På C. la Cours Skole sættes der fokus på sproglig udvikling. Skolen vil gøre en positiv forskel for børn med sprogvanskeligheder. En helt almindelig mandag i marts mødte 140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere op til en mini-konference, som skolen havde taget initiativ til. Konferencen omhandlede den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD (Developmental Language Disorder). DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.

    C. la Cours skole gik sammen med Randers Bibliotek om at stable arrangementet på benene med henblik på at skabe grundlag for at gribe børn med denne type udfordringer i en tidlig alder – på tværs af skoler og institutioner.

    Hvorfor DLD?

    Skolen fik rettet sin opmærksomhed på sprogforstyrrelsen, da udfordringer hos enkelte elever, hvor svaret ikke fandtes i de alment kendte diagnoser, viste sig at være DLD. Det var i den forbindelse, at C. la Cours Skole fik idéen til at inddrage eksperter for at skabe et fælles vidensgrundlag hos relevante faggrupper. Skoleleder på C. la Cours skole, Jens Anker Hansen, fortæller:

    ”Det fik os til at tænkte på de mange skoler rundt omkring i landet, hvor elever har de her vanskeligheder, som er relativt nemme at for øje på, men som ofte bliver aflæst som noget andet.”

    Skolen så derfor relevansen i, i samarbejde med det lokale bibliotek, at give lærere, pædagoger og læse- og sprogvejledere i kommunen mulighed for at få faglig indsigt i den relativt udbredte sprogvanskelighed. Det handler om at støtte eleverne. Jens Anker Hansen tilføjer:

    ”Jo hurtigere vi opdager det, jo mere kan vi hjælpe dem.”

    140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere deltog i mini-konferencen.
    Foto: C. la Cours Skole

    Hvad er DLD?

    Developmental Language Disorder (forkortet DLD) er en sprogforstyrrelse, hvor de sproglige vanskeligheder ikke udbedres af sig selv. DLD ses hos op til 7-8% af alle børn, hvilket svarer til 1-2 elever pr. skoleklasse.

    Symptomerne på DLD kan bl.a. være:

    • Besvær ved at udtrykke sig med ord
    • Besvær ved at huske ord og fagbegreber
    • Besvær med koncentrationen

    Og kan eksempelvis vise sig hos barnet gennem:

    • Manglende deltagelse i timerne
    • Besvær ved at stille og besvare spørgsmål
    • Manglende venskaber eller venskaber med yngre børn, som ligger tættere på barnets sproglige niveau

    Vanskelighederne skal være markante, før der er tale om DLD.

    Kilde: Sprogklar.dk

    Udbredt, men ukendt

    Trine Printz, ph.d. og klinikleder i virksomheden Sprogklar, holdt på mini-konferencen et oplysende oplæg om, hvordan DLD kommer til udtryk hos barnet, og hvordan man som underviser og fagperson kan imødekomme barnets særlige behov.

    Forud for mini-konferencen blev der på C. la Cours Skole afholdt en ”mini-masterclass” med henblik på at give skolens lærere, læse- og sprogvejledere mulighed for at vende nogle af de konkrete udfordringer, elever med sprogvanskeligheder kan opleve i indskolingsalderen:

    ”Vi havde en ’mini-masterclass’ for femten mennesker, som på forhånd havde lavet spørgsmål til hende (Trine Printz red.) om de børn og sager, de nu havde. De fik på halvanden time talt sig mere i dybden, end man kunne forestille sig”, siger Jens Anker Hansen og uddyber: ”Det er dét, vi gerne vil sætte i gang ude på de andre skoler og børnehaver: At man mødes i samarbejdsgrupper med en ekspert, hvor man kan drøfte konkrete cases for at blive klogere på, hvordan vi løser det her bedst.”

    Trine Printz holder oplæg. Foto: C. la Cours Skole

    Til trods for, at DLD endnu ikke er en officiel diagnose ifølge WHO, har børn med DLD større risiko for udfordringer med læsning, stavning og matematik, såvel som trivselsmæssige vanskeligheder, der i nogle tilfælde kan følge barnet ind i voksenlivet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tegnene for DLD, så barnet kan få den bedst mulige støtte i en tidlig alder.

