I 2019 blev Vestegnens Privatskole en af Unicefs Rettighedsskoler. Skolen har sidenhen arbejdet med Børnekonventionen og etableret et rettighedsråd, som en del af deres fokus på rettigheder og konventioner. Arbejdet som Rettighedsskole er i dag blevet en del af skolens DNA.
Som Rettighedsskole forpligter man sig, på forskellig vis, til at undervise i Børnekonventionen. Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Der dannes et rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved.
Det er børnenes arbejde, der tæller
På Vestegnens Privatskole er rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse, som bl.a. har udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler. Rettighedsrådet drives i samarbejde med to engagerede lærere, som hjælper eleverne med at føre idéerne ud i livet. Skoleleder Brian Heim er glad for den positive indflydelse, arbejdet som Rettighedsskole har haft på eleverne:
“Det, der er specielt her, er, at det vi arbejder med som skole, er udarbejdet af rettighedsrådet. Det er ikke voksne, der har siddet og stykket et poleret didaktisk materiale sammen – det er børn fra 1. – 9. klasse, der under vejledning fra lærere har lavet et stort idékatalog, som de har sendt ud til alle på skolen til at arbejde med. Det gør det ‘ægte’ på en eller anden måde, fordi der er et element af ‘børn-til-børn’.”
Brian Heim, skoleleder på Vestegnens Privatskole
Eleverne i rettighedsrådet skal også præsentere undervisningsmaterialet for deres medstuderende til skolens morgensamlinger. Brian Heim tilføjer: “På den måde kommer der noget, jeg synes, er meget unikt, og der er det fedt at have denne her ramme, som Unicef Rettighedsskoler er.”
Tilfører engagement
Arbejdet som Rettighedsskole har de seneste år tilført et stort engagement fra både elever og lærere. Brian Heim er positivt overrasket over elevernes begejstring for arbejdet med Børnekonventionen og håber, at det kan bidrage til skolens kultur. Han uddyber:
“Vi har skruet op for vores rettighedsrådsaktiviteter, og jeg kan mærke en forskel. Man skal lave baseline, og man skal markere årsdagen for Børnekonventionen, men vi gør mange flere ting, end man skal, fordi det tilfører et engagement til eleverne.”
Skolen har bl.a. fjernet reglen om, at kun ét barn fra hver klasse må være med i rettighedsrådet, da det viste sig, at der sagtens kunne være flere ildsjæle fra én klasse. Der skal derfor være plads til alle, som brænder for det. Brian Heim tilføjer:
“Vi har flere klasser, hvor to eller tre elever er med i rettighedsrådet, hvilket giver et fantastisk fællesskab på tværs af skolen. Der er pludselig 8. klasser, der tager ansvar for 3. klasser.”
“Mindsker distancen mellem lærer og elev”
For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole. Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Baseline-undersøgelsen har ikke blot til formål at undersøge, hvordan eleverne trives, men også hvordan lærerne tror eleverne har det. Brian Heim fortæller, hvordan undersøgelserne har været et spændende indblik, som forhåbentligt kan medvirke til at skabe en mindre distance mellem lærere og elever:
“Vi vil som skole meget gerne skabe en skolekultur, hvor man kan drøfte ting, og hvor man kan henvende sig på kryds og tværs. Det er vigtigt for os, at voksne er ‘tillidspersoner’ – og det er også skoleledere og pedeller. At alle vi voksne omkring børnene er tillidspersoner og rollemodeller.”
Skolens fokus på rettighedsrådet har ifølge Brian Heim også givet eleverne medindflydelse på, hvordan man så kan løse de aktuelle problemer, som opstår i hverdagen på skolen. rettighedsrådet har bl.a. i samarbejde med elevrådet lavet en postkasse, hvor elever kan komme med dilemmaer, problemer eller forslag. Initiativet har både til formål at fungere som sparring klassetrinnene imellem, men også som et talerør til lærerne. Brian Heim uddyber:
“Måske er der nogle yngre elever, der ikke trives lige så godt. Så kan repræsentanter fra de klassetrin drøfte i rettighedsrådet, hvad man kan gøre. Så kommer de faktisk ud til vores morgensamling og fortæller om, hvordan man kan være en god ven, og hvad man kan gøre, hvis man mangler en kammerat.”
Fokus på rettigheder og konventioner
Brian Heim håber i fremtiden, at skolen kan udbygge sit arbejde som Rettighedsskole og gøre en aktiv forskel for omverdenen.
“Fremadrettet har vi planer om at overskuddet fra vores oktoberfest – fra salg af kaffe og kage, osv. – skal doneres til Unicef – og hvert andet år går det til noget tilsvarende, hvor vi også får mulighed for at støtte et mere specifikt formål. Så en af opgaverne er nu at gøre det at samle penge ind til et velgørende formål til en del af vores egen fortælling om at være Rettighedsskole.”
De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.
