Kategori: Kodeks – de 7 samfundsløfter

  • Demokratifejring på grundlovsdag

    Demokratifejring på grundlovsdag

    Årets grundlovstale på Egebakkeskolen holdes af eleverne selv – det sørger skolens elevråd for. Foto: Egebakkeskolen. 

    På Egebakkeskolen og Vanløse Privatskole er grundlovsdag ikke bare en festdag. Gennem elevtaler, undervisning i grundloven og et aktivt fokus på samfundsansvar bliver demokratiet trukket helt ned i hverdagen og gjort håndgribeligt og nærværende for eleverne.

    Grundlovsdag er for de fleste skoler en fridag.

    Men på Egebakkeskolen bliver grundlovsdag brugt aktivt til at gøre demokratiet nærværende for eleverne gennem temaundervisning om frihed, medborgerskab og rettigheder.

    I klasserne arbejder eleverne med årlige temaer, hvor de diskuterer konkrete scenarier.

    Undervisningen trækker demokratiet helt ned i hverdagen, uanset om det handler om konfliktløsning ved skolens garderober eller den gode tone på sociale medier.

    Dagen rundes af ved at samle omkring 500 elever, forældre og naboer til et stort arrangement på græsplænen, hvor det altoverskyggende formål er at fejre demokratiet og fejre skolen – blandt andet ved hjælp af skolens eget band Egebakkebandet.

    Sidste år stod skolens band også klar til at stå for grundlovssang. Foto: Egebakkeskolen.

    Skoleleder Jens Peter Flyvholm Vrist forklarer prioriteringen: “Vi mener helt grundlæggende, at det er afgørende for at forstå det samfund, børnene vokser op i. De skal også forstå, hvad der ligger bag”. 

    Eleverne indtager talerstolen

    Selve fejringen kulminerer i en stor grundlovsfest, hvor skoleledelsen bevidst har trukket sig i baggrunden for at lade eleverne tage ordet og ejerskabet.

    Det betyder i praksis, at det er elevrådet frem for skolelederen, der holder skolens tale.

    Der inviteres også udefrakommende gæstetalere som politikere og borgmestre, men opgaven til dem er krystalklar, understreger Jens Peter Flyvholm Vrist:

    “Det er en gæstetaler, der skal tale til børn. Forældrene er gæster og er velkomne til at lytte med, men det er en tale henvendt til børnene”.

    I år bliver talen udefra holdt af Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.

    Demokrati i praksis

    Også på Vanløse Privatskole danner grundlovsdag rammen om at gøre demokratiet levende og nærværende for eleverne.

    Torsdag den 4. juni, dagen forud for selve grundlovsdag, inviterer skolens elevråd alle klasser til en stor grundlovsfest i skolegården.

    Fejringen handler ikke blot om at markere en historisk begivenhed, men er ifølge skolen en vigtig anledning til at arbejde med demokrati, hvor eleverne får mulighed for at diskutere ytringsfrihed, invitere til dialog og skabe debat om aktuelle dilemmaer. 

    ”Demokratisk dannelse er ikke kun elevrådsvalg og klassens time. Det handler om at udvikle elever, der kan tænke kritisk, tage ansvar for fællesskabet og være i uenighed uden at skabe fjendebilleder,” forklarer skoleleder Lisbeth Kjærgaard.

    Hun understreger, at privatskolens frihed til at vælge profil og pædagogik samtidig medfører en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i det demokratiske samfund, da frihed ifølge hende aldrig må blive til lukkethed.

    For Vanløse Privatskole bliver grundlovsfejringen nemlig først for alvor til dannelse, når den skaber refleksion og lærer eleverne at indgå i dialog med forskellige holdninger.

    “Som privatskole har vi frihed til profil og pædagogik, men vi har samtidig en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund. Frihed må aldrig blive til lukkethed,” understreger skolelederen.

    De 7 Samfundsløfter – Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke elevernes forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og medborgerskab. En markering af grundlovsdag kan være en konkret måde at arbejde med samfundsløftet på ved at sætte fokus på grundloven, demokratiske værdier, ytringsfrihed og elevernes medindflydelse. Gennem fælles aktiviteter og dialog kan skolen understøtte forståelsen af både rettigheder, ansvar og fællesskab i et demokratisk samfund.

  • Rettighedsstafetten: Sig det højt – sig det til mig!

    Rettighedsstafetten: Sig det højt – sig det til mig!

    Vi har modtaget denne opfordring fra Børnerådet:

    Rettighedsstafetten 2026: Sig det højt – børn har ret til et liv uden vold

    I uge 38 samles elever over hele landet igen om Rettighedsstafetten, der er en årligt tilbagevendende national indsats, hvor børn og unge arbejder med deres rettigheder og deres stemme i fællesskabet.

    Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives.

    Et fleksibelt forløb tilpasset skolehverdagen

    Rettighedsstafetten er udviklet, så den nemt kan indgå i undervisningen uanset om man ønsker at bruge et par lektioner eller dedikere en hel temadag. Forløbet kan tilpasses både indskoling, mellemtrin og udskoling og kan integreres i fag som dansk, samfundsfag eller klassens tid.

    Undervisningsmaterialet er gratis, færdigt og lige til at gå til. Det bygger på Red Barnets materiale Stærke Sammen og er udviklet med fokus på både faglighed og trivsel i klassen.

    Tryghed i centrum

    At arbejde med temaer som vold kræver særlig opmærksomhed på elevernes tryghed. Derfor er materialet tilrettelagt med fokus på viden, refleksion og fælles samtaler. Vigtigt er dog, at det kommer uden krav om, at elever deler personlige oplevelser.

    Som skole får man samtidig adgang til en beredskabsplan, der kan komme i spil, hvis en elev betror sig om oplevelser med vold.

    Fra viden til handling

    I Rettighedsstafetten 2026 arbejder eleverne blandt andet med:

    • hvad børns rettigheder er, og hvordan de kommer i spil i hverdagen
    • hvorfor det er vigtigt at tale om, hvis man lever med vold
    • hvem der har ansvaret for børneliv uden vold
    • hvor man som barn kan få hjælp, hvis man lever med vold

    Formålet er ikke kun at give eleverne viden, men også at styrke deres forståelse af, at de har rettigheder og at der findes voksne og systemer, som skal beskytte dem.

    En national indsats med synlighed

    Rettighedsstafetten er en landsdækkende aktivitet, som også i år følges af Ultra Nyt. Udvalgte skoler får desuden mulighed for at deltage i større events, hvor både elever og lærere engageres, og hvor børns stemmer får ekstra synlighed.

    Vær med i uge 38

    Tilmelding er åben på www.rettighedsstafetten.dk, hvor årets undervisningsmateriale også er tilgængeligt

    Bag Rettighedsstafetten står Børnerådet, UNICEF Danmark, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Børns Vilkår og Danske Skoleelever.

  • Nyt forløb på NGG ruster de unge med både sociale fællesskaber og ledelseskompetencer

    Nyt forløb på NGG ruster de unge med både sociale fællesskaber og ledelseskompetencer

    Eleverne får bekendtskab med alt fra lokale virksomheder til selvrefleksionsøvelser med det nye uddannelsesforløb. (Foto: Privat)

    Overgangen fra grundskole til gymnasium har fået en ekstra dimension på NGG. Med et nyt Mini-MBA-forløb ønsker skolen at styrke elevernes personlige udvikling og ledelsesevner.  

    Personlig udvikling og ledelseskompetencer forbindes traditionelt oftere med workshops rettet mod erhvervslivet end på undervisningsforløb på de danske skoler. Men på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) skal eleverne dykke ned i netop disse discipliner gennem det nye Mini-MBA-forløb.

    Skolens vision er at bygge videre på den faglige succes, de rullede ud i 2024: en femårig kombineret grundskole- og gymnasieuddannelse med fagligt forankrede SocialScience og LifeScience-klasser.

    For at binde de fem år endnu bedre sammen introduceres nu et sideløbende ‘Mini-MBA’-forløb, der følger eleverne fra 8. klasse og helt frem til 3.g.

    Indsatsen er i tråd med løftet om ‘elevernes videre vej i uddannelsessystemet, hvor skolen sætter fokus på at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og skabe meningsfulde forløb, der kan guide eleverne videre.

    Kommunikationsansvarlig på skolen, Line Schjoldan Kakkar, fortæller om tankerne bag:

    ”Mini-MBA’en er en videreudvikling af konceptet, så det ikke kun handler om den faglige interesse for eksempelvis biologi eller samfundsfag men at dannelse, sociale fællesskaber og personlig udvikling også bliver koblet på,” fortæller hun.

    Kend dig selv i en AI-tid

    Forløbet er delt op i to faser. I 8. og 9. klasse er der et indgående fokus på selvudvikling, personlighed og samarbejde, mens der i gymnasiet bygges ovenpå med et mere konkret fokus på innovation, ledelse og virksomhedscases. Spørger man Rektor Thomas Trane, falder dette fokus på et tørt sted i en moderne virkelighed:

    ”AI og teknologiske fremskridt fylder så meget, så vi mener, det er relevant med et forløb, der vender fokus indad mod eleverne selv og deres personlige kompetencer. Vi vil gerne have at eleverne lærer at blive eksperter i at forholde sig til; hvem er jeg, hvad er mine styrker, og hvad kan jeg bidrage med?”

    Derudover har forløbet også til hensigt at åbne op mod det omkringliggende samfund gennem samarbejdsaftaler med det lokale erhvervsliv.

    ”Vi skal blive bedre til at vælte den fjerde væg ud mod samfundet,” forklarer Thomas Trane og fortsætter.

    ”Det er vores opgave som uddannelsesinstitution at skabe muligheder og netværk til vores unge samtidig med, at vi klæder dem på fagligt. Og med de 5-årige gymnasieforløb skaber vi tiden til det, og det åbner nogle døre vi glæder os til at udnytte.”   

    Det betyder konkret, at gymnasieeleverne skal arbejde med cases fra erhvervslivet og lære om projektstyring. NGG er allerede i dialog med Hørsholm kommune om samarbejder til det lokale erhvervsliv samt SCION DTU.

    Drømmen for Thomas Trane er, at eleverne f.eks. skal pitche idéer på engelsk for en topledelse eller bestyrelse og skabe det tidlige samarbejde mellem studerende og virksomhed/organisation, som måske kan føre til et senere mere professionelt forhold til gavn for begge parter.

    Nye rammer skaber mulighed for refleksion

    Skolen udviklede på egen hånd de brede linjer for Mini-MBA’en og var herefter på jagt efter en samarbejdspartner, der kunne hjælpe projektet videre. True North, der blandet andet specialiserer sig i selvudvikling og ledelse for unge, stod klar og afholdt inden påske de første par workshops med skolens 8. og 9. klasser.

    To og to skulle eleverne blandt andet tale om egne styrker og svagheder. Og de grænseoverskridende øvelser løsnede op, og gav eleverne netop det frirum, som var tiltænkt.

    ”Det var meget fokuseret på at få dem til at reflektere over sig selv og turde at fortælle deres personlige refleksioner til deres klassekammerater,” fortæller vicerektor, der kunne sende glade 9. klasses elever på påskeferie.

    True North på besøg hos NGG’s grundskoleelever. (Foto: Privat)

    ”Vi har udelukkende hørt meget, meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. De gik veltilpas på påskeferie,” fortæller han og peger samtidig også på besøget udefra samt en ændring af de fysiske rammer, var med til at gøre en stor forskel for eleverne.

    ”Nogle gange kræver det at man ændrer lidt på rammerne. True North kom og tog borde og stole ud af klassen. De havde pludselig et helt tomt lokale, hvor de kunne skabe et andet rum end klasseværelset. Det hjælper bare til at skabe flere refleksioner,” fortæller vicerektor Jeppe Struve Larsen.  

    For NGG’s grundskoleelever er der skemalagt cirka fire skoledage årligt til kursusdage på Mini-MBA’en. For gymnasieklasserne vil det være indlagt i enkelte fag. Det kunne eksempelvis være en biologitime, hvor LifeScience-eleverne, skal pitche idéer til eksterne partnere, eksempelvis DTU eller virksomhedsbesøg hos en lokal aktør.

    Diplom i bagagen

    På sigt overvejer skolen også at udbyde et weekend-lynkursus for nye elever, der starter direkte i 1.g, så de kan indhente det tabte fra 8. og 9. klasse og hoppe med på vognen. Og dem der fuldfører, får et diplom med sig i bagagen udover studenterhuen.

    Uddannelsen har allerede fået fine kvalitetsstempler udefra. Hørsholms borgmester Morten Slotved, True North-stifter Nicolai Moltke-Leth og Steen Donner, CEO DTU Science Park har foreløbigt sat deres navn på uddannelsens diplom.  

    Spørger man ind til det ultimative slutprodukt for en Mini-MBA-elev på NGG, er svaret ganske simpelt:

    ”Udover en solid studentereksamen så står man med et diplom og et netværk i bagagen, der kan åbne spændende muligheder både lokalt og globalt, hvis man ønsker det,” siger Thomas Trane.

    De 7 Samfundsløfter – Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har man arbejdet aktivt med at udarbejde et forløb, der indeholder nye måder at tænke skole og uddannelse på, hvor fokus er på sammenhængen i elevernes uddannelsesforløb. I tråd med samfundsløftet om elevens videre vej, er der i forløbet indtænkt en overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag – også med fokus på andet end faget selv, nemlig selvrefleksion og lederskab.

  • Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Ved Marieskolens valgdebat var der fint besøg: Af de 10 deltagere var der fire folketingsmedlemmer, herunder to ministre. Foto: Privat


    Valgdebatter på skolen og statsministerduel på første række: To medlemsskoler giver eleverne konkrete erfaringer med demokrati op til folketingsvalget.

    Da statsminister Mette Frederiksen (S) stod på Folketingets talerstol d. 26. februar og diskuterede fødevarechecks, sad flere af Marieskolens klasser limede til skærmen.

    Ikke fordi eleverne var særligt interesserede i fødevarechecks, men fordi rygterne på dagen havde svirret om en udskrivelse af folketingsvalg.

    Da Birgitte Klippert, der er skoleleder på Marieskolen, havde fået nys om valgudskrivelsen, havde hun helt ekstraordinært opfordret lærerne til at tænde for nyhederne ude i klasserne.

    ”Det sitrede på hele skolen,” fortæller hun, da forløsningen endelig kom, og valget officielt blev udskrevet.

    Demokrati og politik har nemlig en helt særlig plads på skolen, fortæller skolelederen. Allerede fra 4. klasse bliver skolens elever undervist i samfundsfag, hvor grundstenene lægges, inden eleverne får den mere traditionelle samfundsfagsundervisning fra 8. klasse.

    Den samfundsfaglige interesse gennemsyrer den sønderjyske skole. Og derfor er det også naturligt, at det netop er på Marieskolen, at den lokale demokratiske samtale foregår.

    For andet år i træk har skolen inviteret hele lokalområdet til valgdebat. Sidste år var kommunalvalget omdrejningspunktet, mens det d. 15. marts var folketingsvalget, der var afsæt for en dag i demokratiets tegn.

    Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen.

    Birgitte klippert, skoleleder på Marieskolen
    Åbne døre og ministerbesøg

    Foruden indsatsen for at styrke elevernes demokratiske forståelse, har skolen en ambition om, at debatten i lokalsamfundet også foregår på deres skole.

    Birgitte Klippert mener, at skolen har et ansvar for at åbne dørene og skabe samlingspunkter for alle i byen.

    ”Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen,” fortæller skolelederen og fortsætter:   

    ”Tønder er for lille en by til, at man kan have vandtætte skotter. Det kan man simpelthen ikke, og derfor skal vi naturligvis også være et sted, der er åbent og hvor den demokratiske samtale foregår.”

    Omkring 75 deltagere var på plads, da kandidaterne hver især gav deres bud på, hvordan f.eks. den rette skolepolitik skal se ud.

    Til debatarrangementet var tilmed også fint besøg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og ældreminister Henrik Frandsen (M) lagde vejen forbi til skolens valgarrangement, hvor 10 ud af de 12 opstillingsberettigede partier var repræsenteret.

    Demokrati og dannelse på skoleskemaet

    På den anden side af Lillebælt har elever fra Marie Jørgensens skole også haft den demokratiske debat helt tæt på. For da Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen krydsede klinger til TV2’s statsministerduel ’Topmødet’, sad 8. og 10. klasses elever fra skolen på første parket.

    Her fik eleverne et helt unikt indblik i, hvordan den demokratiske samtale forløber. Intensiteten kunne mærkes, og den fysiske tilstedeværelse gjorde oplevelsen levende.

    Det fortæller lærer Mathias Spanggaard, der underviser i faget ”Dannelse til demokrati”, som havde taget eleverne med i Pakhuset i Odense d. 8. marts.

