Danmarks Private Skoler

Kategori: Kodeks – de 7 samfundsløfter

  • Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    ”Vi kan på den enkelte skole tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet”, siger Karsten Suhr i i et debatindlæg i Skolemonitor d. 21. marts 2023 under overskriften “Måske kommer vi for sent i gang med at guide eleverne til de rigtige uddannelsesvalg”. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    Alt for mange unge er hverken i uddannelse eller job, og der er for få, der søger uddannelser inden for de arbejdsfelter, hvor vi mangler kompetencer og arbejdskraft. Disse udfordringer har stort politisk fokus. Vi kan afvente eventuelle beslutninger om store strukturelle ændringer på skole og uddannelsesområdet. Vi kan også, på den enkelte skole, tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet.

    Er vi for sent på den?

    Mange skolers fokus på uddannelses- og jobvalg er rettet mod udskolingen, selv om de fleste børn relativt tidligt danner et indtryk af, hvad der er interessante job og uddannelser. Der er også et sammenfald mellem det udskolingsrettede fokus på uddannelses- og jobvalg og det, at eleverne på dette tidspunkt er i en proces, hvor identitet dannes. De forholder sig til, hvilken ”identitet” de vil have qua bl.a. valg af uddannelse. Dette taler ind i overvejelser om, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent. Et mere udvidet fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet – smurt ud over hele skoleforløbet – kan overvejes.

    Elevens personlige udvikling

    Hvordan kan skolen medvirke til, at børn og unge får tidligere, bedre og mere nuancerede erfaringer med forskellige typer af job og uddannelser? Konkrete og praktiske erfaringer med forskellige fagområder gennem samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan være en del af svaret. En anden del af svaret kan handle om koblingen mellem de konkrete aktiviteter og den enkelte elevs bevidsthed om sig selv i relation til forskellige uddannelser og job. Dette spiller sammen med skolens opgave omkring elevens alsidige udvikling, herunder arbejdet med evnen til at identificere egne styrker og udviklingspotentialer og fastsætte personlige og meningsfulde mål gennem hele skoleforløbet.

    Nye perspektiver på skoleforløbet

    Skolens særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skoleforløbet kan skrues sammen. Her kan de frie og private skoler spille en særlig rolle. Flere skoler arbejder med ”spor”, ”linjer” eller særlige ”tilvalg”. Udskolingen ses som begyndelsen på noget, frem for afslutningen. Her indtænkes også overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i de forskellige fag i forhold til introduktion af stofområder og niveauer.

    En nyere undersøgelse viser, at mange unge tror, det kan være en god idé at indføre et bogligt og et praksisorienteret spor i udskolingen for så vidt, at valg af spor ikke lukker døre i forhold til det senere valg af ungdomsuddannelse.

    Mange unge vælger ungdomsuddannelse efter interesser og områder, hvor de opfattes som fagligt dygtige. Det taler for, at eleverne skal afprøve og undersøge flere områder og fag. Der er grænser for, hvor mange nye typer af fag, skolen kan rumme, derfor kan det være meningsfuldt at indtænke indsatser og aktiviteter i de allerede eksisterende. Samfundets øjeblikkelige behov kalder på initiativer, der integrerer praksisfaglighed og det anvendelsesorienterede i undervisningen.

    Opgør med fordomme og stereotyper

    Valget af en erhvervsuddannelse er vanskeligere at træffe, da de unge ved, at de vælger noget andet end flertallet. Valget kræver derfor både indsigt i egne forudsætninger for en erhvervsuddannelse, men også mod. De gymnasiale uddannelser opleves ofte som et lettere valg. De opleves også som attraktive med begrundelse i, at de giver flere muligheder efterfølgende i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Dette til trods for, at langt hovedparten af erhvervsuddannelserne er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Der er altså også behov for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører.

    Nyere undersøgelser viser, at det fortsat spiller en stor rolle for uddannelsesvalget, om uddannelsen har et ”maskulint eller feminint ry”. Det er nødvendigt at gøre op med kønsstereotyperne. Hvis ikke, er konsekvenserne spildt talentmasse og arbejdskraftmangel. Der peges på, at mødet med rollemodeller kan have stor betydning i nedbrydning af kønsstereotyper i relation til valg af uddannelse og job.

    Hvem skal have nuanceret synet på uddannelse?

    Uddannelsesvalget motiveres de facto via de nære relationer som familie og venner. Uddannelsesvalget påvirkes bl.a. gennem forældrene. Det kan være relevant, at skolen i højere grad indtænker forældrene i skolens aktiviteter omkring uddannelse og job i hele skoleforløbet, så forældre inddrages med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. 

    Skærpet opmærksomhed omkring udsatte elevgrupper

    De elever, der har de største udfordringer i forbindelse med uddannelse kan bl.a. karakteriseres ved, at de har haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder end andre unge og har oplevet at sidde mere alene med deres uddannelsesvalg. Frafald fra ungdomsuddannelser skyldes ofte psykiske problemer eller problemer uden for skolen. Skolens skærpede opmærksomhed på svagere eller udsatte elevgrupper er altså nødvendig, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse.

    Flere har brug for bred vejledning

    Det opleves af mange unge som utrygt, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De føler sig uforberedte. Samtidig opleves uddannelsesvalget som definitivt for deres fremtid. Eleverne har derfor både brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men også for at forstå sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet. Der er stærke indikationer på, at flere elever end de elever, der ikke er ”uddannelsesparate”, har behov for vejledning, men også på, at indholdet i vejledningen bør tænkes mere bredt.

    Uddannelse giver samfundet værdi

    Uddannelse giver samfundet og den enkelte værdi, men mange unge er ikke i uddannelse og job. Der er samtidig for lav søgning til bl.a. erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og til visse fag, som erhvervslivet efterspørger. Der arbejdes på politiske løsninger, men hvad kan den enkelte skole selv sætte i værk? Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter som en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne skal have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er netop ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

  • Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

    Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

    Sankt Birgitta Skoles traditionsrige julemarked har genereret penge til en inflationspulje, der skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge.

    #de7samfundsløfter “Skolens mangfoldighed”.

    ”Julen er hjerternes fest”, siger man. Det handler bl.a. om at gøre en forskel for andre. Julen handler ikke kun om de flettede, strikkede, klippede eller bagte hjerter. I hvert fald ikke på Sankt Birgitta Skole i Maribo.

    Der var dog rigelige mængder af juleguf, julestads og julespas, da Sankt Birgitta Skole inviterede til deres traditionsrige julemarked, der i høj grad samler lokalsamfundet. Julemarkedet tiltrækker altid mange lokale og tidligere elever. I år gik overskuddet fra salget til de mange besøgende til et helt særligt formål: En inflationspulje.

    Hjælp til pressede familier

    Nogle af skolens forældre ser ind i økonomiske vanskeligheder på grund af den stigende inflation og de stærkt forhøjede energipriser. En nyoprettet ”inflationspulje” skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge i denne vinter.

    ”Det er generelt vigtigt for os, at vores skoletilbud kan være for alle, der vil skolen. Det skal være en reel valgmulighed for alle, uanset deres økonomiske forhold”, siger skolens bestyrelsesformand, Palle Nevad Frandsen.

    Skolen har da også andre tiltag, bl.a. fripladsordninger, der nedbryder barrierer for, at socioøkonomisk svage familier kan vælge skolen. ”Inflationspuljen” er dog målrettet forældre og elever, der allerede er tilknyttet skolen.  

    ”Skulle det ske for en familie, at man kommer i økonomisk uføre, skal det ikke gå ud over barnet. Vi vil strække os langt for at finde løsninger”, fortæller Palle Nevad Frandsen.

    Det er naturligt at tage ansvar

    Jens Peter Mølgaard, skoleleder på Sankt Birgitta Skole, mærker også, at forældre til privatskolens elever er pressede af krisen i samfundet, men ”det skal ikke være pengene, der gør, at forældre må fravælge os”, understreger han: ”For os er det naturligt at tage socialt ansvar. Det er en del af skolens DNA”.

    Der er i hvert fald ikke tvivl om, at skolens aktører er enige i tankegangen. Det viser bl.a. opbakningen til julemarkedet og dets formål.

    ”Generelt har der været en rigtig god opbakning fra forældrene, og både før, under og efter julemarkedet har forældre udtrykt glæde ved, at man er med til at hjælpe dem, der har det svært. De har forklaret, at det giver ekstra glæde at lægge de store kræfter i julemarkedet, når formålet er godt”, fortæller Jens Peter Mølgaard.

    Og det er netop skolens forældre, der trækker det helt store læs i planlægningen og afviklingen af det traditionsrige julemarked. På spørgsmålet ”betyder det noget for dig”, svarer skoleleder, Jens Peter Mølgaard, ”ja”: ”Det betyder meget for mig at vise det fællesskab, skolen er. ”Find dig i fællesskabet”, skriver vi flere steder. Det er meget motiverende at se forældre steppe op for hinanden og dejligt, også for medarbejderne, at se, hvordan forældre kæmper for andre på deres børns skole.”

