I et debatindlæg i Skolemonitor, 25. juni 2026, rejser foreningen to centrale spørgsmål: Er friheden fortsat den grundlæggende begrundelse for de frie grundskolers eksistens og statstilskud? Og hvordan sikrer vi, at debatten om samfundsansvar, finansiering og nye forventninger til skolerne bygger på fakta og et oplyst grundlag?
Her er debatindlægget, som indsendt til Skolemonitor:
Er friheden stadig begrundelsen for de frie grundskoler?
Det nye regeringsgrundlag indeholder flere formuleringer, som bør få alle med interesse for skoleområdet til at spidse ører.
Regeringen ønsker, at fri- og privatskolerne – altså frie grundskoler – tager socialt ansvar. Det er svært at være uenig i. Skolerne har altid været båret af en idé om frihed under ansvar.
Hver dag arbejder skolerne for stærke fællesskaber, trivsel, dannelse og et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Mange skoler udvikler nye undervisningsformer, går forrest med innovative læringsmiljøer og bidrager med erfaringer og løsninger, som inspirerer bredt på skoleområdet. Samtidig uddanner de børn og unge til et samfund og et arbejdsliv i forandring og tager aktiv del i udviklingen af fremtidens skole. De bidrager ikke kun til deres egne elever, men til det samfund, de er en del af.
Derfor er spørgsmålet ikke, om de frie grundskoler skal tage samfundsansvar. Spørgsmålet er snarere, hvordan samfundsansvar forstås, og hvordan det hænger sammen med den frihed, som historisk har været grundlaget for skolernes virke.
Men regeringsgrundlaget rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig begrundelsen for de frie grundskolers eksistens og for det statstilskud, de modtager?
Historisk har svaret været enkelt. Frie grundskoler eksisterer, fordi forældre i et frit samfund skal have mulighed for at vælge en skole, der bygger på bestemte værdier, pædagogiske idéer eller dannelsestraditioner. Friheden kommer først. Tilskuddet er samfundets anerkendelse af denne frihed.
I regeringsgrundlaget antydes en anden forståelse. Her kobles investeringer og tilskud tættere sammen med forventninger om bestemte sociale opgaver og funktioner, sågar til den enkelte skoles lokalitet. Dermed flyttes fokus gradvist fra forældrenes frihed til skolernes nytteværdi. Hvis tilskuddet i stigende grad knyttes til bestemte samfundsopgaver eller politiske prioriteringer, opstår spørgsmålet, om de frie grundskolers frihed samtidig bliver mere betinget.
Det er en diskussion, vi bør tage åbent og ærligt.
Hvis de frie grundskolers legitimitet i stigende grad skal begrundes i bestemte opgaver, de løser for samfundet, er det vigtigt, at diskussionen bygger på et solidt og oplyst grundlag.
Vi deltager gerne i dialogen om både samfundsansvar, elever med særlige udfordringer og skolernes bidrag til fællesskabet. Men det skal være med udgangspunkt i fakta: Hvordan er de frie grundskoler finansieret i dag? Hvad anvendes tilskuddene til? Hvordan omfordeles det allerede blandt skolerne? Hvilke opgaver løfter skolerne allerede? Og hvilke konsekvenser vil forskellige modeller have for elever, familier og skoler samt for den mangfoldighed af skoletilbud, som gennem generationer har været en styrke i det danske uddannelsessystem?
Det er spørgsmål, som fortjener grundige svar frem for hurtige antagelser.
Derfor ser jeg frem til en åben og faktabaseret dialog om skolernes rolle og rammevilkår. De frie grundskoler skal tage samfundsansvar – det gør de allerede. Det afgørende er, hvordan vi definerer ansvar uden samtidig at udhule den frihed, som er grundlaget for deres virke. Hvis friheden gradvist gøres betinget af skiftende politiske prioriteringer, risikerer vi at svække netop den mangfoldighed og det engagement, som de frie grundskoler bidrager med til samfundet.
Skolemonitor sætter i en ny artikel fokus på regeringens ambition om, at fri- og privatskoler skal tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov, hvis de skal have del i de øgede investeringer på grundskoleområdet.
Både Friskolerne og Danmarks Private Skoler har udtalt sig.
I artiklen understreger formand for Danmarks Private Skoler, Bo Mehl Jørgensen, at mange frie grundskoler allerede i dag løfter et betydeligt socialt ansvar:
”Mange frie grundskoler løfter allerede i dag et betydeligt socialt ansvar, men de gør det på forskellige måder, under forskellige lokale vilkår og under andre rammer og regler end folkeskolen. Derfor er det vigtigt først at få afklaret, hvad regeringen konkret mener med socialt ansvar, og hvordan det skal forstås”, siger Bo Mehl Jørgensen.
Han peger samtidig på, at eventuelle nye initiativer bør bygge på fakta og tage højde for den store mangfoldighed blandt de frie grundskoler.
Tilskudssystemet omfordeler allerede
I forhold til regeringens ønske om at undersøge en stærkere geografisk differentiering mellem skoler fremhæver Bo Mehl Jørgensen, at der allerede i dag sker en betydelig omfordeling inden for tilskudssystemet.
Små skoler – herunder mange landskoler – modtager således et højere tilskud pr. elev end mange større skoler. Derfor efterlyser Danmarks Private Skoler en nærmere afklaring af, hvilke udfordringer regeringen ønsker at løse, og hvilke konsekvenser eventuelle ændringer kan få for forskellige typer af frie grundskoler.
Principiel debat om de frie skolers rolle
Ifølge Bo Mehl Jørgensen rejser regeringens overvejelser også et mere principielt spørgsmål om de frie skolers rolle i uddannelsessystemet.
Frie grundskoler er etableret på baggrund af forældrenes frie skolevalg og har ikke en offentlig forsyningspligt. Derfor er det relevant at drøfte, hvor langt man ønsker at bevæge sig i retning af at betragte de frie grundskoler som en del af den offentlige uddannelsesforsyning.
Danmarks Private Skoler opfordrer derfor til, at sektoren inddrages tidligt i det videre arbejde, så eventuelle ændringer kan bygge på et solidt fagligt grundlag og ske med respekt for skolernes frihed, mangfoldighed og forældrenes ret til frit skolevalg.
Årets grundlovstale på Egebakkeskolen holdes af eleverne selv – det sørger skolens elevråd for. Foto: Egebakkeskolen.
På Egebakkeskolen og Vanløse Privatskole er grundlovsdag ikke bare en festdag. Gennem elevtaler, undervisning i grundloven og et aktivt fokus på samfundsansvar bliver demokratiet trukket helt ned i hverdagen og gjort håndgribeligt og nærværende for eleverne.
Grundlovsdag er for de fleste skoler en fridag.
Men på Egebakkeskolen bliver grundlovsdag brugt aktivt til at gøre demokratiet nærværende for eleverne gennem temaundervisning om frihed, medborgerskab og rettigheder.
I klasserne arbejder eleverne med årlige temaer, hvor de diskuterer konkrete scenarier.
Undervisningen trækker demokratiet helt ned i hverdagen, uanset om det handler om konfliktløsning ved skolens garderober eller den gode tone på sociale medier.
Dagen rundes af ved at samle omkring 500 elever, forældre og naboer til et stort arrangement på græsplænen, hvor det altoverskyggende formål er at fejre demokratiet og fejre skolen – blandt andet ved hjælp af skolens eget band Egebakkebandet.
Sidste år stod skolens band også klar til at stå for grundlovssang. Foto: Egebakkeskolen.
Skoleleder Jens Peter Flyvholm Vrist forklarer prioriteringen: “Vi mener helt grundlæggende, at det er afgørende for at forstå det samfund, børnene vokser op i. De skal også forstå, hvad der ligger bag”.
Eleverne indtager talerstolen
Selve fejringen kulminerer i en stor grundlovsfest, hvor skoleledelsen bevidst har trukket sig i baggrunden for at lade eleverne tage ordet og ejerskabet.
Det betyder i praksis, at det er elevrådet frem for skolelederen, der holder skolens tale.
Der inviteres også udefrakommende gæstetalere som politikere og borgmestre, men opgaven til dem er krystalklar, understreger Jens Peter Flyvholm Vrist:
“Det er en gæstetaler, der skal tale til børn. Forældrene er gæster og er velkomne til at lytte med, men det er en tale henvendt til børnene”.
I år bliver talen udefra holdt af Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.
Demokrati i praksis
Også på Vanløse Privatskole danner grundlovsdag rammen om at gøre demokratiet levende og nærværende for eleverne.
Torsdag den 4. juni, dagen forud for selve grundlovsdag, inviterer skolens elevråd alle klasser til en stor grundlovsfest i skolegården.
Fejringen handler ikke blot om at markere en historisk begivenhed, men er ifølge skolen en vigtig anledning til at arbejde med demokrati, hvor eleverne får mulighed for at diskutere ytringsfrihed, invitere til dialog og skabe debat om aktuelle dilemmaer.
”Demokratisk dannelse er ikke kun elevrådsvalg og klassens time. Det handler om at udvikle elever, der kan tænke kritisk, tage ansvar for fællesskabet og være i uenighed uden at skabe fjendebilleder,” forklarer skoleleder Lisbeth Kjærgaard.
Hun understreger, at privatskolens frihed til at vælge profil og pædagogik samtidig medfører en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i det demokratiske samfund, da frihed ifølge hende aldrig må blive til lukkethed.
For Vanløse Privatskole bliver grundlovsfejringen nemlig først for alvor til dannelse, når den skaber refleksion og lærer eleverne at indgå i dialog med forskellige holdninger.
“Som privatskole har vi frihed til profil og pædagogik, men vi har samtidig en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund. Frihed må aldrig blive til lukkethed,” understreger skolelederen.
De 7 Samfundsløfter – Skolens fokus på rettigheder og konventioner
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke elevernes forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og medborgerskab. En markering af grundlovsdag kan være en konkret måde at arbejde med samfundsløftet på ved at sætte fokus på grundloven, demokratiske værdier, ytringsfrihed og elevernes medindflydelse. Gennem fælles aktiviteter og dialog kan skolen understøtte forståelsen af både rettigheder, ansvar og fællesskab i et demokratisk samfund.
Magnus Heunicke overtager et område præget af store reformer og omfattende implementering. Samtidig peger det nye regeringsgrundlag på flere temaer, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier.
Magnus Heunicke er ny undervisningsminister. Han kommer til ministeriet som en erfaren socialdemokratisk minister, men uden en længere skole- og uddannelsespolitisk baggrund. Til gengæld overtager han et område præget af omfattende reformer og store implementeringsopgaver.
Heunicke er kendt som en pragmatisk og loyal socialdemokrat. Han kommer fra en politisk tradition, hvor folkeskolen indtager en særlig position som samfundets fælles skole. Nu står han i spidsen for et område, hvor de kommende års politiske diskussioner også vil handle om de frie og private skolers rolle, frihed og rammevilkår.
Finansiering, socialt ansvar og de frie skolers rolle
På grundskoleområdet er det positivt, at regeringen anerkender de udfordringer, som mange skoler står overfor i forhold til bl.a. faglighed, trivsel, skolefravær og elever med særlige behov. Regeringen vil investere betydelige midler i folkeskolen og lægger op til en ny finansieringsmodel.
Normalt vil øgede investeringer i folkeskolen også komme frie grundskoler til gode, fordi statstilskuddet til de frie grundskoler er koblet til folkeskolens udgifter. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen skriver, at fri- og privatskoler (frie grundskoler) skal tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov som forudsætning for at få del i den økonomi, der følger af investeringerne i folkeskolen. Formuleringen kan læses som et signal om, at regeringen ønsker at diskutere tilskuddet, herunder om dele af det i højere grad skal kobles til bestemte krav eller opgaver.
Regeringen varsler også, at den vil undersøge mulighederne for i højere grad at differentiere mellem frie grundskoler i byområder og frie grundskoler i landområder med langt til nærmeste folkeskole. Regeringsgrundlaget åbner dermed for en diskussion af, om frie grundskoler fremover skal behandles forskelligt i tilskudssystemet.
Fra frit skolevalg til samfundsopgave?
Hvis regeringen vælger at knytte tilskud til frie grundskoler tættere til sociale opgaver eller særlige funktioner i lokalsamfundet, rækker perspektivet ud over spørgsmål om finansiering og tilskud. Frie grundskoler er historisk etableret med udgangspunkt i forældres ret til at oprette skoler på et selvstændigt værdimæssigt, pædagogisk og dannelsesmæssigt grundlag. Denne frihed er forankret i grundlovens § 76 og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler). Formuleringerne i regeringsgrundlaget kan derfor også rejse mere principielle spørgsmål om de frie skolers rolle. Traditionelt har statstilskuddet været begrundet i forældrenes frie skolevalg og skolernes ret til at være et alternativ til folkeskolen. Hvis tilskud i højere grad kobles til bestemte sociale opgaver eller en særlig lokal funktion, kan det ses som et skridt i retning af at betragte de frie skoler som en del af den samlede offentlige uddannelsesforsyning. Om regeringen ønsker en sådan udvikling, fremgår ikke af regeringsgrundlaget, men formuleringerne peger på en grundlæggende ny forståelse af de frie grundskoler.
Fri-folkeskoler i landdistrikter
Regeringen ønsker at styrke de små folkeskoler i landdistrikterne og lægger op til, at de skal have samme frihedsgrader som frie grundskoler kombineret med en bedre økonomisk understøttelse. Formålet er blandt andet at modvirke skolelukninger og understøtte lokale skoletilbud i områder, hvor skolen ofte spiller en central rolle i lokalsamfundet.
Regeringsgrundlaget beskriver ikke nærmere, hvilke frihedsgrader regeringen ønsker at overføre til disse folkeskoler. Formuleringen afspejler evt. en fortsættelse af den udvikling, der i de senere år har givet folkeskolerne større lokal frihed og færre centrale bindinger. Samtidig kan formuleringen ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke de små folkeskolers overlevelsesmuligheder. Historisk har nogle frie grundskoler fungeret som et alternativ, når lokale folkeskoler er blevet lukket eller centraliseret. Initiativet kan ses som et forsøg på at gøre de lokale folkeskoler mere robuste og attraktive, så de i højere grad kan fastholde deres position som lokalsamfundets skole. Dermed handler initiativet ikke kun om frihed til folkeskolerne, men også om at mindske behovet for, at forældre søger mod eller etablerer frie grundskoler som alternativ til den lokale folkeskole i landdistrikterne.
Få nye signaler på ungdomsuddannelsesområdet
Ungdomsuddannelsesområdet fylder overraskende lidt i regeringsgrundlaget sammenlignet med grundskoleområdet. Regeringen understreger, at fokus er på implementering af de reformer, der allerede er vedtaget. Der er ingen signaler om genåbning af EPX-aftalen eller ændringer af beslutningerne om lukning af 10. klasse, der er en følge deraf. Det kan ses som et udtryk for, at regeringen betragter de store strukturændringer på ungdomsuddannelsesområdet som politisk afgjorte. Den væsentligste opgave for både gymnasier og grundskoler bliver derfor at navigere i forhold til de ændringer, der allerede er besluttet.
Folkeskolens reformspor fortsætter
Regeringsgrundlaget fremhæver bestemte prioriteringer, så som to-voksenordninger, mindre klasser, accelererede læringsforløb, styrket teknologiforståelse og indsats mod mistrivsel og skolefravær.
Det må forstås, at regeringen bygger videre på det kvalitetsprogram og de reformspor, der allerede er vedtaget for folkeskolen. Det gælder implicit arbejdet med Fagfornyelsen, de nye regler for inklusion, specialundervisning og fraværsundervisning, arbejdet med at forenkle prøver og eksamener m.v. – alt sammen temaer, der også har betydning for de frie grundskoler.
For de frie grundskoler bliver det afgørende, at den nye regering og undervisningsminister vælger at videreføre det arbejde, der allerede er sat i gang for at sikre, at reformerne og de politiske aftaler også tager højde for de frie grundskolers vilkår. Det gælder blandt andet de ministerielle arbejdsgrupper om Fagfornyelsen og de frie grundskoler samt arbejdsgruppen om specialundervisning, inklusion og fraværsregulering på frie grundskoler. Det er vigtigt, at de frie grundskoler inddrages i arbejdet med både udvikling og implementering, så nye regler og initiativer understøtter sammenhængende og fagligt funderede løsninger og samtidig respekterer de frie grundskolers særlige lovgrundlag og frihedsgrader.