    ”Flere bemærkede, at det at stå fysisk i rummet gav dem en større forståelse for både mediernes rolle, politisk strategi og for det ansvar, politikerne bærer i debatterne,” fortæller han.

    Fra 0. til 10. klasse på Marie Jørgensens Skole møder eleverne faget ’Dannelse til demokrati’. For de yngste handler det i høj grad om sociale kompetencer og konfliktløsning i øjenhøjde.

    For de ældste elever rykker demokratiet ud i virkeligheden – for eksempel gennem indsamlinger til velgørende formål eller besøg på Odense Rådhus.

    ”I samfundsfag og også i skolens eget fag ’Dannelse til demokrati’, arbejder vi målrettet med elevernes demokratiske dannelse, deres forståelse af rettigheder og konventioner, og deres rolle som kommende medborgere,” siger Mathias Spanggaard.

    ”Vi mener grundlæggende, at demokratisk deltagelse ikke kun læres gennem teori – den skal også erfares.”

    Oplevelsen i Pakhuset gav ikke blot eleverne viden om de to statsministerkandidaters politik og ståsteder. Den gav dem også et mere sikkert og konkret udgangspunkt for at fortsætte samtalen på den anden side af debatten, fortæller Mathias Spanggaard.

    ”For mange elever blev politik pludselig konkret og vedkommende – og flere gav også udtryk for, at de nu føler sig mere trygge ved at tale om det og tage stilling.”

    De 7 Samfundsløfter – Fokus på rettigheder og konventioner

    Folketingsvalget skaber en unik mulighed for at åbne skolen op for lokalsamfundet og for at skabe meningsfulde undervisningsforløb, hvor demokratiet er i højsædet.

    Fokusset på skolen som en demokratisk, rettigheds- og konventionsbærende institution, har både Marieskolen og Marie Jørgensens Skole på hver deres måde løftet. Her har årets folketingsvalg været bagtæppet og den gode anledning til at kaste lys på denne vigtige samfundsopgave

  • Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Eleverne gør klar til at skulle på første ud af mange besøg hos den lokale virksomhed Nordmark. Foto: Privat
    Eleverne fra 2. klasse på Privatskolen i Sæby rykker ud af klasselokalet og ind på den lokale maskinfabrik Nordmark. Et nyt, kontinuerligt samarbejde de næste mange år skal bygge bro mellem skolebænken og virkeligheden i en lokal teknologivirksomhed.

    Det vante klasselokale med ABC-plakater, bøger og smartboards for 2.klasserne på Privatskolen i Sæby kommer lejlighedsvist til at blive erstattet med en 2.000 m2 stor fabrikshal. Her skal eleverne dog ikke samle store maskiner, men lære hvordan en stor lokal virksomhed opererer med udgangspunkt i deres almindelige skolefag.

    I fabrikshallen skal skolens teori omdannes til praksis. Geometri omsættes til præcise beregninger af maskindele, mens teknologiforståelse får liv i arbejdet med programmering og data. Også danskfaget kan spille en rolle, når eleverne en dag skal forsøge sig med at kommunikere med kunder.

    Uanset om det drejer sig om matematik, teknologiforståelse eller dansk, kan en lokal virksomhed styrke elevernes læring og skabe samhørighed mellem fagene, og hvordan de konkret bruges ude i erhvervslivet.

    Det fortæller Carsten Willads Vajhøj, der er skoleleder på Privatskolen i Sæby.

    ”Det er en unik mulighed for, at skolen får flyttet fagligheden ud i virksomheden. I virksomhedens rammer kan vi lettere koble teori og praksis sammen.”

    Samtidig er det anledningen til at skabe viden uden for skolens matrikel, der giver skolen mod på samarbejdet med den lokale virksomhed, fortæller skolelederen.

    ”Formålet er at skabe gode læringsaktiviteter i de mest optimale rammer. Hvis vi lukker os om os selv, giver det eleverne et snævert vindue at kigge ud af. Derfor vil vi gerne have eleverne mere ud af vores trygge rammer,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Samarbejdet er et konkret eksempel på, hvordan løftet om ’Skolen til fremtiden’ lever i praksis. Skolen udvikler undervisningen og skaber en virkelighedsnær undervisning, der viser eleverne, hvilke fagligheder og kompetencer, der lever og efterspørges ude i erhvervslivet.

    Øjnene rettet mod teknologi og innovation

    Samarbejdet med Nordmark er ikke grebet ud af den blå luft, men fungerer som et led i en større strategi for skolen. Skolen har specifikt søgt samarbejde med en teknologivirksomhed for at gøre en større indsats for elevernes teknologiforståelse.

    Det er gjort med henblik på at teknologiforståelse fremadrettet i højere grad skal integreres i fagene i grundskolen. Samtidig har skolen også ønsket at skabe et innovativt ben at gå på, og det er projektet også et led i. 

    ”Vi har gerne villet skabe en innovations- og entreprenørkultur på skolen,” fortæller Carsten Willads Vajhøj, der ser et stort potentiale i at koble skolens undervisning med en moderne produktionsvirksomhed.

    Samarbejdsaftalen er langsigtet og løber helt frem til, at eleverne forlader skolen efter 9. klasse. Det giver mulighed for en kontinuerlig udvikling, hvor sværhedsgraden stiger i takt med elevernes alder. Her bliver dagenes indhold aftalt på forhånd mellem klassens lærere og virksomheden for at sikre samhørighed mellem fagenes læringsplaner, og hvad der sker hos Nordmark.

    ”Idéen er, at det skal være en dynamisk proces mellem lærerne og virksomheden. Der har været en planlægningsfase inden besøget, så læringsplanerne og virksomhedens opgaver smelter sammen,” fortæller skolelederen.

    Det første besøg i april måned vil være et ”hilse-på-besøg”, hvor eleverne for første gang skal stifte bekendtskab med Nordmark. Fra næste skoleår løber samarbejdet for alvor af stablen, hvor fokus vil være på faglighederne.

    Skole- og erhvervssamarbejdet er blevet hjulpet på vej af Erhvervsservice Nord, der har stået for kontakten og etableringen af samarbejdet mellem Privatskolen i Sæby og Nordmark. 

    Et lokalt forankret samarbejde

    Det er en win-win situation, når skoler samarbejder med lokale virksomheder. Eleverne præsenteres for virkelighedsnære problemstillinger og får variation i deres skoledag. Og så foregår det hele lige rundt om hjørnet. 

    “I en travl hverdag på skolen, kan man have en tendens til at glemme, hvad der omringer en. Her har vi valgt at fokusere på det nære, da det giver mening for alle parter involveret. Det er i det lokale, vi hører til, og det skal plejes,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Og fordelene går ifølge skolelederen begge veje.

    ”Vi står alle stærkere lokalt, når vi hjælper hinanden. Nordmark er interesseret i at hjælpe os, for de vil også gerne kvalificere sig som arbejdsgivere på sigt for eleverne – og vi vil samtidig gerne skabe spændende læringsaktiviteter i nye rammer.”

    Eleverne har også som led i samarbejdet fået ansvar for at skulle være repræsentanter for projektet. I fremtiden skal de være med til at formidle for resten af skolens elever, hvad de lærer ude hos Nordmark.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget det fælles kodeks ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen til fremtiden’ bygger på en fælles forpligtelse om at skabe initiativer, hvor skolen udvikler undervisningen og elevernes kompetencer til at løse komplekse udfordringer. Ved at indgå i samarbejde med lokale virksomheder, som Privatskolen i Sæby har gjort, styrkes elevernes forståelse inden for teknologi og dens anvendelighed uden for skolens trygge mure.

  • Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    (Billedet er delvist genereret af kunstig intelligens)
    En sammenslutning af fem skoler i København og omegn puljede ressourcerne sammen til en fælles AI-konference. Målet var at løfte lærernes kompetencer indenfor kunstig intelligens med plads til dialog om muligheder og udfordringer i klasseværelset.

    Kunstig intelligens, særligt generativ AI, har været en stor del af debatten om uddannelse og didaktik de seneste år. De teknologiske udviklinger har ændret vilkårene for undervisningen og givet sparringspartnere for elever og lærere, men også nye udfordringer, der ændrer måden, vi lærer og underviser på – både på godt og ondt. Udviklingen går ikke væk, og det tvinger skolerne til at forholde sig til den nye teknologi.

    Så da kunstig intelligens for alvor begyndte at fylde i undervisningen hos lærere og elever, stod ledelsen på Kaptajn Johnsens Skole, ligesom mange andre steder, med et behov for at klæde skolen bedre på.

    Derfor blev et mangeårigt veletableret netværk mellem Kaptajn Johnsens Skole, Greve Privatskole, Gladsaxe Privatskole, Vestegnens Privatskole, Frederik Barfods Skole aktiveret. Resultatet blev et samarbejde, der samlede 126 lærere og ledere til en fælles dag med fokus på AI i skolen. En indsats, der flugter med De 7 Samfundsløfter, herunder løftet om Skolen til fremtiden.

    Tanken bag den fælles konference var, at man ved at gå sammen kunne tiltrække de mest kompetente oplægsholdere og tilbyde en bredere vifte af workshops, end den enkelte skole ville kunne løfte alene. Det fortæller Kim Christian Larsen, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole.

    ”Lærerne vil naturligvis gerne have noget fagspecifikt, så nogen vil gerne ud at have noget specifikt til naturfag, og nogen vil gerne have noget til sprogfagene,” fortæller han og fortsætter. ”Men man kan ikke have så mange oplægsholdere ude på samme skole, uden det bliver alt for dyrt. Derfor gik vi sammen, så vi kunne lave det bedste forløb muligt.”

    Noget for enhver smag

    En af de største udfordringer ved at arbejde med AI i skolen er, at lærerne befinder sig meget forskellige steder, når det gælder erfaring, interesse og tryghed ved teknologien. På lærerværelserne sidder nogle, der allerede eksperimenterer aktivt med AI i undervisningen, mens andre forholder sig mere afventende.

    Det billede genkender Martin Kongshave, der står bag Tankespirerne og var tovholder og oplægsholder på konferencen. I samarbejde med CFU, og efter sparring med skolerne, blev der sammensat et program, som skulle kunne rumme både begyndere og mere erfarne brugere.

    Konferencen bød på 12 workshops, som blev afviklet i to rul på dagen. Lærerne kunne vælge alt fra grundlæggende introduktioner i generativ AI til mere fagspecifikke workshops, der skulle inspirere og skabe inspiration til helt konkrete undervisningsforløb i blandt andet matematik og sprogfag.

    På de fagspecifikke workshops arbejdede lærerne med konkrete scenarier. I sprogfagene blev der eksempelvis eksperimenteret med AI som en hjælpende hånd til at producere dialog og debatstof, som eleverne kunne ”spille bold med”, mens dansklærerne så på, hvordan chatbots kan integreres i skriveoplæg og skriftlig fremstilling med fokus på sproglig bevidsthed og kritisk tænkning.

    ”Der var rigtig god stemning på dagen og også et tydeligt behov for både fælles refleksion og inspiration”, siger Martin Kongshave.

    Kritisk og reflekteret brug

    Oplæggene på dagen dykkede ned i både didaktiske muligheder samt faglige og pædagogiske udfordringer, som kunstig intelligens både skaber og kan løse i klasseværelset.

    Mulighederne, som Kim Christian Larsen fremhæver, kan være konkrete hverdagssituationer for lærerne, der eksempelvis kan få hjælp til at formulere svære beskeder over intra. Dertil kommer det store potentiale, som AI har som sparringspartner i planlægningen af undervisningen. Et potentiale, der stadig ikke er helt forløst, fortæller skolelederen.

    Ifølge Martin Kongshave er en konferencedag som denne et glimrende første skridt mod at bruge AI som en produktiv samarbejdspartner i lærerforberedelsen, men det kræver en bevidst og systematisk indsats, hvis det også skal fungere i undervisningslokalet.

    ”AI kan være et stærkt redskab, men vi skal sikre digital myndiggørelse af eleverne, så de kan omgås teknologien kritisk og reflekteret i fagundervisningen,” fortæller han og fortsætter. ”Det handler om at udvikle en fælles forståelse og nogle fælles principper for, hvordan man bruger det i undervisningen, hvor alle er inviteret med i dialogen.”

    Han opfordrer samtidig til, at skolerne og skolelederne skaber rammer for udvikling af lærernes og elevernes praksis med AI. Det kræver et systematisk opfølgningsarbejde med erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, hvis lærerne skal have mulighed for at indtænke AI i deres undervisning og sammen med eleverne udvikle en praksis, hvor AI f.eks. bliver brugt som et lærings- eller støtteredskab.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Med den fælles AI-konference har skolerne taget et konkret skridt mod at omsætte løftet om Skolen til fremtiden til praksis. Ikke gennem færdige svar, men ved at give lærerne fælles redskaber og et fælles sprog til at arbejde kritisk og ansvarligt med ny teknologi.

  • Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Foto: Randers Realskole
    Foto: Randers Realskole

    Mere end 5.500 kilometer adskiller Randers fra det vestafrikanske land Ghana, men sjældent har afstanden virket kortere. Som et konkret bevis på samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’ har et omfattende samarbejde mellem Randers Realskole og udviklingsorganisationen FANT skabt en direkte linje fra klasselokalerne i Randers til fodboldbanerne i Ghana.

    Fem elever fra Randers Realskole fik en oplevelse for livet, da de i samarbejde med NGO’en FANT (For a New Tomorrow) rejste til Ghana for at besøge initiativer, skolen selv har været med til at samle ind til. Rejsen var kulminationen og et hidtidigt højdepunkt på et flerårigt samarbejde, hvor skolen årligt har indsamlet penge og fodboldudstyr til flere af FANTs projekter.  

    På turen skulle de randrusianske elever blandt andet besøge projektet ’Plan B Club’, der er en del af HOPin Academy, et kompetencecenter med fokus på entreprenørskab, som ligger i det nordlige Ghana. Projektet har fokus på at sikre unge sportsudøvere en uddannelse, mens de udøver deres sport.

    Randers Realskole har været med til at indsamle 94.299 kroner til akademiet tidligere på året. Indsamlingen er et håndgribeligt eksempel på, hvordan skolen engagerer sig i socialt arbejde uden for skolens egne mure, som er i tråd med samfundsløftet om at skabe initiativer, der orienterer sig mod omverdenen.  

    Mødet med en anden ungdomskultur

    På akademiet fik de danske og ghanesiske elever til opgave at brainstorme idéer sammen og videreudvikle på Plan B Clubs projekter. Det var en oplevelse, som gjorde et stort indtryk for Marie Mejer Antonsen, der var en af de fem elever, som var med på turen.

    ”De var så venlige og oprigtigt nysgerrige på, hvem vi var. Jeg blev helt varm indeni over, at de interesserede sig så meget for os. Mange af dem havde store ambitioner og drømme om at læse jura eller blive fodboldtrænere, og det så jeg virkelig op til – de vidste virkelig, hvad de ville.”

    Formålet med turen var at udbrede og videreudvikle  samarbejdet mellem Randers Realskole, FANT og projektet Plan B Club.

    Lærer Mette Søndergaard var også med på turen. Hun så elever, der på trods af kulturelle forskelle og øjeblikke med sprogbarrierer, kunne arbejde sammen om den gode idé for bagefter at formidle det på dansk jord. 

    ”Det var eksemplarisk at se vores elever og de unge fra akademiet sidde sammen og brainstorme. Og så komme hjem igen, videreformidle det og gøre opmærksom på, hvad det er, de har brug for”, fortæller lærer Mette Søndergaard og fortsætter.

    ”Det, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvordan de er gået ind i relationen med ligeværd og en nysgerrighed på hinanden, der gik begge veje.”

    Opsamlingsarbejde – led i en større indsats

    Men indsatsen stopper ikke ved selve rejsen. Skolens ambition er, at turen skal give alle elever et udsyn og en tro på at kunne gøre en forskel for det store fællesskab. De fem hjemvendte elever har derfor holdt oplæg for omkring 700 af skolens elever samt for familie, venner og andre interesserede ved åbne arrangementer.

    Oplæggene fra eleverne har været med til at sætte rammen for de indsamlinger, der efterfølgende er foregået på skolen. Det er med til at understrege Randers Realskoles indsats som en omfattende, samlet indsats med flere elementer. Birthe Diederich, der er souschef på Randers Realskole, fortæller: 

    ”Vi vil som skole rigtig gerne give eleverne udsyn, på alle de måder, vi kan. Og denne her tur gav for alvor udsyn til de fem elever, men turen var blot starten på arbejdet. Vi havde en detaljeret aftale med FANT om opbygningen af forløbet, og her var alle de her oplæg og efterfølgende indsamlinger en vigtig del af samarbejdet,” fortæller Birthe Diederich og fortsætter;

    ”Det betyder jo også, at det ikke kun er de fem elever, der har fået et bredere udsyn. Det har alle de elever, der har set billeder og hørt deres kammerater fortælle om turen også. Så jeg er da pivstolt over, hvordan det er gået.”

