Danmarks Private Skoler

Kategori: Kodeks – de 7 samfundsløfter

  • Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    På Østerbro i København ligger Institut Sankt Joseph. En fri og privat skole, der bygger på et katolsk-kristent værdigrundlag. Skolen arbejder målrettet med at bygge bro imellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde.

    I Institut Sankt Josephs værdigrundlag kan man bl.a. læse følgende: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden – til større frihed, retfærdighed og fred”. Arbejdet med disse dannelsesmæssige perspektiver kan, ifølge skolen, ikke kun foregå i klasseværelset. Skolens leder, Peter Franklin, forklarer, at hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder skolen målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået et tiltag: Socialpraktik.

    Elever i socialpraktik

    Socialpraktik består i, at alle skolens 8. klasses-elever i ti uger påtager sig to ugentlige timers ulønnet socialt arbejde. Det kan være på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv. Eleverne skal selv forsøge at finde et praktiksted, men skolen hjælper, hvis det ikke lykkes. Praktikken er en del af skolens religionsundervisning. Før og efter praktikperioden bliver der trukket faglige paralleller fra socialpraktikken til skolens fag. Bl.a. emner som etik og næstekærlighed bliver belyst i religionsfaget.

    Socialpraktik på studietur

    I afslutningen af 8. klasse tager eleverne på studietur til Rom. Her er eleverne også i socialpraktik. Skolen samarbejder med flere katolske fællesskaber, der har suppekøkkener for fattige og hjemløse. Her hjælper eleverne til i løbet af studieturen. ”Noget af det vigtigste, eleverne lærer, er at vise, at de finder udsatte mennesker lige så meget værd som dem selv og andre ”, understreger skolelederen, og han fortsætter ”Og det kan ganske enkelt ikke læres i et klasseværelse!”.

    En stor succes

    Socialpraktikken er, ifølge skoleleder Peter Franklin, en stor succes, og eleverne giver udtryk for, at tiltaget giver mange gode oplevelser:

    ”Eleverne kommer hjem og fortæller livligt om deres oplevelser. Man kan også i den grad mærke, at praktikken sætter gang i refleksionerne om menneskeværd, social ulighed osv. Det viser, at vores tiltag virker”.

    Og han uddyber:

    ”Formålet med denne praktik ligger i forlængelse af vores dannelsesidealer, og det er skolens ønske og håb at åbne elevernes øjne for de værdier, der ligger i at være noget for andre mennesker, og at forløbet vil medvirke til at udvikle større social opmærksomhed og ansvarlighed hos den enkelte elev”, forklarer Peter Franklin.

    Friheden til at gøre det anderledes

    De frie skoler må i en vid udstrækning selv bestemme, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det er dette tiltag med socialpraktik et eksempel på. Mange frie og private skolers succes hviler netop på denne frihed til kunne gøre værdigrundlaget til en del af det konkrete levede liv i og omkring skolen.

    Som skoleleder Peter Franklin afslutningsvis forklarer: ”Skal de katolske skolers menneskesyn og dannelsesideal virkeliggøres, er det afgørende vigtigt med frihed til at lave konkrete aktiviteter, som til stadighed understøtter elevernes lyst og evne til at arbejde for fred og medmenneskelighed – i en verden, der i den grad kalder på det”.

  • Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

    Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

    Kvikmarken videobillede2

    Videobillede hjemmeside

    Se video fra Kvikmarkens Privatskole her

    På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.

    Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:

    »Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.

    Trivselsprojekter med bevægelse

    I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:

    »Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.

    Bevægelse som en del af skoledagen

    Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.

    Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.

    Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:

     »Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.

    Skolen som forebyggende instans

    Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet.

  • Talentarbejde styrker alle på skolen

    Talentarbejde styrker alle på skolen

    Flere skoler udformer talentstrategier, har uddannede talentvejledere og deltager i talentforløb samt talentkonkurrencer. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. Men hvad kan talentarbejdet egentlig bruges til?

    På Sorø Privatskole har man i flere år haft fokus på at styrke skolens talentudvikling. Skolen er certificeret i ’Science og Talent’ fra det nationale naturfagscenter, ’Astra – Science Talenter’. Skolen har bl.a. valgt at uddanne lærere til talentvejledere. Uddannelsen løber over et skoleår med forskellige kursusdage, og certificeringen stiller krav til skolen om kompetenceudvikling af lærere, tydelig talentstrategi, talentaktiviteter på skolen, deltagelse i konkurrencer mv.