    Aktiviteter og indsatser, der gør en forskel

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har givet hinanden håndslag på at indfri 7 samfundsløfter. Et af disse er løftet om ”Skolens mangfoldighed”. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle konkrete aktiviteter eller indsatser, der sikrer, at skolens tilbud kan komme alle til gode, uanset socioøkonomisk baggrund. Samfundsløftet kan også omhandle en tydeliggørelse af de ordninger, der er på skolen, målrettet familier og elever, der har det økonomisk svært. Det er Sankt Birgitta Skoles initiativer et godt eksempel på.

  • Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Danmarks Private Skoler sætter igen fokus på indsatser og aktiviteter, der gør en positiv forskel for ordblinde elever. Det sker på den tilbagevendende KONFERENCE OM DYSLEKSI/ORDBLINDHED, som afholdes d. 2. februar 2023.  På konferencen sættes bl.a. fokus på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Der gives ligeledes konkrete bud på, hvordan man som undervisere kan støtte og øge selvforståelsen hos de ordblinde elever.

    Konferencedagen er bygget op om to oplæg samt en række workshops, man kan vælge imellem.

    Rød, gul eller grøn score?

    Der er sket meget på ordblindeområdet, og bl.a. Ordblindetesten og Risikotest for ordblindhed har bidraget til et øget fokus på og en større accept af ordblindhed. Men test gør det ikke i sig selv, og det er derfor helt afgørende at fokusere på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Ligeledes er det afgørende at sætte ind og sikre den rette indsats, når en elev oplever vanskeligheder med skriftsproget af andre årsager end ordblindhed. Dette gælder f.eks. elever, som scorer svarende til gul eller grøn kategori på Ordblindetesten. Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i et oplæg belyse ordblindhed, afdækning af ordblindhed og centrale opmærksomhedspunkter i undervisningen af elever med ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Lisa Folmer Wessman, ligeledes fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, vil gennemgå, hvilke kriterier, der ligger til grund for tildeling af SPS, og hun vil også gennemgå reglerne for SPS i det videre uddannelsesforløb efter grundskolen.

    Emotionelle følger af ordblindhed

    Cand. Mag. i audiologopædi og psykoterapeut Carina Vallentin Degn giver på konferencen et oplæg om emotionelle følger ved dysleksi. Carina Vallentin Degn fremhæver, at der i vores kultur er udpræget fokus på skriftsproglige færdigheder, og at målet for succes i livet er ofte afspejlet i uddannelse og job. Som følge af det, er der risiko for, at dysleksi kan medføre negative emotionelle følger som lavt selvværd, manglende selvtillid, identitetsbaseret skam og angst. Tidlige følelsesmæssige erfaringer med ikke at lykkes kan sætte spor ind i ungdoms- og voksenlivet, særligt hvis eleven har manglet hjælp til at forstå ”hvad der er galt”. Hvordan kan vi styrke forståelsesrammen omkring eleven? Hvordan takler og forstår vi elevens modstand/ selvbeskyttelsesstrategier? Hvordan skaber vi nye trygge læringsmiljøer med passende udfordringer? Det er nogle af de spørgsmål, der søges svar på i Carina Vallentin Degns oplæg.

    Workshops

    Konferencen afsluttes med wokshops. Deltagerne kan melde sig på to workshops af fire, der henholdsvis omhandler temaerne: ’Klar til eksamen, skriftlig dansk’, ’ AppWriter – værktøjer til læse- og skrivestøtte’, ’CD-ORD – program til læse- og skrivestøtte’ og ’SubReader – hjælpemiddel til oplæsning af undertekster’.

    Konferencen afholdes d. 2. februar 2023 i Aarhus.

  • Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Skolen og undervisningen skal udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det er bl.a. meningsfuldt at sætte fokus på at fremme STEM-kompetencerne.

    Science, Technology, Engineering og Math – de såkaldte STEM-kompetencer er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, da for få uddanner sig inden for fagene. STEM-kompetencer bliver endnu mere eftertragtede i fremtiden. Skoler kan spille en afgørende rolle ved at gøre det mere attraktivt at dygtiggøre sig inden for fagene og ved at iværksætte aktiviteter og indsatser, der har særligt fokus på STEM-områderne.

    LIFE Fonden tilbyder alle landets skoler mulighed for at gennemgå deres særligt tilrettelagte undervisningsforløb med STEM-fag i fokus – og det gør flere af vores medlemsskoler brug af. Helt konkret betyder det, at skoler kan booke et såkaldt LIFE Forløb, som de først arbejder med i klassen, og så kan de ved udvalgte forløb afslutte med undervisning i laboratorierne på LIFE Campus eller i et mobilt laboratorium, der kører ud på skolerne.

    Eleverne får flere ”aha-oplevelser”

    Torben Venning, naturfagsunderviser på Hillerød Privatskole, har i to år brugt LIFE-forløbene. Han beskriver forløbene som konkrete og nemme at gå til. Han får tilsendt kasser fra LIFE Fonden med stort set alt, hvad der skal bruges for at gennemføre undervisningen. Om materialet siger han bl.a.: ”Eleverne er glade for, at der er noget materiale ud over bøger. De får flere ”aha-oplevelser” over ting, de måske ikke havde fået ved blot at læse om emnerne”.

    Torben Venning udtrykker generelt, at materialer og udstyr fra LIFE Fonden er med til at motivere eleverne yderligere i naturfagsundervisningen: ”Det vigtigste er jo, hvis man kan tilføje sine elever en dosis begejstring for det naturfaglige, for den begejstring kan sætte sig i dem, og måske være med til at gøre, at de senere i livet vælger at gå den vej uddannelsesmæssigt.”

    Ud af klasselokalet og ind på ”LIFE”

    Eleverne synes også, det er sjovt at komme ud af klasselokalet og på besøg på LIFEs campus. Her har 5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole netop gennemført forløbet ”Enzymjagten”. LIFE Fonden stod for undervisningen, der foregik i et af deres imponerende laboratorier.

    En af eleverne, der deltog, Jonathan Jensen, synes selv, at han har fået meget ud af forløbet: ”Det er dejligt at se det, man har læst i bøgerne i den rigtige verden, så de billeder man får i hovedet, når man læser, bliver mere virkelige. Det gør det nemmere at forstå, hvad der står i bøgerne. I det her forløb med LIFE, kan man virkelig få lov til at se sit potentiale indenfor det her område.”

    Behov for flere med STEM-kompetencer

    LIFE Fonden ønsker at bidrage til, at flere får åbnet øjnene for de muligheder, det giver at uddanne sig inden for STEM-området. Christine Antorini, direktør for LIFE Fonden, udtrykker vigtigheden i og behovet for, at flere i det danske samfund både kan og ved noget indenfor STEM-paletten, bl.a. hvis vi skal kunne bidrage til at løse nogle af de globale problemer som eksempelvis klimakrisen. Det handler dog ikke kun om at få flere til at uddanne sig inden for STEM-fagene, understreger Christine Antorini: ”Vi kunne godt tænke os, at alle børn får en naturvidenskabelig almendannelse med sig, som gør dem i stand til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, der følger med, når vi bruger teknologi og videnskab i verdenen. Når man gennemgår et LIFE-forløb hos os, vil der derfor altid være et element af en samfundsudfordring, man drøfter. Og vi oplever også, at det er noget, der særligt fanger elevernes interesse og motivation.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, ”Skolen til fremtiden”, handler om, at skolerne skal iværksætte aktiviteter og indsatser, der gør, at skolernes udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Aktiviteter og indsatser med fokus på STEM-fagene er et godt eksempel på dette, da der i fremtiden vil være endnu større efterspørgsmål på kompetencer indenfor disse fag.

    LIFE Fondens campus i Lyngby


    5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole til undervisningsforløbet “enzymjagten” på LIFE Fondens campus
  • Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Folketingsvalgkampen er i gang, og på N. Zahles Gymnasieskole har man fokus på at motivere eleverne til at tage stilling til politik. Derfor havde gymnasieskolen i samarbejde med Danmarks Private Skoler inviteret en række ungdomspolitikere forbi til en paneldebat.

    Kantinen på N. Zahles Gymnasieskole var fyldt godt op med elever, der var mødt op for at høre paneldebatten. Eleverne havde på forhånd stemt om, hvilke politiske temaer, der skulle diskuteres. Det blev henholdsvis ’klima’ og ’uddannelse’. Debattens moderator, Lukas, der er tidligere elev på Zahles, lagde da også ud med at sige, at ”paneldebatten kan give jer, som førstegangsvælgere, mere indblik i nogle af de temaer, der er særligt vigtige for jer”.

    Uenighed om løsninger på klimakrisen

    Det første tema, der blev debatteret, var klima, og her var det tydeligt, at debatten ikke gik på, hvorvidt en klimakrise eksisterer, men på, hvordan den skal løses. Ungdomspartierne var overordnet enige om, at der skal gøres noget ved klimakrisen. De var derimod uenige om bl.a. landbrugets rolle i løsningen. Clara Halvorsen fra Radikal Ungdom sagde blandt andet: ”Vi skal omlægge landbruget til at være mere plantebaseret og generelt tænke nye måder at lave landbrug. Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget”. Som modsvar udtalte Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom: ”Folk stopper ikke med at spise kød, bare fordi vi omlægger produktionen. Kød vil i stedet blot i større grad blive importeret fra udlandet”.