Social kontrol, religiøs dominans og værdifrihed
Regeringen lægger op til initiativer mod social kontrol og religiøs dominans på alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Det sker uden konkrete forslag, men formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den ligger i forlængelse af flere års politisk fokus på frihed- og folkestyrekravet, elevrettigheder og tilsyn med frie grundskoler og private gymnasier. Regeringsgrundlaget nævner ikke specifikt de frie skoler i denne sammenhæng, men fastslår, at alle elever skal kunne færdes i trygge læringsmiljøer uden socialt eller religiøst pres.
Formuleringerne kan tale ind i en mere principiel diskussion om balancen mellem statens regulering og skolernes værdifrihed. Frie grundskoler og private gymnasier har efter loven ret til at bygge deres virksomhed på et selvstændigt værdigrundlag, herunder et religiøst eller livsanskuelsesmæssigt grundlag. Regeringsgrundlaget siger ikke, om regeringen ønsker ændringer af sektorlovgivningen. Formuleringerne kan dog få betydning for den fortsatte udvikling af og tilsynet med frihed- og folkestyrekravet.
Hvad nu?
Regeringsgrundlaget rejser en række spørgsmål, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier. Derfor vil foreningen som altid følge den politiske proces tæt.
Foreningen vil fortsat arbejde for fair og stabile rammevilkår for de frie og private skoler samt værne om skolernes pædagogiske, værdimæssige og organisatoriske frihed.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at regeringsgrundlaget på mange områder er formuleret som politiske hensigtserklæringer og overordnede pejlemærker. Flere af de temaer, der er beskrevet ovenfor, er endnu ikke omsat til konkrete forslag, og det er derfor for tidligt at konkludere, hvilke konsekvenser de vil få for de frie og private grundskoler og gymnasier.
De temaer, der er fremhævet her, er heller ikke de eneste dele af regeringsgrundlaget, som kan få betydning for sektoren. Også initiativer på områder som digitalisering, kunstig intelligens og reguleringen af dagtilbudsområdet – f.eks. regler om minimumsnormeringer – kan få direkte eller indirekte betydning for de frie og private skolers vilkår. Foreningen vil løbende vurdere betydningen for sektoren, efterhånden som regeringen fremlægger konkrete udspil og lovforslag.
Eleverne får bekendtskab med alt fra lokale virksomheder til selvrefleksionsøvelser med det nye uddannelsesforløb. (Foto: Privat)
Overgangen fra grundskole til gymnasium har fået en ekstra dimension på NGG. Med et nyt Mini-MBA-forløb ønsker skolen at styrke elevernes personlige udvikling og ledelsesevner.
Personlig udvikling og ledelseskompetencer forbindes traditionelt oftere med workshops rettet mod erhvervslivet end på undervisningsforløb på de danske skoler. Men på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) skal eleverne dykke ned i netop disse discipliner gennem det nye Mini-MBA-forløb.
For at binde de fem år endnu bedre sammen introduceres nu et sideløbende ‘Mini-MBA’-forløb, der følger eleverne fra 8. klasse og helt frem til 3.g.
Indsatsen er i tråd med løftet om ‘elevernes videre vej i uddannelsessystemet, hvor skolen sætter fokus på at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og skabe meningsfulde forløb, der kan guide eleverne videre.
Kommunikationsansvarlig på skolen, Line Schjoldan Kakkar, fortæller om tankerne bag:
”Mini-MBA’en er en videreudvikling af konceptet, så det ikke kun handler om den faglige interesse for eksempelvis biologi eller samfundsfag men at dannelse, sociale fællesskaber og personlig udvikling også bliver koblet på,” fortæller hun.
Kend dig selv i en AI-tid
Forløbet er delt op i to faser. I 8. og 9. klasse er der et indgående fokus på selvudvikling, personlighed og samarbejde, mens der i gymnasiet bygges ovenpå med et mere konkret fokus på innovation, ledelse og virksomhedscases. Spørger man Rektor Thomas Trane, falder dette fokus på et tørt sted i en moderne virkelighed:
”AI og teknologiske fremskridt fylder så meget, så vi mener, det er relevant med et forløb, der vender fokus indad mod eleverne selv og deres personlige kompetencer. Vi vil gerne have at eleverne lærer at blive eksperter i at forholde sig til; hvem er jeg, hvad er mine styrker, og hvad kan jeg bidrage med?”
Derudover har forløbet også til hensigt at åbne op mod det omkringliggende samfund gennem samarbejdsaftaler med det lokale erhvervsliv.
”Vi skal blive bedre til at vælte den fjerde væg ud mod samfundet,” forklarer Thomas Trane og fortsætter.
”Det er vores opgave som uddannelsesinstitution at skabe muligheder og netværk til vores unge samtidig med, at vi klæder dem på fagligt. Og med de 5-årige gymnasieforløb skaber vi tiden til det, og det åbner nogle døre vi glæder os til at udnytte.”
Det betyder konkret, at gymnasieeleverne skal arbejde med cases fra erhvervslivet og lære om projektstyring. NGG er allerede i dialog med Hørsholm kommune om samarbejder til det lokale erhvervsliv samt SCION DTU.
Drømmen for Thomas Trane er, at eleverne f.eks. skal pitche idéer på engelsk for en topledelse eller bestyrelse og skabe det tidlige samarbejde mellem studerende og virksomhed/organisation, som måske kan føre til et senere mere professionelt forhold til gavn for begge parter.
Nye rammer skaber mulighed for refleksion
Skolen udviklede på egen hånd de brede linjer for Mini-MBA’en og var herefter på jagt efter en samarbejdspartner, der kunne hjælpe projektet videre. True North, der blandet andet specialiserer sig i selvudvikling og ledelse for unge, stod klar og afholdt inden påske de første par workshops med skolens 8. og 9. klasser.
To og to skulle eleverne blandt andet tale om egne styrker og svagheder. Og de grænseoverskridende øvelser løsnede op, og gav eleverne netop det frirum, som var tiltænkt.
”Det var meget fokuseret på at få dem til at reflektere over sig selv og turde at fortælle deres personlige refleksioner til deres klassekammerater,” fortæller vicerektor, der kunne sende glade 9. klasses elever på påskeferie.
True North på besøg hos NGG’s grundskoleelever. (Foto: Privat)
”Vi har udelukkende hørt meget, meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. De gik veltilpas på påskeferie,” fortæller han og peger samtidig også på besøget udefra samt en ændring af de fysiske rammer, var med til at gøre en stor forskel for eleverne.
”Nogle gange kræver det at man ændrer lidt på rammerne. True North kom og tog borde og stole ud af klassen. De havde pludselig et helt tomt lokale, hvor de kunne skabe et andet rum end klasseværelset. Det hjælper bare til at skabe flere refleksioner,” fortæller vicerektor Jeppe Struve Larsen.
For NGG’s grundskoleelever er der skemalagt cirka fire skoledage årligt til kursusdage på Mini-MBA’en. For gymnasieklasserne vil det være indlagt i enkelte fag. Det kunne eksempelvis være en biologitime, hvor LifeScience-eleverne, skal pitche idéer til eksterne partnere, eksempelvis DTU eller virksomhedsbesøg hos en lokal aktør.
Diplom i bagagen
På sigt overvejer skolen også at udbyde et weekend-lynkursus for nye elever, der starter direkte i 1.g, så de kan indhente det tabte fra 8. og 9. klasse og hoppe med på vognen. Og dem der fuldfører, får et diplom med sig i bagagen udover studenterhuen.
Uddannelsen har allerede fået fine kvalitetsstempler udefra. Hørsholms borgmester Morten Slotved, True North-stifter Nicolai Moltke-Leth og Steen Donner, CEO DTU Science Park har foreløbigt sat deres navn på uddannelsens diplom.
Spørger man ind til det ultimative slutprodukt for en Mini-MBA-elev på NGG, er svaret ganske simpelt:
”Udover en solid studentereksamen så står man med et diplom og et netværk i bagagen, der kan åbne spændende muligheder både lokalt og globalt, hvis man ønsker det,” siger Thomas Trane.
De 7 Samfundsløfter – Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har man arbejdet aktivt med at udarbejde et forløb, der indeholder nye måder at tænke skole og uddannelse på, hvor fokus er på sammenhængen i elevernes uddannelsesforløb. I tråd med samfundsløftet om elevens videre vej, er der i forløbet indtænkt en overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag – også med fokus på andet end faget selv, nemlig selvrefleksion og lederskab.
Ved Marieskolens valgdebat var der fint besøg: Af de 10 deltagere var der fire folketingsmedlemmer, herunder to ministre. Foto: Privat
Valgdebatter på skolen og statsministerduel på første række: To medlemsskoler giver eleverne konkrete erfaringer med demokrati op til folketingsvalget.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) stod på Folketingets talerstol d. 26. februar og diskuterede fødevarechecks, sad flere af Marieskolens klasser limede til skærmen.
Ikke fordi eleverne var særligt interesserede i fødevarechecks, men fordi rygterne på dagen havde svirret om en udskrivelse af folketingsvalg.
Da Birgitte Klippert, der er skoleleder på Marieskolen, havde fået nys om valgudskrivelsen, havde hun helt ekstraordinært opfordret lærerne til at tænde for nyhederne ude i klasserne.
”Det sitrede på hele skolen,” fortæller hun, da forløsningen endelig kom, og valget officielt blev udskrevet.
Demokrati og politik har nemlig en helt særlig plads på skolen, fortæller skolelederen. Allerede fra 4. klasse bliver skolens elever undervist i samfundsfag, hvor grundstenene lægges, inden eleverne får den mere traditionelle samfundsfagsundervisning fra 8. klasse.
Den samfundsfaglige interesse gennemsyrer den sønderjyske skole. Og derfor er det også naturligt, at det netop er på Marieskolen, at den lokale demokratiske samtale foregår.
For andet år i træk har skolen inviteret hele lokalområdet til valgdebat. Sidste år var kommunalvalget omdrejningspunktet, mens det d. 15. marts var folketingsvalget, der var afsæt for en dag i demokratiets tegn.
Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen.
Birgitte klippert, skoleleder på Marieskolen
Åbne døre og ministerbesøg
Foruden indsatsen for at styrke elevernes demokratiske forståelse, har skolen en ambition om, at debatten i lokalsamfundet også foregår på deres skole.
Birgitte Klippert mener, at skolen har et ansvar for at åbne dørene og skabe samlingspunkter for alle i byen.
”Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen,” fortæller skolelederen og fortsætter:
”Tønder er for lille en by til, at man kan have vandtætte skotter. Det kan man simpelthen ikke, og derfor skal vi naturligvis også være et sted, der er åbent og hvor den demokratiske samtale foregår.”
Omkring 75 deltagere var på plads, da kandidaterne hver især gav deres bud på, hvordan f.eks. den rette skolepolitik skal se ud.
Til debatarrangementet var tilmed også fint besøg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og ældreminister Henrik Frandsen (M) lagde vejen forbi til skolens valgarrangement, hvor 10 ud af de 12 opstillingsberettigede partier var repræsenteret.
Demokrati og dannelse på skoleskemaet
På den anden side af Lillebælt har elever fra Marie Jørgensens skole også haft den demokratiske debat helt tæt på. For da Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen krydsede klinger til TV2’s statsministerduel ’Topmødet’, sad 8. og 10. klasses elever fra skolen på første parket.
Her fik eleverne et helt unikt indblik i, hvordan den demokratiske samtale forløber. Intensiteten kunne mærkes, og den fysiske tilstedeværelse gjorde oplevelsen levende.
Det fortæller lærer Mathias Spanggaard, der underviser i faget ”Dannelse til demokrati”, som havde taget eleverne med i Pakhuset i Odense d. 8. marts.
”Flere bemærkede, at det at stå fysisk i rummet gav dem en større forståelse for både mediernes rolle, politisk strategi og for det ansvar, politikerne bærer i debatterne,” fortæller han.
Fra 0. til 10. klasse på Marie Jørgensens Skole møder eleverne faget ’Dannelse til demokrati’. For de yngste handler det i høj grad om sociale kompetencer og konfliktløsning i øjenhøjde.
For de ældste elever rykker demokratiet ud i virkeligheden – for eksempel gennem indsamlinger til velgørende formål eller besøg på Odense Rådhus.
”I samfundsfag og også i skolens eget fag ’Dannelse til demokrati’, arbejder vi målrettet med elevernes demokratiske dannelse, deres forståelse af rettigheder og konventioner, og deres rolle som kommende medborgere,” siger Mathias Spanggaard.
”Vi mener grundlæggende, at demokratisk deltagelse ikke kun læres gennem teori – den skal også erfares.”
Oplevelsen i Pakhuset gav ikke blot eleverne viden om de to statsministerkandidaters politik og ståsteder. Den gav dem også et mere sikkert og konkret udgangspunkt for at fortsætte samtalen på den anden side af debatten, fortæller Mathias Spanggaard.
”For mange elever blev politik pludselig konkret og vedkommende – og flere gav også udtryk for, at de nu føler sig mere trygge ved at tale om det og tage stilling.”
De 7 Samfundsløfter – Fokus på rettigheder og konventioner
Folketingsvalget skaber en unik mulighed for at åbne skolen op for lokalsamfundet og for at skabe meningsfulde undervisningsforløb, hvor demokratiet er i højsædet.
Fokusset på skolen som en demokratisk, rettigheds- og konventionsbærende institution, har både Marieskolen og Marie Jørgensens Skole på hver deres måde løftet. Her har årets folketingsvalg været bagtæppet og den gode anledning til at kaste lys på denne vigtige samfundsopgave
Debatten om de frie grundskolers statstilskud er igen blusset op med påstanden om, at koblingsprocenten “reelt” er steget, og at finansieringsmodellen derfor er blevet skæv. Men den konklusion bygger på en forsimplet læsning af en kompleks model.
Når enkelte dele af folkeskolens økonomi trækkes frem og gøres til målestok for hele tilskudssystemet for frie grundskoler, risikerer man at tegne et misvisende billede – både af tilskudsmodellen og af de frie grundskolers rolle.
Debatten handler ikke kun om procenter og beregninger. Den handler om, hvordan vi forstår finansieringen af de frie grundskoler – og om vi er villige til at se på helheden.
Koblingsprocenten afspejler ikke hele folkeskolens økonomi
Når debatten fremhæver specialklasseområdet som forklaring på en ”reel stigning”, overser den en afgørende pointe: Koblingsmodellen er ikke et spejl af hele folkeskolens økonomi – den afspejler kun en udvalgt del.
Store udgiftsposter i folkeskolen indgår slet ikke i beregningsgrundlaget. Det gælder blandt andet anlægsudgifter til bygninger og renoveringer, investeringer i faglokaler og faciliteter, SFO-strukturer, IT-infrastruktur, kommunale ledelseslag og en række tværgående indsatser. Samlet set er der tale om betydelige beløb på landsplan, som ikke medregnes i tilskuddet til de frie grundskoler.
Det betyder, at den type sammenligning, som ligger til grund for 79-procentsargumentet, i sig selv er selektiv. Med samme logik kunne man hævde, at koblingsprocenten ”reelt er lavere”, fordi så store udgiftsposter er udeladt.
Pointen er netop, at modellen ikke er designet til den slags delvise sammenligninger – og derfor bliver konklusionen misvisende.
Samtidig overses det, at tilskuddet ikke fordeles ens. Midlerne differentieres efter elevgrundlag, skolestørrelse og geografiske forhold. Der sker en betydelig omfordeling i systemet – fra omkring 66 procent på større skoler til over 100 procent på de mindste. Det understreger, at modellen i praksis allerede er differentieret.
Af den samlede pulje afsættes desuden hvert år betydelige midler til specialundervisning og inklusion.