    Talentarbejdet styrker alle elever

    Skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard, har været med fra certificeringens begyndelse for fire år siden. For skolen har talentarbejdet handlet om at skabe systemer, kultur og fortællinger, der er med til at styrke skolens didaktiske grundlag og skolens profil som en udviklingsorienteret skole, hvor et af formålene er at give eleverne fornuftige arbejdsvaner og fremme deres lyst og nysgerrighed til at tilegne sig ny viden. Skolelederen mener, at det er vigtigt, at der i talentarbejdet er plads til de fagligt stærke, som har iveren til at blive bedre; til de fagligt stærke, som måske ikke har opbygget gode arbejdsvaner, fordi de har så nemt ved skole og at tilegne sig viden, at det er blevet en sovepude; og endeligt – og særligt vigtigt – så skal der være plads til dem, der ikke kommer så nemt til det, men som rigtig gerne vil.

    ”Det vigtigste er at skabe motivation, uanset om eleverne er fagligt dygtige eller fagligt udfordrede. Det er talentvejlederne uddannet til, og de er gode til at klæde andre lærere på til at være opmærksomme på, hvad der skal til. Eleverne ved altid, hvem der er de dygtige, og hvem, der er de udfordrede, men ikke nødvendigvis hvem der er de mest talentfulde, og som vil knokle for at nå deres mål. Det er her, lærerne er de professionelle og dem, der kan spotte de talentfulde elever,” påpeger skoleleder, Nanna Øhrgaard.

    Talentarbejdet har forandret hverdagen

    Talentvejledere er uddannet i naturfag, men lærer gennem deres uddannelse også at identificere talent generelt og udarbejde konkrete talentprojekter, som kan overføres til andre fag. På Sorø Privatskole har de f.eks. talenthold i dansk, engelsk, tysk, matematik og science, men lærerne er også opmærksomme på talentarbejdet i det almindelige klassearbejde – det er de blevet via talentvejlederne. Talentvejlederne har, ifølge Nanna Øhrgaard, været med til at give lærerne på skolen et fælles sprog om læring og et tættere samarbejdsgrundlag. Derfor ses det nu også ofte, at der bliver stillet åbne opgaver, som rækker ud over flere fag og uden et bestemt facit. De åbne opgaver giver eleverne mulighed for at være mere selvkørerende:

    ”De er ivrige efter at finde løsningerne, og så kan man bruge tiden på dem, der har brug for mere støtte i opgaveløsningen”, fortæller skolelederen, og hun konkluderer: “Talentarbejdet har givet os meget. Det har helt klart været med til at højne det faglige niveau hos alle elever – og været med til at højne den didaktiske og pædagogiske linje på skolen.”

  • Udsatte børn | Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    Udsatte børn | Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder.

    Det generelle billede af anbragte børns skolegang er ikke opløftende. 47 % af alle anbragte elever består ikke folkeskolens afgangseksamen. Og seks år efter grundskolen har kun 20 % af de anbragte børn gennemført en ungdomsuddannelse. Men unge, der har været anbragt på kostskoler, klarer sig bedre.  VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd  – har  undersøgt, hvordan det går elever, der har været anbragt på kostskoler. Her opnås bemærkelsesværdige resultater.

    VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler, sammenlignet med unge, der har været anbragt i familiepleje eller på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.

    Flere har gennemført en uddannelse som 25-årig

    56 pct. af tidligere udsatte kostskoleelever er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 46 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 36 pct.

    VIVE har også analyseret, hvor mange af de tidligere anbragte, der var selvforsørgende, når de rundede 25 år. 72 pct. af tidligere kostskoleelever er selvforsørgende som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 69 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 50 pct.

    Kostskoler med fokus på udsatte børn

    En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder. På en kostskole kan børn og unge få en frisk start. Her er et miljø, hvor det er den daglige skolegang, der er i fokus. Eleverne kommer i skole hver dag og får den undervisning, de har brug for. Derudover deltager de i et aktivt og socialt fritidsliv med andre børn og unge. Kostskolerne modtager elever fra hele landet, mange af dem via serviceloven – enten som anbringelser eller med kommunal støtte. De fleste kostskoler har samtidig dagelever fra lokalområdet, der benytter skolen som et almindeligt privatskoletilbud. Ofte bliver kosteleverne sluset over i de samme klasser som dageleverne, når de er parate til det.

     Læs sammendraget af rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) her

    Privatskolerne medvirker i højere grad til at øge den opadgående sociale mobilitet

    Kostskolerne gør en helt særlig indsats for udsatte børn og unge. Resultaterne i VIVEs undersøgelse harmonerer med resultaterne af en undersøgelse udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA), der sætter fokus på privatskoleelevers overgang til uddannelse og arbejdsmarked efter endt grundskole.