    Selvom det var noget angstprovokerende i starten at tale foran mange mennesker, var oplevelsen i sidste ende det hele værd for niendeklasseseleven Marie Mejer Antonsen.

    ”Der var flere, der kom op til os bagefter og sagde, at det var sejt, vi turde. Og det gjorde mig virkelig glad, fordi det betyder, at der er nogen der har hørt efter og taget det til sig, som vi står og fortæller,” siger hun.

    Den vigtige samarbejdspartner

    For Birthe Diederich har samarbejdet med en organisation som FANT været meningsfuldt, da skolen ønsker at støtte lokale initiativer rundt om i verden. Når man som skole ønsker at gøre en forskel globalt, opstår der dog en naturlig tvivl om, hvordan hjælpen bedst muligt finder vej og skaber langvarige resultater.  

    ”Vi har haft brug for hjælp til, hvordan man bedst understøtter lokale organisationers arbejde i udlandet. Vi har jo ikke erfaring med hjælpearbejde, og derfor allierer vi os med FANT. De har erfaring med denne type projekter,” forklarer Birthe Diederich. ”Hjælpearbejde handler om at finde ud af folks behov, og det kan man kun finde ud af, hvis man lærer dem at kende og kommunikerer med dem.” 

    Uanset om det handler om at støtte FANT i Vestafrika eller samle ind til julegaver lokalt, er ambitionen den samme. Ifølge Birthe Diederich er den sociale indsats blevet en kulturbærende del af skolen: ”Det er ambitionen, at vi gennem formidlingen får engageret flere elever i det her med at have en tro på, at man kan gøre en forskel.”

    De 7 Samfundsløfter – Skolen og omverdenen

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget et fælles kodeks, ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen og omverdenen’ bygger på en fælles forpligtelse om, at skabe initiativer, der har fokus på en positiv social, kulturel, økonomisk eller miljømæssig bæredygtig udvikling.

    Randers Realskole har med sit intensive samarbejde med FANT og deres udviklingsprojekter i Vestafrika udmærket sig ved at gøre en forskel, hvor der er allermest brug for det. Gennem en helhedsorienteret indsats med elevbesøg, opsamlingsarbejde, indsamlinger og oplæg for skolens elever, bliver udviklingsarbejde fulgt til dørs, og for eleverne bliver det tydeligt, hvorfor de også kan gøre en forskel.

  • Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Når Hovedstadens Kristne Gymnasium inviterer politikere til debat, handler det ikke om oneliners og hurtige replikker, men om at skabe ægte dialog. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål, udfordre og engagere sig, og demokratiet rykker helt ind i klasselokalet.

    Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og snart skal mange af landets gymnasieelever sætte deres allerførste kryds. Derfor gør mange gymnasier en særlig opgave ud af at bringe valget tættere på eleverne ved at afholde diverse debatarrangementer.

    På Hovedstadens Kristne Gymnasium har man grebet opgaven en smule anderledes an. For at undgå debatter, hvor lokalpolitikerne kæmper om ordet på en stor scene, har gymnasiet fokuseret på et dialogbaseret format, hvor eleverne er i øjenhøjde med politikerne.

    Det ikke blot en lejlighed til at engagere eleverne i samfundsdebatten, det er en måde at tage et aktivt samfundsansvar på ved at give kendskab til, styrke og udvikle demokratiet.

    Ved valgarrangementet, der blev afholdt d. 31. oktober, blev 10 kandidater inviteret på besøg. Efter en kort introduktion i plenum blev eleverne og de opstillede kommunalvalgspolitikere inddelt i små hold á ca. 20 elever og 2-3 politikere og sendt ud i klasselokaler.

    ”Til valgarrangementer som disse har man ofte mange lokalpolitikere på samme scene, der kæmper om ordet og forsøger at trænge igennem med oneliners, men vores erfaring er bare, at det får eleverne ikke nødvendigvis det meste ud af. Derfor har vi gået med en anden model, der kræver lidt mere af alle parter,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard, der underviser i samfundsfag og har været med til at stable arrangementet på benene.

    Uden en moderator skulle eleverne og politikerne tale lokalpolitik sammen. Undervejs blev der flere gang gjort ophold i diskussionen for at forklare centrale begreber for eleverne – og det fik politikerne selv lov til at gøre.

    ”Eleverne lærer bare mest af dette format. Det skaber et samtalerum med god tid til at diskutere. Der er plads til at udfordre hinanden, mens vi samtidig bringer diskussionen lidt ned i tempo,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard.

    Gymnasiet har tidligere afviklet et lignende arrangement under folketingsvalget i 2022.

    Derfor er samfundsfagslæreren heller ikke overrasket over den gode tilbagemelding fra eleverne. Til gymnasiets sociale medier fortæller Noura fra 2. g om arrangementet:

    Efter en afstemning blandt eleverne endte temaerne til debatarrangementet med at være:


    1) Folkeskole og uddannelse
    2) Integration
    3) Klima og bæredygtighed 
    4) Åben runde

    “Jeg synes, det var meget oplysende, de engagerede os og fortsatte ikke bare ud ad en tangent, men lod også os stille dem spørgsmål,” fortæller hun. 

    Om oplevelsen har gjort hende mere sikker på, hvor hun vil sætte sit kryds, siger hun:

    “Ja, det synes jeg, for det var en god mulighed for at få bedre information, end den vi kan se på valgplakaterne,” fortæller Noura.

    Kommunalvalg i klasselokalet

    Udover debatarrangementet har det kommende kommunal- og regionsrådsvalg også givet anledning til et større undervisningsforløb for skolens 3. g-elever, der skal handle om alt fra magt og medier til meningsmålinger og statistisk usikkerhed.

    Først skal eleverne dog undersøge og fremlægge for hinanden, hvordan byrådet i deres kommune er sammensat, og hvilke emner der er på dagsordenen, da mange af skolens elever er fra forskellige kommuner.

    For Sarah Nyvang Kristensen, der også underviser i samfundsfag på Hovedstadens Kristne Gymnasium, skal denne opgave og den videre diskussion give et bedre udgangspunkt for at eleverne kan sætte sig ind i lokalpolitik og sætte deres første kryds.

    ”Det er i elevernes arbejde med deres egen kommune, at de finder ud af, hvor de skal gå hen for mere information om valget, og hvilke politikområder, der er aktuelle i deres kommune. Forløbet skal give dem værktøjer og også åbne op for de gode samtaler,” fortæller gymnasielæreren.

    Før, under og efter valget skal eleverne derudover beskæftige sig med medieteori, meningsmålinger og statistisk usikkerhed med kommunalvalget som holdepunkt. Her har kommunalvalget en relevans og aktualitet for eleverne, der kan gøre det nemmere at forholde sig til, fortæller Sarah Nyvang Kristensen.  

    ”Når vi tager udgangspunkt i kommunalvalget, bliver empiriområdet både fokuseret og hverdagsnært for eleverne. De kan fordybe sig i noget de kender og kan relatere til, og så kan vi derefter bruge teorien til at forstå og perspektivere det,” fortæller hun.  

    Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” skal sikre, at skolerne giver kendskab til, styrker og udvikler demokratiet i skolens virke og i samfundet. Hovedstadens Kristne Gymnasium har stået for et debatarrangement, hvor substans og dialog er formålet. Arrangementet følges op af et undervisningsforløb, med udgangspunkt i kommunalvalget der, udover at lære eleverne om samfundsfaglig teori, også skal klæde eleverne på til at kunne orientere sig i lokalpolitik.  
     

  • Ny faktapublikation om frie og private grundskoler

    Ny faktapublikation om frie og private grundskoler

    Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier udgiver nu publikationen “Vidste du, at …? – fakta om frie og private grundskoler”, som samler den nyeste viden, statistik og dokumentation om landets frie og private grundskoler.

    Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.

    Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet syv konkrete samfundsløfter om at bidrage positivt til individet, fællesskabet og samfundet.

    I “Vidste du, at …?” kan man bl.a. læse om:
    • Antal skoler og elever
    • Tilskud og forældrebetaling
    • Hvad koster de frie grundskoler?
    • Elever med særlige behov
    • Skolernes faglige resultater
    • Skolernes løfteevne
    • Fripladstilskud
    • Tidlig og forebyggende støtte
    • Skolernes arbejde med rettigheder
    • Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.

    Brug publikationen i valgdebatten

    De kommende valg – med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 – er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som ansvarlige, værdibårne aktører i både lokalsamfund og landspolitik.

    Valgår er en strategisk mulighed for at skabe kendskab, dialog og forståelse. Publikationen “Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskoler” giver et solidt grundlag for den samtale: Den samler fakta, tal og fortællinger, som kan bruges i mødet med politikere, medier og borgere.

    Hvis der opstår myter, misforståelser eller kritik, kan publikationen bruges som et værktøj til at svare med fakta og dokumentation – og til at vise den virkelighed, der ligger bag tallene.

    Find og download publikationen på foreningens hjemmeside her

  • Datalære gør comeback på Marieskolen

    Datalære gør comeback på Marieskolen

    Skole til fremtiden: Marieskolen i Tønder sætter teknologiforståelse og dataetik på skoleskemaet i det nye fag datalære.

    Efter sommerferien har eleverne på Marieskolen i Tønder fået et nyt fag på skemaet: Datalære. Fagets titel vækker mindelser om en fjern tid med store EDB-maskiner og modem, men på Marieskolen handler det om at forene netop det praktiske og analoge med en mere moderne teknologiforståelse.

    Faget har til formål at styrke elevernes teknologiforståelse og samtidig understøtte overgangen mod fagfornyelsens nye faglighed ’digital teknologiforståelse’.

    Selvom Marieskolen har en grundlæggende skærmfri tilgang til undervisningen, er målet ikke at skærme eleverne for den digitale virkelighed, men at give dem redskaber til at forstå og navigere i den, fortæller skoleleder Birgitte Klippert.

    Med datalære sætter Marieskolen handling bag ordene i Danmarks Private Skolers samfundsløfte ”Skole til fremtiden”, hvor målet er at give eleverne indsigt og kompetencer til at navigere i en verden, der ændrer sig dag for dag.

    To søjler: dataetik og praksis

    Datalære på Marieskolen er bygget op omkring to søjler: dataetik og digital adfærd på den ene side og tekniske færdigheder på den anden.

    ”Det handler om data. Persondata, billeddata, billeddeling, og at nettet aldrig glemmer. Men også det helt lavpraktiske, som hvordan man laver en ny mappe eller gemmer et dokument,” fortæller Birgitte Klippert.

    Af fagbeskrivelsen fremgår det, at de yngste elever arbejder med helt basale kompetencer som at tænde en computer, søge på nettet og gemme dokumenter, mens de ældre klasser eksempelvis beskæftiger sig med brugen af AI, adfærd på sociale medier og behandling af kilder.

    Et af de planlagte forløb bærer titlen ”Hvem er jeg?” og sætter fokus på forskellen mellem den analoge og den digitale identitet og på, hvordan man opfører sig og bliver opfattet på nettet.

    Eleverne tager godt imod faget

    Selvom faget er nyt, er reaktionerne blandt eleverne allerede tydelige:

    ”Eleverne elsker det. De glæder sig til faget hver gang, og de synes, det er spændende,” fortæller skolelederen.

    Med datalære viser Marieskolen, hvordan behovet for nye digitale færdigheder hos eleverne kan tilgås på flere forskellige måder, hvor teknologiforståelse og etik ikke er en tilføjelse til eksisterende fag, men et selvstændigt fag.

    Datalære er placeret på skemaet én gang om ugen for eleverne i 0. til 6. klasse. Her bliver faget et fast holdepunkt, hvor eleverne løbende udvikler deres digitale forståelse.

    Selvom Marieskolen fortsat har en overvejende skærmfri undervisning, indgår computeren stadig som et værktøj for udskolingseleverne, når det fagligt giver mening – for eksempel i forbindelse med kildekritik i historiefaget eller regneark i matematik, som Birgitte Klippert nævner.

    På den måde holder skolen fast på sin linje om at benytte skærme mindre, men sørger samtidig for, at eleverne bliver fortrolige med de digitale værktøjer, de vil møde videre frem i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

    Samfundsløftet | Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Marieskolen har arbejdet med den nye faglighed datalære vist, hvordan skolen omsætter løftet om Skolen til fremtiden til praksis, ved at ruste eleverne til at forstå og tage ansvar i en digital verden.

  • Samfundsansvar i praksis: Nye visioner for skole-virksomhedssamarbejde

    Samfundsansvar i praksis: Nye visioner for skole-virksomhedssamarbejde

    Skorpeskolen i Hellebæk lancerer en ny model for skole-virksomhedssamarbejde, der giver eleverne tydelig progression og indblik i sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejde.

    På Skorpeskolen er en ny plan for samarbejdet mellem skole og erhvervsliv netop blevet sat i værk. Målet er, at eleverne trin for trin får erfaringer, der kobler skolearbejdet tættere på erhvervslivet. Modellen skal ikke alene give eleverne konkrete indblik i erhvervslivet, men også støtte dem i at træffe bevidste valg for deres videre vej i uddannelse og arbejdsliv.

    Figur fra ‘Fremtidens Medarbejdere’, der viser skolens tilgang til skole-virksomhedssamarbejde

    For Charlotte Steenstrup Hentzen, der er lærer og erhvervsvejleder på skolen, handler det om at skabe en rød tråd for eleverne og gradvist bygge oven på elevernes forståelse af erhvervslivet.

    “Vi vil gerne have, at eleverne oplever, at det de lærer i skolen, faktisk kan bruges til noget udenfor. De får lov til at prøve deres kompetencer af og opdage, at de kan bidrage med en hel masse,” fortæller hun.

    Allerede i indskolingen møder skolens elever virksomheder fra lokalområdet gennem undervisningsforløb og besøg.

    I 7. klasse udvides blikket med virksomhedsbesøg, som skal inspirere til overvejelser om fremtidig erhvervspraktik.

    I 8. klasse prøver de kræfter med den klassiske erhvervspraktik, hvor de bliver en del af en arbejdsplads i en uge.

    Fra praktik til virkelige erhvervscases

    I 9. klasse kulminerer forløbet. Her skal eleverne både i praktik og samtidig løse en erhvervscase for den pågældende virksomhed. Casen skal være konkret og tilpasset både virksomhedens behov samt elevens kompetencer.

    Forløbet er udtænkt som en del af skolens vision om “Fremtidens medarbejdere” (se figur ovenfor). Her starter elevernes kendskab til erhvervslivet bredt og snævres gradvist ind, så de til sidst i 9. klasse arbejder målrettet med en specifik case, hvor de får mere ansvar og albuerum til at udforme og løse en virksomhedscase.

    Ved forløbets afslutning i 9. klasse har eleverne som udgangspunkt ansvaret for selv at finde en praktikplads, hvilket ifølge Charlotte Steenstrup Hentzen også er en vigtig del af læringen.

    For at støtte processen har skolen dog etableret en række samarbejder med virksomheder, hvor både praktikforløb og case er tilrettelagt, og som eleverne kan vælge at søge ind på.

    Eksempelvis skal en elev i erhvervspraktik hos Drachmann Advokater, hvor eleven blandt andet skal følge en retssag. Casen bliver efterfølgende at arbejde med at redegøre for retssagens parter, analysere argumenter mm.

    Erhvervspraktikken vil for eleverne omfatte alt fra arkitektur og tegning til ophold hos en fotograf.

    Det færdige produkt

    Forløbet for 9. klasserne strækker sig over fem dage i første omgang. De fire første dage er eleverne i erhvervspraktik hos virksomheden og prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver.

    Eksempel på casebeskrivelse, Drachmann Advokater:

    Eleven skal følge forberedelsen og overvære hovedforhandlingen af en retssag mellem to parter. Eleven skal forud for hovedforhandlingen redegøre for, hvad parterne er uenige om og analysere, hvilket faktum der er afgørende for sagens udfald. Efter overværelse af hovedforhandlingen skal eleven analysere, hvilke afgørende argumenter parterne har gjort gældende i sagen, samt vurdere, hvordan dommeren vil afgøre sagen.

    Den femte dag foregår på skolen, hvor eleverne sammen med Charlotte Steenstrup Hentzen lægger en plan for, hvordan de vil arbejde videre med casen, som de har udviklet i samarbejde med virksomheden. Efterfølgende har de en måned med faste timer, hvor de løbende udvikler casen og forbereder deres præsentation.

    Forløbet afsluttes med en stor elev/virksomhedskonference. Her får 9. klasserne, der er vendt tilbage fra erhvervspraktik og arbejdet med en selvvalgt case, lov til at vise deres løsninger frem for virksomheder og klassekammerater.

    Her bliver det tydeligt, at udbyttet kommer til at gå begge veje, fortæller erhvervsvejlederen.