    Mini-konferencen var spændende og lærerig. Den gav både et indblik i den relativt ukendte sprogforstyrrelse og gjorde de fremmødte fagpersoner klogere på, hvordan den kan påvirke barnets sprog, indlæring, venskaber samt følelsesmæssige udvikling. Jens Anker Hansen siger om deltagerne:

    ”De var faktisk rigtig glade for at høre om det, og de kunne sagtens kende sig selv og deres arbejde i det. De havde også et ønske om, at vi skulle fortsætte med at samarbejde om DLD.”

    Starten på en vigtig indsats

    Mini-konferencen afsluttedes med en workshop, hvor der var mulighed for drøftelser i grupper. Jens Anker Hansen håber, at arrangementet kan være et springbræt til fremtidig sparring og læring på tværs af faggrupper og skoler:

    ”Det lykkedes os, at få 140 mennesker med fra skoler af alle karakterer, både folkeskoler, friskoler og privatskoler. Det lykkedes os også at få mange børnehaver repræsenteret, hvilket var det vigtigste, for nu sidder der en masse pædagoger, lærere i indskolingen og læsevejledere, som ved, at DLD eksisterer, efter at Trine lavede et rigtig godt oplæg.”

    C. la Cours Skole ønsker at fortsætte den vigtige samtale om DLD og håber fremadrettet på et godt samarbejde med Randers Kommune:

    ”Tanken er nu, at vi skal have lavet en form for netværksgrupper, hvor man bruger hinanden konstruktivt til at snakke om sproglig udvikling i børnehaven og skolen for at kunne sætte fokus på at opdage de her børn, fremfor at komme til at fejllæse dem for alt muligt andet.”

    De 7 samfundsløfter: En positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har i fællesskab søsat et kodeks og 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund; inden- og udenfor skolens mure. Initiativet på C. la Cours skole understøtter vigtigheden af skolers aktive indsats for at sikre de bedst mulige forudsætninger for elevernes udvikling, uanset deres udgangspunkt.

    Samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der gavner individer eller grupper med særlige behov
    • der gavner individer eller grupper med fysisk funktionsnedsættelse eller psykiske udfordringer
    • der gavner individer eller grupper, der er fagligt stærke, har særligt talent eller har behov for udfordringer
    • der gavner for individer eller grupper, der har faglige udfordringer
    • der indeholder initiativer, politikker og praksis for et rummeligt elevoptag af elever med særlige behov
    • der indeholder initiativer, herunder beredskab, med henblik på at skabe positive resultater for elever med særlige behov
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Læs mere om DLD på Sprogklars hjemmeside her.

  • Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Danmarks Private Skoler sætter igen fokus på indsatser og aktiviteter, der gør en positiv forskel for ordblinde elever. Det sker på den tilbagevendende KONFERENCE OM DYSLEKSI/ORDBLINDHED, som afholdes d. 2. februar 2023.  På konferencen sættes bl.a. fokus på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Der gives ligeledes konkrete bud på, hvordan man som undervisere kan støtte og øge selvforståelsen hos de ordblinde elever.

    Konferencedagen er bygget op om to oplæg samt en række workshops, man kan vælge imellem.

    Rød, gul eller grøn score?

    Der er sket meget på ordblindeområdet, og bl.a. Ordblindetesten og Risikotest for ordblindhed har bidraget til et øget fokus på og en større accept af ordblindhed. Men test gør det ikke i sig selv, og det er derfor helt afgørende at fokusere på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Ligeledes er det afgørende at sætte ind og sikre den rette indsats, når en elev oplever vanskeligheder med skriftsproget af andre årsager end ordblindhed. Dette gælder f.eks. elever, som scorer svarende til gul eller grøn kategori på Ordblindetesten. Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i et oplæg belyse ordblindhed, afdækning af ordblindhed og centrale opmærksomhedspunkter i undervisningen af elever med ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Lisa Folmer Wessman, ligeledes fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, vil gennemgå, hvilke kriterier, der ligger til grund for tildeling af SPS, og hun vil også gennemgå reglerne for SPS i det videre uddannelsesforløb efter grundskolen.