    Det unge publikum lyttede nysgerrigt med, og det var tydeligt at klimadebatten var særligt vigtig for dem. Eleverne holdt sig heller ikke tilbage, da de fik mulighed for at stille paneldeltagerne spørgsmål. Der blev bl.a. stillet spørgsmål som: Hvor skal vi finde plads til en masse nye vindmøller? Hvorfor fylder biodiversitetskrisen så lidt i forhold til klimakrisen? Og – højaktuelt – hvorfor bruger partierne så mange ressourcer på valgplakater og flyers, når de samtidig prædiker om klima?

    ”Elever skal ikke være forsøgskaniner”

    Selvom tonen var meget respektfuld og rolig, var det tydeligt, at der var større forskelle i ungdomspartiernes holdning til debatemnet ’elevfordeling’.

    En politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet betyder, at elever fra og med 2023, i såkaldte fordelingszoner, primært i storbyerne, fordeles ud fra en model, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår.

    Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom udtalte: ”Det er noget svineri. Det er forkert at fordele elever ud fra, hvor meget deres forældre tjener. Det ville klæde politikerne at have mere respekt for de unges valg og ønske om, hvor de vil gå på gymnasiet”. Christian Holst Vigilius fra Konservativ Ungdom tilføjede: ”Elever skal ikke bruges som forsøgskaniner til at løse integrationsproblemer”.

    De røde partier lagde modsat vægt på, hvordan elevfordeling holder hånden under gymnasier, der ellers vil lukke, og på vigtigheden i, at elever møder samfundsgrupper, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.
    Forskellen mellem rød og blå blok blev trukket tydeligt op.

    Da eleverne fra Zahles selv fik mulighed for at stille spørgsmål til temaet om elevfordeling, spurgte en elev kækt: ”Hvordan bidrager elevfordelingsaftalen til mistrivselskrisen blandt de unge?”. Det viste sig at være et af de sværere spørgsmål at svare på for paneldeltagerne.

    Vigtigt at styrke engagementet i demokratiet

    I en valgkamp er det oplagt at give ungdomspartierne en platform, hvorfra deres forskellige politiske holdninger når ud til andre unge, herunder en del førstegangsvælgere. Både N. Zahles Gymnasieskole og foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at styrke elevernes politiske nysgerrighed, interesse for samfundsanliggender og deres engagement i demokratiet.

    Forpligtende fællesskab, frihed og demokrati er grundlæggende værdier i vores samfund. Danmarks Private Skolers medlemsskoler iværksætter aktiviteter og indsatser med fokus på rettigheder og konventioner (#de7samfundsløfter), herunder aktiviteter med fokus på demokrati. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Målet er bl.a. at give eleverne evnen til at kunne sætte sig i andres sted, evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger og medbestemmelse i udformningen af vores samfund.  

    Paneldeltagere:

    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – Katrine Evelyn Jensen. 
    Venstre Ungdom – Maria Ladegaard. 
    Konservativ Ungdom – Christian Holst Vigilius
    Alternativet Ungdom – Christina Olumeko
    Socialistisk Folkeparti Ungdom: Alexander Blavnsfeldt Radikal Ungdom – Clara Halvorsen

  • Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    På Th. Langs Skole har de ændret skoledagen for de ældste elever i forventning om, at det bliver en gevinst for undervisningen og de unges trivsel.  

    Th. Langs skole i Silkeborg har i et 3 -årigt forsøg valgt at lade deres ældste elever møde klokken 9 om morgenen i stedet for klokken 8. Unge mellem 13-21 år oplever nemlig et såkaldt faseskifte, som gør det svært for dem at falde i søvn før midnat og dermed få den søvn, de har brug for. Erfaringer fra andre skoler har vist, at en senere mødetid har en gavnlig effekt både for elevernes trivsel og deres læring.

    Om forsøget siger skolens leder, Tine Kristiansen, bl.a.: ”Der er så meget forskning, der viser, at unge mennesker har et anderledes søvnmønster. Så hvorfor lave undervisning kl. 8 om morgenen, når deres hjerner ikke er klar til det der? Vi arbejder altid på at udvikle skolen og gøre det, der er behov for. Vi tror ikke på, at man skal lave skole for vanens skyld, men for vores børn og unges skyld. Det er vores generelle tankegang ”.

    Th. Langs Skole iværksatte forsøget lige efter sommerferien, og både elever og lærere er allerede meget positive omkring resultaterne. ”Vores lærere siger, at børnene er mere vakse, mere klar, gladere, og de har en bedre tone. De er også mere opmærksomme på hinanden. Faktisk er det ikke kun om formiddagen, de er mere klar og med i undervisningen, men også sidst på eftermiddagen. Det virker til at have en effekt over hele dagen”, siger Tine Kristiansen.

    Friheden til at gøre noget anderledes

    De frie grundskolers skoleform har stærk tradition for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden. Frie og private skoler skal leve op til en række krav til beskrivelsen af skolens mål og planer for undervisningen, men de har samtidig frihed til at sammensætte undervisningstilbuddet på en anderledes måde. Det kan man blive inspireret af. På Th. Langs har man valgt at skære 5 minutter af lektionerne, så de i stedet for at vare 65 minutter nu varer 60 minutter. Eleverne får altså ikke en time senere fri for at kompensere for den time, de møder senere. Den tid som underviserne får i overskud, bliver i stedet brugt på såkaldte ”booster timer” til eleverne. F.eks. kan underviserne indlægge en ekstra time med læsetræning eller andre faglige aktiviteter, som de vurderer, at en eller flere elever har brug for.

    Kodeks for samfundsansvar

    God trivsel blandt skoleelever er alfa og omega i forhold til at udvikle sig positivt i skolen og undgå problemer. Derfor er det vigtigt, at man, ligesom Th. Langs Skole, har fokus på, hvordan man kan forbedre trivslen blandt eleverne.
    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen som forebyggende instans”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser med det formål at mindske mistrivsel blandt eleverne. Mistrivsel kan føre til alvorlige problemer med betydning for det enkelte individ – og dermed også for samfundet.
    Et andet af skolernes samfundsløfter går under overskriften ”Skolen til fremtiden”. Det handler om at udvikle og nytænke skolen. Th. Langs skole har med deres initiativ formået at lave en indsats, der har fokus på elevers trivsel. Samtidig udviser skolen initiativ ved at gøre noget anderledes for at skabe de bedste forudsætninger for deres elever her og nu – i fremtiden.

  • Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Fokus på klima, miljø og bæredygtighed har længe været en del af samfundsagendaen. Nu ses det også, at flere frie og private skoler tager den grønne dagsorden til sig med indsatser og aktiviteter, der rækker ud over undervisningen, og som bidrager til fællesskabet i mere bred forstand, herunder ved at gøre en indsats for klima, miljø og bæredygtighed.

    Nogle skoler tager skridtet og bliver certificeret som Grøn Skole. Grøn Skole er et program, der guider til en bæredygtig udvikling af skoler, hvor formålet bl.a. er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om naturen og miljøet.
    For at blive Grøn Skole, skal skolen leve op til en række kriterier, og det har bl.a. Rygaards skole formået, hvor Skipper Clement Skole fortsat er i processen.

    Rygaards skole har hejst det grønne flag

    På Rygaards skole i Gentofte er det lykkedes at blive certificeret Grøn Skole, men arbejdet med at styrke den grønne profil fortsættes.

    Et af kravene for at være Grøn Skole er, at man som skole laver konkrete tiltag, som har betydning for skolens grønne fodaftryk. På Rygaards skole har man bl.a. iværksat et samarbejde med Elis, der både er CSR- og verdensmålcertificeret. Elis forsyner skolen med miljøvenlige rengøringsartikler, og skolens klude mm. bliver vasket på Elis miljøoptimerede vaskerier. Lige nu har skolen også stort fokus på at reducere forbruget af emballage, og de har derfor eksempelvis en ”waste-free day”, hvor skolens elever medbringer madpakker, hvor der ikke er noget emballage, der skal smides ud.

    På Rygaards skole er deres mission, ”at alle på skolen skal lære noget og tage det med sig videre og gøre verden til et bedre sted. Det handler om at give eleverne nogle gode værdier med på vejen”, udtaler skolens skoleleder, Elsebeth Trap. Og netop det at passe på miljøet, mener hun, er en vigtig værdi at give eleverne med videre.

    Skipper Clement Skole på vej til at blive Grøn Skole

    På Skipper Clement Skole i Aalborg er man midt i processen til at blive certificeret Grøn Skole, og lige nuer skolen ved at samle et team, bestående af bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og elever, der skal være primus motor på projektet. Dog er skolen allerede godt på vej til at blive Grøn Skole, bl.a. producerer skolen selv strøm, og der er kommet et grønt beplantet tag på skolens nyeste bygning.

    Der er flere grunde til, at skolen godt kunne tænke sig at blive Grøn Skole. En af grundene er bl.a., at skolen oplever, at eleverne selv har været med til at skabe motivationen: ”Vi har faktisk oplevet, at elever selv har spurgt, hvorfor vi bruger engangsservice og smider plastik ud, og det sætter altså tankerne i gang, når det ligefrem er nogle af eleverne selv, der er first movers”, siger Peter Würtz, skoleleder på Skipper Clement Skole.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen og omverdenen”, handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis ske ved, at skolerne prioriterer systematiske indsatser for at fremme miljømæssig bæredygtig udvikling.

  • Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Igen i år samles medlemmer af Danmarks Private Skoler til inklusionskonferencen, som denne gang vil handle om udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD), transkønnethed og ordblindhed.

    Hvert år sætter skolerne sammen fokus på, hvordan den enkelte skole kan hjælpe elever med særlige behov. Herunder, hvordan man skaber de bedste muligheder for, at alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt, trives i skolen, gennemgår en positiv udvikling og bliver så dygtige som muligt. På tidligere inklusionskonferencer har der bl.a. været fokus på temaer som spiseforstyrrelser, selvskade, sociale mediers negative konsekvenser, ensomhed blandt unge, skolevægring, stress og angst. Formålet med inklusionskonferencen er at inspirere skoler til, hvordan de kan støtte elever med forskellige særlige behov bedst muligt.

    Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD

    7% af befolkningen har sprogforståelsesvanskeligheder, hvilket betyder, at der i alle klasselokaler sidder elever med DLD. På inklusionskonferencen vil Rikke Vang Christensen, lektor i logopædi, fortælle om, hvad DLD er, og hvordan man som skole kan tilrettelægge undervisningen for at hjælpe elever med DLD bedst muligt.

    Transkønnethed

    Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel blandt elever, der er transkønnede. På konferencen vil Line Rørbæk, rådgiver i Foreningen for Støtte til Transkønnede børn, sætte fokus på, hvordan man kan snakke om transkønnethed i klassen, og hvordan man generelt kan inkorporere en mere bred forståelse af køn i undervisningen.

    Ordblindhed

    På inklusionskonferencen vil der være et inspirerende oplæg fra standupkomikeren Christian Fuhlendorff, hvor han vil fortælle om, hvordan hans liv som ordblind udfoldede sig, og hvordan det ikke altid har været nemt for ham at acceptere, at han ikke er helt som alle andre.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal have konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Med inklusionskonferencen er det formålet at inspirere skolerne til, hvordan de kan arbejde med forskellige særlige behov, som eleverne kan have.

    Tilmelding til inklusionskonferencen

    HVORNÅR:
    12. oktober 2022, kl.09:30

    HVOR:
    Ida Conference, Kalvebod Brygge 31-33, København

    Program

  • Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan inspirere til arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.

    Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

    Print materialet ud til deltagerne og bliv guidet igennem inspirerende workshops for skolens ledelse, bestyrelse og andre aktører.

    Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Temaer:

    Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter

    Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet

    Projektstyring: Hvem, hvad og hvornår?

    Ejerskab og motivation for arbejdet

    Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?

    Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende – hvad gør vi ved det?

    Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Det konkrete arbejde med et af de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Udvælgelse af ét samfundsløfte, som der skal gøres status på

    Idéer til indsatser og aktiviteter

    Afklaring af motiver og målgrupper

    Workshopmaterialet:

    Workshop-introduktion. Hvad er Kodeks – de 7 samfundsløfter? Hvad skal skolerne?

    Workshop-introDownload

    Workshop 1. Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Workshop-1Download

    Workshop 2. Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter

    Workshop-2Download

    Workshop 3. Det konkrete arbejde med ét af de 7 samfundsløfter

    Workshop-3Download
  • Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Det er ikke længere nok blot at drive skole og undervise elever i basale færdigheder som dansk og matematik. Vores samfund forventer i stigende grad, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på den omverden, man er en del af. På Det Kristne Gymnasium bliver der gjort en stor indsats for at lære elever om samfundsansvar og medborgerskab ved blandt andet at opfordre eleverne til at blive besøgsven.

    På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing har man i 7 år været med i en besøgstjeneste, hvor elever frivilligt kan melde sig til at blive besøgsven for bl.a. ældre, handicappede eller sårbare unge. Arbejdet er ulønnet og foregår i en time en gang om ugen. For skolen er det vigtigt at tage ansvar og møde verden uden for klasselokalet.

    ”Der er så meget at lære i mødet med andre mennesker, såsom empati og en generel forståelse for verden. Vi er både ressourcestærke og meget udsatte som mennesker, og den dobbelthed er en vigtig lektie. Besøgstjenesten forener mange mål og giver os en utrolig god mulighed for at gøre en stor samfundsmæssig forskel,” udtaler Jacob Leinum, rektor på Det Kristne Gymnasium.

    At give uden at få

    Ifølge Meta Christensen, som er leder af den besøgstjeneste, Det Kristne Gymnasium har et samarbejde med, er eleverne med til at udfylde et stort tomrum hos mange mennesker, som er dybt taknemmelige for at have en besøgsven. Meta oplever også, at flere og flere elever gerne vil hjælpe. I år er der 32 elever tilmeldt. Jeppe Bro Skuldbøl og Elina Odisho er blandt disse elever.

    Jeppe Bro Skuldbøl har været med i alle tre år af sin gymnasietid, hvor han har været besøgsven for en mand, der som konsekvens af en ulykke blev multihandicappet.

    “Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan han kan være så glad, selvom noget så tragisk er sket for ham. Jeg har virkelig lært, hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad, og hvad empati egentlig betyder,” siger Jeppe Bro Skuldbøl.

    Elina Odisho kunne godt lide idéen om at give noget til et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Hun har nu været besøgsven for en ældre dame i snart to år. De fleste gange går de ud og får noget frisk luft og taler om blomsterne i haven.

    ”Hun fortæller mig altid, hvor glad hun er for mit besøg, og hvor meget det betyder for hende, og jeg går altid selv lidt gladere derfra, end da jeg kom. Aldersforskellen gør, at vi har meget forskellige syn på livet, men det har gjort stort indtryk på mig, at hun ofte har sagt ting til mig, der har fået mig til at reflektere over livet på en anden måde, ”siger Elina Odisho.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne går under titlen ”Skolen og omverdenen” og handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på initiativer til gavn for dem, der har det svært, som det ovennævnte samarbejde med besøgstjenesten er et godt eksempel på. Læs mere om samfundsløftet “Skolen og omverdenen” her.

    Jeppe Bro Skuldbøl på arbejde som besøgsven
    Elina Odisho på arbejde som besøgsven

  • Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

    Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.

    Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

  • Samfundsansvar | Hvorfor er det vigtigt at kommunikere om dét?

    Samfundsansvar | Hvorfor er det vigtigt at kommunikere om dét?

    Hvis I ikke fortæller det, er der ingen, der ved det

    Det er afgørende, at den enkelte skole kommunikerer om skolens indsatser og aktiviteter, når det kommer til at tage samfundsansvar.

    ”Ingen af os er til salg for tomme ord”

    At enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder bidrager til fællesskabet og tager samfundsansvar betyder noget for vores opfattelse af dem. Det betyder også noget for vores til- og fravalg, hvad enten det handler om de produkter, vi kommer ned i indkøbskurven, vores valg af arbejdsplads eller den skole, vi vælger til vores børn og unge. Men ingen af os er til salg for tomme ord. Vi skal mærke og vide. Vi skal opleve, at det er sandt.

    I tager samfundsansvar

    Et fælles foreningsvedtaget kodeks for samfundsansvar er et godt udgangspunkt, men det er ude på skolerne, at det fælles kodeks udleves gennem de aktiviteter og indsatser, som skolerne allerede har eller sætter i gang.
    Arbejdet med kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter og kommunikationen om dette arbejde er med til at styrke de frie og private skolers omdømme generelt. Det styrker også den enkelte skoles omdømme, når skolen udlever og realiserer kodekset – og fortæller omverdenen om det.

    ”I gør allerede rigtig meget”

    Arbejdet med kodekset og de 7 samfundsløfter kan måske synes som en stor mundfuld. Nogle tiltag vil tage længere tid at udvikle og arbejde med. Det betyder dog ikke, at skolen ikke kan kommunikere. For I gør allerede rigtig meget – I tager samfundsansvar og har allerede indsatser og aktiviteter, det kan give værdi at fortælle om, både for skolen og fællesskabet af frie og private skoler.

    En god huskeregel

    En god huskeregel er, at hvis det ikke er kommunikeret, så eksisterer det ikke. Hvis skolen ikke selv fortæller omverdenen, hvordan den sætter aftryk og bidrager til samfundet, så er der ingen, der ved, at den gør det.

    ”Hvis det ikke er kommunikeret, så findes det ikke!”

    Det er den enkelte skoles kommunikation af indsatser og aktiviteter, der er med til at skabe omverdenens fortælling om netop denne skole og omverdenens fortælling om de frie og private skolers samfundsansvar generelt.

    Det er kommunikationen af de konkrete eksempler fra skolerne, som folk husker. Ægte historier og ægte personer sætter billeder på og virkeliggør betydningen af ”noget”.

  • Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Mange frie og private skoler har taget ansvaret på sig og har hurtigt taget initiativ til aktiviteter eller større indsatser for at støtte og hjælpe ukrainere på flugt.