    “Virksomhederne er meget positive. De kan se en værdi i, at unge mennesker bidrager med friske idéer. De unge kan tænke ud af boksen og er enormt dygtige til mange ting, som virksomhederne i dag efterspørger,” fortæller Charlotte Steenstrup Hentzen.

    Derudover understreger hun, at det ikke kun handler om de faglige kompetencer, men også om personlig udvikling:

    “Når en 9. klasses elev selv skal kontakte en virksomhed, forhandle en case på plads og derefter stå på mål for en løsning, så sker der noget. De kommer til at vokse med opgaven og opdage, at de kan meget mere, end de selv troede,” siger hun.

    Ved at skabe tydelig progression for eleverne, give konkrete erfaringer og stærke bånd til erhvervslivet, bidrager skolen til at sikre, at flere unge kan træffe de gode valg. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet som helhed.

    Samfundsløftet | Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Skorpeskolen har arbejdet med en ny vision om skole-virksomhedssamarbejde bragt erhvervslivet tættere på skolen. Progressionen i den nye vision skal gøre elevernes kendskab til erhvervslivet endnu større, som er i overensstemmelse med løftet om ’Elevernes videre vej i uddannelsessystemet’.

  • Sådan bruger frie og private skoler hjemmesiden til at vise samfundsansvar

    Sådan bruger frie og private skoler hjemmesiden til at vise samfundsansvar

    Forældre, elever, samarbejdspartnere og lokalpresse møder ofte skolen for første gang gennem dens hjemmeside. Flere skoler bruger netop denne platform til tydeligt at vise deres værdier om samfundsansvar for omverdenen.

    Skolens værdier kan vises tydeligt på nettet (foto: Danmarks Private Skoler).

    Hvordan viser man som skole, at man tager samfundsansvar og har udsyn og værdier, der rækker ud over skolens egne rammer?

    For mange frie og private skoler findes svaret i arbejdet med Danmarks Private Skolers Kodeks – de 7 samfundsløfter. Med kodekset har skolerne forpligtet sig til at arbejde målrettet med blandt andet rummelighed, innovation og rettigheder, men også til at kommunikere åbent og aktivt om, hvordan de gør det i praksis.

    Kodekset består af syv samfundsløfter, der opfordrer skolerne til at tage aktiv del i samfundets udvikling, fremme dannelse og fællesskab og agere som åbne og ansvarlige institutioner. En vigtig del af forpligtelsen er, at skolerne gør deres indsatser synlige og tilgængelige for offentligheden, f.eks. via deres hjemmeside.

    Mulighed for værdibaseret kommunikation

    Skolens hjemmeside er her et vigtigt strategisk værktøj, da det ofte er det første sted, omverdenen møder skolen. Ud over at give kommende forældre og andre interesserede et indblik i skolens særpræg, aktiviteter og værdisæt, rummer hjemmesiden også en unik mulighed for at vise, at skolens værdier ikke blot er indadvendte idealer, men rækker ud i samfundet.

    Derfor har flere frie og private grundskoler valgt at arbejde mere bevidst med værdibaseret kommunikation via deres hjemmesider – ikke mindst med afsæt i kodeks og de 7 samfundsløfter. På hjemmesiden bruger skolerne plads til at beskrive, hvordan de konkrete samfundsløfter omsættes i praksis, og hvordan skolen engagerer sig i det omkringliggende samfund.

    ”Det er et klart og tydeligt statement”

    Rasmus Enemark er skoleleder på Holbæk Private Realskole, hvor de har erfaring med at bruge Kodeks – de 7 samfundsløfter til at synliggøre sig som en skole, der har blik for det omgivende samfund.

    ”Jeg synes, det er et godt greb at have ’de 7 samfundsløfter’ – det er et klart og tydeligt statement, vi laver om, at vi ikke vil være en lukket boble. Vi vil gerne ud til det omgivende samfund, og vi vil gerne tage vores del af ansvaret,” fortæller skolelederen. 

    Holbæk Private Realskole har haft en klar ambition om at skabe en hjemmeside, der byder omverdenen indenfor, fortæller skoleleder Rasmus Enemark (Foto: privat).

    Separat sektion på hjemmesiden skaber synlighed

    På Holbæk Private Realskole har man arbejdet målrettet med indsatser inden for hvert af samfundsløfterne – og samtidig skabt synlighed omkring dem. På skolens hjemmeside er der en separat sektion for samfundsløfterne. Man har blandt andet givet sektionen om samfundsløfterne et grafisk løft.

    Skolen bruger hjemmesiden som et værktøj til blandt andet at vise, hvordan de arbejder med ’De 7 samfundsløfter’. Forældre og lokalsamfundet, og andre målgrupper, kan her se, hvordan skolen omsætter kodeks og de 7 samfundsløfter til praksis og tager ansvar i samfundet.

    Eksempler på skolens arbejde med samfundsløfterne

    Til hvert samfundsløfte er der en tekst, som forklarer, hvordan skolens aktiviteter og indsatser hænger sammen med løftet.

    Eksempelvis skriver skolen under samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’, at affaldsindsamling er blevet til en årlig begivenhed, og at affaldssortering og genbrug indgår i undervisningen og praktiseres i flere af skolens fag. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de hvert år besøger et lokalt plejecenter i december med luciasang til stor glæde for de ældre beboere.

    Under samfundsløftet ’Skolens rummelighed og resultater’ skriver skolen, at de har masterclass-forløb, der giver plads til, at eleverne kan fordybe sig i et fagområde, de er særligt passionerede for. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de har indrettet lokaler, der skal sikre større rummelighed. I lokalet ’Skoven’ er der rolige omgivelser og afslapning til elever, der har brug for netop dette.

    Herunder er et billede fra siden om skolens indsatser:

    ”En del af noget større”

    Skoleleder Rasmus Enemark fortæller, at skolen ønsker, at hjemmesiden skal være en åben og tydelig kanal, hvor skolens værdier og engagement vises. Derfor har skolen den særlige sektion om samfundsløfterne med konkrete eksempler på initiativer inden for demokrati, bæredygtighed og fællesskab.

    For skolelederen handler det dog ikke kun om at vise samfundsansvar udadtil, men også om at skabe en bevidsthed hos bl.a. eleverne om, at de indgår i et fællesskab, der rækker ud over skolen selv.

    ”Vi vil rigtig gerne det omgivende samfund, og det skal vi vise. Men ud over at vise det, skal vi også sørge for, at børnene er bevidste om, at de er en del af noget større – det er det, som ”De 7 samfundsløfter” kan være med til at illustrere,” fortæller Rasmus Enemark afslutningsvist.

    Skoler formidler arbejdet via hjemmesiderne

    Holbæk Private Realskole er ikke alene om at bruge hjemmesiden som redskab til at formidle arbejdet med ”De 7 samfundsløfter”. Flere frie og private skoler gør sig i stigende grad umage med at kommunikere deres værdier og samfundsengagement udadtil.

    Eksempelvis kan man på Herlev Privatskoles hjemmeside under sektionen ’Om skolen’ læse mere om deres indsatser indenfor hvert af samfundsløfterne. Skolen har på siden et dokument, der beskriver indsatser og aktiviteter – lige fra ansvarligt og mangfoldigt elevoptag til støtte af elevrådet og undervisning om demokrati og medbestemmelse.

    Også på Randers Realskoles hjemmeside har man brugt samfundsløfterne som et redskab til at formidle skolens mange initiativer. På hjemmesiden kan læse om skolens mange samarbejder med både private og offentlige aktører. Indsatserne spænder fra projekter for anbragte børn og ordblinde til udvikling af Science Camp, elitesportssamarbejder og internationale initiativer som støtte til pigers sport i Sierra Leone.

    I takt med at skoler forpligter sig på handling gennem ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’, får skolernes hjemmesider også en ny rolle. De bliver et vindue til skolens værdier og en platform for gennemsigtig og målrettet kommunikation med omverdenen.

    Er du mere nysgerrig?

    Læs mere om Kodeks – de 7 samfundsløfter her

  • Rettighedsstafetten: Børn tager stafetten for fællesskab og retfærdighed

    Rettighedsstafetten: Børn tager stafetten for fællesskab og retfærdighed

    Hvordan ser en skoleuge ud, når børn ikke bare lærer om verden – men også om, hvordan de selv kan gøre en forskel? Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet i uge 38, når Rettighedsstafetten for første gang ruller ud på skoler i hele landet.

    Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til – og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten, som UNICEF er en af initiativtagerne bag, får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives. Når rettigheder bliver en del af hverdagen i klassen, kan det også være med til at skabe et miljø, hvor børn passer bedre på hinanden.

    Et stafetsignal, der spreder sig fra skole til skole

    Navnet Rettighedsstafetten er ikke tilfældigt. Hver skole, der deltager, sender budskabet videre – som en symbolsk stafet, hvor børn inspirerer hinanden til at tage ansvar og kende deres rettigheder. Det første tema i stafetten er Artikel 42 i FN’s Børnekonvention: “Alle børn skal kende deres rettigheder.”

    Fleksibelt og gratis – alle kan være med


    Skoler kan deltage på den måde, der passer bedst – med alt fra enkelte undervisningstimer til temadage eller kreative projekter. På kampagnesiden ligger gratis undervisningsmateriale, der gør det let at komme i gang – uanset klassetrin.
    Hele uge 38 vil DR Ultra følge med, når børn i hele landet arbejder med rettigheder i skolen.


    Sådan deltager I


    Der er tre måder at være med i Rettighedsstafetten:

    • Fysiske events: Nogle skoler får besøg og workshops
    • Digital deltagelse: Elever kan bidrage og deltage online
    • Undervisningsmateriale: Skolen gennemfører sit eget rettighedsforløb

    Tilmeldingen er åben – og ikke bindende – på https://www.boerneportalen.dk/stafet/rettighedsstafetten Så snart I tilmelder jer, får I adgang til inspiration og materialer.

    Sæt handling bag samfundsløftet – og få inspiration til arbejdet videre

    Som medlem af Danmarks Private Skoler har jeres skole forpligtet sig på et fælles kodeks for samfundsansvar bestående af 7 samfundsløfter. Ét af disse omhandler: “Skolens fokus på rettigheder og konventioner” – med forpligtelsen til at have konkrete aktiviteter, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle, både i skolens indre liv og i samfundet omkring den.

    Rettighedsstafetten er et oplagt aktivt værktøj til at arbejde med dette samfundsløfte både strukturelt og kulturelt. Læs mere og få idéer til, hvordan I kan konkretisere samfundsløftet via Danmarks Private Skolers inspirationsside om ”De 7 samfundsløfter” – fokus på rettigheder og konventioner privateskoler.dk.

  • Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Arbejdet med et nyt værdigrundlag førte Idestrup Privatskole til særlig specialundervisningsprofil – nu er autismevenlig pædagogik en del af hverdagen for alle skolens elever.

    At være skole med en særlig specialundervisningsprofil har været med til at forvandle Idestrup Privatskole på Falster til et sted med faste rammer, ro og plads til alle. En omfattende revision af skolens værdigrundlag blev starten på en ny skolekultur.

    ”Vi var nødsaget til at lave en gennemgribende analyse af vores skolemodel; hvad er det, vi står for, og hvad er det for en skole, vi gerne vil drive? Vi starter derfor med at formulere et helt nyt værdigrundlag, og vi får fastlagt, hvad vi gerne vil,” fortæller skolelederen Annika Bramming, der har været ansat siden 2019. Hun fortsætter:

    ”I skolens bestyrelse og ledelse var vi enige om, at skolen skulle løftes ud fra tesen om, at den skal gøre noget for det omkringliggende samfund.”

    Derfor faldt valget på at gøre en særlig indsats på specialområdet. Det har blandt andet betydet, at privatskolen i dag har tre specialklasser, én i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

    Skolen besluttede derudover, at specialundervisningsprofilen og de pædagogiske principper, der følger med, skulle være gennemgående for hele skolens DNA.

    Efteruddannelse og specialisering

    En omfattende ændring af skolens DNA med fokus på at løfte elever med særlige behov kræver dog også investeringer. Derfor blev det besluttet, at alle skolens lærere og pædagoger skulle efteruddannes til at kunne arbejde inden for specialpædagogikken.

    Udover efteruddannelsesprogrammet fik skolen deres egen certificerede psykoterapeut, etableret et stærkt samarbejde med kommunens PPR-afdeling og tilknyttet en psykolog, der superviserer, guider og besøger personalegruppen to-tre gange årligt.  

    ”Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere, hverken pædagoger eller lærere, kan mestre specialpædagogikken fra dag ét. Så at sige, at vi er en skole, der kan håndtere børn med særlige behov, forudsætter selvfølgelig også, at vi rent faktisk kan det,” understreger Annika Bramming.

    Den særlige specialundervisningsprofil

    Alle frie grundskoler kan søge om certificering som skole med ’særlig specialundervisningsprofil’.

    Følgende betingelser skal opfyldes:

    13 skoler har certificeringen i dag

    Faste rammer i klasselokalet – for alle skolens elever

    Det er især i klasselokalerne, forandringerne kan mærkes. I dag er det faste rammer, tydelige strukturer og en gennemgående autismevenlig pædagogik, der danner grundlaget for undervisningen – også for de elever, der ikke har særlige behov.

    ”Den autismevenlige pædagogik profiterer alle børn af, for er der noget, børn kan, så er det struktur, rammer og genkendelighed. Og at man ikke viger fra principperne.”

    Det gælder også for skolens indskoling og mellemtrin, hvor man også har indført faste legeaftaler i frikvarterne og i hverdagen, hvor børnene om fredagen får udleveret en ugeplan for den kommende uge. Forældrene har ansvaret for at være orienteret om ugeplanen og forberede børnene, så alle møder mandag morgen og er bekendte med dagens program.

    ”Det har resulteret i ro. Ro til undervisningen og til læringsaktiviteter, for alt er mere eller mindre struktureret,” siger Annika Bramming, og tilføjer:

    ”Selvom vores 1. klasse ikke har børn med særlige behov, så er deres struktur og rammesætning i klassen struktureret sådan. Og det giver til gengæld også den største ro til undervisningen.”

    På få år har skolens nye profil haft sin effekt og tillokket nye elever. Antallet af elever med særlige behov er steget fra 22 til 51 på tre år. På trods af den markante tilgang til specialpædagogik, insisterer skolen på at være en ”almindelig” privatskole – blot med ekstra kompetencer på specialområdet: “Først og fremmest er Idestrup Privatskole en almindelig privatskole – der bare har et særligt fokus,” som skoleleder Annika Bramming formulerer det.

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. Idestrup Privatskoles valg, indsatser og aktiviteter relaterer sig til samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt værdisæt blev det tydeligt, at skolen ønskede at styrke sit fokus på specialområdet – ikke kun for at gøre en forskel i skolen, men også som et aktivt bidrag til det omkringliggende samfund. Med et stærkt fokus på rummelighed arbejder skolen med at løfte alle elever – uanset deres udgangspunkt.


  • Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Den traditionsrige morgensang videreudvikles særligt for at styrke sammenholdet blandt de ældste elever på Sct. Joseph Skole.

    Morgensangen har altid været en fast del af hverdagen på Sct. Joseph Skole – men nu har den fået en makeover. For at styrke sammenholdet og især fange de ældste elevers opmærksomhed har skolen gentænkt det traditionelle format. Resultatet er et nyt samlingspunkt, hvor trivsel, fællesskab og personlig udvikling synges ind som dagens første toner.

    Med blik for at alle elever skal føle sig inkluderet og engageret, har skolen fokuseret på trivsels- og fællesskabsfremmende aktiviteter særligt for udskolingseleverne. For når fællesskabet skal styrkes, kræver det også, at aktiviteterne giver mening for dem, der står midt i deres ungdomsår.

    “Det kan være svært at ramme både de små og de store elever stemningsmæssigt og sangvalgsmæssigt,” siger skoleleder Thøger Ottosen, der også fortæller, at det dog blot er en del af forklaringen på udviklingen af det nye format.

    “Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen.”

    Thøger ottosen, skoleleder, sct joseph skole Ringsted

    For på Sct. Joseph Skole er morgensangen stadig et centralt element i skolens indsats for at fremme trivsel og skabe trygge fællesskaber – ikke mindst blandt udskolingseleverne, der stadig har brug for en meningsfuld ramme at mødes i.

    Tidligere har den katolske skole arrangeret traditionel morgensang for alle skolens elever mandag, onsdag og fredag, men i en særlig indsats for at ryste eleverne tættere sammen og sætte fællesskab og trivsel på dagsorden, er der nu lavet et nyt morgensangsformat:

    Mandag:
    Forbeholdt de yngste elever (0.-6. klasse) med klassisk morgensang under ledelse af musiklærere og skoleleder.

    Torsdag:
    Udskolingseleverne (7.-9. klasse) mødes med fokus på teambuilding, oplæg eller andre fællesaktiviteter.