    Emotionelle følger af ordblindhed

    Cand. Mag. i audiologopædi og psykoterapeut Carina Vallentin Degn giver på konferencen et oplæg om emotionelle følger ved dysleksi. Carina Vallentin Degn fremhæver, at der i vores kultur er udpræget fokus på skriftsproglige færdigheder, og at målet for succes i livet er ofte afspejlet i uddannelse og job. Som følge af det, er der risiko for, at dysleksi kan medføre negative emotionelle følger som lavt selvværd, manglende selvtillid, identitetsbaseret skam og angst. Tidlige følelsesmæssige erfaringer med ikke at lykkes kan sætte spor ind i ungdoms- og voksenlivet, særligt hvis eleven har manglet hjælp til at forstå ”hvad der er galt”. Hvordan kan vi styrke forståelsesrammen omkring eleven? Hvordan takler og forstår vi elevens modstand/ selvbeskyttelsesstrategier? Hvordan skaber vi nye trygge læringsmiljøer med passende udfordringer? Det er nogle af de spørgsmål, der søges svar på i Carina Vallentin Degns oplæg.

    Workshops

    Konferencen afsluttes med wokshops. Deltagerne kan melde sig på to workshops af fire, der henholdsvis omhandler temaerne: ’Klar til eksamen, skriftlig dansk’, ’ AppWriter – værktøjer til læse- og skrivestøtte’, ’CD-ORD – program til læse- og skrivestøtte’ og ’SubReader – hjælpemiddel til oplæsning af undertekster’.

    Konferencen afholdes d. 2. februar 2023 i Aarhus.

  • Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Igen i år samles medlemmer af Danmarks Private Skoler til inklusionskonferencen, som denne gang vil handle om udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD), transkønnethed og ordblindhed.

    Hvert år sætter skolerne sammen fokus på, hvordan den enkelte skole kan hjælpe elever med særlige behov. Herunder, hvordan man skaber de bedste muligheder for, at alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt, trives i skolen, gennemgår en positiv udvikling og bliver så dygtige som muligt. På tidligere inklusionskonferencer har der bl.a. været fokus på temaer som spiseforstyrrelser, selvskade, sociale mediers negative konsekvenser, ensomhed blandt unge, skolevægring, stress og angst. Formålet med inklusionskonferencen er at inspirere skoler til, hvordan de kan støtte elever med forskellige særlige behov bedst muligt.

    Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD

    7% af befolkningen har sprogforståelsesvanskeligheder, hvilket betyder, at der i alle klasselokaler sidder elever med DLD. På inklusionskonferencen vil Rikke Vang Christensen, lektor i logopædi, fortælle om, hvad DLD er, og hvordan man som skole kan tilrettelægge undervisningen for at hjælpe elever med DLD bedst muligt.

    Transkønnethed

    Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel blandt elever, der er transkønnede. På konferencen vil Line Rørbæk, rådgiver i Foreningen for Støtte til Transkønnede børn, sætte fokus på, hvordan man kan snakke om transkønnethed i klassen, og hvordan man generelt kan inkorporere en mere bred forståelse af køn i undervisningen.

    Ordblindhed

    På inklusionskonferencen vil der være et inspirerende oplæg fra standupkomikeren Christian Fuhlendorff, hvor han vil fortælle om, hvordan hans liv som ordblind udfoldede sig, og hvordan det ikke altid har været nemt for ham at acceptere, at han ikke er helt som alle andre.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal have konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Med inklusionskonferencen er det formålet at inspirere skolerne til, hvordan de kan arbejde med forskellige særlige behov, som eleverne kan have.

    Tilmelding til inklusionskonferencen

    HVORNÅR:
    12. oktober 2022, kl.09:30

    HVOR:
    Ida Conference, Kalvebod Brygge 31-33, København

    Program

  • DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    Elever fra 24 medlemsskoler er finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

    Finalisterne til landsmesterskaberne i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse – er fundet. I år er der i de indledende runder dystet i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, biologi og historie i de individuelle konkurrencer. Desuden er der dystet i en tværfaglig holdkonkurrence og en naturfaglig holdkonkurrence. Der er medlemsskoler repræsenteret i finalerne i alle fag og i begge holdkonkurrencer.