    Krigen i Ukraine påvirker os alle, og vi har det seneste stykke tid måtte se forfærdede til, mens Ukraine er blevet invaderet, og mere end en million ukrainere har måttet flygte fra deres hjem. Der er allerede nu kommet mange flygtninge til Danmark, herunder børn og unge. Dem kan skolerne aktivt gøre en forskel for.

    Mange frie og private skoler har i forbindelse med situationen i Ukraine været hurtige til at iværksætte forskellige initiativer, der er målrettet de mange flygtninge, bl.a. ved at starte indsamlinger eller tilbyde fripladser til flygtningebørn- og unge.

    Undervisning af ukrainske flygtningebørn- og unge

    Foreningen Danmarks Private Skoler har konkret opfordret til, at skolerne udviser samfundsansvar ved at henvende sig til kommunerne for at tilbyde undervisning eller pasning af ukrainske flygtningebørn og unge (læs mere her).

    På Henriette Hørlücks Skole i Odense har man allerede meldt ud, at man tilbyder fripladser til ukrainske flygtninge. På Kolding Realskole har man ligeledes valgt, at ukrainske flygtninge pr. automatik får tildelt højest mulige friplads, så økonomien ikke bliver afgørende. Derudover har skolen besluttet at gøre plads til en ekstra elev i de klasser, hvor det er nødvendigt.

    Støttearrangementer og indsamlinger

    Rigtig mange skoler har taget initiativ til forskellige støttearrangementer og indsamlinger. På Forældreskolen i Aarhus har man iværksat en indsamling, som går til Ukraines børn. Derudover har skolen indsamlet tøj, soveposer, medicinsk udstyr mm., som er blevet sendt afsted til Ukraine.

    Hulvej Privatskole i Horsens har besluttet at stille tre lejligheder til rådighed for flygtninge og indsamler derfor midler til at gøre lejlighederne beboelige og klar.
    På Sct. Mariæ Skole i Aalborg har man afviklet et støttearrangement, hvor bl.a. forældre og tidligere og nuværende elever har deltaget. Skolens elever solgte popcorn, kage og kaffe for at tjene penge ind til Ukraine.
    På Herlufsholm har man afholdt andagt og indsamling i Herlufsholm Kirke. Her blev der også tændt lys og bedt bøn om håb og fred for Ukraine.
    Hvidovre Privatskole og Grindsted Privatskole er begge eksempler på skoler, der har valgt at kombinere motion med indsamling til Ukraine ved at arrangere ”løb for”- initiativer.

    Fokus på krigssituationen i undervisningen

    Det er helt naturligt at inddrage krigssituationen i undervisningen af eleverne. Mange børn og unge er påvirket af situation og har behov for at tale om og forstå, hvad der foregår. På Marieskolen i Tønder har man kombineret undervisningen i grammatik og sætningskonstruktioner med elevernes refleksioner og perspektivering: ”Jeg brokkede mig over skolen, mens der var krig i Ukraine”, ”Jeg var i Lalandia, mens der var krig i Ukraine”. Behovet for at tale om og forstå situationen kobles naturligt sammen med elevernes demokratiske dannelse og det at kunne sætte sig i andres sted. På Egebakkeskolen har man haft besøg af folketingsmedlem Jens Rohde, der delte sine tanker om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Han talte blandt andet om frygten for krig og ansvaret for at modtage flygtninge med åbenhed.

    Skolen og omverdenen

    Der er mange måder, man som skole kan gøre en indsats i den nuværende situation, og Danmarks Private Skoler orienteres om og registrerer da også flere initiativer, end der her er beskrevet. Gennem lokalt og globalt engagement og gennem handling til gavn for dem, der har det svært, kan skolerne gøre en positiv forskel for omverdenen. Skolers samfundsansvar er rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det fællesskab, som skolerne er en del af. Det gælder i sandhed også i forhold til krigen i Ukraine og i forhold til de mennesker, der må flygte som konsekvens af den.

  • Opfordring | Hjælp til ukrainske flygtninge

    Opfordring | Hjælp til ukrainske flygtninge

    I forbindelse med krigshandlingerne i Ukraine er der allerede nu kommet flygtninge til Danmark, og mange flere er på vej.

    Vi har som skoleform, ligesom samfundet i øvrigt, en aktuel forpligtelse til at tilbyde vores hjælp og bistand i denne situation. Vi kan yde en indsats på mange niveauer. Vi kan bl.a. være opmærksomme på, om vi kan have indsatser eller aktiviteter, der direkte eller indirekte kan hjælpe flygtninge i skolernes lokalområder. Skolerne kan også understøtte andres initiativer omkring flygtningene.

    Skolerne kan også selv tage initiativer. Skolerne kan eksempelvis facilitere, at der opbygges relationer mellem flygtningene og skolens børn og forældre. Skolen kan også tilbyde brug af skolens fysiske faciliteter, f.eks. en legeplads. Den enkelte skole ved bedst, hvordan den kan hjælpe.

    Foreningen opfordrer konkret til, at skolerne herudover proaktivt retter henvendelse til kommunerne for at tilbyde et samarbejde om pasning eller undervisning af de flygtningebørn fra Ukraine, som kommunerne måtte modtage.

    Skolerne kan henvise til Lov om friskoler og private grundskoler kapitel 8.c, der giver hjemmel til undervisningen.

    Foreningen vil arbejde for, at skolerne ikke møder et bureaukrati, der ikke er til gavn for nogen i den øjeblikkelige situation.

    Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Thomas Sørensen ts@privateskoler.dk

  • Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    På foreningens årsmøde i oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et fælles kodeks for samfundsansvar. Kodekset består af en fælles forståelsesramme og 7 konkrete samfundsløfter.

    En fælles forståelsesramme

    Vi er forskellige skoler. Det ses bl.a. i de enkelte skolers formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi for os.

    Værdien ”samfundsansvar” udmønter vi hver især i henhold til vores skoles formål og værdisæt, og det sker på en måde, der sikrer, at fællesværdien om samfundsansvar er en levende værdi.

    Vi har i fællesskab vedtaget et kodeks, der skal ”aktivere” værdien. Det betyder, at vi har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

    Vi skal kunne fortælle om, vise og bevise, at vi tager værdien samfundsansvar alvorligt, og at ord er omsat til handling.

    De 7 samfundsløfter

    1) Skolen og omverdenen

    2) Skolens rummelighed og resultater

    3) Skolen til fremtiden

    4) Skolens mangfoldighed

    5) Skolen som forebyggende instans

    6) Fokus på rettigheder og konventioner

    7) Elevens videre vej i uddannelsessystemet

    Betydning for de enkelte skoler

    Fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Samfundsløfterne kan tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

    Det er med kodekset tydeligt, at medlemsskolerne både må tage stilling og sætte handling bag. Medlemsskolerne skal hver især afgøre, hvordan fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter omsættes til konkrete indsatser og aktiviteter.

    Medlemsskolerne har givet hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar. Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre.

    Hvad skal medlemsskolen?

    – Skabe overblik over de samfundsansvarlige aktiviteter eller
    indsatser, som skolen allerede har i relation til de 7
    samfundsløfter.

    – Iværksætte nye aktiviteter eller indsatser for at kunne indfri de 7
    samfundsløfter.

    – Kommunikere til omverdenen om de aktiviteter og indsatser
    skolen allerede har iværksat eller vil iværksætte.

  • DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    Elever fra 24 medlemsskoler er finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

    Finalisterne til landsmesterskaberne i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse – er fundet. I år er der i de indledende runder dystet i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, biologi og historie i de individuelle konkurrencer. Desuden er der dystet i en tværfaglig holdkonkurrence og en naturfaglig holdkonkurrence. Der er medlemsskoler repræsenteret i finalerne i alle fag og i begge holdkonkurrencer.

    Medlemsskoler ser konkurrencens værdi

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

    Casebaserede opgaver

    Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med rigtige virksomheder. Konkurrencen har bl.a. til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene ligger frit tilgængelige her. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev deltager i DM i Fagene.

    Følg live-dækning fra Landsmesterskaberne

    DM i Fagene sender LIVE fra Landsmesterskaberne den 1. og 2. februar. Der sendes ligeledes live fra præmieoverrækkelsen den 4. februar. Følg livedækningen på www.dmifagene.dk

  • Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. december 2021 under overskriften:
    “Den første skole i landet har redegjort for skolens bæredygtige udvikling – flere er heldigvis på vej”

    Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.

    Bæredygtige tiltag

    Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.

    Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed

    Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.

    Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.

    Det forventes, at skoler bidrager

    Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne. 

    Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.

    [1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

    [2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

    Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

    Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

    Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

    Vi må tage vores egen medicin

    På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

    ”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

    Vil gerne inspirere

    Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

    På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

    ”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

    Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

    På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

    Kodeks for samfundsansvar

    I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

    ”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

    Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

    Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

    Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her

    [1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

    Debatindlæg:

    Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

    Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

    Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

    Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

    Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

    Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

    De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

    På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

    Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

    Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

  • Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Der er mange måder at arbejde med demokratisk dannelse på i skolen. Holbæk Private Realskole har brugt kommunalvalget som anledning til at give eleverne indblik i de demokratiske processer i en kommunalpolitisk kontekst. I den forbindelse har de haft besøg af bl.a. borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

    Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.

    Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet

    På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.

    Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:

    ”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”

    Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel

    Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:

    ”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”

    Demokratisk dannelse er også samfundsansvar

    Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:

    ”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:

    ”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”

    —

    ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

    Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: https://dp.skitse.website/samfundsansvar

  • Frie og private skoler skaber værdi i lokalsamfund

    Frie og private skoler skaber værdi i lokalsamfund

    Solhverv Privatskole har netop taget første spadestik til at åbne et science- og kulturhus til gavn for hele lokalsamfundet. Foto: Viceskoleleder Thomas Hyldgaard.

    Skolen bør – ud over at være optaget af hvordan den varetager kerneydelsen – have fokus på, hvordan den kan gøre en positiv forskel for det omkringliggende samfund. De frie og private skoler har mange forskellige bud på netop det.

    Skolen er med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne, men skolen kan også have andre tiltag til gavn for omverdenen. De frie og private skoler har forskellige aktiviteter og indsatser, der gør en positiv forskel for det omkringliggende samfund.

    Solhverv Privatskole styrker lokalsamfundet 

    En skole kan sørge for at være en samlende faktor i den by, den er en del af. Solhverv Privatskole, der ligger i et udkantsområde i Vebbestrup ved Hobro, ønsker netop at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i skolens lokalsamfund.

    Skolen har bl.a. valgt at bygge et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge.

    »Vi ved, at der er behov for et hus til foreningslivet i Vebbestrup. Byens foreninger låner i dag lokaler på skolen, men vi vil gerne skabe nogle bedre rammer for deres aktiviteter. Det er vores håb, at vi med det nye hus kan få endnu flere aktiviteter i byen«, fortæller skolens leder, Peter Hansen.

    Og det er ikke det eneste, skolen har gjort for at gøre byen attraktiv. Efter kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en dagsinstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Ifølge Peter Hansen er det lige til, hvorfor skolen vælger at have forskellige initiativer til gavn for lokalsamfundet:

    »Vi er en del af et fællesskab – det har vi været siden vores grundlæggelse i 1934 – så selvfølgelig tager vi del i det, så simpelt kan det siges. Vi er skabt af og for civilsamfundet. Det forpligter, og naturligvis tager vi det privilegie og ansvar på os«.

    Sorø Privatskole starter kommunesamarbejde

    Frie og private skoler har en masse at bidrage med og bør byde sig til – også som initiativtager. Det kan f.eks. være i forbindelse med det kommunale samarbejde. Her har Sorø Privatskole gode erfaringer. Skolen har i dag et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats at nå dertil.

    Skolen skulle hjælpe to af dens elever over i et specialtilbud, hvilket frie skoler ikke har hjemmel til. Eleverne så derfor ind to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen. Sorø Privatskole ønskede ikke at udsætte eleverne for to skoleskift og igangsatte derfor et samarbejde med distriktskolen om de to elever. Sorø Privatskole kunne på den måde beholde eleverne på skolen, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. I den forbindelse tog skolen kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skoler imellem. Det har medført et udvidet samarbejde om alle byens børn. Derudover foregår der nu viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:

    »Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder«, beskriver skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard. 

    Senest har Sorø Privatskole taget initiativ til en science-klub for alle yngre børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor skolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forvejen er der et science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen:

    »På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med. Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen«, forklarer Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:

    »Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.

    Tager samfundsansvar

    Der er flere eksempler på tiltag, hvor de frie og private skoler gør en forskel og tager ansvar for det samfund, de er en del af. Det ligger i skolernes selvforståelse at tolke samfundsansvar ind i deres værdier. Skolerne vil, ligesom i alle andre henseender, altid bestræbe sig på at gøre det endnu bedre, derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”De 7 samfundsløfter”. Det betyder, at de har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af de 7 samfundsløfter ”Skolen og omverdenen” handler om, hvordan skolen kan gøre en positiv forskel i det samfund, den er en del af – lokalt og globalt.

    Læs mere om skolernes samfundsansvar www.privateskoler.dk/samfundsansvar

  • Virtuel SFO og klub forebygger mistrivsel på Lyngby private Skole

    Virtuel SFO og klub forebygger mistrivsel på Lyngby private Skole

    Nedlukningen af samfundet har skabt et pres på mange elevers trivsel. Det oplever de også på Lyngby private Skole. Skolen har derfor oprettet en virtuel SFO og klub, der skal styrke trivslen og det sociale samvær blandt eleverne.

    I denne tid udfordres mange af, at samfundet i et stort omfang er lukket ned. Flere børn og unge oplever, at de trives dårligt. Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel og andre problemer, der kan have store konsekvenser for individet og samfundet, også selv om disse problemer skyldes omstændigheder, der ikke altid er direkte relateret til skolen. Mistrivsel blandt skolens elever, som konsekvens af nedlukninger pga. coronapandemien, kan skoler gøre noget ved. De kan spille en stor rolle ved at iværksætte initiativer rettidigt.

       På Lyngby private Skole har de bl.a. valgt at oprette en virtuel SFO og klub, da de kunne se, at eleverne savnede samvær med deres klassekammerater, der rakte ud over den daglige fjernundervisning.

    Evaluering

    På Lyngby private Skoler har de – også under Corona-pandemien – stort fokus på at evaluere både undervisningen og elevernes trivsel:

    Indskolingsleder på Lyngby private Skole, Stine Bugat Prühs, fortæller:

    »Undervisningen evalueres på forskellige måder: Elevrådet har udarbejdet et spørgeskema til alle skolens elever, som er tilpasset årgangene. Her bliver eleverne spurgt til både fagligheden i den virtuelle undervisning og til deres trivsel. Derudover holder lærerne og pædagogerne møder både i klasseteams og fagteams, og vi modtager tilbagemeldinger fra elever og forældre«.

    »De savner at lege«

    Gennem evalueringerne kan de på Lyngby private Skole se et stigende pres på deres elevers trivsel. Som skolen selv formulerer det, er nogle af eleverne ensomme og keder sig:

    »De savner deres kammerater, de savner at lege, og de savner deres pædagoger i vores fritidstilbud. Derfor er vi begyndt at lave virtuel SFO for 0.-2. klasse og virtuel klub for 3.-5. klasse. Det er et tilbud, hvor de forskellige årgange kan logge på om eftermiddagen på forskellige tidspunkter«, forklarer Stine Bugat Prühs og daglig leder Gitte Lindeskov Hansen.

    Pædagogerne har skemalagt ugen med forskellige aktiviteter. SFO’en og klubben tilbyder f.eks. hyggedag med leg, te og snacks den ene dag, bevægelsesdag med virtuel stopdans eller fysisk træning den anden dag og bage- samt quizdag den tredje. Alle årgange får et skema for ugen, hvor de kan se, hvad der sker, og hvad de skal have klar, når de logger på.

    Stor opbakning og yderlige tiltag

    Tiltaget er blevet taget meget positivt imod af skolens forældrekreds. Samtidig kan skolen se, at flere og flere elever deltager i eftermiddagens aktiviteter, hvilket har skabt et socialt fællesskab:

    »Eleverne får snakket om andre ting, end det der laves i undervisningen. Eleverne fortæller ofte om, hvad de har lavet i den virtuelle SFO eller klub, når de har undervisning. Det har skabt et andet socialt fællesskab eleverne imellem«, siger Stine Bugat Prühs.  

    Lyngby private Skole har udover den virtuelle SFO og klub valgt at tilbyde eleverne samtaler – individuelt og i grupper – med en af skolens medarbejdere. Skolen har også netop afholdt en virtuel trivselsdag for alle klasser for at styrke følelsen af fællesskab på afstand.

    7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter. Skolerne vil skabe synlighed omkring det, de allerede gør og iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. På Lyngby private Skole har de valgt at sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn trives og har en god psykisk sundhed – også i forbindelse med Corona-situationen. Lyngby private Skole gør en stor indsats for at sikre trivsel og fællesskab. Skolen lægger vægt på sin rolle som forebyggende instans.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

  • Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sorø Privatskole går i front for grøn fødevareomstilling

    Sesam

    Sorø Privatskole har fokus på den grønne fødevareomstilling. Skolen deltager i et stort projekt, der gør fødevaresystemet til genstand for læring om science og det digitale.

    Det er den frie og private skoles ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Det betyder bl.a., at skolen – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier – skal følge med de skiftende behov i samfundet. Skolen må rettidigt vurdere, hvilken dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden. Kreativitet, innovation og STEM-færdigheder anses for at være centrale kompetencer, som eleverne skal besidde.

    Men den frie og private skoles opgave og ansvar rækker også udover det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. En skoles tiltag – som ansvarlig samfundsinstitution – kan også være rettet mod det omkringliggende samfund, som skolen er del af. Sorø Privatskole har som deltager i et stort projekt, SESAM, fokus på begge dele.

    En del af løsningen

    SESAM er et projekt, som skal vise, hvordan børn og unge – gennem videnskabelig og digital indsigt – kan være med til at løse nogle de presserende og komplekse bæredygtighedsudfordringer. Projektets formål er at skabe interesse blandt børn og unge i skolen for videnskabens rolle, når det gælder om at løse en samfundsudfordring som fødevaresystemets grønne omstilling.