    Fredag:
    Hele skolen samles til fælles morgensang.

    Fra sang til sammenhold: Morgensang og trivsel i udskolingen

    For de ældste elever kan der være brug for anderledes måder at mødes og være sammen på. Derfor har Sct. Joseph Skole udviklet formatet, så trivsel og relationer er i fokus, og hvor alle kan være med – uanset stemmeføring.

    Af særlige indsatser fremhæver skoleleder Thøger Ottosen og viceskoleleder Per Kruse Carlsen blandt andet, at der skal arbejdes på sammenholdet på tværs af de enkelte klasser. Afstanden mellem klasserne har tidligere været for stor, og de giver også giver udtryk for, at eleverne ikke har haft nok med hinanden at gøre på tværs af klassetrin.

    Derfor har eleverne under udskolingens morgensang for nyligt deltaget i en øvelse med netop det som fokus. Her stod eleverne i en stor cirkel og byttede plads, hvis et bestemt udsagn passede på dem. Det kunne være noget så simpelt som farven på deres sko, om de har søskende på skolen, eller mere personlige spørgsmål som, om deres forældre er skilt.

    Øvelsen er et konkret eksempel på, hvordan skolen arbejder aktivt med at nedbryde barrierer og skabe nye bånd mellem eleverne – også på tværs af klasser. Ved at dele små detaljer om deres liv opdager eleverne, hvor meget de har til fælles – og de får et sammenhold, der rækker ud over klasseværelset.

    “Det handler jo meget om at finde fællesskaber og dyrke, at vi er et fællesskab. […] Og det synes jeg, også at vi har succes med,” fortæller skolelederen.

    Udover teambuilding-øvelser, der skal bygge bro mellem udskolingsklasserne, har skolen flere andre idéer på blokken til fremtidige torsdagssamlinger. ”Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen,” siger Thøger Ottosen, med henvisning til kommende oplæg, der har det fælles formål, at de skal rykke skolens elever sammen og samtidig også åbne skolen op for gæster.

    Af idéer for fremtidige oplæg nævnes bl.a. en workshop fra ungdomsorganisationen Headspace. Det er et godt eksempel på, hvordan morgensangen har ændret karakter og i mere bevidst grad har fået funktion som trivsels- og fællesskabsfremmende.

    Ved at tilpasse formatet til elevernes alder og behov, vil skolen ikke blot engagere – men skabe ejerskab og tryghed. Når elever møder dagen i et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og mødt, styrker det ikke bare deres lyst til at deltage – men deres trivsel i hverdagen. Det er netop kernen i skolens tilgang: Fællesskab som fundament for trivsel.

    Samfundsløftet | Skolen som forebyggende instans

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 Samfundsløfter, heriblandt løftet om ’Skolen som forebyggende instans’. Med udviklingen af morgensangsformatet har Sct. Joseph Skole gjort en særlig indsats for at fremme trivslen og sætte fællesskabet i første række hos deres udskolingselever. Skolen vil med det nye morgensangsformat sørge for, at alle skolens elever – store som små – får en god start på dagen.

  • Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Aalborg City Gymnasium har de sidste seks måneder oplevet stor succes med at løfte elever med særlige behov. Ordet har spredt sig, og nu står eleverne i kø til den særlige uddannelsesform med tilnavnet STX Flow.

    Behovet for en STX-uddannelse tilpasset elever med særlige behov er langt større, end Aalborg City Gymnasium oprindeligt havde forventet. Det mærker gymnasiets rektor, Anders Bach, tydeligt, efter at han for nylig stod bag et velbesøgt åbent hus-arrangement. 

    “Til åbent hus her på Aalborg City Gymnasium kommer der typisk 20 mennesker. I torsdags kom der lige under 100, hvoraf 70 % kom for at høre om STX Flow,” fortæller han. 

    Den særlige uddannelse, STX Flow, er en 2-årig STX (tidligere kendt som studenterkursus), som strækkes over tre år. Målet er at støtte elever, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær 3-årig STX. Foreløbige tilbagemeldinger fra eleverne tyder på, at gymnasiet har fundet en løsning, der virker. 

    “Flere af dem (eleverne) giver udtryk for, at det er første gang, at de er glade for at gå i skole,” siger Anders Bach. 

    Opskriften på et bedre skoleliv for elever med særlige behov 

    STX Flow bemærker sig ved en række særlige tiltag, der gør skoledagen mere overskuelig for elever med særlige behov. Tiltagene inkluderer en fast trivselskoordinator, senere mødetider, færre undervisningstimer end den traditionelle 3-årige STX, et lektiefrit første år samt et pædagogisk fokus på gennemskuelighed, ro og rummelighed. Men ifølge trivselskoordinator, Sidsel Jensen, er det det særlige fællesskab i klassen, der gør den virkelige forskel. 

    “Det er dels nogle elever, der kommer med en historik med skolevægring, angst, autisme, ADHD, ADD og depression. ‘Man kan spørge sig selv: Hvordan kan det fungere i et fællesskab?’ siger Sidsel Jensen – og giver selv svaret:

    “Det, der fungerer rigtig godt, er, at man har en enorm forståelse og rummelighed over for hinanden, fordi der er en fælles forståelse af, at alle har deres udfordringer. Vi har gjort meget ud af at hylde det og fortælle, hvor stærkt det er, at man har den selvindsigt.” 

    Rektor Anders Bach deler samme opfattelse og fremhæver, hvordan både store og små fællesskaber bidrager til elevernes trivsel. 

    “Vi har samlet et bredt udsnit af elever med diagnoser, som vi har fået til at fungere sammen. Elevfortællingen er, at der er et stort fællesskab i klassen, som trivselskoordinatoren har en kæmpe fortjeneste i. Samtidig er der også plads til de små fællesskaber, som mange af eleverne tidligere har haft svært ved at indgå i,” fortæller han. 

    Den positive modtagelse af STX Flow har skabt stor efterspørgsel, og rektoren kan allerede nu bekræfte, at der som minimum vil blive oprettet to STX Flow-klasser næste år. 

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er.”

    Sidsel Jensen, Trivselskoordinator på stx flow

    De uforpligtende fællesskaber 

    Det særlige fællesskab på STX Flow er kendetegnet ved det uforpligtende. Det sociale aspekt ved gymnasiet kan for mange elever med særlige behov være overvældende, men på STX Flow skal det sociale aspekt være et tilvalg, som eleven selv laver.  

    Det uforpligtende fællesskab på STX illustreres bedst gennem brugen af puslespil i klassen. Hver morgen er der fleksibel mødetid mellem 8.30-9.00, så eleverne kan starte dagen i et roligt tempo og glide blødt ind til undervisningen. Tiden er dog blevet brugt effektivt, da eleverne er mødtes over enorme puslespil. 10 puslespil af 1000 brikker er indtil videre blevet samlet. Her skinner det uforpligtende, sociale fællesskab igennem.  

    Puslespillet er et godt sted for uforpligtende samtaler og samvær, og det har givet eleverne et samlingspunkt samt et godt morgenritual. De mange indsatser har resulteret i et klasserum, med elever der trives. Det har også ført til et stabilt fremmøde.  

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er. Og de glæder sig til at komme i skole. Vi har et meget flot, stabilt fremmøde. Særligt når man kigger på den målgruppe, vi har med at gøre,“ fortæller trivselskoordinator Sidsel Jensen.  

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater  

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget de 7 samfundsløfter. Her har Aalborg City Gymnasium udmærket sig ved at arbejde aktivt med samfundsløftet om ’skolens rummelighed og resultater’. Gymnasiet har gjort en stor indsats for elever med særlige behov ved at udforme konceptet STX Flow, som der tydeligvis er stor efterspørgsel efter.  

  • FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    For mange grundskoleelever kan vejen mod ungdomsuddannelser være tåget og præget af usikkerhed og ubesvarede spørgsmål. 10.x på Rønde Privatskole er fokuseret på at komme de udfordringer til livs ved at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at deres elever kan tage et velovervejet og veloplyst valg i retning mod ungdomsuddannelserne. Samtidig udviser skolen samfundsansvar ved at støtte unge i en tryg og klar overgang til ungdomsuddannelserne.

    Hver fredag bliver eleverne i 10.x på Rønde Privatskole udfordret til at springe ud i det ukendte. FredagsFlex er konceptet, der – på sit andet leveår – har til formål at udfordre eleverne, styrke deres selvstændighed og gøre dem klar til fremtiden. Derfor har privatskolen allieret sig med de omkringliggende ungdomsuddannelser for at føre opgaven til dørs. Et øget kendskab til ungdomsuddannelserne er nemlig en vigtig del af et forløb i 10. klasse, hvor en stor del af eleverne, endnu ikke er helt sikre på deres valg af ungdomsuddannelse.

    I 10.x besøger de jævnligt omkringliggende ungdomsuddannelser, mens ungdomsuddannelserne også kommer ud til dem med tilrettelagt undervisning. Fra STX til den jyske håndværkerskole skal elevernes forudindtagede idéer nedbrydes, mens virkeligheden ude på ungdomsuddannelserne fremtones. 

    Dansklærer og FredagsFlex-underviser Rene Dyrmose ser programmet som en unik mulighed for eleverne. Han fortæller, at eleverne får et særligt indblik i ungdomsuddannelserne gennem FredagsFlex’ fokus på elevernes fremtid. Forløbet adskiller sig fra den konventionelle brobygning, som, ifølge dansklæreren, ikke nødvendigvis giver det mest retvisende billede af, hvordan hverdagen på en ungdomsuddannelse ser ud.

    “Eleverne kommer ud et sted, hvor det rent faktisk er ‘hverdag’, de ser omkring sig. Når jeg har snakket med elever efterfølgende, er de blevet noget overraskede over, hvad de enkelte ungdomsuddannelser egentlig går ud på”.

    Et vigtigt år, der giver eleven betænkningstid

    At give eleverne tid til at overveje den brede palet af ungdomsuddannelser er en vigtig del af opgaven for 10. klasser i Danmark, og på Rønde Privatskole har eleverne, ifølge skoleleder Esben Jacobi Broni Jensen, muligheden for at bruge tiden på at blive mere sikre, end de måske hidtil har været.

    “Der er ingen tvivl om, at eleverne modnes i 10. klasse. Det er rigtig godt for mange af dem, som er i tvivl. Og det kan godt være, de ikke bliver 100 % sikre på deres valg alligevel, men de får i hvert fald muligheden for at blive mere sikre, end de var førhen,” siger skolelederen. “Vi prøver at give dem så godt et grundlag for at træffe et ordentligt valg af ungdomsuddannelse, og det er det, der er meningen med det”.

    Indsigten, som eleverne opnår gennem ordninger som FredagsFlex, kan også bestå i det faglige, hvor eleverne kan finde ud af, hvor deres styrker ligger. Her mener skolelederen, at FredagsFlex’ fokus på uddannelse kan noget bestemt.

    “Jeg tror, de får et bedre og mere realistisk blik på egen formåen, og hvad det er, der kræves på de enkelte uddannelser”. 

    Øget fokus på vejledning

    Samtidig med at FredagsFlex giver eleverne på Rønde Privatskoles 10. klasse en unik indsigt i ungdomsuddannelserne, har UU-vejledningen i 10.x fået en særlig høj prioritet. UU-vejlederen sidder med til alle elevernes skole-hjem-samtaler og har individuelle samtaler med alle elever i 10. klasse. Men det er også en indsats, som skolen særligt har prioriteret. Den ekstra indsats er ifølge Rene Dyrmose helt berettiget.

    “Jeg synes, der er flere og flere, der kommer og ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på,” fortæller han, og understreger at det dog ikke nødvendigvis er en dårlig ting ikke at vide, hvad man gerne vil uddanne sig som i 10. klasse.

    Elevernes usikkerhed omkring valg af uddannelse kombineret med pres udefra giver dog ikke de bedste forudsætninger for elevernes videre valg af ungdomsuddannelser.

    “Der er samtidig også et pres fra samfundet, om at man skal vælge det rigtige – der er kommet langt mere præstationskultur. Det er et utroligt svært valg for dem,” fortæller Rene og fortsætter. “Derfor synes jeg netop, det er vigtigt at vi med 10. klasse kan tage hånd om det”.

    Elevernes videre vej i uddannelsessystemet – et samfundsløfte

    Alle vores medlemsskoler har forpligtet sig på ‘Kodeks – de 7 samfundsløfter’. Ét af de samfundsløfter går på, at skolen har aktiviteter og indsatser, der understøtter elevens videre vej i uddannelsessystemet. Med FredagsFlex har Rønde Privatskole nytænkt uddannelsesforløb ved at bringe ungdomsuddannelserne tættere på skolen og fokusere på elevernes fremtid – en central opgave for 10. klasser i Danmark.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her

  • Endnu flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed

    Endnu flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed

    Flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed. Det viser helt nye tal fra Kommunernes Skoletrafiktest, som er en årlig undersøgelse, der sætter fokus på trafikundervisning i grundskolen.

    Rådet for Sikker Trafik har bedt foreningen videreformidle informationer om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2024. Frie og private grundskoler skal ”stå mål med” det obligatoriske emne ”Færdselslære”.


    Hele 81 % af alle folke-, fri- og privatskoler har i år besvaret Kommunernes Skoletrafiktest. Det er et imponerende højt tal, og Rådet For Sikker Trafik vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store opbakning. Skolerne har bidraget til et vigtigt overblik over, hvordan det går med trafikundervisningen i Danmark.

    Resultaterne fra skoleåret 2023-2024 viser bl.a., at:


    76 % af grundskolerne underviste i gåprøve i 0.-1. klasse. Det er en stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 69 %.


    64 % af grundskolerne har undervist i cyklistprøve i 5.-6. klasse. I testens første år (2022) var tallet 59 %.


    53 % af skolerne har undervist i risikofaktorer i 8.-9. klasse. Det er en markant stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 42 %.

    Klik ind på Danmarkskortet og se, hvordan det går med trafikundervisningen i den kommune, jeres skole ligger i, samt hvordan det går på landsplan.

    Som man kan se af resultaterne, er der sket en stigning i trafikundervisning på alle klassetrin. Det gælder både for folkeskoler og fri- og privatskoler. Det er rigtig positivt, da trafikundervisning i grundskolen bidrager til vigtig trafikal dannelse og til, at færre skoleelever bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken.

    På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan skolerne finde gratis undervisningsmaterialer og redskaber til trafikundervisningen.

  • Skolens bestyrelse: ”Vi skal vise, at vi tager samfundsansvar alvorligt”

    Skolens bestyrelse: ”Vi skal vise, at vi tager samfundsansvar alvorligt”

    ”Det er en del af kodekset, at vi som skoler skal kunne fortælle, vise og bevise, at vi tager samfundsansvar alvorligt.”

    Siden 2020 har medlemsskolerne, herunder skolernes bestyrelser, arbejdet aktivt med at implementere ’Kodeks – de 7 Samfundsløfter’ i skolernes virke. På Randers Realskole har bestyrelsen de seneste år bl.a. haft stort fokus på, hvordan man skaber bevidsthed om samfundsansvar i kommunikationen om skolens mange initiativer og indsatser.

    Medlemsskolerne i ’Danmarks Private Skoler’ har forskellige formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi, bl.a. udmøntet i ”de 7 samfundsløfter”. En stor del af ansvaret og engagementet i tilblivelsen af skolernes initiativer og indsatser findes i skolernes bestyrelser. Bestyrelser ved frie og private skoler har det øverste ansvar og beslutningskompetence, herunder ansvar for beslutninger om skolens drift og udvikling. 

    Med det følger en lang række pligter, men også en lang række muligheder for at udvikle skolen – bl.a. gennem arbejdet med ”de 7 samfundsløfter”.

    På Randers Realskole har man længe arbejdet med samfundsansvar. ”De 7 samfundsløfter” har, ifølge bestyrelsesformand Dorthe Østerby, givet medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler konkrete fokuspunkter i arbejdet med CSR – Corporate Social Responsibility – altså virksomhedens forpligtelse til at tage ansvar for dens indflydelse på samfundet, miljømæssigt socialt og økonomisk:

    ”Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi i skoleforeningen har et fælles kodeks. ”De 7 samfundsløfter” bliver udmøntet på forskellige måder på skolerne, men skaber en fælles bevidsthed om at gøre noget.”

    Dorthe Østerby, bestyrelsesformand Randers Realskole
    Dorthe Østerby, bestyrelsesformand, Randers Realskole

    Dorthe Østerby og uddyber:

    ”Det giver en anledning til at beskrive de ting, vi allerede gør på skolerne i et eller andet omfang, – for det, at få det kommunikeret, er også en stor del af det.”