Frie grundskoler løfter en stor inklusionsopgave – på en anden måde
Kritikken overser også, hvordan de frie grundskoler arbejder med inklusion. En større andel af eleverne i frie grundskoler med støttebehov modtager specialundervisning i almenundervisningen end i folkeskolen, og antallet af elever er næsten fordoblet de seneste år.
Frie grundskoler kan iht. lovgivningen ikke oprette specialklasser eller fungere som specialskoler, og de har ikke mulighed for at samle elever med samme udfordringer på tværs af skoler. Det betyder, at inklusionsopgaven i højere grad løses i det almindelige undervisningsmiljø. Det er ikke en mindre opgave – det er en anden måde at løfte den på.
Den måde, de frie grundskoler løfter inklusionsopgaven på, stiller imidlertid også krav til rammerne.
Når en større del af indsatsen foregår i almenundervisningen, kræver det reelle muligheder for at handle tidligt og kvalificeret. Det forudsætter adgang til relevante kompetencer i undervisningen, fleksibel organisering, efteruddannelse af medarbejdere og adgang til specialiseret faglig PPR-rådgivning – og en bæredygtig økonomi, der understøtter indsatsen.
Debatten er værdipolitisk
Debatten om koblingsprocenten er i sidste ende ikke kun teknisk – den er værdipolitisk.
Det handler om, hvilken rolle de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem. Vil vi have et skolesystem med reel valgfrihed og mangfoldighed? Eller ønsker vi et system, hvor alternative skoleformer gradvist svækkes gennem en finansieringsdebat baseret på forsimplede præmisser?
Det er det valg, debatten i virkeligheden bør handle om.
En ny analyse peger på, at statstilskuddet til frie grundskoler “reelt” er steget, men konklusionen bygger på en forsimplet sammenligning. Her gennemgår vi, hvordan koblingsprocenten beregnes, hvad der indgår – og hvad debatten overser.
Debatten om de frie grundskolers statstilskud er igen blusset op. Med afsæt i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremføres det, at tilskuddet “reelt” er steget til omkring 79 procent af udgifterne til elever i folkeskolens almenklasser. Heraf drages den konklusion, at finansieringsmodellen er blevet skæv, og at de frie grundskoler stilles relativt bedre end folkeskolen.
Men den konklusion afhænger i høj grad af, hvordan man vælger at opgøre og sammenligne udgifterne. For at forstå debatten er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan koblingsprocenten faktisk er konstrueret, og hvilke forudsætninger den bygger på.
Koblingsprocenten – en kobling til folkeskolens driftsudgifter
Koblingsprocenten angiver, hvor stor en andel af folkeskolens gennemsnitlige driftsudgift pr. elev, der udbetales i statstilskud til de frie grundskoler. Siden 2018 har den været politisk fastsat til 76 procent.
Modellen bygger på en grundlæggende idé om proportionalitet: Tilskuddet til de frie grundskoler skal følge udviklingen i folkeskolens udgifter. Når udgifterne i folkeskolen stiger, stiger tilskuddet tilsvarende – og omvendt.
Beregningen af tilskuddet til frie grundskoler tager udgangspunkt i kommunernes regnskabstal for folkeskolen med tre års forsinkelse. Det betyder, at ændringer i folkeskolens økonomi først slår igennem i tilskuddet til de frie grundskoler efter en periode.
Koblingsprocenten afspejler ikke hele folkeskolens økonomi
Et centralt punkt i debatten er, at koblingsmodellen ikke afspejler hele folkeskolens økonomi, men alene de driftsudgifter, der registreres i kommunernes regnskaber.
Store udgiftsposter indgår ikke i beregningsgrundlaget. Det gælder blandt andet anlægsudgifter til bygninger, renoveringer og kapacitetsudvidelser, investeringer i faglokaler, idrætsfaciliteter og øvrige fysiske rammer, udgifter til SFO-strukturer, IT-infrastruktur og større digitale investeringer samt kommunale ledelseslag og tværgående indsatser. Samlet set udgør disse poster betydelige beløb på landsplan.
Det betyder, at koblingsprocenten på ingen måde er et fuldt billede af folkeskolens samlede ressourceforbrug.
Dertil kommer, at beregningsgrundlaget også afhænger af, hvordan kommunerne konterer deres udgifter. Koblingsprocenten opgøres på baggrund af udgifter registreret på bestemte konti, og forskelle i konteringspraksis kan dermed påvirke resultatet.
Samlet understreger det, at koblingsprocenten hverken er et entydigt mål for eller et dækkende udtryk for folkeskolens faktiske ressourceforbrug.
Hvor kommer tallet 79 procent fra?
AE’s analyse tager udgangspunkt i en sammenligning mellem statstilskuddet til de frie grundskoler og udgifterne til elever i folkeskolens almenklasser – altså uden de udgifter, der ligger i specialklasser og specialtilbud.
Når man isolerer denne del af folkeskolens økonomi, fremstår tilskuddet relativt højere, og man når frem til en andel på omkring 79 procent, men koblingsprocenten er ikke designet til at blive målt på denne måde. Den bygger på folkeskolens samlede driftsudgifter – ikke på en udvalgt delmængde. Når man ændrer sammenligningsgrundlaget, ændrer man også resultatet.
Med samme logik kunne man argumentere for, at koblingsprocenten er lavere, hvis man medregner de udgifter, som i dag ikke indgår i beregningsgrundlaget. Det illustrerer, at konklusionen i høj grad afhænger af metodevalg.
Et differentieret tilskudssystem
I AE’s analyse fremstilles tilskuddet til de frie grundskoler som en samlet andel af folkeskolens udgifter – f.eks. som de 79 procent af udgiften til elever i folkeskolens almenområde. I praksis eksisterer der ikke ét ensartet tilskudsniveau.
Tilskuddet til de frie grundskoler varierer fra skole til skole. Der sker en betydelig omfordeling af midler i systemet, hvor mindre skoler modtager et højere tilskud pr. elev end større skoler, blandt andet for at tage højde for faste omkostninger og sikre mulighed for drift i områder med mindre elevgrundlag.
Analyser viser, at den faktiske tilskudsandel kan variere betydeligt – fra omkring 66 procent på større skoler til over 100 procent på de mindste.
Desuden afsættes hvert år en væsentlig del af den samlede tilskudspulje til specialundervisning og inklusion, som fordeles mellem skolerne efter elevernes behov.
Det betyder, at tilskudssystemet i praksis allerede indeholder både prioritering og omfordeling – og ikke kan reduceres til én samlet procentsats. Det er en væsentlig pointe, som ikke fremgår af den måde, tilskuddet opgøres på i AE’s analyse.
Inklusion i praksis – en anden organisering
En central præmis i AE’s analyse er, at folkeskolens stigende udgifter til specialklasser ikke i samme grad findes i de frie grundskoler – og at det derfor skaber en økonomisk fordel. Den præmis overser, hvordan inklusionsopgaven faktisk løses i praksis. De frie grundskoler løfter en væsentlig del af inklusionsopgaven, men inden for andre strukturelle rammer. Hvor folkeskolen i højere grad organiserer indsatsen i specialklasser og særskilte tilbud, foregår indsatsen i de frie grundskoler i almenundervisningen. Det afspejler sig også i tallene. Andelen af elever med støttebehov, der modtager specialundervisning i almenundervisningen, er markant højere i frie grundskoler end i folkeskolen. Samtidig er antallet af elever med støttebehov i frie grundskoler næsten fordoblet de seneste år.
Frie grundskoler kan ikke – efter reglerne – oprette deciderede specialklasser eller fungere som specialskoler. De har heller ikke mulighed for at samle elever med samme udfordringer på tværs af skoler. Dermed har de ikke adgang til de samme strukturelle løsninger som folkeskolen. Konsekvensen er, at inklusionsopgaven i højere grad løses i det almindelige undervisningsmiljø – gennem holddannelse, differentieret undervisning og pædagogisk støtte. Det er ikke en mindre opgave, men en anderledes måde at organisere den på. Og det er netop denne forskel, som ikke indfanges, når man alene sammenligner økonomi på tværs af forskellige organiseringsformer.
Visitationsregler og misforståelser
I debatten fremføres det ofte, at frie grundskoler udskriver elever med særlige behov. I praksis kan det imidlertid være en forudsætning for, at eleven overhovedet kan få adgang til et relevant specialpædagogisk tilbud. Frie grundskoler kan som nævnt ikke oprette specialklasser eller fungere som specialskoler. Derfor sker visitation til sådanne tilbud gennem det kommunale system, typisk via distriktsskolen.
Det betyder, at en elev ofte må indskrives i distriktsfolkeskolen for at indgå i visitationsprocessen. Barnet skal dermed først skifte skole – for derefter igen at skifte til det tilbud, der fagligt vurderes bedst egnet.
Det er en systembetinget konstruktion, som ikke tager udgangspunkt i barnets tarv. Tværtimod kan det medføre unødige brud i barnets skoleforløb og skabe ekstra utryghed i en i forvejen sårbar situation.
Samtidig er det en pointe, der er relevant i forhold til AE’s analyse. Når der peges på, at elever med større støttebehov i højere grad befinder sig i folkeskolen, er det vigtigt at være opmærksom på, at bevægelser mellem skoleformer i nogle tilfælde er et resultat af forskellige muligheder for at organisere sig og visitationsregler – og ikke nødvendigvis et udtryk for, at frie grundskoler fravælger elever med særlige behov.
Rammer og incitamenter i inklusionsarbejdet
En central præmis i AE’s analyse er, at folkeskolens stigende udgifter til specialklasser ikke i samme grad findes i de frie grundskoler, og at det derfor skaber en økonomisk skævhed. Når indsatsen i de frie grundskoler nødvendigvis må foregå i almenundervisningen, stiller det særlige krav til rammerne. Det kræver adgang til relevante kompetencer i klasserummet, fleksibel organisering af undervisningen, løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og adgang til specialiseret faglig rådgivning, herunder PPR – det kræver også en stabil økonomi for de frie grundskoler.
Det peger også på en vigtig pointe i forhold til AE’s analyse: Forskelle i udgifter afspejler ikke nødvendigvis forskelle i opgaveløsningens omfang, men i måden den er organiseret på. Derfor kan økonomien ikke sammenlignes direkte uden samtidig at tage højde for de forskellige strukturer.
En debat om metode – og om værdier
Debatten om koblingsprocenten handler i høj grad om metodevalg: Hvilke udgifter indgår i sammenligningen, og hvilke gør ikke?
AE’s analyse tager udgangspunkt i en sammenligning med folkeskolens almenområde og fremhæver forskelle i udgifter til specialklasser. Det er et legitimt analytisk valg – men det indebærer også, at der ikke tages højde for de forskellige strukturelle og organisatoriske vilkår, som henholdsvis folkeskolen og de frie grundskoler arbejder under.
Når man sammenligner økonomi uden samtidig at tage højde for forskelle i organisering, risikerer man at drage konklusioner, der ikke afspejler den faktiske opgaveløsning. Forskelle i udgifter kan i lige så høj grad være udtryk for forskellige måder at tilrettelægge indsatsen på som for egentlige forskelle i opgavens omfang.
Debatten handler derfor ikke kun om teknik, men også om, hvordan vi vælger at forstå og vurdere et skolesystem, der netop er kendetegnet ved andre vilkår og rammer.
I sidste ende rejser debatten et mere grundlæggende spørgsmål: Handler uenigheden reelt om beregningsmetoder – eller om synet på de frie grundskolers rolle?
For bag diskussionen om procenter og modeller ligger også et værdipolitisk spørgsmål: Ønsker vi et skolesystem, hvor frie grundskoler er en integreret og legitim del af løsningen – eller et system, hvor deres rolle gradvist udfordres?
Det er det spørgsmål, debatten i virkeligheden kredser om.
Der er igen lidt bevægelse i den politiske debat om fremtiden for 10. klasse. Tre borgerlige partier – Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne – melder nu ud, at de ønsker at bevare både 10. klasse og hf.
Partierne støtter dermed Radikale Venstres ønske om at åbne aftalen om den nye ungdomsuddannelse epx. Den nuværende aftale indebærer blandt andet, at 10. klasse som generel ordning udfases.
Hos flere af partierne er bekymringen, at reformen vil presse unge til at vælge uddannelsesretning tidligere, end de er klar til.
“Det er forfejlet at tro, at man kan styre unge menneskers valg ved at fratage dem muligheder,” siger De Konservatives undervisningsordfører Lise Bertelsen til Altinget.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har også meldt ud, at de ønsker at bevare 10. klasse og hf, samtidig med at epx udvikles.
En debat, der har været længe undervejs
Hos Danmarks Private Skoler følger vi udviklingen tæt. Foreningen har gennem hele reformprocessen arbejdet for at bevare 10. klasse som et vigtigt tilbud i uddannelsessystemet. Sammen med en række organisationer har vi sat fokus på betydningen af 10. klasse for de unges faglige udvikling, trivsel og afklaring.
10. klasse spiller i dag en vigtig rolle i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Hvert år vælger mange unge et ekstra skoleår for at styrke deres faglige niveau, blive mere modne og få bedre grundlag for at træffe valg om deres videre uddannelse.
I en tid hvor flere unge oplever usikkerhed om uddannelsesvalg og fremtid, er behovet for afklaring ikke blevet mindre. Derfor har Danmarks Private Skoler også peget på, at det kan få konsekvenser, hvis denne mulighed forsvinder.
Politisk positionering
De nye politiske udmeldinger kommer midti en valgkamp, hvor uddannelsespolitikken igen er til debat. Spørgsmålet om 10. klasses fremtid skal ses som en del af de politiske positioneringer frem mod valget.
I forbindelse med valgkampen sætter foreningen Danmarks Private Skoler fokus på, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken. Foreningen argumenterer for, at ambitionen om mere lokal frihed i skolen kun giver mening, hvis skolerne reelt får større råderum til selv at træffe beslutninger – frem for at blive styret af centrale krav og strukturforslag. Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor den 9. marts 2026.
Læs debatindlægget her:
Lokal skolefrihed er ikke et slogan – det er et valg
I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.
I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.
Danmark går til Folketingsvalg efter en periode med mange aftaler og reformer på skole- og uddannelsesområdet.
Meget er sket. Samtidig har én ambition lydt igen og igen: Mere lokal frihed, mindre detailstyring og større tillid til dem, der står tættest på skolen og eleverne.
Det er en ambition, som mange deler. Spørgsmålet er, om man også tør føre den helt ud i livet.
For parallelt med talen om frihed ser vi fortsat politiske strukturforslag, der fastlægger skolernes organisering fra centralt hold – blandt andet forslaget om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne. Intentionen er forståelig: bedre trivsel, stærkere relationer og mere ro. Men når løsningen bliver et landsdækkende krav, opstår et principielt spørgsmål: Er frihed noget, vi giver – eller noget, vi styrer?
Lokal frihed betyder, at ansvar og beslutninger placeres tæt på skolen. At skoleledelser, lærere og forældre får reel mulighed for at prioritere inden for de fælles rammer. At kvalitet ikke defineres alene gennem struktur, men gennem kultur, faglighed og relationer.
Det danske skolesystem bygger i forvejen på netop denne tanke om mangfoldighed inden for fællesskabets rammer. Vi har over 1.000 folkeskoler. Og vi har omkring 550 frie grundskoler, der er opstået på baggrund af forældreretten – altså forældres grundlovssikrede ret til selv at bestemme, hvordan deres børn skal undervises – og ønsket om at tænke skole på forskellige måder.
Den frie skoleform er måske det tydeligste eksempel på, hvad lokal frihed kan betyde i praksis. Her er friheden ikke et politisk løfte, men et grundprincip. Skolerne fastlægger selv deres værdigrundlag og organisering – under klare krav om at “stå mål med” folkeskolens faglige slutniveau og efterlevelse af frihed og folkestyrekravet.
Friheden er ikke uforpligtende. Den er forbundet med ansvar, dokumentation og demokratiske forpligtelser. Men den giver rum til variation, til pædagogisk udvikling og til, at forskellige løsninger kan eksistere side om side.
Efter valget håber vi, at politikerne vil vælge retning med afsæt i tillid frem for struktur, i principper frem for enkelttiltag.