    Medlemsskoler ser konkurrencens værdi

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

    Casebaserede opgaver

    Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med rigtige virksomheder. Konkurrencen har bl.a. til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene ligger frit tilgængelige her. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev deltager i DM i Fagene.

    Følg live-dækning fra Landsmesterskaberne

    DM i Fagene sender LIVE fra Landsmesterskaberne den 1. og 2. februar. Der sendes ligeledes live fra præmieoverrækkelsen den 4. februar. Følg livedækningen på www.dmifagene.dk

  • Talentarbejde styrker alle på skolen

    Talentarbejde styrker alle på skolen

    Flere skoler udformer talentstrategier, har uddannede talentvejledere og deltager i talentforløb samt talentkonkurrencer. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. Men hvad kan talentarbejdet egentlig bruges til?

    På Sorø Privatskole har man i flere år haft fokus på at styrke skolens talentudvikling. Skolen er certificeret i ’Science og Talent’ fra det nationale naturfagscenter, ’Astra – Science Talenter’. Skolen har bl.a. valgt at uddanne lærere til talentvejledere. Uddannelsen løber over et skoleår med forskellige kursusdage, og certificeringen stiller krav til skolen om kompetenceudvikling af lærere, tydelig talentstrategi, talentaktiviteter på skolen, deltagelse i konkurrencer mv.

    Talentarbejdet styrker alle elever

    Skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard, har været med fra certificeringens begyndelse for fire år siden. For skolen har talentarbejdet handlet om at skabe systemer, kultur og fortællinger, der er med til at styrke skolens didaktiske grundlag og skolens profil som en udviklingsorienteret skole, hvor et af formålene er at give eleverne fornuftige arbejdsvaner og fremme deres lyst og nysgerrighed til at tilegne sig ny viden. Skolelederen mener, at det er vigtigt, at der i talentarbejdet er plads til de fagligt stærke, som har iveren til at blive bedre; til de fagligt stærke, som måske ikke har opbygget gode arbejdsvaner, fordi de har så nemt ved skole og at tilegne sig viden, at det er blevet en sovepude; og endeligt – og særligt vigtigt – så skal der være plads til dem, der ikke kommer så nemt til det, men som rigtig gerne vil.

    ”Det vigtigste er at skabe motivation, uanset om eleverne er fagligt dygtige eller fagligt udfordrede. Det er talentvejlederne uddannet til, og de er gode til at klæde andre lærere på til at være opmærksomme på, hvad der skal til. Eleverne ved altid, hvem der er de dygtige, og hvem, der er de udfordrede, men ikke nødvendigvis hvem der er de mest talentfulde, og som vil knokle for at nå deres mål. Det er her, lærerne er de professionelle og dem, der kan spotte de talentfulde elever,” påpeger skoleleder, Nanna Øhrgaard.

    Talentarbejdet har forandret hverdagen

    Talentvejledere er uddannet i naturfag, men lærer gennem deres uddannelse også at identificere talent generelt og udarbejde konkrete talentprojekter, som kan overføres til andre fag. På Sorø Privatskole har de f.eks. talenthold i dansk, engelsk, tysk, matematik og science, men lærerne er også opmærksomme på talentarbejdet i det almindelige klassearbejde – det er de blevet via talentvejlederne. Talentvejlederne har, ifølge Nanna Øhrgaard, været med til at give lærerne på skolen et fælles sprog om læring og et tættere samarbejdsgrundlag. Derfor ses det nu også ofte, at der bliver stillet åbne opgaver, som rækker ud over flere fag og uden et bestemt facit. De åbne opgaver giver eleverne mulighed for at være mere selvkørerende:

    ”De er ivrige efter at finde løsningerne, og så kan man bruge tiden på dem, der har brug for mere støtte i opgaveløsningen”, fortæller skolelederen, og hun konkluderer: “Talentarbejdet har givet os meget. Det har helt klart været med til at højne det faglige niveau hos alle elever – og været med til at højne den didaktiske og pædagogiske linje på skolen.”