    En del af skolens DNA

    I Randers Realskoles bestyrelse har CSR længe været højt prioriteret. Derfor blev ”De 7 samfundsløfter også modtaget ”med åbne arme”, da de i 2020 blev vedtaget af samtlige medlemsskoler. Dorthe Østerby fortæller:

    ”I oktober 2020 blev kodekset jo vedtaget, og der var vi ikke i tvivl om, at det var noget, vi også ville være en del af. Som skole arbejdede vi på at lave et katalog for vores CSR-indsatser, som førhen havde haft nogle andre overskrifter, men som faktisk også passede ind i ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.”

    Bestyrelsens fokus på udarbejdelsen af et CSR-katalog havde, ifølge Dorthe Østerby, det konkrete formål at give hele organisationen et ind- og overblik over, hvordan de som skole allerede arbejdede med samfundsansvar. Derudover var det også en måde at sikre, at der fortsat blev skabt en fælles bevidsthed og forståelse om samfundsansvar, så det naturligt kunne udleves i skolens hverdag:

    ”Værdierne om samfundsansvar ligger i vores DNA, og når man er ansat på skolen, så ved man også, at det er noget, vi prioriterer som skole. Så er der selvfølgelig noget praktik i, hvordan man bedst får inkorporeret det i forskellige faglige sammenhænge, som vi jo i den grad også skal have fokus på – det er jo kerneydelsen.”

    Dorthe Østerby uddyber, hvordan samfundsansvar prioriteres ved at inddrage alle personalegrupper. Dette omfatter bl.a. et udvalgsarbejde, hvor det skal beskrives, hvordan de respektive fag arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar på de forskellige årgange, samt hvordan bæredygtighed prioriteres i det administrative arbejde. Dorthe Østerby understreger hertil vigtigheden af samarbejdet mellem bestyrelsen, ledelsen og skolens personalegrupper for at aktivere skolens samfundsansvar:


    CSR og ESG er forkortelser for hhv. ”corporate social responisibility” og ”Enviromental, Social, Governance”.

    CSR benyttes ofte som en bredere betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

    ESG refererer til de overordnede fokusområder, der som oftest inddrages i virksomheders rapportering og måling på bæredygtighedsindsatser.

    ”Det skal jo ikke kun leve på ledelsesgangen eller i bestyrelseslokalet, det skal jo også ud at leve, sådan at vores elever tager det ind og bliver forandringsagenter. Så det med samfundsansvar og bæredygtighed lever i høj grad i fagene på forskellige måder og udmønter sig også i forskellige projektuger. Det er altså også– og skal også – være en naturlig del af undervisningen.”

    Ud over kerneydelsen

    Randers Realskoles arbejder med samfundsansvar og ”de 7 samfundsløfter” i et bredt perspektiv i forhold til skolens virke. Bestyrelsen har siden 2020 haft et kontinuerligt fokus på, hvordan skolen kommunikerer, evaluerer og rapporterer på dens initiativer. I 2023 påbegyndte skolen arbejdet med et ESG-regnskab (rapportering af og måling på bæredygtighedsindsatser):

    Randers Realskoles ESG-rapport
    Læs Randers Realskoles ESG-rapport her.

    ” Vi har for første gang i skolens historie lavet et ESG-regnskab, fordi vi gerne vil tale ind i, hvad erhvervslivet også taler ind i – for vi er jo en del af erhvervslivet her i Randers.”

    Dorthe Østerby glæder sig over skolens projekt og uddyber:

    ”Én ting er, at vi har nogle tal og beretninger i vores seneste årsregnskab, men vi har netop udgivet vores første ESG-rapport, og den er vi meget stolte af. Det er jo det første skridt, – og vi kan naturligvis blive meget bedre, men vi øver os og er kommet i gang. Vi er ikke i mål, men vi er på vej!”

    ”Vi skal være gode til at ranke ryggen og beskrive, hvad vi faktisk gør.”

    Randers Realskoles ESG-rapport er én af flere måder, skolen kommunikerer om deres initiativer. Dorthe Østerby håber, at det forbliver en højt prioriteret indsats, der underbygger skolens værdier om at være en privatskole, der vægter social ansvarlighed og samfundsansvar. Kommunikationen om skolens indsats i forbindelse med ”de 7 samfundsløfter” kan, ifølge Dorthe Østerby, dog være en stor proces at påbegynde. Bestyrelsesformanden husker selv en samtale med en kollegaskole om vigtigheden af at skabe bevidsthed om skolernes arbejde med samfundsansvar:

    Bestyrelsen på Randers Realskole afholder bestyrelsesseminar
    Bestyrelsen på Randers Realskole afholder bestyrelsesseminar

    ”Der kan jo godt være en blufærdighed og en grænse, hvor skolerne ikke vil virke selvforherligende. Vi skal være gode til at ranke ryggen og beskrive, hvad vi faktisk gør.”

    Dorthe Østerby har et råd til bestyrelser på andre medlemsskoler, der skal arbejde med – og kommunikere om – deres indsatser:

    ”Prøv at starte med hvert enkelt samfundsløfte og spørg jer selv: Hvad er det egentlig, vi gør her? For jeg er helt sikker på, at skolerne allerede gør rigtig meget, som der ikke bliver sat ord på. Bare øvelsen i at få det beskrevet kan være en øjenåbner.”

    Når man så har fundet svarene på, hvad det er, man allerede gør – og måske fremadrettet vil supplere med, så kan det, ifølge Dorthe Østerby, være en god idé som skole at stille sig spørgsmålene; hvorfor er denne aktivitet er vigtig for vores skole; hvorfor har den stor værdi for vores skole; – og hvordan hænger den evt. sammen med vores værdisæt?

    Samfundsansvar – en naturlig del af skolens hverdag

    Samfundsansvar er en kerneværdi, der binder medlemsskolerne sammen gennem deres arbejde med “de 7 samfundsløfter”. Ved at implementere konkrete initiativer viser skolerne, at de tager deres rolle som ansvarlige aktører i samfundet alvorligt. Bestyrelserne spiller en central rolle i denne proces, hvor de både udvikler og kommunikerer skolernes indsatser, samtidig med at de sikrer, at samfundsansvar bliver en naturlig del af skolernes daglige praksis.

    Bestyrelsens arbejde kan ambitiøst udmønte sig i en systematisk tilgang til at dokumentere og evaluere skolernes aktiviteter. Første skridt er dog at komme i gang med dialogen om samfundsansvar og “de 7 samfundsløfter”, så der kan skabes en fælles forståelse, så ansvar og handling bliver en naturlig del af skolens hverdag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her
  • Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Et stigende antal unge har psykiske diagnoser og hermed særlige behov. Mange har svært ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Men den udfordring har Aalborg City Gymnasium fundet en løsning på med deres nye uddannelse, STX Flow, – en 2-årig STX, der strækkes over 3 år. Uddannelsen er tilrettelagt, så der tages særlige hensyn til unge med psykiske diagnoser.

    På Aalborg City Gymnasium er man det første gymnasie i Danmark, der strækker en 2-årig STX ud over tre år, særligt tilpasset unge med særlige behov. Helt konkret henvender tilbuddet sig til unge, som f.eks. har dokumenteret angst, ADHD/ADD, stress, depression eller skolevægring. Anders Bach, konstitueret rektor på Aalborg City Gymnasium, forklarer, hvordan de oplever, at rigtig mange unge gerne vil have en STX-uddannelse, men at mange unge med særlige behov har svært ved at gennemføre uddannelsen.

    ”Vi har i noget tid kunnet se et behov for at oprette en gymnasial uddannelse til unge med psykiske diagnoser, der har brug for ekstra støtte, ro og rum til udvikling for at kunne gennemføre en STX. Så nu handler vi”, fortæller Anders Bach.

    Færre fag med fokus på trivsel og ro

    Aalborg City Gymnasium er særligt kendt for deres 2-årige STX, hvor elever altså har mulighed for at gennemføre den klassiske 3-årige STX på blot to år. Gymnasiets nye indsats, STX Flow, er i stedet et tilbud om en STX på tre år, men hvor idræt, oldtidskundskab og alle de kreative fag er pillet fra. Formålet er at give eleverne mere rum, tid og ro til at fokusere på deres udvikling, trivsel og ikke mindst de fag, der er afgørende for deres fremtidsdrømme. Anders Bach forklarer, hvordan skolen bl.a. har været i kontakt med mange uddannelsesvejledere, der har hjulpet med, hvordan uddannelsen skal udformes.

    ”De unge får f.eks. en fast støtteperson, faste undervisere, et pauserum med bløde møbler, og et første år, der er lektiefrit. Derudover vil lærerne, der tilknyttes klassen gennemgå en efteruddannelse, der skal ruste dem til at kunne hjælpe og håndtere de unge”.

    Overvældende mange ansøgere

    Den første klasse på STX Flow starter efter sommerferien og vil bestå af en klasse på 24 elever, men ifølge Anders Bach har gymnasiet modtaget overvældende mange ansøgere, faktisk så mange, at de kunne have oprettet to klasser.


    ”Det er tydeligt, at vi har ramt ind i et stort behov med STX Flow, for vi oplever en stor efterspørgsel ud fra de mange ansøgninger, vi har fået. Men i første omgang starter vi med at åbne én klasse. Det er vigtigt for os at danne os nogle erfaringer, og på den måde sørge for at kunne lave det bedste tilbud til de unge på STX Flow, før vi udvider med flere klasser”.

    For at kunne blive optaget på STX Flow skal man søge om optagelse, hvor man bl.a. skal til en optagelsessamtale med skolens studievejledere. Ansøgere skal have gennemført 9. klasse for mindst et år siden, og de skal vise dokumentation for deres psykiske diagnose.

    Initiativer der gavner elever med psykiske udfordringer og særlige behov

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

    Aalborg City Gymnasiums initiativ med STX Flow er et godt eksempel på en indsats, der har til formål at gavne elever med psykiske udfordringer og særlige behov.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.

  • Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er man ikke bange for at udfordre det klassiske skoleforløb. Her har man nemlig udviklet en ny 5-årig LifeScience gymnasielinje, som starter allerede i 8. klasse. Den har fået en meget positiv modtagelse.

    Et samfund i konstant udvikling, og en ungdom, der starter tidligere, stiller krav til udviklingen af fremtidens skole. Det kræver, at man tør at være skole til tiden. For de elever, der ønsker at få en studentereksamen, er forløbet normalt 10 år i grundskolen efterfulgt af 3 år på f.eks. STX. På NGG har man nytænkt denne konstellation for at imødekomme en efterspørgsel hos de unge og for at udnytte, at man både er en grundskole og et gymnasium. Sidste år åbnede skolen en ny LifeScience gymnasielinje, som starter i 8. klasse, og derfor er en 5-årig gymnasieuddannelse. På linjen går der elever med særlig interesse for naturvidenskabelige fag.

    ”Vi ser elever, der allerede i udskolingsalderen har en særlig interesse for fag som fysik, kemi, og biologi, og hvor de gerne vil arbejde med fagene i et hurtigere tempo og mere i dybden, end vi kan tilbyde i en udskoling, som skal favne alle elever og favne bredt. Med den nye gymnasielinje, kan vi imødekomme de elever, der har interessen”, udtaler Thomas Thrane, rektor på NGG.

    Det handler om at inspirere de unge så tidligt som muligt


    Nutidens børn vokser sig unge hurtigere end tidligere, og det oplever man på NGG ved, at mange unge i udskolingen er meget videbegærlige og rigtig gerne vil udvikle sig fagligt.

    Her oplever man, at mange af eleverne er klar til at gå i gang med gymnasieorienteret undervisning, der har et længere fremtidsperspektiv, allerede når de går i 8. klasse. Ifølge Thomas Thrane, er det vigtigt, at man griber elevernes faglige gejst, så tidligt som muligt, for at fastholde interessen.

    ”Når man samler elever med samme interesse i en tidlig alder og tilbyder dem nogle rammer, som interessen og nysgerrigheden kan udvikle sig under, så kan man lettere fastholde dem i interessen og få den til at udvikle sig endnu mere. Unge mennesker bliver let påvirket af hinanden, og ved at samle dem med nogen med fælles interesse, håber vi, at det fællesskab kan bære interessen op igennem gymnasiet.”

    Faglig og social succes


    Meget tyder på at NGG har fat i noget, for eleverne, der har gået på linjen siden august, stortrives:

    ”På LifeScience oplever jeg et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi som elever deler en fælles glæde for naturvidenskab. Dette fremmer ikke kun vores evne til at arbejde i grupper og løse problemer i samarbejde, men får os også til at stræbe efter at blive bedre. Vi får glæden af at have gymnasielærere, som også er med til at skabe en begejstring for det faglige. Det sociale miljø på LifeScience er også en afgørende del af klassens trivsel. Det tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi kan udtrykke os selv og udforske vores interesser sammen.”, udtaler Jacob, elev på LifeScience-linjen.

    Også underviserne kan mærke, at det at have samlet elever med en fælles faglige interesse har medført noget meget positivt og unikt, fortæller Thomas Thrane.

    ”Den fælles faglige interesse samler dem på en måde, som de ikke har oplevet før i deres skoletid. Der er blevet skabt et rum, hvor det er okay at interessere sig for sine fag, og det kan mærkes.”

    Udvider konceptet med en Social Science linje

    På NGG har initiativet med Life Science-linjen været så stor en succes, at man fra august åbner endnu en Life Science-klasse, men man åbner også en helt ny linje, nemlig en SocialScience-linje, der i stedet tilbyder en 5-årig gymnasielinje for elever med særlig interesse for den internationale verden og med et særligt fokus på fag som kultur, økonomi og samfund.

    Skolen kan tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på de snart to nye gymnasielinjer gennem et stærkt samarbejde mellem skolens gymnasie- og grundskolelærere, som sammen former fagene i retning af hhv. Life Science og Social Science.

    Alle har mulighed for at være med

    For at kunne blive en del af hhv. SocialScience og LifeScience-linjerne, skal eleverne lave en motiveret ansøgning for at blive optaget. De elever, der allerede går på NGG kan søge om optagelse, men også elever, der kommer fra andre skoler, har muligheden. Den første 5-årige LifeScience-klasse, der startede i august, har allerede en venteliste med elever, der gerne vil gå i klassen. Ifølge Thomas Thrane er linjerne ikke bare for de dygtigste elever:

    ”Det er for alle de elever, der har interessen og viljen til at ville projektet og at indgå i klassen. Den nuværende LifeScience-klasse består af elever med forskellige udgangspunkter, men fælles for alle eleverne i klassen er deres vilje og interesse i Life Science – og det er grunden til klassens succes.” 

    Skole til tiden og skole til fremtiden

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle undervisningstilbuddet på skolen – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. 

    NGGs initiativ med en 5-årig gymnasielinje viser, hvordan skolen fornyer og udvikler sig med henblik på at være skole til tiden og skole til fremtiden.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



  • Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Undersøgelser viser, at elevers læsefærdigheder på landets skoler er blevet dårligere, men på Privatskolen i Frederikshavn har man fundet en metode, der er med til at afhjælpe problematikken. Skolen har nemlig ”ansat” en helt særlig medarbejder – læsehunden Molly på 4 år – som sidder og lytter til elever, der læser op for den.

    Det er Hanne Klarskov, lærer på Privatskolen i Frederikshavn og Mollys ejer, der har bragt initiativet til skolen. To elever ad gangen er gennem et seks ugers forløb med Molly. Skolen har et såkaldt ”samtalerum”, som er indrettet med en sofa, hvor eleverne kan sidde og læse højt for Molly i fred og ro. Hanne har efterhånden mange gange været vidne til den helt fantastiske effekt, læsehunden har på elever:

    ”En læsehund giver elever en positiv læseoplevelse. Molly retter ikke på dem, når de læser forkert, hun lytter bare. Det er helt fantastisk at se, hvad sådan et forløb gør for dem”.

    Øget læselyst, selvtillid og status

    Hanne forklarer, hvordan forløbet med Molly både er for elever med læsevanskeligheder, men også for elever, der har det svært af andre grunde. Hun oplever, at et forløb med Molly giver eleverne mere ro, selvtillid – og en generel øget læselyst:

    ”Molly tilbyder eleverne tryghed, ro og tid. Eleverne vil gerne læse, fordi det er Molly, de skal læse for.”

    Faktisk oplever hun også, at det kan give børnene mere status. Alle elever vil nemlig gerne igennem et forløb med Molly, så dem, der får lov, får ofte lidt ekstra opmærksomhed af deres klassekammerater, der nysgerrigt spørg ind til oplevelsen.

    Lærere og forældre mærker tydelig forskel

    Det er ikke kun Hanne, der oplever den effekt et forløb med Molly har på eleverne. Elevernes undervisere og forældre bemærker det også. Der evalueres altid på de børn, der har været til ”Læsehund”, og Hanne modtager positiv respons fra elevernes dansklærere. En lærer til en elev i 2. klasse fortæller bl.a., at en elev, der har været i et forløb med Molly, tydeligt er blevet mindre nervøs for at lave fejl, nu retter eleven bare sig selv og læser videre.