Det danske skolesystem rummer både folkeskoler og frie grundskoler. Begge sektorer har brug for frihed, reelt råderum og stabile rammer – ikke skiftende detailregulering. Frihed under ansvar bør være mere end et slogan. Det bør være den bærende idé for hele skolepolitikken.
Når Danmark går i valgkamp, bliver skolepolitikken hurtigt genstand for stærke holdninger og hurtige konklusioner. Med publikationen “Vidste du, at …?” ønsker Danmarks Private Skoler at bidrage med dokumentation, overblik og et fælles faktagrundlag for debatten.
Næsten hver femte grundskoleelev i Danmark går i dag på en fri grundskole. Alligevel bliver sektoren ofte reduceret til enkeltsager eller stereotype forestillinger i den offentlige debat, hvor nuancer og helhedsperspektiv let forsvinder. Det gælder ikke mindst i en valgkamp, hvor skolepolitikken hurtigt samler sig om nogle få gennemgående spørgsmål: Hvad koster frie grundskoler? Løfter de deres ansvar for elever med særlige behov? Og hvordan balanceres skolernes frihed med de demokratiske krav, der gælder i det danske samfund?
Publikationen søger at give et samlet og dokumenteret svar på netop disse spørgsmål. Den samler fakta om sektorens omfang og udvikling, herunder antal skoler og elever, de økonomiske rammer og koblingsprocentens betydning samt de kommunale udgifter og besparelser. Den beskriver skolernes arbejde med specialundervisning og inklusion og belyser faglige resultater og løfteevne. Samtidig forklarer den de grundlæggende principper for den frie skoleform – herunder forældreretten og Grundlovens § 76, stå mål med-kravet og frihed og folkestyrekravet.
Tilsammen giver publikationen et mere nuanceret og sammenhængende billede af en sektor, der både er fri og forpligtet, og som opererer inden for klare juridiske og økonomiske rammer. Dermed bidrager den med et faktuelt grundlag for den politiske debat – også når tempoet i valgkampen er højt.
Et lokalt redskab i den politiske debat
Relevansen af publikationen stopper ikke på Christiansborg. En valgkamp udspiller sig i høj grad lokalt – i debatindlæg, på borgermøder, på sociale medier og i den direkte dialog mellem kandidater og borgere. Her kan medlemsskolerne aktivt bruge publikationen som et konkret redskab. Den kan fungere som baggrundsmateriale ved henvendelser til lokale kandidater, som dokumentation hvis skolen omtales i den offentlige debat, som afsæt for debatindlæg i lokale medier og som faktastøtte ved politiske besøg på skolen. Når en lokal kandidat for eksempel rejser spørgsmål om økonomi, rummelighed eller elevsammensætning, giver publikationen mulighed for at henvise til dokumenterede tal frem for at gå ind i en polemisk diskussion. Det styrker både sagligheden og skolens troværdighed.
Fra defensiv til proaktiv
Samtidig giver publikationen mulighed for at flytte positionen fra defensiv forklaring til proaktiv formidling. I stedet for udelukkende at reagere på kritik kan medlemsskolerne bruge materialet til at invitere kandidater i dialog, sætte fakta på dagsordenen, synliggøre skolens konkrete samfundsbidrag og dokumentere arbejdet med trivsel, mangfoldighed og forebyggelse. Det gør skolerne bedre rustet i en politisk periode, hvor dagsordener hurtigt kan skifte.
Et fælles faktagrundlag
Valgkamp er naturligt præget af forskellige politiske visioner og prioriteringer. Men den offentlige debat bliver stærkere, når uenighed bygger på et fælles faktagrundlag. Med “Vidste du, at …?” er ambitionen netop at bidrage med et samlet, dokumenteret og tilgængeligt overblik over de frie og private grundskolers virkelighed for at kvalificere samtalen. Og i en valgkamp er den kvalificerede samtale måske vigtigere end nogensinde.
Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingen præsenteres som et løft af trivsel og læring. Ambitionen er sympatisk. Men hvad sker der med den lokale frihed og tillid til skolerne, når Christiansborg fastlægger klassernes størrelse? I en tid, hvor der tales om mindre detailstyring og større selvbestemmelse, rejser udspillet et grundlæggende spørgsmål: Skal bedre skole skabes gennem nationale strukturforslag – eller gennem tillid til dem, der kender eleverne bedst? Læs foreningens debatindlæg offentliggjort i Altinget Uddannelse d. 24. februar 2026.
Læs debatindlægget her:
Mere frihed – og et klasseloft på 14? Et paradoks i skolepolitikken
Socialdemokratiets forslag om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen rejser et principielt spørgsmål om balancen mellem lokal selvbestemmelse og centrale krav til skolernes struktur.
Det er positivt, at Socialdemokratiet og statsministeren viser interesse for grundskolen. Ambitionen om bedre trivsel, ro og læring – også for de yngste elever – deler vi. Alle børn har krav på en god start på skolelivet.
Derfor er det vigtigt, at skoledebatten føres med blik for helheden. Der findes ingen enkle løsninger, og én model passer ikke nødvendigvis til alle landets skoler.
Socialdemokratiets udspil kommer i en tid, hvor et folketingsvalg nærmer sig, og hvor grundskolen igen ser ud til at blive et centralt politisk tema. Forslaget om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen er markant og vil få stor betydning for skolernes organisering. I en valgkontekst er det naturligt, at partier søger tydelige løsninger, der kan trænge igennem den politiske støj og vise handlekraft.
Men netop derfor opstår et vigtigt principielt spørgsmål: Hvad sker der med ambitionen om lokal frihed, mindre detailstyring og tillid til skolerne, hvis skolepolitikken formes af nationale strukturforslag? Der er en risiko for, at grundskolen bliver en politisk slagmark, hvor konkrete styringsgreb får større vægt end de principper om frihed og lokal ansvarlighed, som ellers fylder i den politiske retorik.
Socialdemokratiets udspil rummer flere konkrete greb til, hvordan skolen skal indrettes – fra overgangene mellem dagtilbud og skole til skærmbrug og undervisningens tilrettelæggelse. Det er i sig selv en form for central styring. Klasseloftet på maksimalt 14 elever i indskolingen fremstår dog som det mest vidtgående, fordi det direkte fastlægger skolernes struktur. Og her opstår paradokset: Samtidig med at der politisk tales om frihed, mindre detailstyring og større lokal tillid, foreslås et nationalt krav, som i praksis indsnævrer skolernes lokale råderum.
I de frie og private skoler er friheden ikke et slagord, men et bærende princip. Lokal selvbestemmelse er en forudsætning for, at den enkelte skole kan lykkes med sin opgave. Når ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever har ansvar for at prioritere og organisere skolens hverdag ud fra et fælles værdigrundlag, skabes der stærke lærings- og trivselsmiljøer. Det er denne frihed, der har bidraget til et mangfoldigt skolelandskab, hvor børn kan trives og lære på forskellige måder.
Klassestørrelser spiller en rolle, men antallet af elever i en klasse er kun én blandt mange faktorer i arbejdet med at skabe en god skole. Relationer, faglighed, stabile voksne, skolens kultur, samarbejdet med forældrene og den pædagogiske organisering er mindst lige så afgørende.
En god skole begynder ikke med et bestemt elevtal, men med klare værdier og bevidste pædagogiske valg. Den begynder med spørgsmål som: Hvilken skole er vi? Hvordan organiserer vi hverdagen, så den giver mening for vores elever?
Det danske skolesystem er kendetegnet ved mangfoldighed. Folkeskoler og frie og private skoler bidrager hver især til, at børn og familier kan finde et skoletilbud, der passer til deres behov og værdier. Den mangfoldighed er en styrke, men den forudsætter tillid og råderum.
Danmarks Private Skoler ønsker en skoledebat, der bygger på dialog, helhed og tillid frem for ensartede løsninger. Vi deler ambitionen om at styrke grundskolen – men vejen dertil går gennem respekt for skolernes forskellighed og for dem, der står tættest på eleverne i hverdagen. De er bedst i stand til at træffe de rigtige valg.
(Billedet er delvist genereret af kunstig intelligens)
En sammenslutning af fem skoler i København og omegn puljede ressourcerne sammen til en fælles AI-konference. Målet var at løfte lærernes kompetencer indenfor kunstig intelligens med plads til dialog om muligheder og udfordringer i klasseværelset.
Kunstig intelligens, særligt generativ AI, har været en stor del af debatten om uddannelse og didaktik de seneste år. De teknologiske udviklinger har ændret vilkårene for undervisningen og givet sparringspartnere for elever og lærere, men også nye udfordringer, der ændrer måden, vi lærer og underviser på – både på godt og ondt. Udviklingen går ikke væk, og det tvinger skolerne til at forholde sig til den nye teknologi.
Så da kunstig intelligens for alvor begyndte at fylde i undervisningen hos lærere og elever, stod ledelsen på Kaptajn Johnsens Skole, ligesom mange andre steder, med et behov for at klæde skolen bedre på.
Derfor blev et mangeårigt veletableret netværk mellem Kaptajn Johnsens Skole, Greve Privatskole, Gladsaxe Privatskole, Vestegnens Privatskole, Frederik Barfods Skole aktiveret. Resultatet blev et samarbejde, der samlede 126 lærere og ledere til en fælles dag med fokus på AI i skolen. En indsats, der flugter med De 7 Samfundsløfter, herunder løftet om Skolen til fremtiden.
Tanken bag den fælles konference var, at man ved at gå sammen kunne tiltrække de mest kompetente oplægsholdere og tilbyde en bredere vifte af workshops, end den enkelte skole ville kunne løfte alene. Det fortæller Kim Christian Larsen, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole.
”Lærerne vil naturligvis gerne have noget fagspecifikt, så nogen vil gerne ud at have noget specifikt til naturfag, og nogen vil gerne have noget til sprogfagene,” fortæller han og fortsætter. ”Men man kan ikke have så mange oplægsholdere ude på samme skole, uden det bliver alt for dyrt. Derfor gik vi sammen, så vi kunne lave det bedste forløb muligt.”
Noget for enhver smag
En af de største udfordringer ved at arbejde med AI i skolen er, at lærerne befinder sig meget forskellige steder, når det gælder erfaring, interesse og tryghed ved teknologien. På lærerværelserne sidder nogle, der allerede eksperimenterer aktivt med AI i undervisningen, mens andre forholder sig mere afventende.
Det billede genkender Martin Kongshave, der står bag Tankespirerne og var tovholder og oplægsholder på konferencen. I samarbejde med CFU, og efter sparring med skolerne, blev der sammensat et program, som skulle kunne rumme både begyndere og mere erfarne brugere.
Konferencen bød på 12 workshops, som blev afviklet i to rul på dagen. Lærerne kunne vælge alt fra grundlæggende introduktioner i generativ AI til mere fagspecifikke workshops, der skulle inspirere og skabe inspiration til helt konkrete undervisningsforløb i blandt andet matematik og sprogfag.
På de fagspecifikke workshops arbejdede lærerne med konkrete scenarier. I sprogfagene blev der eksempelvis eksperimenteret med AI som en hjælpende hånd til at producere dialog og debatstof, som eleverne kunne ”spille bold med”, mens dansklærerne så på, hvordan chatbots kan integreres i skriveoplæg og skriftlig fremstilling med fokus på sproglig bevidsthed og kritisk tænkning.
”Der var rigtig god stemning på dagen og også et tydeligt behov for både fælles refleksion og inspiration”, siger Martin Kongshave.
Kritisk og reflekteret brug
Oplæggene på dagen dykkede ned i både didaktiske muligheder samt faglige og pædagogiske udfordringer, som kunstig intelligens både skaber og kan løse i klasseværelset.
Mulighederne, som Kim Christian Larsen fremhæver, kan være konkrete hverdagssituationer for lærerne, der eksempelvis kan få hjælp til at formulere svære beskeder over intra. Dertil kommer det store potentiale, som AI har som sparringspartner i planlægningen af undervisningen. Et potentiale, der stadig ikke er helt forløst, fortæller skolelederen.
Ifølge Martin Kongshave er en konferencedag som denne et glimrende første skridt mod at bruge AI som en produktiv samarbejdspartner i lærerforberedelsen, men det kræver en bevidst og systematisk indsats, hvis det også skal fungere i undervisningslokalet.
”AI kan være et stærkt redskab, men vi skal sikre digital myndiggørelse af eleverne, så de kan omgås teknologien kritisk og reflekteret i fagundervisningen,” fortæller han og fortsætter. ”Det handler om at udvikle en fælles forståelse og nogle fælles principper for, hvordan man bruger det i undervisningen, hvor alle er inviteret med i dialogen.”
Han opfordrer samtidig til, at skolerne og skolelederne skaber rammer for udvikling af lærernes og elevernes praksis med AI. Det kræver et systematisk opfølgningsarbejde med erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, hvis lærerne skal have mulighed for at indtænke AI i deres undervisning og sammen med eleverne udvikle en praksis, hvor AI f.eks. bliver brugt som et lærings- eller støtteredskab.
De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden
Med den fælles AI-konference har skolerne taget et konkret skridt mod at omsætte løftet om Skolen til fremtiden til praksis. Ikke gennem færdige svar, men ved at give lærerne fælles redskaber og et fælles sprog til at arbejde kritisk og ansvarligt med ny teknologi.
Debatten om frie grundskoler koger – men hvad gør det ved vores blik for virkeligheden, når retorikken om “at smide børn ud” får lov at dominere? I dette indlæg bragt i Berlingske d. 1. december 2025 , advarer Bo Mehl Jørgensen, formand for Danmarks Private Skoler, mod en politisk og mediemæssig fortælling, der skaber mistillid, forvrænger fakta og overskygger skolernes reelle arbejde. Når overskrifterne styrer samtalen, risikerer både nuancer og løsninger at forsvinde.
Debatindlæg som indsendt til Berlingske:
Når retorikken om ”at smide børn ud” skygger for virkeligheden
I en række artikler har Berlingske i denne uge rammesat de frie grundskoler som et område præget af udskrivninger og sortering. Børne- og Undervisningsministeren citeres for at sige, at det “skal være sværere for privatskoler at smide børn ud”.
Retorikken tegner et billede af et skoleområde, der enten “skubber elever ud” eller “plukker de rigtige elever”. Det er et effektivt narrativ, men det hænger dårligt sammen med tallene.
Det er korrekt, at frie grundskoler kan afbryde samarbejdet med en elev, når alt andet er prøvet. Men processen er langt fra så kontant, som retorikken antyder: Skolerne er forpligtet til dialog, dokumentation og skriftlighed. Forældre kan desuden klage både til skolens bestyrelse og til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører statsligt tilsyn med vidtgående beføjelser. Det er langt fra det “vilde vesten”, som nogle fremstiller det.
Debatten præges ofte af tre påstande; at frie grundskoler undgår elever med særlige behov, at de er elitære, og at de udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne. Ingen af delene har belæg, og de hænger heller ikke sammen.
I 2024 modtog under 1 procent af eleverne i folkeskolens normalklasser specialundervisning, mens andelen på de frie grundskoler var knap 3,5 procent. Det peger på inklusion – ikke fravalg.
Samtidig viser ministeriets egne data, at frie grundskoler har en markant løfteevne: Over hver fjerde fri grundskole løfter eleverne mere, end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger, og flere ligger betydeligt over det forventede niveau. Det er svært at forene med påstanden om, at skolernes resultater primært skyldes “sortering”.
Derfor bliver myten om, at frie grundskoler udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne, både usammenhængende og udokumenteret. Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere undersøgt påstanden uden at kunne påvise en sådan praksis.
Når elever har behov for egentlige specialtilbud, er det lovgivningen – ikke skolerne – der kræver et skoleskift, fordi frie grundskoler de facto ikke kan oprette specialklasser eller være specialskole. De kan kun lave enkeltintegreret specialundervisning. Det bør ikke forveksles med fravalg.
Retorikken om, at frie grundskoler “smider børn ud”, tegner et karikeret billede, som ikke har hold i fakta. Når både politikere og medier bruger den slags forsimplede billeder, mister vi blikket for de reelle udfordringer i skolesystemet. Skal debatten rykke sig, må den begynde med noget mere solidt end myter.