    Ved at deltage i projektet er Sorø Privatskole med til at belyse, om de rigtige lærings- og inddragelsesstrategier for børn og unge kan gøre byers grønne fødevareomstilling mere langsigtede og dermed bæredygtige. Samtidig bliver der også set på, om de ved at skrue op for brugen af læring om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) blandt skoleungdommen kan få endnu større effekt. Sorø Privatskole er i forvejen en skole, som har stort fokus på at styrke science-kapitalen hos eleverne.

    ”Eleverne skal vide, at de kan gøre en forskel”

    Sorø Privatskole har som del af projektet valgt at oprette et valgfag for 6. og 7. årgang. Fra starten har skolen valgt, at eleverne skal arbejde praktisk med emnet. Primus motor for deltagelsen i projektsamarbejdet, Andreas Jensen, der er sciencelærer på Sorø Privatskole, fortæller, at de i valgfaget arbejder med en undersøgende tilgang:

    »Vi forklarer og viser det forsøg eller eksperiment, som eleverne skal udføre, og bagefter beder vi eleverne om selv at ændre på en faktor ud fra deres egen hypotese. Vi vil give eleverne hands-on-erfaring med en af de grønne omstillinger, som vi alle aktivt kan deltage i, nemlig vores forbrugsvaner i forhold til madvarer«.

    Åben skole

    Skolen har indtil videre primært haft fokus på bæredygtigheden i fødevareproduktionen. Skolen har valgt at brede undervisningen ud til også at foregå via forskellige samarbejder.

    »Som et led i vores undervisning har vi besøgt Farendløse æbleplantage, hvor eleverne bl.a. blev inddraget i deres tilgang til bæredygtighed og fremstilling af æblecider. Til sidst lavede eleverne deres egen æblemost af æblerne fra elevernes haver«, forklarer Andreas Jensen.

    Derudover har skolen valgt at hjælpe studerende fra både Aarhus universitet og Roskilde Universitet, som arbejder på to forskellige projekter, der er tilknyttet SESAM.

    »Ved at takke ja til det samarbejde får vi mulighed i at blive klogere på os selv, vores undervisning og udbyttet af undervisningen«, afslutter Andres Jensen.

    7 samfundsløfter

    En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Sorø Privateskole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

    OM SESAM

    SESAM (Sense, Science & the Magic of Food) projektet gennemføres som en del af den Urban Food & Farming strategi som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har udviklet. SESAM er et samarbejde mellem Langhøj Skole, Herstedlund Skole, Ganløse Skole, Sorø Privatskole, Data Science House og læringshuset KlimaZirkus.

     

    SESAM skulle være mundet ud i et åbent science-event i efteråret, der blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet skulle bestå af bl.a. en masse læringsstationer, konkurrencer, science shows m.fl. Den ene dag skulle skolerne, der deltager i samarbejdet, holde et science-arrangement for alle skolernes elever samt naboskoler. Om lørdagen skulle skolerne være åbne for familie og lokalsamfund.

  • C. la Cours Skole: Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

    C. la Cours Skole: Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

    Det er vigtigt, at skolerne i Danmark udvikler sig i takt med samfundet og giver eleverne kompetencer til at klare sig nu og i fremtiden. Samtidig skal skolerne formå at motivere eleverne til uddannelse og arbejde. Heri har skolen en del af ansvaret for at vise de unge, at der findes flere forskellige veje, så elevernes valg bliver truffet på et oplyst grundlag.

    På den frie og private grundskole, C. la Cours Skole i Randers, har de både fokus på bestemte kompetencer og færdigheder og på elevernes fremtidige valg af uddannelse i deres 10. klassestilbud.

    C. la Cours Skole har oprettet en 10. klasse, der har fokus på de mest efterspurgte færdigheder inden for design, smart-teknologi og robotter. Derudover lægges der vægt på, at eleverne tilegner sig kompetencer, så de kan begå sig i det 21. århundrede.

    Skolens leder Jens Anker Hansen forklarer:

    »Inden for tilbuddet har vi fokus på it, teknologi og design, men målet er også, at eleverne får kompetencer inden for entreprenørskab, kreativitet og innovation. De skal løse relevante problemer, tænke innovativt, samarbejde på tværs og kommunikere nye idéer. Det er essentielt, at det er virkelighedsnært«.

    Fokus på de virkelighedsnære

    Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen. C. la Cours Skole inddrager løbende virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Derfor består en stor del af 10. klassesforløbet på skolen også af praksisnære opgaver og eksterne samarbejder.

    »10. klasses-elevernes kompetencer bliver afprøvet, når de arbejder på projekter fra den virkelige verden i samarbejde med moderne højteknologiske virksomheder«, fortæller Jens Anker Hansen.

    10. klassesforløbet skal ende ud i et projekt, hvor eleverne er entreprenørerne og skal skabe et produkt, som gør en forskel for andre mennesker. For skolen er det vigtigt, at eleverne oplever, hvordan deres færdigheder og kompetencer kan oversættes på en arbejdsplads.

    Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    C. la Cours Skole prioriterer også de mange samarbejder for at åbne elevernes øjne op for, hvad teknologi og design kan, og hvordan det også kan være en uddannelsesvej med forskellige jobmuligheder. Derfor har skolen har valgt, at den obligatoriske fagrække i 10. klasse – bestående af dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk – skal suppleres med design og teknologi.

    »Vi har med vores 10. klasse flere gange set, at eleverne efter virksomhedssamarbejderne bliver bestyrket i, hvad de vil efter grundskolen. Vi vil gerne væk fra automatvalget af STX. Vi ser særligt, at eleverne bliver sporet ind på og motiveres nogle af de andre gymnasiale uddannelser som HTX og EUX«.

    En del af skolens samfundsansvar

    Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter, der under­støtter mindre traditionelle færdigheder og kompetencer og samtidig kvalificerer uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse og job. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør, og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der – ligesom C. la Cours Skole – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

  • Kolding Realskole er på “spred glæde-mission”

    Kolding Realskole er på “spred glæde-mission”

    Skoler kan være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Skoler kan samtidig arbejde med andre aktiviteter til gavn for omverdenen. På Kolding Realskole er de i gang med at sende over 2500 julekort. Udover at sprede glæde blandt modtagerne, samler skolen ind til Julemærkehjemmene.

    Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:

    »Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.

    Hele skolen støtter op

    Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.

    Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.

       Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:

    »At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.

    Vi gør en positiv forskel for omverdenen

    Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.

    LÆS FLERE HISTORIER FRA MEDLEMSSKOLERNE

  • Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Herluf_Hverdag

    Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.

    At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.

    Fokus på social dannelse

    Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.

    »Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.

    Udvidet fripladsordning

    Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.  

       Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.

    Engagement er kriteriet

    For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.

    7 samfundsløfter

    En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

    Faktaboks:

    For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven.

  • Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Mariagerfjord

    Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet.

    Mariagerfjord Idrætsskole er beliggende i Sønder Onsild ved Hobro. Skolen ønsker at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skolen tilbyder sin faciliteter til lokalområdet og klæder eleverne på til at tage aktiv del i fællesskaber og foreningsliv.

    Uddannes til at skabe fællesskaber

    Ligesom skolen finder det vigtigt, at den selv bidrager til fællesskabet, mener skolen også, at eleverne skal lære at kunne bidrage til foreningsliv og fællesskab. Skolen har derfor bl.a. gjort det til en obligatorisk del af undervisningen at modtage en ungleder-uddannelse. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem skolen og DGI. Undervisningen er en kombination af teori og praksis og sætter fokus på fællesskaber, events og trænerrollen.

    »Det handler for os om at give eleverne kompetencerne til at kunne stille sig i front, kunne organisere sig og skabe fællesskaber. Det er færdigheder, som er brugbare i hverdagen, fritiden og fremtiden. Vi håber at motivere eleverne til at tage ansvar og bidrage til foreningsliv«, forklarer skolens leder Peter Otto Yde Thomsen.

    Indgår samarbejde om ny hal

    Skolen har en stor idrætshal, som den lokale idrætsforening benytter. Skolen ønsker at forny hallen, og har i den forbindelse inviteret flere lokale foreninger og øvrige brugere med ind i en styregruppe.

    »Når vi går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt, at vi får inviteret brugerne med ind i drøftelserne af, hvordan hallen skal udvikles og tage sig ud. Det er vigtigt, at det vi gør, også bliver til gavn for dem omkring os«.

    Projektets styregruppe består af byens menighedsråd, idrætsforening, borgerforening og skolens nabo, Onsild Idrætsefterskole:

    »Vi glæder os over projektet og især til at få et endnu tættere samarbejde med de lokale foreninger«, siger Peter Otto Yde Thomsen.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    Billede til Skt. Knuds

    Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har oprettet faget ”sprog i spil”, der skal understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen, og udvide og udvikle elevernes ordforråd og begrebsverden.

    At være fri og privat skole betyder, at man må tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper. Enhver fri og privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker inden for rammerne af lovgivningen. På Skt. Knuds Skole har de udnyttet de friere rammer til at lave faget ”sprog i spil” for 1. og 2. klasserne på skolen.