    Hanne er også blevet mødt af en jævn strøm af forældre, som er rigtig glade for initiativet:

    “De kan mærke, at deres børn har mere lyst til at læse, og de siger, at det ikke længere er en kamp derhjemme at få dem til at læse.”

    Om elev i 2. klasse

    “Eleven har meget svært ved at holde fokus og finde interesse i at læse. I læsestunden sammen med Molly, har eleven fundet glæden i at læse og udviser en stor stolthed, når eleven har læst. Den ro, som Læsehunden skaber omkring læsning, er virkelig godt for eleven.”

    Certificeret til opgaven

    Det er Fonden for Social ansvar, der står bag indsatsen med Læsehunde. De står for, at læseteamet (hund og ejer), helt gratis, godkendes og certificeres til opgaven. Læseteamet arbejder frivilligt på skoler og biblioteker. Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse.


    En udfordrende, men tryg skolegang

    Skoleleder, Anne-Mette Møller Reeckman, beskriver, hvordan eleverne gør sig ekstra umage når, de læser højt for Molly, og hvordan alle har lyst til at være ordentlige overfor en sød hund, der kommer glad i skole. Konceptet passer godt med skolens værdier: ”Vi gør os umage og er ordentlige ved hinanden”. Anne-Mette Møller Reeckman understreger:

    ”Det er skolens mål, at eleverne skal opleve skolegangen som både tryg og udfordrende. En kombination, der helt naturligt opstår hos Molly og Hanne”.

    En positiv udvikling af alle elever

    Flere medlemsskoler har, ligesom Privatskolen i Frederikshavn, fået en læsehund tilknyttet deres skole. Et initiativ og en metode, der helt tydeligt fremmer en positiv udvikling af de elever, som er fagligt udfordrede med at læse.

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser, der understøtter en positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



    Du kan læse mere om læsehunde her, og du finder deres Facebookside her.

  • Har du set vores nye site om Kodeks og de 7 samfundsløfter?

    Har du set vores nye site om Kodeks og de 7 samfundsløfter?

    På vores nye site kan medlemsskolerne og andre interesserede finde alt information om Kodeks og de 7 samfundsløfter.

    På sitet kan man også finde værktøjer til at arbejde videre med kodeks og finde inspiration ud fra, hvordan andre skoler har arbejdet med at indfri de 7 samfundsløfter.

    Du finder sitet her

  • De 7 samfundsløfter er blevet en naturlig del af skoles kommunikation

    De 7 samfundsløfter er blevet en naturlig del af skoles kommunikation

    ”Det eksisterer ikke, hvis vi ikke kommunikerer om det”, sådan skriver vi i foreningen om Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Nørre Aaby Realskole er de 7 samfundsløfter blevet en naturlig del af skolens strategi og kommunikation. 

    Vi opfordrer skolerne til at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag, og HVORFOR de er iværksat.

    Vi er som frie og private skoler kendetegnet ved, at vi ønsker at gøre en tydelig forskel. Vi kan ikke lade være med at tage samfundsansvar, fordi vores værdier er levende værdier. Men det er der ingen i omverdenen, der ved, hvis det ikke bliver kommunikeret. 

    På Nørre Aaby Realskole er arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter integreret i en grad, så det nu er blevet en naturlig del af skolens kommunikation.

    Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller, hvordan de 7 samfundsløfter er blevet noget de automatik tænker ind i, når de kommunikerer om skolens aktiviteter og indsatser.

    ”For mig danner de 7 samfundsløfter rammen for, hvordan jeg sorterer i historier om skolen. Jeg har arbejdet med det i noget tid efterhånden, og derfor tænker jeg nu automatisk, om nogle af historierne relaterer sig til et af de 7 samfundsløfter, og naturligvis om de har nok tyngde til, at vi kan sætte dem i den sammenhæng, når vi kommunikerer”.

    Gode historier, der ikke drukner

    På Nørre Aaby Realskole kommunikerer man om Kodeks – de 7 samfundsløfter på skolens sociale medier. Skolen har f.eks. arbejdet med ordblindhed som et tema i deres kommunikation, hvor de bl.a. har lavet et opslag omhandlende vigtigheden i at være åben omkring at være ordblind. På samme tid har skolen relateret det til det samfundsløfte, der handler om skolens rummelighed og resultater. Et godt eksempel på, hvordan man tydeligt kan kommunikere til omverdenen, at skolen tager samfundsansvar.

    På Nørre Aaby Realskole har man også lavet et større kommunikativt tiltag, hvor der på skolens hjemmeside er blevet lavet en sektion dedikeret til emnet. Skolen har lavet et ”hjul” inddelt efter de 7 samfundsløfter, hvor man kan læse om skolens gode initiativer, der relaterer sig til de enkelte løfter, og hvorfor skolen har dem. 


    ”Vores formål med at lave sektionen på hjemmesiden var at henvende os til flere målgrupper på én gang. Dels bruger vi den internt til at holde overblik og til at holde os selv op på, hvor vi godt kan gøre det endnu bedre. Det er samtidig en måde, hvorpå vi sikrer, at alle vores gode historier ikke bare drukner på Facebook og Instagram. Siden henvender sig også til vores nuværende familier, som kan blive bekræftet i, at de har valgt et ordentligt sted til deres børn, ligesom vi naturligvis giver potentielt nye familier et indblik i vores værdier, og hvilken skole vi er. Det skaber tydelighed og viser, at det er et særligt fokus, vi har”.

    Kristine Krænge, Kommunikationsmedarbejder

    Et solidt forarbejde med Kodeks – de 7 samfundsløfter

    Det kræver naturligvis et stykke arbejde fra medlemsskolerne dels at arbejde med og udvikle tiltag relateret til de 7 samfundsløfter og ikke mindst at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag. På Nørre Aaby Realskole har man valgt at gøre det til et særligt fokus på skolen, og der ligger også et solidt forarbejde bag, som er det, der har været med til at gøre, at man i dag opfatter det som en naturlig del af skolens tankegang. 

    Viceskoleleder, Ulrik Dahl, fortæller, hvordan arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter fyldte en del på skolen, særligt i starten:

    ”Vi afholdte en række møder og fik lagt en plan for, hvordan vi strategisk skulle afdække området. Det var også genstand for en hel weekends bestyrelsesseminar. Da vi startede med at kortlægge, gik det hurtigt op for os, at vi allerede gør en hel masse og faktisk opfylder mange af løfterne. Kortlægningen var en god hjælp til at danne et overblik over, hvor vi står særligt stærk, og hvor vi står mere tyndt. Selvom vi generelt gør rigtig meget, så stiller vi os selvfølgelig ikke tilfredse og udvikler fortsat på de enkelte løfter”.

    En måde at gøre op med fordommene om privatskoler

    Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller også, at samfundsansvar for dem er et meget vigtigt budskabet at støtte op om på et mere politisk plan:

    ”En privatskole er behæftet med nogle fordomme, og det her kan være med til potentielt at gøre op med nogle af dem. Vi vil gerne vise, at vi som privatskoler tager samfundsansvar. ”

    Danmarks Private Skoler er til stede i debatten, når det handler om de frie og private skolers samfundsansvar, men foreningens ord har ingen vægt i den offentlige eller politiske debat, hvis ikke foreningens medlemsskoler også medvirker ved at fortælle om deres samfundsansvarlige tiltag. De gode og konkrete eksempler fra medlemsskolerne skaber troværdighed og legitimitet og betyder også, at det bliver synligt, at der er handling bag både foreningens og medlemsskolernes ord.

    Det kræver tid og prioritering fra medlemsskolerne at arbejde med de 7 samfundsløfter på en måde, så skolen automatisk tænker dem ind i deres kommunikation. På Nørre Aaby Realskole er man heldig at have en kommunikationsmedarbejder, der kan arbejde mere fokuseret med det. Ikke desto mindre, så er Nørre Aaby Realskoles tilgang til arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter noget der kan bruges som inspiration.

    Mangler I mere inspiration til, hvordan I kan blive bedre til at kommunikere om jeres indsatser og aktiviteter på jeres skole, så har vi samlet en række gode råd her

  • Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    I 2019 blev Vestegnens Privatskole en af Unicefs Rettighedsskoler. Skolen har sidenhen arbejdet med Børnekonventionen og etableret et rettighedsråd, som en del af deres fokus på rettigheder og konventioner. Arbejdet som Rettighedsskole er i dag blevet en del af skolens DNA.

    Som Rettighedsskole forpligter man sig, på forskellig vis, til at undervise i Børnekonventionen. Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Der dannes et rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved.

    Det er børnenes arbejde, der tæller

    På Vestegnens Privatskole er rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse, som bl.a. har udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler. Rettighedsrådet drives i samarbejde med to engagerede lærere, som hjælper eleverne med at føre idéerne ud i livet. Skoleleder Brian Heim er glad for den positive indflydelse, arbejdet som Rettighedsskole har haft på eleverne:

    “Det, der er specielt her, er, at det vi arbejder med som skole, er udarbejdet af rettighedsrådet. Det er ikke voksne, der har siddet og stykket et poleret didaktisk materiale sammen – det er børn fra 1. – 9. klasse, der under vejledning fra lærere har lavet et stort idékatalog, som de har sendt ud til alle på skolen til at arbejde med. Det gør det ‘ægte’ på en eller anden måde, fordi der er et element af ‘børn-til-børn’.”

    Brian Heim, skoleleder på Vestegnens Privatskole

    Eleverne i rettighedsrådet skal også præsentere undervisningsmaterialet for deres medstuderende til skolens morgensamlinger. Brian Heim tilføjer: “På den måde kommer der noget, jeg synes, er meget unikt, og der er det fedt at have denne her ramme, som Unicef Rettighedsskoler er.”

    Tilfører engagement

    Arbejdet som Rettighedsskole har de seneste år tilført et stort engagement fra både elever og lærere. Brian Heim er positivt overrasket over elevernes begejstring for arbejdet med Børnekonventionen og håber, at det kan bidrage til skolens kultur. Han uddyber:

    “Vi har skruet op for vores rettighedsrådsaktiviteter, og jeg kan mærke en forskel. Man skal lave baseline, og man skal markere årsdagen for Børnekonventionen, men vi gør mange flere ting, end man skal, fordi det tilfører et engagement til eleverne.”

    Skolen har bl.a. fjernet reglen om, at kun ét barn fra hver klasse må være med i rettighedsrådet, da det viste sig, at der sagtens kunne være flere ildsjæle fra én klasse. Der skal derfor være plads til alle, som brænder for det. Brian Heim tilføjer:

    “Vi har flere klasser, hvor to eller tre elever er med i rettighedsrådet, hvilket giver et fantastisk fællesskab på tværs af skolen. Der er pludselig 8. klasser, der tager ansvar for 3. klasser.”

    “Mindsker distancen mellem lærer og elev”

    For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole. Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Baseline-undersøgelsen har ikke blot til formål at undersøge, hvordan eleverne trives, men også hvordan lærerne tror eleverne har det. Brian Heim fortæller, hvordan undersøgelserne har været et spændende indblik, som forhåbentligt kan medvirke til at skabe en mindre distance mellem lærere og elever:

    “Vi vil som skole meget gerne skabe en skolekultur, hvor man kan drøfte ting, og hvor man kan henvende sig på kryds og tværs. Det er vigtigt for os, at voksne er ‘tillidspersoner’ – og det er også skoleledere og pedeller. At alle vi voksne omkring børnene er tillidspersoner og rollemodeller.”

    Skolens fokus på rettighedsrådet har ifølge Brian Heim også givet eleverne medindflydelse på, hvordan man så kan løse de aktuelle problemer, som opstår i hverdagen på skolen. rettighedsrådet har bl.a. i samarbejde med elevrådet lavet en postkasse, hvor elever kan komme med dilemmaer, problemer eller forslag. Initiativet har både til formål at fungere som sparring klassetrinnene imellem, men også som et talerør til lærerne. Brian Heim uddyber:

    “Måske er der nogle yngre elever, der ikke trives lige så godt. Så kan repræsentanter fra de klassetrin drøfte i rettighedsrådet, hvad man kan gøre. Så kommer de faktisk ud til vores morgensamling og fortæller om, hvordan man kan være en god ven, og hvad man kan gøre, hvis man mangler en kammerat.”

    Fokus på rettigheder og konventioner

    Brian Heim håber i fremtiden, at skolen kan udbygge sit arbejde som Rettighedsskole og gøre en aktiv forskel for omverdenen.

    “Fremadrettet har vi planer om at overskuddet fra vores oktoberfest – fra salg af kaffe og kage, osv. – skal doneres til Unicef – og hvert andet år går det til noget tilsvarende, hvor vi også får mulighed for at støtte et mere specifikt formål. Så en af opgaverne er nu at gøre det at samle penge ind til et velgørende formål til en del af vores egen fortælling om at være Rettighedsskole.”

    De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.

  • Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole er blevet en del af det landsdækkende projekt “Generation Sunde Børn”, hvor 24 skoler gennem de næste to år skal implementere bevægelses-, madlavnings- og skærmtids-mindskende initiativer i indskolingen. Formålet er at danne trygge fællesskaber, skabe bedre trivsel og et fundament for en sund og aktiv livsstil hos eleverne. 

    Skoleleder Kennet Hallgren glæder sig over projektet, som kan supplere skolens fokus på at implementere mere bevægelse i skoledagen: 

    “Vi håber, at projektet kan vise en vej til, hvordan kost og bevægelse kan indgå i hverdagen på skolen.” 

    Projektet har start i august 2023 og omfatter 1. og 2. klasses-eleverne på skolen. Generation Sunde Børn er iværksat i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Center for Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Formålet med projektet er at fremme sundheden blandt børn og unge og dermed imødegå de fysiske og psykiske konsekvenser, som følger af overvægt og usund livsstil. 

    Smag for sunde madvaner 

    Som en del af projektet sætter skolen fokus på kost og madlavning for at give eleverne nye sunde smagsoplevelser. Kennet Hallgren fortæller, hvordan spisepauserne bliver forlænget, så eleverne får det fulde udbytte af den læring og samtale, der opnås ved at eksperimentere med råvarer, teksturer og smage. Han uddyber: 

    “Eleverne taler om smagen, udseende og teksturer, og de bliver præsenteret for maden flere gange i forløbet, så de kan vænne sig til at kunne lide noget af det, de måske ikke var glade for i starten. Vi håber også, at eleverne får nogle sunde vaner ved at lære om måltidet og tale om, hvad man kan lide.” 

    Spisepauserne bliver en pædagogisk del af projektet, hvor børnene skiftes til at være “bordformænd” og præsentere den mad, der serveres.  

    Sundhed og trivsel i fokus 

    Projektet indebærer blandt andet en gentænkning af den klassiske idrætstime. Eleverne på Taastrup Realskole vil gennem projektets forløb have bevægelse på skoleskemaet tre gange om ugen, med udgangspunkt i højintense og involverende leg og bevægelse, som er målrettet til indskolingsbørn, også kaldet Fit First. To af de 45 minutter bliver lagt i skoletiden, den sidste lige efter skole i SFO-tiden. Forældrene vil også blive involveret i projektet, hvor der vil være mulighed for inspiration og workshops.  

    “Der kommer til at være fokus på bevægelse og kost, hvor også forældrene vil blive inviteret ind til workshops omkring kost og opfordring til bevægelse i hjemmet. Der vil også være information om søvnvaner, så forældrene er klædt på til at give deres børn de bedst mulige forudsætninger“, siger Kennet Hallgren 

    Også lærerne vil modtage kurser og informationer om kost og motion, samt om søvn og skærmvaner. Skolen håber, at både projektet og skolens egne initiativer kan give eleverne bedre indlæringsmuligheder og trivsel. Kennet Hallgren tilføjer: 

    “Jeg håber, at trivslen bliver bedre. Eleverne lærer at lege sammen og bruge sig selv og kroppen. Trivsel og fællesskab er det, der er vigtigst for os som skole.” 

    ”Søvn” er i forvejen et fokus på Taastrup Realskole, hvor også de ældste elever er  en del af et nyt initiativ i det kommende skoleår. Udskolingseleverne kan nemlig se frem til senere mødetider med henblik på at øge læringsparatheden og trivslen. Skolen har også engageret sig som cykelambassadørskole og opfordrer eleverne til at tage cyklen i skole for at være friske i hovederne, når de møder ind.  

    Skolen som forebyggende instans 

    Taastrup Realskoles inddragelse af sund kost, motion og bevægelse i skoletiden kan give elever – og andre af skolens aktører – bedre forudsætninger for sundhed og trivsel.  Mange vaner etableres allerede i barndommen. Derfor kan det give mening for skoler at se på, hvilke indsatser, der kan medvirke til at fremme bl.a. sunde madvaner blandt børn og unge – og voksne. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har givet 7 samfundsløfter. De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolen som forebyggende instans” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder på at fremme psykisk og fysisk trivsel hos skolens aktører, og at skolerne etablerer initiativer, der forebygger mistrivsel.  