I dette debatindlæg, offentliggjort i Skolemonitor d. 27. november, gør foreningen op med en række misforståelser om koblingsprocenten – og viser, at det ikke er tilskuddet, men debatten, der er løbet af sporet.
Koblingsprocenten er ikke løbet løbsk – debatten er
Debatten om statsstøtten til de frie grundskoler fylder igen, men som Skolemonitors artikel om koblingsprocenten (d. 26. november) viser, hviler en stor del af den fremsatte kritik på misforståelser af både teknikken og forudsætningerne bag tilskudssystemet.
I artiklen argumenteres der for, at koblingsprocenten ”reelt” er højere end de politisk fastsatte 76 procent, fordi stigende specialklasseudgifter i folkeskolen løfter beregningsgrundlaget. Det lyder enkelt – men konklusionen bygger på en forkert præmis; nemlig at enhver stigning i folkeskolens udgifter automatisk kan tolkes som en forhøjelse af de frie grundskolers tilskud.
Koblingsprocenten er ikke et politisk smuthul, men et teknisk styringsredskab, der gennem årtier har sikret en stabil og retfærdig finansiering af de frie grundskoler. Modellen bygger på én grundidé: Tilskuddet til de frie grundskoler skal afspejle omkostningerne ved undervisning i folkeskolen. Derfor beregnes driftstilskuddet på baggrund af folkeskolens gennemsnitlige driftsudgift pr. elev, med tre års forsinkelse og efter prisregulering. Selvom koblingsprocenten ligger fast på 76 procent, varierer tilskuddet naturligt i takt med folkeskolens udgiftsniveau.
Når artiklen fremhæver specialklasseområdet som årsag til en ”reel stigning”, overser man imidlertid en afgørende pointe: Koblingsmodellen er ikke et spejl af hele folkeskolens økonomi. Den afspejler kun en del. Store udgiftsposter – fra anlæg og renoveringer til idrætsfaciliteter, faglokaler, ventilation, SFO-strukturer, IT-infrastruktur, kommunale ledelseslag og tværgående indsatser – tæller ikke med. Disse poster løber op i milliardbeløb på landsplan, men påvirker ikke tilskuddet til de frie grundskoler. Med samme logik som den i artiklen fremsatte, kunne man derfor hævde, at koblingsprocenten ”reelt er lavere”, fordi så store udgifter helt er udeladt.
Børne- og Undervisningsministeriets svar i artiklen er i den sammenhæng klargørende. Ministeriet minder om, at koblingsprocenten har ligget fast på 76 procent siden 2018 og ikke er steget. Det samlede tilskud er steget, fordi folkeskolens driftsudgifter pr. elev er steget – og det er præcis sådan modellen skal fungere. Ministeriet afviser samtidig argumentet om ”dobbeltkompensation”, fordi tilskud til specialundervisning og inklusion allerede finansieres inden for skolernes eksisterende ramme.
Det er også vigtigt at holde fast i, at frie grundskoler løfter en voksende specialundervisningsopgave. Antallet af elever, der modtager specialundervisning i frie grundskoler, ligger i dag stort set på niveau med antallet af elever, der modtager specialundervisning i folkeskolens normalklasser. Og væksten har været markant: På syv år er antallet af specialundervisningselever i frie grundskoler næsten fordoblet.
Denne opgave løftes uden de facto mulighed for at oprette specialklasser eller fordele elever mellem flere skoler. Frie grundskoler kan kun give enkeltintegreret støtte – elev for elev – i skolens almindelige rammer. Det er en dyr støtteform, og selvom skolerne kan søge om specialundervisningstilskud, er tilskuddet netop et tilskud. Hvert år afsnøres en del af de frie grundskolers samlede driftstilskud til specialområdet. For 2026 er der afsat lidt over 600 millioner kroner.
Når man sætter økonomiens enkelttal i perspektiv, står et andet faktum tydeligt frem: De frie grundskoler er ikke en økonomisk byrde – snarere tværtimod. Kommunerne bruger i gennemsnit 86.440 kroner på en folkeskoleelev, men betaler kun 45.949 kroner til staten, når en elev går i en fri grundskole. Det betyder en gennemsnitlig besparelse på godt 40.500 kroner pr. elev – eller omkring fem milliarder kroner om året samlet.
Denne debat handler om mere end regnemodeller. Den handler om, hvilken skoletradition Danmark ønsker at støtte. Vil vi fastholde et skolesystem, hvor forældre i praksis har mulighed for at vælge et andet værdigrundlag, en anden pædagogik eller en anden rammesætning end folkeskolens? Vil vi bevare et mangfoldigt skolesystem, hvor både store og små lokalsamfund kan bære en fri grundskole? Eller vil vi – bevidst eller ubevidst – skabe et Danmark, hvor det frie skolevalg reelt kun er for dem, der kan betale hele beløbet selv?
Et frit skolevalg kan ikke eksistere uden en fair finansieringsmodel. Koblingsprocenten er ikke problemet. Den sikrer netop proportionalitet og stabilitet. Hvis man ønsker at ændre, hvad der tæller med i beregningsgrundlaget, må man åbne modellen og tage diskussionen ærligt. Man bør ikke hævde, at en teknisk model er løbet politisk løbsk, blot fordi man ikke bryder sig om resultatet.
Debatten fortjener et mere præcist og principielt afsæt: Vil vi som samfund fortsat give alle familier – ikke kun de ressourcestærke – et reelt frit skolevalg? Hvis svaret er ja, kræver det, at finansieringsdebatten bygger på korrekte forudsætninger og ikke på fejllæsninger af, hvordan koblingsmodellen faktisk fungerer.
Når regeringen taler om at stramme reglerne for udskrivninger, berører det hele den frie skoleverden. Foreningen afviser, at området er ”retsløst”, og minder om, at skolernes frihed er lovfæstet, men skal udøves med respekt for både børn, forældre og fællesskab.
Regeringen har varslet ændringer af reglerne i forbindelse med frie grundskolers udskrivning af elever. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger blandt andet:
At ”privatskoler” (frie grundskoler) tydeligt skal oplyse ved indskrivning, hvilke forhold der kan føre til udskrivning.
At der skal være en samtale med forældrene om uhensigtsmæssig adfærd, før en beslutning træffes.
At udskrivning skal ske med skriftlig advarsel og begrundelse.
At forældrene skal høres i processen.
Samarbejde og rettigheder
Frie grundskoler bygger på et særligt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre vælger aktivt en skole, hvis værdier og pædagogiske retning de ønsker at være en del af – og skolen forpligter sig til at drive undervisning og fællesskab i overensstemmelse med sit værdigrundlag.
Det betyder, at forholdet mellem skole og forældre er et privat samarbejde, ikke et offentligt myndighedsforhold. Begge parter har rettigheder – og begge har ansvar for at få samarbejdet til at fungere.
Forældres rettigheder er vigtige. De skal behandles med respekt, tydelighed og åbenhed, og der skal altid være plads til dialog, også når samarbejdet udfordres. Men den frie grundskole har også retten og pligten til at drage omsorg for sit pædagogiske og værdimæssige fundament.
Et område med kompleksitet
Udskrivninger forekommer, men der er næsten aldrig tale om øjeblikkelige bortvisninger. Tværtimod sker det gennem en proces, hvor skole, elev og forældre i langt de fleste tilfælde søger løsninger sammen.
Årsagerne kan være mange og komplekse; mistrivsel hos barnet; manglende skolepengebetaling; forhold, hvor skolens værdier og undervisningsform ikke længere matcher familiens forventninger m.v.
Hver sag er unik. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen ikke binder skolerne til faste årsager eller standardiserede processer, der skal være givet på forhånd. Det vil skabe ufleksibilitet – og i sidste ende ikke være i barnets tarv, fordi det vil gøre det sværere at tage individuelle hensyn og finde løsninger gennem dialog.
En udskrivning er altid en følsom beslutning, uanset årsagen. Forældre har naturligvis ret til at udtrykke deres frustrationer. Skolen, derimod, kan af hensyn til barnet og lovgivningen ikke kommentere enkeltsager offentligt.
En lovreguleret frihed
Frie grundskoler er selvejende institutioner – uafhængige af staten, men reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler. Lovens § 1 fastslår:
“Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning […] Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.”
Denne frihed er ikke et fripas, men en forpligtelse til ansvarlighed. Den sikrer, at skolen kan bevare sin særlige profil og tage hensyn til det fællesskab, forældrene har valgt at være en del af.
En væsentlig del af lovgivningen er det såkaldte frihed- og folkestyrekrav, der betyder, at de frie skoler skal virke i respekt for demokratiske værdier, ligeværd og grundlæggende rettigheder. Kravet er med til at sikre, at skolernes frihed udøves med respekt for bl.a. børn og forældre – og at den pædagogiske frihed altid går hånd i hånd med ordentlighed og rettigheder.
Retssikkerhed og børneperspektiv
Udskrivning af elever er allerede reguleret i lovgivningen. Ifølge § 4a skal skolen inddrage eleven i processen, så barnets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk efter alder og modenhed. Dette krav bygger på FN’s Børnekonvention og understøtter, at barnets tarv altid skal komme først.
Derudover fører Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsyn med, at skolerne overholder lovgivningen – herunder også frihed- og folkestyrekravet, som skal sikre respekt for rettigheder og demokratiske værdier.
Processer med respekt og omtanke
Der findes ingen standardmodel for udskrivning – men gode processer har typisk nogle fælles kendetegn:
En tidlig og ærlig dialog mellem skole og forældre.
Tydelighed om skolens værdier og forventninger.
Skriftlig dokumentation og inddragelse af barnet.
Bevidsthed om den følelsesmæssige situation for både barn og forældre.
Udskrivning skal altid være sidste udvej, og beslutningen skal træffes med respekt for barnets trivsel og familiens perspektiv.
Skoler opfordres til at have interne principper for god praksis, men ikke til at offentliggøre faste manualer. En offentlig standard kan skabe ufleksible forventninger og øge risikoen for konflikt. I stedet skal skolernes arbejde bygge på tillid, dialog og faglig dømmekraft.
Foreningen vil deltage aktivt i drøftelserne
Foreningen vil gå konstruktivt ind i de kommende drøftelser i forbindelse med regeringens udmelding. Vi ønsker at bidrage med viden, erfaring og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret lovgivning, som både beskytter børn og forældre og respekterer de frie skolers frihed og ansvar.
Vi vil søge indflydelse på processen og arbejde for, at eventuelle ændringer sker på et oplyst, fagligt og praktisk grundlag, hvor lovgivningen understøtter gode processer – ikke hæmmer dem.
De frie grundskoler er ikke et ”lovløst område”. Skolerne arbejder inden for klare lovrammer, med respekt for børn og forældres rettigheder, og med en dyb forpligtelse til ordentlighed, dialog og ansvarlighed.
Vi tager lovgivningen alvorligt – og vi værner også om den frihed, der gør det muligt at skabe skoler med forskellige værdier og grundlag. Det er i den balance, de frie grundskolers styrke ligger – og det er den balance, vi vil bringe ind i de kommende drøftelser.
Bo Mehl Jørgensen er ny formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Bo Mehl Jørgensen har i en årrække været en markant stemme i foreningens bestyrelse og indtræder nu som formand efter mange års engagement i arbejdet for de frie og private skolers vilkår og udvikling.
Han har været medlem af Danmarks Private Skolers bestyrelse siden 2006 og har siden 2015 bestridt posten som næstformand. I bestyrelsesarbejdet har han især bidraget med solid erfaring fra skolens daglige praksis, stærk organisatorisk forståelse og et stort engagement i at sikre rammer, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikles.
”Jeg er stolt af at få lov til at stå i spidsen for en forening, som jeg har været en del af i mange år. Det er et arbejde, der betyder meget for mig – fordi det handler om at skabe de bedste betingelser for skolernes frihed og fællesskab,” siger Bo Mehl Jørgensen.
Det meste af Bo Mehl Jørgensens professionelle virke har fundet sted inden for den frie og private skolesektor. Efter sin lærergerning i Københavns Kommune blev han i 1987 ansat på Stenløse Privatskole, hvor han siden fungerede som skolevejleder og viceinspektør. I 1998 blev han viceafdelingsinspektør på Johannesskolen på Frederiksberg – og siden 2000 har han været skoleleder på Frederikssund Private Realskole.
Med en karriere i sektorens skoler repræsenterer Bo Mehl Jørgensen en dyb forståelse for de værdier, traditioner og udfordringer, der kendetegner de frie og private skoler.
Et fortsat arbejde for frihed, ansvar og fællesskab
Foreningen repræsenterer et mangfoldigt skolefællesskab, der hviler på forældres og elevers ret til at vælge skole, skolernes frihed til at forme undervisning og værdigrundlag – og på en fælles forpligtelse til at tage ansvar for eleverne, fællesskabet og samfundet.
Som ny formand vil Bo Mehl Jørgensen arbejde for at videreføre og styrke foreningens formål: at beskytte og fremme de frie og private skolers rettigheder og frihed. Han lægger vægt på at fastholde en stærk stemme for sektoren i samarbejde med både politikere, myndigheder, foreningerne i sektoren og medlemsskolerne.
“De frie og private grundskoler og gymnasier er en vigtig del af det danske skolelandskab. De bygger på frihed under ansvar, på værdier og på engagement i elevernes dannelse og livsduelighed. Det arbejde – med at værne om og udvikle skolernes frihed og rammer – vil jeg fortsætte, med respekt for traditionen, blik for fremtiden og tro på skolernes betydning for samfundet,” udtaler Bo Mehl Jørgensen.
Kontaktoplysninger:
Bo Mehl Jørgensen,formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasier over hele landet.
Foreningen repræsenterer et mangfoldigt skolefællesskab, der bygger på:
Forældres og elevers ret til at vælge skole
Skolernes frihed til at forme undervisning og værdigrundlag
Et fælles ansvar for eleverne, fællesskabet og samfundet
Danmarks Private Skoler arbejder for at beskytte og fremme de frie og private skolers rettigheder og frihed. Foreningen ønsker et samfund, hvor skoler med forskellige værdier og undervisningsformer værdsættes og styrkes, og hvor sektorens bidrag til uddannelse, dannelse og samfundsansvar anerkendes som en vigtig del af skolelandskabet. Gennem sit virke repræsenterer foreningen skolernes interesser, formidler deres betydning og støtter medlemsskolerne i deres daglige arbejde og udvikling.
Foreningen arbejder politisk og kommunikativt for at sikre forståelse, frihed og respekt for de frie og private skolers betydning – til gavn for både den enkelte skole og hele sektoren. Gennem rådgivning, information og kursusvirksomhed understøtter foreningen skolernes daglige arbejde, udvikling og ledelse.
Foreningens arbejde hviler på fem centrale begreber: Friheden, Traditionen, Ambitionen, Ansvaret og Værdierne – foreningens værdimæssige røde tråd.
Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier udgiver nu publikationen “Vidste du, at …? – fakta om frie og private grundskoler”, som samler den nyeste viden, statistik og dokumentation om landets frie og private grundskoler.
Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.
Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet syv konkrete samfundsløfter om at bidrage positivt til individet, fællesskabet og samfundet.
I “Vidste du, at …?” kan man bl.a. læse om: • Antal skoler og elever • Tilskud og forældrebetaling • Hvad koster de frie grundskoler? • Elever med særlige behov • Skolernes faglige resultater • Skolernes løfteevne • Fripladstilskud • Tidlig og forebyggende støtte • Skolernes arbejde med rettigheder • Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.
Brug publikationen i valgdebatten
De kommende valg – med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 – er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som ansvarlige, værdibårne aktører i både lokalsamfund og landspolitik.
Valgår er en strategisk mulighed for at skabe kendskab, dialog og forståelse. Publikationen “Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskoler” giver et solidt grundlag for den samtale: Den samler fakta, tal og fortællinger, som kan bruges i mødet med politikere, medier og borgere.
Hvis der opstår myter, misforståelser eller kritik, kan publikationen bruges som et værktøj til at svare med fakta og dokumentation – og til at vise den virkelighed, der ligger bag tallene.