    Undersøgelsen beskæftiger sig bl.a. med, i hvilket omfang de private skoler medvirker til at sikre, at børn og unge fra alle samfundslag har gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelse og beskæftigelse efter endt grundskole. Rapporten viser bl.a., at privatskolerne i højere grad medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.

     Læs hele rapporten fra Center for Sociologisk Analyse (CSA) her
  • Greve Privatskole giver julegaver til udsatte børnefamilier

    Greve Privatskole giver julegaver til udsatte børnefamilier

    Dansk Folkehjælp1

    Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.

    Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.

    ”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.

    ”Det handler om socialt ansvar”

    ’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.

    ”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.

    Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.

    ”Forhåbentlig bliver andre inspireret”

    På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.

    ”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.

  • Digital tryghed i Skanderborg: Privatskole med fra start

    Digital tryghed i Skanderborg: Privatskole med fra start

    Den kriminalpræventive pris

    I Skanderborg er en række aktører gået sammen i et projekt under overskriften ”Digital Tryg Skanderborg”. Projektet vil skabe digital dannelse og tryghed hos byens børn og unge og høster nu stor anerkendelse. Skanderborg Realskole har været med fra forløbets start.

    I 2017 blev et længere projektforløb med titlen ”Digital Tryg Skanderborg” sat i gang. Siden har mange tiltag været med til at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge i Skanderborg. En af initiativtagerne bag projektet var Skanderborg Realskole. Det fortæller skolens leder, Christian Kronow:

    »Vi har som skole været aktive i projektet fra start, og projektet har haft og har fremdeles betydning for skolens tiltag til digital dannelse og sikkerhed for børn og unge som digitale forbrugere«.

    Og skolelederen uddyber:

    »Projektet har været med til at sætte digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som deres forældre, men også løftet indsatsen og prioriteringen heraf på skolerne på tværs af kommunen. Der er skabt et fokus, der har bidraget til en øget bevidsthed omkring børn og unges sårbarhed i det digitale univers – en sårbarhed der desværre kan bidrage til meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte«.

    Projekt nomineret til kriminalpræventiv pris

    Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at de i Skanderborg gør en ekstra indsats for at styrke digital dannelse og sikkerhed blandt byens børn og unge. Projektet er blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2019 med ordene:

    »Digital Tryg Skanderborg har tacklet et højaktuelt og alvorligt emne, som berører mange børn og unge – nemlig digital kriminalitet og det store behov for digital dannelse. Digital Tryg Skanderborg har gjort en stor indsats for at oplyse om digital kriminalitet som f.eks. digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort. De har sat sig for at arbejde for digital dannelse og for at minimere digital risikoadfærd. Det er et vigtigt stykke oplysningsarbejde, som vi mener skal nomineres til Den Kriminalpræventive Pris«, siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

    I overværelse af justitsminister Nick Hækkerup blev vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2019 overrakt. Det blev dog ikke Digital Tryg Skanderborg, der fik prisen. Alligevel ser skoleleder Christian Kronow positivt på det:

    »Jeg ser nomineringen som værdifuld anerkendelse af Digital Tryg Skanderborg«.

  • Indeklima: Vi tager selv ansvar og kan mærke en forskel

    Indeklima: Vi tager selv ansvar og kan mærke en forskel

    Taastrup Realskole indeklima

    Faktaboks

    DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer:

    – 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne

    – Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden.

    – Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

    På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.

    På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.

    Eleverne inddrages

    Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.

    For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.

    Og eleverne kan mærke en forskel:

    ”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.

    En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.

  • Vestegnens Privatskole: UNICEF Rettighedsskole

    Vestegnens Privatskole: UNICEF Rettighedsskole

    UNICEF.dk

    Læs mere om UNICEFS Rettighedsskoler

    Læs Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelevers publikation:

    Elevernes demokratiske dannelse

    Ved en ceremoni underskrev repræsentant fra UNICEF, Christian Bindslev, et certifikat, der dokumenterer, at Vestegnens Privatskole i Taastrup har gjort sig fortjent til at kalde sig ”Rettighedsskole”.

    ”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”

    Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.

    Mere end bare ord

    FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.

    UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.

    Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.

    Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

    Viden, elevinddragelse, læring og lederskab

    Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.

    For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.

    Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.

    På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.

    “Alle børn har ret”

    I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.

    Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.

    Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”

    Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.

    På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.

    UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.