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet 

    Vores aktiviteter og indsatser kan være til gavn for individet i skolen, fællesskabet i skolen – eller til gavn for nogen eller noget i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der fremmer fysisk og psykisk sundhed i dagligdagen blandt børn, unge og voksne i og omkring skolen. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der er direkte relateret til skolen, f.eks. højt fravær, mobning eller marginalisering af grupper eller individer. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der ikke er direkte relateret til skolen, f.eks. omsorgsgrupper i forbindelse med forældres skilsmisse eller sorgsituationer. 
    • der sætter digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som de voksne omkring dem. 
  • Jobindblik | Virksomheder adopterer skoleklasser

    Jobindblik | Virksomheder adopterer skoleklasser

    Kirstine Seligmanns Skole i Vejle sætter fokus på at give eleverne indblik i de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der findes på danske arbejdspladser. Det gør de i samarbejde med Relationsnetværket og deres projekt “Virksomheder adopterer skoleklasser”.

    Projektet påbegyndes i 1. klasse, hvorefter eleverne besøger en virksomhed to gange årligt gennem hele grundskoleforløbet. Virksomhedsbesøgene indebærer konkrete opgaver til eleverne, hvor niveauet og kompleksiteten højnes i takt med elevernes faglige udvikling. Om initiativet og samarbejdet forklarer skoleleder Vibeke Juul Johansen:

    “Vi håber, at børnene får tilegnet sig en viden om de mange uddannelsesmuligheder – herunder bl.a. professions- og erhvervsfaglige uddannelser.” 


    Skolen samarbejder blandt andet med Plejecentret Bakkegården, hvor en 1. klasse har fulgt plejecentrets medarbejdere for en dag. Vibeke Juul Johansen uddyber:

    1.A på besøg hos Plejecentret Bakkegården

    “På et plejehjem er der både SOSU-assistenter, sekretærer, sygeplejersker, portnere og folk, der står i køkkenet. Det åbner jo børnenes øjne for de mange jobmuligheder, der er.”

    De deltagende klasser lærer om arbejdspladsen, og hvordan de ting, der undervises i skolen, kan bruges ude i den virkelige verden. Samtidigt får eleverne et unikt indblik i den danske arbejdsmarkedskultur og får nye bekendtskaber og rollemodeller. 

    Samfundsløfte i praksis 

    Kirstine Seligmanns Skole har haft fokus på at inkorporere “De 7 samfundsløfter” i skolens dagligdag. Samarbejdet mellem Relationsnetværket, de lokale arbejdspladser og lærerstaben er søsat med henblik på at understøtte elevens videre vej i udannelsessystemet, herunder at kvalificere elevernes valg af uddannelse og job. Vibeke Juul Johansen forklarer, hvordan skolen har afsat midler for bedst muligt at integrere læringsbesøgene hos virksomhederne, som en del af undervisningen: 

    “Vi har afsat forberedelses- og mødetid til lærerne for at kunne implementere det i undervisningen og har forskellige faglærere involveret. Nogle gange er der behov for en matematiklærer, andre gange er der behov for en naturfagslærer.”

    Der blev afholdt forårskoncert for beboerne på Plejecentret Bakkegården.

    Lærernes engagement og virksomhedernes planlægning har allerede givet lærerige besøg for eleverne, der efterfølgende har arbejdet med opgaverne aktivt i undervisningen.

    Et indblik i EL-branchen 

    Læringsbesøgene har bl.a. givet børnene i 2.a en mulighed for at opleve, hvordan en helt almindelig hverdag ser ud i EL-branchen hos Jansson Gruppen i Vejle. I en artikel fra Jansson Gruppen fortæller Benny Gylling, serviceleder for Jansson EL Vejle, om sin begejstring for projektet:  

    ”Første læringsbesøg gik rigtig godt. Der er allerede skabt relationer mellem skoleeleverne og flere af de ansatte her i Vejle. Rundviserne var meget engagerede og formåede at møde skoleeleverne i øjenhøjde og gøre det spændende og lærerigt for dem.”  

    Eleverne skal ved hvert besøg løse en opgave, som bl.a. giver indblik i de forskellige roller og typiske arbejdssituationer på arbejdspladsen. Besøget hos Jansson Gruppen har givet 2.A kendskab til arbejdet inden for EL-branchen og har, ifølge Benny Gylling, også været et frisk pust på kontoret: 

    ”Det skaber en rigtig god stemning på kontoret at have adoptivklassen på besøg. Børnene gør noget godt for atmosfæren.”  

    Skoleleder Vibeke Juul Johansen glæder sig over at se det gensidige udbytte af samarbejdet og har også, gennem projektet, oplevet en styrket relation til lokalsamfundet.  

    Elevens videre vej i uddannelsessystemet og arbejdslivet 

    Kirstine Seligmanns Skolens engagement i projektet fra Relationsnetværket understøtter skolens aktive indsats for at motivere eleverne til uddannelse og sikre, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. 

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør, og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der – ligesom Kristine Seligmanns Skole – bl.a. understøtter elevernes videre vej i uddannelsessystemet. 

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse. 

    Samfundsløftet kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser: 

    • der motiverer eleverne til uddannelse og sikrer, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. 
    • der sikrer oplysning og vejledning til alle elever om uddannelse, uanset deres udgangspunkt. 
    • der indeholder nye måder at tænke skole- og uddannelsesforløb, så der skabes bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet. 
    • der indtænker overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag og fagområder. 
    • der understøtter, at elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kommer videre i uddannelse. 
    • der understøtter, at socioøkonomisk svage elevgrupper kommer videre i uddannelse. 
  • DM i fagene | DM i fagene er tilbage!

    DM i fagene | DM i fagene er tilbage!

    Det er tid til at sætte kryds i kalenderen – d. 28. august starter de indledende runder i DM i Fagene

    Og I kan forhåndstilmelde jeres klasser helt uforpligtende her.

    GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE: Opgaverne fra 22/23 er nu klar til download

    I kan allerede nu gå i gang med at øve jer. Caseopgaverne fra sidste års DM i Fagene er frit tilgængelige på DM i fagenes’ hjemmeside og kan nu bruges som undervisningsmateriale.

    Hold øje med DM i fagenes Facebookside og få hints om årets casevirksomheder

    DM i Fagene er en landsdækkende konkurrence for 7., 8. og 9. årgang. Formålet med konkurrencen er at forankre deltagernes faglighed i virkeligheden og styrke deres evne til at koble skolens fag med omverdenen, de videregående uddannelser og det fremtidige arbejdsmarked.

    De indledende runder afvikles virtuelt i perioden d. 28. august til og med d. 1. december 2023, og årets casevirksomheder offentliggøres løbende på Facebook. Eleverne kan deltage hjemmefra eller fra deres skole.

    DM i fagenes Facebookside.

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

  • Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    En solstrålehistorie: 1.a fra Brenderup Realskole spreder smil på Brenderup Dagcenter. Både eleverne og de ældre har gavn af hinanden.

    ”Det er en win-win-situation”. Sådan kan man læse i en artikel på Fyens.dk. 1.a fra Brenderup Realskole har siden december sidste år besøgt Brenderup Dagcenter for at læse højt for de ældre.

    En god idé 

    Det var klasselærer Lotte Carmago, der fik ideen til, hvordan både børnene og de ældre kunne få gavn af hinanden. Til Fyens Stiftstidende fortæller hun: 

    ”Jeg tænkte, at det kunne være en win-win situation – både for børnene og de ældre. Så kan vi være med til at skabe lidt glæde i en hverdag, der måske nogle gange kan være lidt trist, og hvor der ikke altid sker så meget.” 

    Samtidig med at børnene bringer liv i hverdagen på dagcenteret, skaber det også motivation for eleverne, som øver sig flittigt på læsningen.  

    ”Det er en kæmpe motivationsfaktor, når man øver på noget, at der er nogen, der vil høre på det. Og så glæder de sig jo til at komme herned, de synes, det er hyggeligt at komme ned og få lov at være midtpunktet,” tilføjer Lotte Carmago.

    Børnene gør en forskel

    Alle synes at få noget ud af besøgene. Stine Hasseltoft Hansen, leder af dagcenteret, forklarer til Fyens Stiftstidende, hvordan børnene gør en stor forskel på det lokale plejehjem:  

    ”Der er ligesom noget mere energi. De ældre er med, og de er helt optaget af det, og de liver bare lidt op, når der sker noget, og når der er lidt larm og ballade”. 

    Livligheden og gensynsglæden er også noget, social- og sundhedshjælper, Merethe Johansen, kan genkende:  

    ”Det giver glæde. Mange af de ældre har ikke hverdagskontakt med børnebørn eller oldebørn, og de er jo virkelig glade for børn. For børn er bare så ligetil.” 

    Skolen og omverdenen 

    Initiativet kan ses i lyset af skolen som samfundsansvarlig aktør. Skolers samfundsansvarlige indsatser kan både være målrettet individet i skolen, fællesskabet i skolen – og nogen i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og givet 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund – inden- og udenfor skolernes ”fire vægge”.  

    Gennem et stærkt lokalt engagement kan skoler gøre en forskel for forskellige grupper. De kan, ligesom på Brenderup Realskole, iværksætte aktiviteter med det underliggende formål at handle til gavn for andre.  

    Initiativet er ét af mange eksempler på, hvordan man som skole kan gøre en positiv forskel for omverdenen. 

    Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle: 

    • Fokus på bæredygtig udvikling 
    • Handling til gavn for dem, der har det svært – lokalt og globalt 
    • Videndeling og erfaringsudveksling 
    • Skolen som samlende faktor i lokalsamfundet 
    • Skolen som initiativtager til at forbedre forhold for alle 
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af 

    Læs hele artiklen af Mille Tindal Thomsen her.  

  • DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    Det er vigtigt, at man som skole imødekommer de særlige behov, der er hos enkelte elever, for at skabe de bedste forudsætninger for elevens faglige udvikling og trivsel. Flere frie og private skoler har iværksat særlige aktiviteter og indsatser. Det gælder bl.a. C. la Cours Skole i Randers, der har fokus på DLD.

    På C. la Cours Skole sættes der fokus på sproglig udvikling. Skolen vil gøre en positiv forskel for børn med sprogvanskeligheder. En helt almindelig mandag i marts mødte 140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere op til en mini-konference, som skolen havde taget initiativ til. Konferencen omhandlede den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD (Developmental Language Disorder). DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.

    C. la Cours skole gik sammen med Randers Bibliotek om at stable arrangementet på benene med henblik på at skabe grundlag for at gribe børn med denne type udfordringer i en tidlig alder – på tværs af skoler og institutioner.

    Hvorfor DLD?

    Skolen fik rettet sin opmærksomhed på sprogforstyrrelsen, da udfordringer hos enkelte elever, hvor svaret ikke fandtes i de alment kendte diagnoser, viste sig at være DLD. Det var i den forbindelse, at C. la Cours Skole fik idéen til at inddrage eksperter for at skabe et fælles vidensgrundlag hos relevante faggrupper. Skoleleder på C. la Cours skole, Jens Anker Hansen, fortæller:

    ”Det fik os til at tænkte på de mange skoler rundt omkring i landet, hvor elever har de her vanskeligheder, som er relativt nemme at for øje på, men som ofte bliver aflæst som noget andet.”

    Skolen så derfor relevansen i, i samarbejde med det lokale bibliotek, at give lærere, pædagoger og læse- og sprogvejledere i kommunen mulighed for at få faglig indsigt i den relativt udbredte sprogvanskelighed. Det handler om at støtte eleverne. Jens Anker Hansen tilføjer:

    ”Jo hurtigere vi opdager det, jo mere kan vi hjælpe dem.”

    140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere deltog i mini-konferencen.
    Foto: C. la Cours Skole

    Hvad er DLD?

    Developmental Language Disorder (forkortet DLD) er en sprogforstyrrelse, hvor de sproglige vanskeligheder ikke udbedres af sig selv. DLD ses hos op til 7-8% af alle børn, hvilket svarer til 1-2 elever pr. skoleklasse.

    Symptomerne på DLD kan bl.a. være:

    • Besvær ved at udtrykke sig med ord
    • Besvær ved at huske ord og fagbegreber
    • Besvær med koncentrationen

    Og kan eksempelvis vise sig hos barnet gennem:

    • Manglende deltagelse i timerne
    • Besvær ved at stille og besvare spørgsmål
    • Manglende venskaber eller venskaber med yngre børn, som ligger tættere på barnets sproglige niveau

    Vanskelighederne skal være markante, før der er tale om DLD.

    Kilde: Sprogklar.dk

    Udbredt, men ukendt

    Trine Printz, ph.d. og klinikleder i virksomheden Sprogklar, holdt på mini-konferencen et oplysende oplæg om, hvordan DLD kommer til udtryk hos barnet, og hvordan man som underviser og fagperson kan imødekomme barnets særlige behov.

    Forud for mini-konferencen blev der på C. la Cours Skole afholdt en ”mini-masterclass” med henblik på at give skolens lærere, læse- og sprogvejledere mulighed for at vende nogle af de konkrete udfordringer, elever med sprogvanskeligheder kan opleve i indskolingsalderen:

    ”Vi havde en ’mini-masterclass’ for femten mennesker, som på forhånd havde lavet spørgsmål til hende (Trine Printz red.) om de børn og sager, de nu havde. De fik på halvanden time talt sig mere i dybden, end man kunne forestille sig”, siger Jens Anker Hansen og uddyber: ”Det er dét, vi gerne vil sætte i gang ude på de andre skoler og børnehaver: At man mødes i samarbejdsgrupper med en ekspert, hvor man kan drøfte konkrete cases for at blive klogere på, hvordan vi løser det her bedst.”

    Trine Printz holder oplæg. Foto: C. la Cours Skole

    Til trods for, at DLD endnu ikke er en officiel diagnose ifølge WHO, har børn med DLD større risiko for udfordringer med læsning, stavning og matematik, såvel som trivselsmæssige vanskeligheder, der i nogle tilfælde kan følge barnet ind i voksenlivet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tegnene for DLD, så barnet kan få den bedst mulige støtte i en tidlig alder.

    Mini-konferencen var spændende og lærerig. Den gav både et indblik i den relativt ukendte sprogforstyrrelse og gjorde de fremmødte fagpersoner klogere på, hvordan den kan påvirke barnets sprog, indlæring, venskaber samt følelsesmæssige udvikling. Jens Anker Hansen siger om deltagerne:

    ”De var faktisk rigtig glade for at høre om det, og de kunne sagtens kende sig selv og deres arbejde i det. De havde også et ønske om, at vi skulle fortsætte med at samarbejde om DLD.”

    Starten på en vigtig indsats

    Mini-konferencen afsluttedes med en workshop, hvor der var mulighed for drøftelser i grupper. Jens Anker Hansen håber, at arrangementet kan være et springbræt til fremtidig sparring og læring på tværs af faggrupper og skoler:

    ”Det lykkedes os, at få 140 mennesker med fra skoler af alle karakterer, både folkeskoler, friskoler og privatskoler. Det lykkedes os også at få mange børnehaver repræsenteret, hvilket var det vigtigste, for nu sidder der en masse pædagoger, lærere i indskolingen og læsevejledere, som ved, at DLD eksisterer, efter at Trine lavede et rigtig godt oplæg.”

    C. la Cours Skole ønsker at fortsætte den vigtige samtale om DLD og håber fremadrettet på et godt samarbejde med Randers Kommune:

    ”Tanken er nu, at vi skal have lavet en form for netværksgrupper, hvor man bruger hinanden konstruktivt til at snakke om sproglig udvikling i børnehaven og skolen for at kunne sætte fokus på at opdage de her børn, fremfor at komme til at fejllæse dem for alt muligt andet.”

    De 7 samfundsløfter: En positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har i fællesskab søsat et kodeks og 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund; inden- og udenfor skolens mure. Initiativet på C. la Cours skole understøtter vigtigheden af skolers aktive indsats for at sikre de bedst mulige forudsætninger for elevernes udvikling, uanset deres udgangspunkt.

    Samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der gavner individer eller grupper med særlige behov
    • der gavner individer eller grupper med fysisk funktionsnedsættelse eller psykiske udfordringer
    • der gavner individer eller grupper, der er fagligt stærke, har særligt talent eller har behov for udfordringer
    • der gavner for individer eller grupper, der har faglige udfordringer
    • der indeholder initiativer, politikker og praksis for et rummeligt elevoptag af elever med særlige behov
    • der indeholder initiativer, herunder beredskab, med henblik på at skabe positive resultater for elever med særlige behov
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Læs mere om DLD på Sprogklars hjemmeside her.