Find og download publikationen på foreningens hjemmeside her
Skole til fremtiden: Marieskolen i Tønder sætter teknologiforståelse og dataetik på skoleskemaet i det nye fag datalære.
Efter sommerferien har eleverne på Marieskolen i Tønder fået et nyt fag på skemaet: Datalære. Fagets titel vækker mindelser om en fjern tid med store EDB-maskiner og modem, men på Marieskolen handler det om at forene netop det praktiske og analoge med en mere moderne teknologiforståelse.
Faget har til formål at styrke elevernes teknologiforståelse og samtidig understøtte overgangen mod fagfornyelsens nye faglighed ’digital teknologiforståelse’.
Selvom Marieskolen har en grundlæggende skærmfri tilgang til undervisningen, er målet ikke at skærme eleverne for den digitale virkelighed, men at give dem redskaber til at forstå og navigere i den, fortæller skoleleder Birgitte Klippert.
Med datalære sætter Marieskolen handling bag ordene i Danmarks Private Skolers samfundsløfte ”Skole til fremtiden”, hvor målet er at give eleverne indsigt og kompetencer til at navigere i en verden, der ændrer sig dag for dag.
To søjler: dataetik og praksis
Datalære på Marieskolen er bygget op omkring to søjler: dataetik og digital adfærd på den ene side og tekniske færdigheder på den anden.
”Det handler om data. Persondata, billeddata, billeddeling, og at nettet aldrig glemmer. Men også det helt lavpraktiske, som hvordan man laver en ny mappe eller gemmer et dokument,” fortæller Birgitte Klippert.
Af fagbeskrivelsen fremgår det, at de yngste elever arbejder med helt basale kompetencer som at tænde en computer, søge på nettet og gemme dokumenter, mens de ældre klasser eksempelvis beskæftiger sig med brugen af AI, adfærd på sociale medier og behandling af kilder.
Et af de planlagte forløb bærer titlen ”Hvem er jeg?” og sætter fokus på forskellen mellem den analoge og den digitale identitet og på, hvordan man opfører sig og bliver opfattet på nettet.
Eleverne tager godt imod faget
Selvom faget er nyt, er reaktionerne blandt eleverne allerede tydelige:
”Eleverne elsker det. De glæder sig til faget hver gang, og de synes, det er spændende,” fortæller skolelederen.
Med datalære viser Marieskolen, hvordan behovet for nye digitale færdigheder hos eleverne kan tilgås på flere forskellige måder, hvor teknologiforståelse og etik ikke er en tilføjelse til eksisterende fag, men et selvstændigt fag.
Datalære er placeret på skemaet én gang om ugen for eleverne i 0. til 6. klasse. Her bliver faget et fast holdepunkt, hvor eleverne løbende udvikler deres digitale forståelse.
Selvom Marieskolen fortsat har en overvejende skærmfri undervisning, indgår computeren stadig som et værktøj for udskolingseleverne, når det fagligt giver mening – for eksempel i forbindelse med kildekritik i historiefaget eller regneark i matematik, som Birgitte Klippert nævner.
På den måde holder skolen fast på sin linje om at benytte skærme mindre, men sørger samtidig for, at eleverne bliver fortrolige med de digitale værktøjer, de vil møde videre frem i uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Samfundsløftet | Skolen til fremtiden
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Marieskolen har arbejdet med den nye faglighed datalære vist, hvordan skolen omsætter løftet om Skolen til fremtiden til praksis, ved at ruste eleverne til at forstå og tage ansvar i en digital verden.
Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, minder i dette debatindlæg om, at samarbejdet mellem kommuner og frie skoler ikke handler om særbehandling, men om lige vilkår for alle børn. Fra adgang til PPR og idrætshaller til kollektiv transport og fælles sociale indsatser – de frie og private skoler er med til at løfte kommunen som helhed. Lad os tale om fakta, ikke myter, når vi diskuterer skolepolitik i valgkampen.
Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. oktober 2026
Frie og private skoler er også en del af kommunen – husk det i kommunalvalgkampen
Til november går vi til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Rundt i hele landet vil skolepolitik igen fylde. Men midt i debatten glemmes det ofte, at frie og private skoler er en del af kommunens børne- og ungeliv – også selvom de ikke er en del af den kommunale forvaltning. Det bør huskes, når der diskuteres prioriteringer og løsninger.
Samarbejde med kommunen
Samarbejdet mellem kommunerne og de frie og private skoler kan og bør styrkes på flere områder. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men om at gøre kommunen attraktiv for familier, der ønsker reel valgfrihed i skolevalg. Det handler ikke om særbehandling, men om at sikre, at alle børn i kommunen har de samme muligheder – uanset hvilken skoleform familien vælger.
Elever med særlige behov findes i alle skoleformer, og de frie og private skoler har ret til og samme behov for adgang til pædagogisk-psykologisk rådgivning som folkeskolen. Det ansvar ligger hos kommunen. Et stærkt og velfungerende PPR-samarbejde er ikke valgfrit – det er en forudsætning for tidlig indsats, trivsel og ordentlig opfølgning. Mange børn kan med rettidig støtte undgå at havne i tungere specialforløb senere. Men rammerne følger ikke altid med. Lange ventetider betyder, at elever på frie og private skoler ofte står bagerst i køen. Det forsinker hjælpen og skaber ulige vilkår for børn og unge.
Mens PPR handler om børns trivsel og støtte, drejer det næste område sig om de helt lavpraktiske rammer. Mange frie og private skoler oplever modstand, når de vil bruge kommunale faciliteter som svømmehaller, idrætshaller eller kulturtilbud. Det viser sig i højere priser, dårligere adgang eller lavere prioritet i fordelingen af tider. Sådan bør det ikke være. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men indirekte om at gøre kommunen attraktiv for de familier, der ønsker valgfrihed i skolevalg.
Et tredje område, der har stor betydning for familiernes reelle valgmuligheder, er transporten. Skolevalg skal ikke afhænge af, om familien har bil. Mange frie og private skoler ligger i mindre bysamfund eller yderområder, hvor manglende busruter eller stoppesteder kan være en reel barriere. Kommunerne har et ansvar for at tænke de frie og private skoler ind i planlægningen, så alle forældre og børn har lige adgang til at vælge skoleform – uanset hvor de bor i kommunen.
Endelig må man ikke overse det brede samarbejde, der allerede eksisterer – og som kan styrkes yderligere. De frie og private skoler indgår allerede i en lang række samarbejder på tværs af kommunen – SSP, sociale indsatser og forebyggelse. Frie og private skoler er ikke isolerede øer, men en del af det fælles ansvar. Et tillidsfuldt samarbejde giver helhedsorienterede løsninger og sikrer, at ingen børn eller familier falder mellem systemerne.
På tværs af alle disse områder er pointen den samme: Frie og private skoler er en aktiv del af kommunen og bør behandles som sådan. Når samarbejdet fungerer, styrker det både børn, forældre og lokalsamfund.
Alligevel bliver der ofte skabt et modsætningsforhold i den politiske debat, hvor frie og private skoler fremstilles som konkurrenter til kommunens øvrige tilbud. Det sker sjældent på baggrund af fakta, men på baggrund af sejlivede myter. Tre af de mest udbredte – og dem, vi uden tvivl vil høre igen i valgkampen – er værd at aflive.
Fakta frem for myter
Én af de mest hyppige myter er, at frie og private skoler medfører en kommunal udgift. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Når en elev går på en fri eller privat skole, er det staten, der betaler hovedparten af undervisningen, suppleret af forældrebetaling. Regnestykket er enkelt: I gennemsnit bruger en kommune væsentligt mere pr. elev i folkeskolen, end den betaler tilbage til staten for en elev i en fri og privat skole. Derfor betyder frie og private skoler en reel besparelse på kommunens samlede skolebudget. For hver elev, der går i en fri eller privat skole, frigøres der penge i kommunen, som kan bruges på folkeskolen eller andre velfærdsområder. Med andre ord: Frie og private skoler er ikke en byrde for kommunekassen.
En anden udbredt myte er, at frie og private skoler kun tiltrækker børn fra ressourcestærke hjem. Det passer ikke. På landsplan ligner elevgrundlaget i frie skoler stort set folkeskolens. Ser man på de enkelte kommuner og bydele, afspejler elevgruppen typisk det område, hvor skolen ligger. Der er naturligvis lokale variationer, men det hænger især sammen med, at de frie og private skoler bygger på tydelige værdigrundlag og pædagogiske profiler. Det betyder, at forældre vælger en skole, fordi de deler dens værdier – ikke fordi de nødvendigvis har en bestemt indkomst eller baggrund.
En tredje myte er, at det skulle være vanskeligt at få støtte og specialundervisning på en fri og privat skole – eller at elever med særlige behov blot bliver udmeldt. Det er forkert. Tallene viser det modsatte: 3,4 procent af eleverne i frie og private skoler modtager specialundervisning integreret i normalklasser. I folkeskolen er det tilsvarende tal 0,9 procent. De frie skoler har ikke hjemmel til at drive specialklasser eller specialskoler. Derfor er tallene fuldt sammenlignelige – og de viser tydeligt, at børn med særlige behov også finder støtte, fællesskab og undervisning i den frie og private skole. Myten om fravalg og manglende hjælp er ganske enkelt ikke sand.
Frie og private skoler er ikke konkurrenter til kommunens tilbud, men en vigtig del af det samlede skole- og børneliv. Når samarbejdet fungerer, gavner det alle børn, uanset hvilken skoleform familien vælger. I kommunalvalgkampen bør vi derfor diskutere, hvordan vi kan skabe fælles løsninger frem for at fastholde myter og modsætninger. Kommunalvalget bør handle om, hvordan vi løfter i fællesskab – ikke om at fastholde myter og modsætninger.
Årets skriftlige beretning fra Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er nu klar.
I beretningen finder du en række artikler, der belyser udvalgte temaer, som foreningen har haft særligt fokus på i det forgangne år. Artiklerne kan læses samlet eller enkeltvis – alt efter hvad du har mest lyst til. Du kan også vælge at lytte til artiklerne, hvis du foretrækker det.
Det er vores håb, at beretningen ikke blot informerer, men også kan tjene som afsæt for videre refleksion og samtale.
Skorpeskolen i Hellebæk lancerer en ny model for skole-virksomhedssamarbejde, der giver eleverne tydelig progression og indblik i sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejde.
På Skorpeskolen er en ny plan for samarbejdet mellem skole og erhvervsliv netop blevet sat i værk. Målet er, at eleverne trin for trin får erfaringer, der kobler skolearbejdet tættere på erhvervslivet. Modellen skal ikke alene give eleverne konkrete indblik i erhvervslivet, men også støtte dem i at træffe bevidste valg for deres videre vej i uddannelse og arbejdsliv.
Figur fra ‘Fremtidens Medarbejdere’, der viser skolens tilgang til skole-virksomhedssamarbejde
For Charlotte Steenstrup Hentzen, der er lærer og erhvervsvejleder på skolen, handler det om at skabe en rød tråd for eleverne og gradvist bygge oven på elevernes forståelse af erhvervslivet.
“Vi vil gerne have, at eleverne oplever, at det de lærer i skolen, faktisk kan bruges til noget udenfor. De får lov til at prøve deres kompetencer af og opdage, at de kan bidrage med en hel masse,” fortæller hun.
Allerede i indskolingen møder skolens elever virksomheder fra lokalområdet gennem undervisningsforløb og besøg.
I 7. klasse udvides blikket med virksomhedsbesøg, som skal inspirere til overvejelser om fremtidig erhvervspraktik.
I 8. klasse prøver de kræfter med den klassiske erhvervspraktik, hvor de bliver en del af en arbejdsplads i en uge.
Fra praktik til virkelige erhvervscases
I 9. klasse kulminerer forløbet. Her skal eleverne både i praktik og samtidig løse en erhvervscase for den pågældende virksomhed. Casen skal være konkret og tilpasset både virksomhedens behov samt elevens kompetencer.
Forløbet er udtænkt som en del af skolens vision om “Fremtidens medarbejdere” (se figur ovenfor). Her starter elevernes kendskab til erhvervslivet bredt og snævres gradvist ind, så de til sidst i 9. klasse arbejder målrettet med en specifik case, hvor de får mere ansvar og albuerum til at udforme og løse en virksomhedscase.
Ved forløbets afslutning i 9. klasse har eleverne som udgangspunkt ansvaret for selv at finde en praktikplads, hvilket ifølge Charlotte Steenstrup Hentzen også er en vigtig del af læringen.
For at støtte processen har skolen dog etableret en række samarbejder med virksomheder, hvor både praktikforløb og case er tilrettelagt, og som eleverne kan vælge at søge ind på.
Eksempelvis skal en elev i erhvervspraktik hos Drachmann Advokater, hvor eleven blandt andet skal følge en retssag. Casen bliver efterfølgende at arbejde med at redegøre for retssagens parter, analysere argumenter mm.
Erhvervspraktikken vil for eleverne omfatte alt fra arkitektur og tegning til ophold hos en fotograf.
Det færdige produkt
Forløbet for 9. klasserne strækker sig over fem dage i første omgang. De fire første dage er eleverne i erhvervspraktik hos virksomheden og prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver.
Eksempel på casebeskrivelse, Drachmann Advokater:
Eleven skal følge forberedelsen og overvære hovedforhandlingen af en retssag mellem to parter. Eleven skal forud for hovedforhandlingen redegøre for, hvad parterne er uenige om og analysere, hvilket faktum der er afgørende for sagens udfald. Efter overværelse af hovedforhandlingen skal eleven analysere, hvilke afgørende argumenter parterne har gjort gældende i sagen, samt vurdere, hvordan dommeren vil afgøre sagen.
Den femte dag foregår på skolen, hvor eleverne sammen med Charlotte Steenstrup Hentzen lægger en plan for, hvordan de vil arbejde videre med casen, som de har udviklet i samarbejde med virksomheden. Efterfølgende har de en måned med faste timer, hvor de løbende udvikler casen og forbereder deres præsentation.
Forløbet afsluttes med en stor elev/virksomhedskonference. Her får 9. klasserne, der er vendt tilbage fra erhvervspraktik og arbejdet med en selvvalgt case, lov til at vise deres løsninger frem for virksomheder og klassekammerater.
Her bliver det tydeligt, at udbyttet kommer til at gå begge veje, fortæller erhvervsvejlederen.
“Virksomhederne er meget positive. De kan se en værdi i, at unge mennesker bidrager med friske idéer. De unge kan tænke ud af boksen og er enormt dygtige til mange ting, som virksomhederne i dag efterspørger,” fortæller Charlotte Steenstrup Hentzen.
Derudover understreger hun, at det ikke kun handler om de faglige kompetencer, men også om personlig udvikling:
“Når en 9. klasses elev selv skal kontakte en virksomhed, forhandle en case på plads og derefter stå på mål for en løsning, så sker der noget. De kommer til at vokse med opgaven og opdage, at de kan meget mere, end de selv troede,” siger hun.
Ved at skabe tydelig progression for eleverne, give konkrete erfaringer og stærke bånd til erhvervslivet, bidrager skolen til at sikre, at flere unge kan træffe de gode valg. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet som helhed.
Samfundsløftet | Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Skorpeskolen har arbejdet med en ny vision om skole-virksomhedssamarbejde bragt erhvervslivet tættere på skolen. Progressionen i den nye vision skal gøre elevernes kendskab til erhvervslivet endnu større, som er i overensstemmelse med løftet om ’Elevernes videre vej i uddannelsessystemet’.
Efter 23 år i Danmarks Private Skoler – heraf de seneste 10 år som formand – har Karsten Suhr meddelt, at han fratræder posten ved foreningens årsmøde den 24.-25. oktober 2025. Karsten har valgt at gå på pension.
Karsten Suhr har siden 2002 været medlem af bestyrelsen og overtog formandsposten i oktober 2015. Han har dermed stået i spidsen for foreningen gennem et årti præget af både politisk debat, udvikling og tydeliggørelse af frie og private skolers rolle i det danske uddannelseslandskab.