    Sproglig og kulturel mangfoldighed er en styrke

    Skt. Knuds Skole oprettede faget ”sprog i spil” for at understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen. Her påpeger skolen, at den kulturelle mangfoldighed skal forstås sådan, at der er elever med forskellige etniciteter og fra forskellige kulturer, men også elever fra mange forskellige socioøkonomiske samfundslag. Det kan udfordre eleverne, når de derhjemme skal sætte ord på oplevelser fra skolen og vice versa. En af initiativtagerne bag faget er lærer Anette Boye Rasmussen, der fortæller:

    »Skolen er et rum fyldt af fagtekster og mangeartet sprogbrug. Vi skal formå at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog og sprogbrug. Det er målet at udvide og udvikle elevernes ordforråd samt sproglige begrebsverden. Vi ser på sprogets rolle i kommunikation – fra sprog tæt på handling til sprog brugt som refleksion«.

    Faget giver andre rammer

    Faget blev udviklet på baggrund af et ønske om at give rammer til at gå ind i sproget på en anderledes måde end i danskfaget. I daginstitutionen og i de yngste klasser er der ofte stort fokus på at lære børnene at læse og skrive. I ”sprog i spil” ønsker skolen at sætte fokus på sprog i handling og på det talte sprog.

    »Salmer med gamle ord, talemåder, sproglige billeder, dialogisk læsning, genfortælling af historier fra f.eks. frikvarterne er alt sammen noget, der bliver lagt vægt på i faget. Ved at se på og reflektere over forskellige ”sprogbrugssituationer”, kan man stilladsere udviklingen af elevernes mundtlige sprog«, forklarer Anette Boye Rasmussen. Hun understreger, at skolen arbejder med sprogbrug i alle fag, og indholdet i og berettigelsen af ”sprog i spil”-faget derfor løbende overvejes.

    Fagligt og socialt sigte

    Med ”sprog i spil” vil skolen sætte rammerne for, at eleverne opnår erfaring med at bruge sproget på andre og nye måder. Faget skal bl.a. være med til at skabe fælles referencer. Skolen ønsker at udvikle alle elevers sproglige kompetencer til gavn for elevernes udbytte af den generelle undervisning. Men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

    »Hvis vi skal give eleverne de bedste betingelser for at udvikle et bredt og dybt ordforråd, så er det vigtigt, at der arbejdes med sprog i alle fag og i mange forskellige sammenhænge«, uddyber Anette Boye Rasmussen.  

    Vil møde eleven, hvor eleven er

    Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger for at lære. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må derfor tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. Faget ”sprog i spil” på Skt. Knuds Skole skal ses i lyset heraf.

  • Karrebæksminde Privatskole: Vi vil kunne støtte, når vi opdager en udfordring

    Karrebæksminde Privatskole: Vi vil kunne støtte, når vi opdager en udfordring

    Lærer 2

    Der ses en stigning i antallet af børn og unge med angst. Det ønsker Karrebæksminde Privatskole at være rustet til at klare. Skolen har derfor fået uddannet en vejleder i angsthåndtering.

    I det omfang, at det er ansvarligt, skal skolen formå at rumme elever, der oplever udfordringer. Det være sig fagligt, socialt, fysisk eller psykisk. Skolen skal møde eleverne med indsatser af høj kvalitet og bør have undervisere og vejledere, der er uddannede til at tage hånd om elever med forskellige behov.

       Karrebæksminde Privatskole er en fri og privat grundskole i Næstved Kommune på Sjælland. Skolen har valgt at uddanne en vejleder inden for angsthåndtering. Skolen er også i gang med at implementere tiltag på baggrund af inspiration fra det anerkendte angsthåndteringskoncept: Cool Kids. Det er skolens ønske at kunne tilbyde flere elever den rette støtte.

    Angsthåndtering i hverdagen

    Karrebæksminde Privatskole vil tilbyde elever, der oplever angstlignende tilstande, et forløb, som består af gruppesessioner. Når forløbet er slut, vil eleverne stadig mødes som samtalegruppe, hvor der fortsat vil være lejlighed til at italesætte og drøfte udfordringer med ligesindede og få støtte.

       Som en del af skolens arbejde med forebyggelse af angst hos eleverne, kommer skolen også til at lave forløb, hvor alle elever får indsigt i angst samt redskaber til at håndtere angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen. En del af forebyggelsen handler også om at klæde forældrene på til at støtte børnene i hverdagen.

    Skolen som forebyggende instans

    Et ønske om at støtte elever så snart en udfordring, bliver opdaget, ligger bl.a. bag tiltaget. Konstitueret skoleleder, Ulla Søndergaard Madsen, fortæller:

    »Eleverne skal have støtte og hjælp lige så snart, vi opdager en udfordring. Det er vigtigt med en hurtig og kvalificeret indsats, så eleverne kan komme videre og få en god skolegang og hverdag i det hele taget«.

    Skolen har fået mere fokus på, at adfærd hos nogle elever kan skyldes angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen:

    »Vi gør i forvejen meget for at skabe et rummeligt og trygt miljø for de elever, der ønsker at gå her. Men før var vi ikke opmærksomme på, at nogle elevers adfærd skyldtes angst og bekymringer. Det kan gøre en kæmpe forskel i elevernes hverdag, når vi ved, at vi skal gribe vores dialog med disse elever anderledes an«.

    Karrebæksminde Privatskole er et eksempel på, hvordan frie og private skoler er deres samfundsansvar bevidst. Skolen kan med deres indsatser og uddannelse af en vejleder i angsthåndtering overflødiggøre senere og langt mere indgribende foranstaltninger. Samtidig tilgodeser skolen elevernes behov ved forskellige tiltag.

    Fakta om Cool Kids-programmet:

    Cool Kids-programmet er et manualbaseret angsthåndterings-program, der er udviklet i Australien. Det bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper og består af to dele: Cool Kids, som er udviklet til børn i alderen 6-12 år, og CHILLED som er udviklet til unge i alderen 13-17 år.

     Kilde: cool-kids.dk
    Presserum
    Læs flere historier fra foreningens medlemsskoler i Danmarks Private Skolers presserum 
  • Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Da de på Stenhus Kostskole ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

    Stenhus Kostskole er en fri og privat skole i Holbæk. Som fri og privat skole har man retten til at være anderledes, hvis man samtidig lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger. At være fri og privat skole betyder også, at man rettidigt må vurdere sit undervisningstilbud i forhold til den dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden.

       På Stenhus Kostskole udnyttede de for 15 år siden de friere rammer til at sætte faget kinesisk på skoleskemaet.  

     

    100 år gammel og frontløber

    Stenhus Kostskole var ved at runde sit 100-års jubilæum, da skoleleder Knud E. S. Korsbjerg foreslog bestyrelsen, at der skulle udbydes kinesisk på skolen. Overvejelser om, hvordan verden ville udvikle sig og hvilke kompetencer, der med stor sandsynlighed ville være behov for i fremtiden, fik ham til at foreslå, at skolen skulle have et kinesisk sprog- og kulturfag:

    »Jeg overvejede, hvor man kunne se begyndende udvikling ude i den store verden. Dengang var Kina ikke en stor spiller på markedet endnu. Faktisk var der mange, som syntes, at det var skørt at lave et kinesisk fag. Det har siden ændret sig, og flere gange har der været tale om i Danmark, at flere skulle kunne forstå sproget og kulturen«, fortæller Knud Korsbjerg.

     

    Obligatorisk undervisning og valgfag

    På skolen modtager alle i 5. og 6. klasse obligatorisk undervisning i kinesisk sprog og kultur to timer om ugen. På den måde får eleverne et grundlæggende kendskab. Fra 7. klasse kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Der er en afsluttende intern prøve på skolen. Opgaverne fra den afsluttende prøve sendes til Kina for at blive rettet.

    I 9. klasse tager valgholdet på studietur til Kina. En del af opholdet består af at bo hos en lokal familie, så eleverne både får øvet deres sprog, men også får oplevet kulturen på nærmeste hold. Samtidig har skolen en udvekslingsaftale med Kina. Det betyder, at der hvert år er omkring 100 kinesiske elever, der besøger den danske skole og bor hos en dansk familie. »Det har været med til at internationaliserer vores skole«, understreger skolelederen.

     

    Fokus på og fra omverdenen

    Stenhus Kostskole arbejder tæt sammen med Stenhus Gymnasium for at have et fast undervisningstilbud med kinesisk sprog og kultur fra 5. klasse til 3. G. Initiativet skal, ifølge skolelederen, ses som et forsøg på at skabe indsigt, samarbejde og muligheder i den globaliserede verden.

       Som følge af, at Stenhus Kostskole er gået forrest i at sætte kinesisk på skoleskemaet, har skolen ofte besøg – både af kinesiske delegationer og øvrige uddannelsesinteresserede:

    »Vi får tit besøg. Både af folk fra Kina, men også af folk, som vil have mere viden om, hvordan det er at udbyde kinesisk som sprog- og kulturfag. Og vi fortæller gerne! Meningen er jo netop, at vi som fri og privat skole kan være til inspiration for andre og dele ud af vores viden og erfaringer!«.

    De frie og private skoler kan bidrage til samfundets og fællesskabets målsætninger ved at udnytte den frihed og det spillerum, de har til at lave skole. Det er samtidig en væsentlig opgave at videreformidle og dele de erfaringer, som kan være til gavn for andre i skole- og uddannelsesverdenen.