Som skolemenneske har Karsten Suhr haft et langt virke i sektoren – fra Det Kongelige Vajsenhus og Ingrid Jespersens Gymnasieskole til stillingen som skoleleder på Lyngby Private Skole, hvor han var leder fra 1995 og helt frem til han tiltrådte formandsposten i Danmarks Private Skoler i 2015. Med dette bagtæppe bragte han en stærk faglig og praktisk indsigt ind i foreningens arbejde.
En stærk stemme og tydeligere forening
Under Karsten Suhrs formandskab er Danmarks Private Skoler blevet en tydeligere og stærkere politisk aktør. Han har sat markante spor i udviklingen af foreningen og været drivkraft bag et af de mest betydningsfulde initiativer: Kodeks – De 7 samfundsløfter.
Foreningen tog initiativ til at udvikle ’Kodeks’ og ’De 7 samfundsløfter’ som en samlet ramme for de frie og private skolers samfundsansvar. Efterfølgende blev de vedtaget af medlemsskolerne og udtrykker derved skolernes fælles ansvar for at bidrage til samfundet, skabe rummelige læringsmiljøer, forberede eleverne på fremtiden, fremme social mobilitet, forebygge problemer gennem tidlig indsats, styrke forståelsen for rettigheder og understøtte elevernes videre vej i uddannelse.
”Med Kodeks – de 7 samfundsløfter har vi fået et fælles grundlag, som både forpligter medlemsskolerne og viser omverdenen, at vi tager ansvar for samfundet, for eleverne og for fremtiden. De er både pejlemærker for foreningen og et levende værktøj i skolernes hverdag,” siger Karsten Suhr.
Frihed og ansvar som ledestjerne
Foreningen har i årene med Karsten Suhr som formand, i høj grad arbejdet ud fra et klart formål og en tydelig retning. Missionen er at repræsentere de frie og private skolers interesser, oplyse om deres betydning og støtte medlemsskolerne i deres daglige arbejde. Den strategiske ramme udfoldes gennem fem kernebegreber: Friheden, traditionen, ambitionen, ansvaret og værdierne – som tilsammen udgør en rød tråd i alt, foreningen står for.
”Vores vision er et samfund, hvor skoler med forskellige værdigrundlag og undervisningsformer ikke blot tåles, men værdsættes og styrkes – og hvor de frie og private skolers bidrag til uddannelse, dannelse og samfundsansvar er bredt anerkendt. Det har været et privilegium for mig at repræsentere denne sag som formand, og mit håb er, at skolerne også fremover vil stå stærkt i balancen mellem frihed og ansvar,” siger Karsten Suhr.
Årsmødet markerer afslutningen
Årsmødet i oktober markerer afslutningen på Karsten Suhrs formandskab og mangeårige virke i Danmarks Private Skoler. Foreningen planlægger senere på året at afholde en afskedsreception, hvor samarbejdspartnere og medlemsskoler får mulighed for at takke ham for indsatsen.
’Danmarks Private Skoler’ er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser i hele Danmark. Foreningen varetager skolernes politiske interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde.
Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske- og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for medlemsskolernes ledelser og bestyrelser.
Foreningens sekretariat ligger i Ny Kongensgade i København.
Frie Skolers Lærerforening mener, at der ikke er barrierer for at ansætte pædagoger i klasserummet – men vi ser det anderledes. I dette indlæg svarer vi på deres synspunkter og argumenterer for, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan skabe bedre rammer for både undervisning og trivsel. Vi mener, at det ikke handler om at udhule lærerrollen, men om at styrke fællesskabet i klasserummet – til fordel for børnene. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 8. august 2025
Foreningens indlæg som indsendt:
Fællesskaber kræver faglig bredde – også i klasserummet
Der er rigtig meget, Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Private Skoler er enige om – også i forhold til de opgaver, der knytter sig til dagligdagen på de frie og private skoler.
Og ja, lærere er lærere på de frie og private skoler, men hvorfor ikke lade pædagoger være pædagoger?
Vi spurgte: Hvorfor gør lovgivning og fagpolitiske aftaler det så administrativt tungt at lade pædagoger arbejde i klasserummet på frie og private skoler – side om side med lærere – når netop samarbejdet mellem de to fagligheder kan gøre en afgørende forskel for eleverne?
Hvorfor ikke lade en grundlæggende anerkendelse af de forskellige fagprofessionelle kvalifikationer komme til udtryk gennem ansættelsesforhold?
Altså at lærere ansættes under en læreroverenskomst og pædagoger under en overenskomst med BUPL.
Ønsker ikke at erstatte lærere med pædagoger
Frie Skolers Lærerforening har i deres svar givet udtryk for, at der reelt ikke er barrierer for at ansætte pædagoger – så længe de ansættes under læreroverenskomsten, hvis de deltager i undervisningen.
Samtidig fremhæver FSL, at lærerrollen rummer både undervisning og pædagogisk ansvar, og at det ikke bør adskilles.
Det er et synspunkt, vi har respekt for. Vores ønske er ikke at erstatte lærere med pædagoger, men at skabe mulighed for, at begge fagligheder kan samarbejde i klasserummet – hver med deres styrker og udgangspunkt.
Når pædagoger i praksis skal ansættes som lærere for at kunne deltage i skoledelen, bliver det en barriere – ikke mindst når det fører til dobbeltansættelser og unødigt bureaukrati.
Det er en begrænsning, der ikke er i folkeskolen, hvor pædagoger i højere grad kan indgå i det fælles arbejde omkring eleverne uden samme formelle skel. Det hæmmer, ikke styrker, samarbejdet – og det er i sidste ende børnene, der betaler prisen.
I bund og grund handler det om at gøre skoledagen så god som muligt for alle børn – både dem, der trives uden større problemer, og dem, der har brug for støtte til at begå sig i fællesskabet.
Netop i klasserummet og i overgangene opstår mange af de situationer, hvor børn har brug for en hånd – ikke til undervisning, men til deltagelse. Her kan pædagoger med deres særlige blik være en vigtig støtte.
Diskussionen handler om trivsel og samarbejde
Vi er meget enige i, at undervisere skal ansættes på en læreroverenskomst, der varetager lærernes løn- og arbejdsvilkår.
De frie og private skoler har – som FSL skriver – ret til at ansætte de medarbejdere, den enkelte skole finder bedst egnet til at undervise deres elever, uanset uddannelse.
Alle medarbejdere, der varetager undervisning, er naturligvis lærere. Det er en grundlæggende del af de frie grundskolers vilkår – og det bakker vi op om.
Det handler imidlertid ikke om ansættelse af lærere, men af medarbejdere til at varetage pædagogfaglige opgaver i klasserummet, i børnenes pauser m.v. Medarbejdere, der også kan være bindeleddet mellem skole og fritidsordninger.
Diskussionen handler ikke om at spare penge eller udhule lærerrollen. Den handler om børns trivsel. Og om at skabe rammer, hvor lærere og pædagoger kan samarbejde.
Ensidige fagpolitiske interesser står i vejen
Vi underkender på ingen måde lærernes mange kompetencer, men må samtidig konstatere, at der også blandt lærerne er stor efterspørgsel på hjælp til blandt andet at imødekomme et voksende behov for yderligere støtte for at tilgodese klassefællesskabet.
Den kommende omlægning af indsatserne på inklusions- og specialundervisningsområdet lægger op til et stærkere fokus på fællesskab frem for individ.
Skal den bevægelse lykkes på de frie og private skoler, kræver det adgang til både lærer- og pædagogfaglighed i klasserummet.
De to fagligheder supplerer hinanden og skaber bedre betingelser for både undervisning og trivsel – for både børn og medarbejdere. Meget ensidige fagpolitiske interesser må ikke være en hindring.
Lad derfor lærere være lærere på deres overenskomst – og lad pædagoger være pædagoger på deres. Det skylder vi ikke systemet – det skylder vi børnene.
Arbejdet med et nyt værdigrundlag førte Idestrup Privatskole til særlig specialundervisningsprofil – nu er autismevenlig pædagogik en del af hverdagen for alle skolens elever.
At være skole med en særlig specialundervisningsprofil har været med til at forvandle Idestrup Privatskole på Falster til et sted med faste rammer, ro og plads til alle. En omfattende revision af skolens værdigrundlag blev starten på en ny skolekultur.
”Vi var nødsaget til at lave en gennemgribende analyse af vores skolemodel; hvad er det, vi står for, og hvad er det for en skole, vi gerne vil drive? Vi starter derfor med at formulere et helt nyt værdigrundlag, og vi får fastlagt, hvad vi gerne vil,” fortæller skolelederen Annika Bramming, der har været ansat siden 2019. Hun fortsætter:
”I skolens bestyrelse og ledelse var vi enige om, at skolen skulle løftes ud fra tesen om, at den skal gøre noget for det omkringliggende samfund.”
Derfor faldt valget på at gøre en særlig indsats på specialområdet. Det har blandt andet betydet, at privatskolen i dag har tre specialklasser, én i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.
Skolen besluttede derudover, at specialundervisningsprofilen og de pædagogiske principper, der følger med, skulle være gennemgående for hele skolens DNA.
Efteruddannelse og specialisering
En omfattende ændring af skolens DNA med fokus på at løfte elever med særlige behov kræver dog også investeringer. Derfor blev det besluttet, at alle skolens lærere og pædagoger skulle efteruddannes til at kunne arbejde inden for specialpædagogikken.
Udover efteruddannelsesprogrammet fik skolen deres egen certificerede psykoterapeut, etableret et stærkt samarbejde med kommunens PPR-afdeling og tilknyttet en psykolog, der superviserer, guider og besøger personalegruppen to-tre gange årligt.
”Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere, hverken pædagoger eller lærere, kan mestre specialpædagogikken fra dag ét. Så at sige, at vi er en skole, der kan håndtere børn med særlige behov, forudsætter selvfølgelig også, at vi rent faktisk kan det,” understreger Annika Bramming.
Den særlige specialundervisningsprofil
Alle frie grundskoler kan søge om certificering som skole med ’særlig specialundervisningsprofil’.
Følgende betingelser skal opfyldes:
Skolen skal profilere sig som skole med særlig specialundervisningsprofil
Faste rammer i klasselokalet – for alle skolens elever
Det er især i klasselokalerne, forandringerne kan mærkes. I dag er det faste rammer, tydelige strukturer og en gennemgående autismevenlig pædagogik, der danner grundlaget for undervisningen – også for de elever, der ikke har særlige behov.
”Den autismevenlige pædagogik profiterer alle børn af, for er der noget, børn kan, så er det struktur, rammer og genkendelighed. Og at man ikke viger fra principperne.”
Det gælder også for skolens indskoling og mellemtrin, hvor man også har indført faste legeaftaler i frikvarterne og i hverdagen, hvor børnene om fredagen får udleveret en ugeplan for den kommende uge. Forældrene har ansvaret for at være orienteret om ugeplanen og forberede børnene, så alle møder mandag morgen og er bekendte med dagens program.
”Det har resulteret i ro. Ro til undervisningen og til læringsaktiviteter, for alt er mere eller mindre struktureret,” siger Annika Bramming, og tilføjer:
”Selvom vores 1. klasse ikke har børn med særlige behov, så er deres struktur og rammesætning i klassen struktureret sådan. Og det giver til gengæld også den største ro til undervisningen.”
På få år har skolens nye profil haft sin effekt og tillokket nye elever. Antallet af elever med særlige behov er steget fra 22 til 51 på tre år. På trods af den markante tilgang til specialpædagogik, insisterer skolen på at være en ”almindelig” privatskole – blot med ekstra kompetencer på specialområdet: “Først og fremmest er Idestrup Privatskole en almindelig privatskole – der bare har et særligt fokus,” som skoleleder Annika Bramming formulerer det.
Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. Idestrup Privatskoles valg, indsatser og aktiviteter relaterer sig til samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt værdisæt blev det tydeligt, at skolen ønskede at styrke sit fokus på specialområdet – ikke kun for at gøre en forskel i skolen, men også som et aktivt bidrag til det omkringliggende samfund. Med et stærkt fokus på rummelighed arbejder skolen med at løfte alle elever – uanset deres udgangspunkt.
Dette debatindlæg sætter fokus på, at frie grundskoler skal have bedre mulighed for at inddrage både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet, så bl.a. elever med støttebehov får den nødvendige hjælp. De nuværende benspænd i rammevilkårene gør dette vanskeligt. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. juni 2025
Flere fagkompetencer i klasserummet tilgodeser elever med støttebehov.
Flere og flere elever har brug for støtte for at kunne trives og lære i skolen. På de frie grundskoler mærkes denne udvikling tydeligt. Elever med komplekse behov kræver ikke kun faglig støtte, men også pædagogisk hjælp til at kunne deltage i undervisningen og være en del af klassens fællesskab. Alligevel er der lovgivningsmæssige og fagpolitiske benspænd for, at frie grundskoler kan ansætte de nødvendige fagpersoner – især pædagoger. Hvis inklusionen skal lykkes, er det afgørende, at skolerne får fri adgang til flere typer fagligheder i klasselokalet. Det handler ikke om enten lærer eller pædagog – men om både og.
At sikre undervisning og støtte til alle elever er en kerneopgave for de frie grundskoler. De ønsker – og er forpligtet til – at give den støtte, der er nødvendig. De seneste år har frie grundskoler oplevet en årlig stigning på ca. 10 % i antallet af elever med støttebehov over 9 klokketimer om ugen. I dag modtager 3,4 % af eleverne i de frie grundskoler denne støtte integreret i normalklasserne – til sammenligning er tallet 0,9 % i folkeskolen. Det understreger, at de frie grundskoler i høj grad løfter inklusionsopgaven, men uden helt den samme adgang til de nødvendige faglige ressourcer.
Det er afgørende, at skolerne får mulighed for at skabe de bedst mulige betingelser – herunder adgang til både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet. De to fagligheder bidrager med forskellige perspektiver, som hver især er nødvendige for, at elever trives og får fagligt udbytte, og for at klassefælleskabet tilgodeses, så det kan rumme en mangfoldig sammensætning af børn.
Et af de konkrete benspænd for de frie grundskoler er, at alle medarbejdere, der deltager i undervisningen, skal være ansat som lærere. Det betyder, at hvis en fri grundskole ønsker at inddrage pædagogisk uddannede medarbejdere i klasserummet – eksempelvis for at støtte børn med særlige behov – skal de formelt ansættes som lærere, selvom deres primære opgave er pædagogisk. Det gør det administrativt tungt og fagligt uhensigtsmæssigt, især når pædagoger i forvejen er ansat til andre opgaver på skolen, for så kræver det dobbeltansættelser. Det er en begrænsning, der ikke gælder i folkeskolen, og som i praksis hæmmer muligheden for at bringe relevante kompetencer i spil – til gavn for eleverne.
Der er allerede politisk og fagligt fokus på at gentænke rammerne for inklusion og specialundervisning. Ekspertgruppen om inklusion og specialundervisning arbejder aktuelt med at udvikle anbefalinger til nye rammer, der understøtter tidligere og mere forebyggende indsatser i almenundervisningen. Baggrunden er et voksende antal elever i specialtilbud og en bred erkendelse af, at mange elever har behov for støtte, mens de går i almindelige klasser. Denne bevægelse mod mere helhedsorienterede og tidlige løsninger vidner om, at tiden er moden – også i forhold til de frie grundskoler – til at skabe bedre muligheder for tværfaglige indsatser.
Det er vigtigt at holde fast i, at det handler om børnene. Om deres mulighed for at lære, trives og være en del af et fællesskab. I folkeskolen er denne mulighed i højere grad til stede – i de frie grundskoler er rammerne anderledes. Det giver ulige vilkår.
Lærerne skal naturligvis fortsat planlægge undervisningen og sikre det faglige udbytte, men der er brug for, at de i klasserummet kan samarbejde med andre fagpersoner – særligt pædagogisk uddannede medarbejdere – som kan understøtte børn i at navigere i undervisningen og indgå i fællesskabet. Når det lykkes, gavner det ikke kun den enkelte elev, men også klassen som helhed. Derfor er det afgørende, at vi ser på hele klassens behov med et bredt, tværfagligt blik.
Børns trivsel og udvikling forudsætter, at vi bringer de rette kompetencer i spil – og at strukturerne understøtter det arbejde, frem for at begrænse det.
Den traditionsrige morgensang videreudvikles særligt for at styrke sammenholdet blandt de ældste elever på Sct. Joseph Skole.
Morgensangen har altid været en fast del af hverdagen på Sct. Joseph Skole – men nu har den fået en makeover. For at styrke sammenholdet og især fange de ældste elevers opmærksomhed har skolen gentænkt det traditionelle format. Resultatet er et nyt samlingspunkt, hvor trivsel, fællesskab og personlig udvikling synges ind som dagens første toner.
Med blik for at alle elever skal føle sig inkluderet og engageret, har skolen fokuseret på trivsels- og fællesskabsfremmende aktiviteter særligt for udskolingseleverne. For når fællesskabet skal styrkes, kræver det også, at aktiviteterne giver mening for dem, der står midt i deres ungdomsår.
“Det kan være svært at ramme både de små og de store elever stemningsmæssigt og sangvalgsmæssigt,” siger skoleleder Thøger Ottosen, der også fortæller, at det dog blot er en del af forklaringen på udviklingen af det nye format.
“Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen.”
Thøger ottosen, skoleleder, sct joseph skole Ringsted
For på Sct. Joseph Skole er morgensangen stadig et centralt element i skolens indsats for at fremme trivsel og skabe trygge fællesskaber – ikke mindst blandt udskolingseleverne, der stadig har brug for en meningsfuld ramme at mødes i.
Tidligere har den katolske skole arrangeret traditionel morgensang for alle skolens elever mandag, onsdag og fredag, men i en særlig indsats for at ryste eleverne tættere sammen og sætte fællesskab og trivsel på dagsorden, er der nu lavet et nyt morgensangsformat:
Mandag: Forbeholdt de yngste elever (0.-6. klasse) med klassisk morgensang under ledelse af musiklærere og skoleleder.
Torsdag: Udskolingseleverne (7.-9. klasse) mødes med fokus på teambuilding, oplæg eller andre fællesaktiviteter.
Fredag: Hele skolen samles til fælles morgensang.
Fra sang til sammenhold: Morgensang og trivsel i udskolingen
For de ældste elever kan der være brug for anderledes måder at mødes og være sammen på. Derfor har Sct. Joseph Skole udviklet formatet, så trivsel og relationer er i fokus, og hvor alle kan være med – uanset stemmeføring.
Af særlige indsatser fremhæver skoleleder Thøger Ottosen og viceskoleleder Per Kruse Carlsen blandt andet, at der skal arbejdes på sammenholdet på tværs af de enkelte klasser. Afstanden mellem klasserne har tidligere været for stor, og de giver også giver udtryk for, at eleverne ikke har haft nok med hinanden at gøre på tværs af klassetrin.
Derfor har eleverne under udskolingens morgensang for nyligt deltaget i en øvelse med netop det som fokus. Her stod eleverne i en stor cirkel og byttede plads, hvis et bestemt udsagn passede på dem. Det kunne være noget så simpelt som farven på deres sko, om de har søskende på skolen, eller mere personlige spørgsmål som, om deres forældre er skilt.
Øvelsen er et konkret eksempel på, hvordan skolen arbejder aktivt med at nedbryde barrierer og skabe nye bånd mellem eleverne – også på tværs af klasser. Ved at dele små detaljer om deres liv opdager eleverne, hvor meget de har til fælles – og de får et sammenhold, der rækker ud over klasseværelset.
“Det handler jo meget om at finde fællesskaber og dyrke, at vi er et fællesskab. […] Og det synes jeg, også at vi har succes med,” fortæller skolelederen.
Udover teambuilding-øvelser, der skal bygge bro mellem udskolingsklasserne, har skolen flere andre idéer på blokken til fremtidige torsdagssamlinger. ”Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen,” siger Thøger Ottosen, med henvisning til kommende oplæg, der har det fælles formål, at de skal rykke skolens elever sammen og samtidig også åbne skolen op for gæster.
Af idéer for fremtidige oplæg nævnes bl.a. en workshop fra ungdomsorganisationen Headspace. Det er et godt eksempel på, hvordan morgensangen har ændret karakter og i mere bevidst grad har fået funktion som trivsels- og fællesskabsfremmende.
Ved at tilpasse formatet til elevernes alder og behov, vil skolen ikke blot engagere – men skabe ejerskab og tryghed. Når elever møder dagen i et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og mødt, styrker det ikke bare deres lyst til at deltage – men deres trivsel i hverdagen. Det er netop kernen i skolens tilgang: Fællesskab som fundament for trivsel.
Samfundsløftet | Skolen som forebyggende instans
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 Samfundsløfter, heriblandt løftet om ’Skolen som forebyggende instans’. Med udviklingen af morgensangsformatet har Sct. Joseph Skole gjort en særlig indsats for at fremme trivslen og sætte fællesskabet i første række hos deres udskolingselever. Skolen vil med det nye morgensangsformat sørge for, at alle skolens elever – store som små – får en god start på dagen.
Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor. Debatindlægget kritiserer beslutningen om at afskaffe 10. klasse på bl.a. folkeskoler og frie grundskoler. Læs debatindlægget som indsendt af foreningen her:
Regeringen, SF og Dansk Folkepartis beslutning om at afskaffe 10. klasse er forhastet. Den sætter unges uddannelsesmæssige og personlige udvikling på spil. Mens 10. klasse fortsat kan tages på efterskoler og frie fagskoler, fratages mange unge muligheden for at tage et ekstra skoleår. Det er en fejl, som vil få konsekvenser for den enkelte og for samfundet.
Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse?
Beslutningen om at lukke 10. klasse er blevet begrundet med et ønske om at forkorte vejen gennem uddannelsessystemet og reducere offentlige udgifter. Men de langsigtede konsekvenser er blevet overset. Forskning viser, at 10. klasse spiller en vigtig rolle i at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrke unges arbejdsmarkedsparathed og reducere risikoen for sociale problemer.
Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse på lang sigt? De præsenterede beregninger for finansieringen af epx-uddannelsen bygger på den antagelse, at alle unge følger en direkte og uafbrudt vej gennem uddannelsessystemet. Denne forudsætning overser de reelle, komplekse uddannelsesforløb, som mange unge oplever, og det fører til fejlagtige konklusioner om de økonomiske konsekvenser.
At fjerne 10. klasse kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller de øvrige tilbageværende uddannelsestilbud, vil det kræve flere ressourcer til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser. Afskaffelsen af 10. klasse risikerer at skabe en ny ”restgruppe” af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
Unges mulighed for at træffe velovervejede uddannelsesvalg reduceres
Et år i 10. klasse giver i dag mange unge en mulighed for at modnes fagligt og personligt, inden de vælger deres videre uddannelsesvej. Det er en tid, hvor eleverne kan udvikle sig, finde deres motivation og forbedre deres karakterer. Reformaftalen betyder, at unge nu skal vælge ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden den mulighed for ekstra forberedelse, som mange har brug for.
Ministeren påpeger, at epx-uddannelsen skal inkludere alle de gode elementer fra 10. klasse, såsom afklaring og faglig/social udvikling. Men på det tidspunkt har de unge allerede været tvunget til at træffe et valg! Måske bliver den eneste mulighed for dem, der har brug for et ekstra år, at starte på epx og derefter skifte til stx eller hhx via en optagelsesprøve?
Valgmuligheder begrænses
Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde 10. klasse, men hvad med de unge, der ikke ønsker at være væk hjemmefra, eller som ikke har råd til et efterskoleophold? Mange elever har brug for et ekstra skoleår, men uden at skulle tage det i en kostskoleform. De frie og private grundskoler kunne have været en vigtig del af løsningen, men de er blevet overset i denne reform. De frie og private grundskoler har historisk set været et trygt og fleksibelt alternativ for mange unge. Det ville være oplagt at lade disse skoler tilbyde en form for ’dagefterskole’, hvor elever kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Men denne mulighed bliver nu frataget dem.
Et smalt forlig
Børne- og Undervisningsministeren har indgået en smal aftale om en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Det er bekymrende, at ministeren ikke har sikret en bredere politisk opbakning og taget tilstrækkeligt hensyn til de unges behov. Selvom ministeren ofte fremhæver sin dialog med de unge, tyder afskaffelsen af et populært og nødvendigt tilbud som 10. klasse på, at der måske er blevet talt med de unge, men ikke lyttet til dem. Afskaffelsen af 10. klasse uden at tilbyde et reelt alternativ er en forhastet beslutning, der ikke tager højde for de unges behov for afklaring af en fremtid, der for mange kan virke uoverskuelig. Det er afgørende at skabe et uddannelsessystem, der rummer alle – ikke kun dem, der er klar til at gå direkte videre efter 9. klasse.
Den nye ungdomsuddannelsesreform medfører markante ændringer i de gymnasiale uddannelser, hvilket får konsekvenser for de private gymnasier.
Med den nye uddannelsesreform, der træder i kraft fra 2030, gennemføres markante ændringer i de gymnasiale uddannelser. Reformen indebærer blandt andet oprettelsen af den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse, epx, skærpede adgangskrav til stx og hhx samt en nedlæggelse af hf som en samlet uddannelse. Disse ændringer vil få betydning for de private gymnasier, der bl.a. skal navigere i et ændret konkurrencebillede og et potentielt reduceret elevgrundlag.
Epx – en ny ungdomsuddannelse med betydning for de private gymnasier En af de mest centrale ændringer i reformen er indførelsen af epx, som bliver en ny selvstændig gymnasial ungdomsuddannelse. Uddannelsen opbygges med forskellige faglinjer, der målrettes elever, som ønsker at fortsætte på enten en erhvervs- eller professionsuddannelse. Mens et toårigt epx-forløb giver adgang til erhvervsuddannelser, vil et treårigt forløb åbne døren til professionsuddannelser. Ønsker en elev at videreuddanne sig på en lang videregående akademisk uddannelse, vil det kræve yderligere supplering eller en særlig fagpakke. Optagelse til epx forudsætter en bestået afgangsprøve fra folkeskolen eller en aflagt prøve på den forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, kan tage en afsluttende prøve på en efterskole eller en fri fagskole, som – hvis den bestås – giver adgang til epx.
For de private gymnasier er det relevant at bemærke, at de ifølge aftalen vil få mulighed for at udbyde epx.
”Foreningen har gennem perioden, fra regeringens forslag blev offentliggjort, kæmpet for, at de private gymnasier kunne få hjemmel til at udbyde epx og hhx. Vi er derfor meget tilfredse med, at det i forliget er præciseret, at udbud af epx vil kunne blive fra et privat gymnasium, dog skal vi stadig arbejde for, at der tillige bliver hjemmel til at udbyde hhx”, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Aftaleteksten fastslår, at udbuddet skal følge de gældende rammer for private gymnasiale uddannelser, herunder krav om egendækning og under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse. De nærmere vilkår og krav for private gymnasiers udbud af epx er endnu ikke fastlagt, men det fremgår, at antallet af faglinjer og det overordnede koncept vil blive planlagt med særligt hensyn til mindre epx-udbud.
“Det bliver afgørende, hvordan kravene skrues sammen, hvis private gymnasier reelt skal have mulighed for at udbyde epx på en bæredygtig måde. Hvis rammerne bliver for restriktive eller økonomisk uhensigtsmæssige, kan det betyde, at private gymnasier i praksis ikke vil kunne deltage i udbuddet. Dermed risikerer epx at blive et tilbud, der alene placeres hos offentlige aktører, hvilket kan forstærke konkurrencen for private gymnasier frem for at give dem en reel mulighed for at indgå i den nye uddannelsesstruktur”, understreger Karsten Suhr.
Hf’s nedlæggelse – en udfordring for private gymnasier Et andet væsentligt aspekt af reformen er beslutningen om at nedlægge hf som en samlet uddannelse. I stedet vil hf blive integreret i epx, mens hf-enkeltfag videreføres under betegnelsen “gymnasiale enkeltfag”. For de private gymnasier, der har hf som en væsentlig del af deres udbud, kan dette få store konsekvenser. Med hf’s afskaffelse kan det private gymnasiale optag blive reduceret. Spørgsmålet er, om gymnasierne i stedet kan tilpasse deres udbud til de nye gymnasiale enkeltfag.
Højere adgangskrav og ændringer i elevgrundlaget Foruden indførelsen af epx og nedlæggelsen af hf indfører reformen skærpede adgangskrav til stx og hhx. Fra 2030 vil elever skulle opnå et karaktergennemsnit på mindst 6 i både standpunkts- og prøvekarakterer fra folkeskolen for at have retskrav på optagelse. For de elever, der ikke opnår dette, vil der dog stadig være en mulighed for optagelse, hvis de får mindst 7 i deres eksamenskarakterer. Der introduceres en mulighed for, at elever efter første år på epx kan søge optagelse på stx, hhx eller htx ved at bestå en prøve svarende til den normale optagelsesprøve. Det kan føre til en tilgang af elever fra epx til de gymnasiale uddannelser.
Karsten Suhr kommenterer: “For de private gymnasier kan de øgede adgangskrav få flere konsekvenser. Dels kan det medføre, at færre elever opfylder kriterierne for optagelse, hvilket potentielt kan reducere det samlede elevgrundlag. Dels kan det skabe øget konkurrence om de elever, der rent faktisk opfylder kravene, da flere skoler vil skulle kæmpe om en mindre gruppe ansøgere.”
Ændringer i standpunktskarakterer og grundforløb Udover ændringer i uddannelsesstrukturen medfører reformen også ændringer i vurderingsformer og grundforløbet på gymnasierne. Ifølge aftalen får stx og hhx mulighed for at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i ikke-afsluttende fag, så længe der sikres en systematisk feedback. Desuden skal en ekspertgruppe vurdere behovet for ændringer i studieretninger og undervisningsstrukturen med henblik på at styrke det faglige niveau. En af de mere vidtgående ændringer, som ekspertgruppen skal undersøge, er muligheden for at afskaffe grundforløbet på stx og hhx og i stedet erstatte det med en stamklasse. For de private gymnasier kan dette betyde ændringer i, hvordan eleverne introduceres til gymnasieforløbet, og hvordan skolerne organiserer deres studieretninger.
Hvad betyder reformen samlet set for de private gymnasier? De kommende ændringer i det gymnasiale uddannelsessystem rejser en række vigtige spørgsmål for de private gymnasier. Med epx som en ny aktør, nedlæggelsen af hf og skærpede adgangskrav vil elevgrundlaget kunne ændre sig markant i de kommende år. Samtidig er det fortsat uvist, i hvilket omfang private gymnasier får mulighed for at udbyde epx, og hvilke vilkår, der vil gælde. Det er derfor afgørende, at de private gymnasier forholder sig til reformens konsekvenser og de muligheder, der måtte opstå i det nye uddannelseslandskab. Foreningen vil fortsat følge implementeringen tæt og arbejde for at sikre, at de private gymnasier har de bedst mulige rammer i en tid med store forandringer.
Børne- og Undervisningsministeriet har til her til middag offentliggjort, at frie internationale grundskoler fortsat skal kunne udbyde et 10. skoleår.
Som en del af aftalen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, afskaffes 10. klasse som et selvstændigt tilbud på bl.a. frie og private skoler.
Regeringen har besluttet, at frie internationale skoler, der underviser efter udenlandske undervisningssystemer som Cambridge eller IB, fortsat kan tilbyde et afsluttende skoleår svarende til 10. klasse og modtage statstilskud. Denne løsning er afgørende for at sikre stabilitet for de internationale skoler i Danmark og for at fastholde, at Danmark er attraktivt for international arbejdskraft.
Foreningen ser regeringens beslutning som et vigtigt resultat af den målrettede indsats, foreningen har lagt i at påvirke de politiske forhandlinger. Der venter fortsat et vigtigt arbejde med at afklare, hvordan de lovgivningsmæssige rammer for særrettighederne til de internationale frie grundskoler skal udformes.
Foreningen vil fortsat følge udviklingen tæt og arbejde for de bedste løsninger for elever, skoler og forældre.
Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her
