Danmarks Private Skoler

Kategori: Politik og presse

  • Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    “Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”, skriver Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler) og Mai Mercado (MF, Det Konservative Folkeparti) i et fælles debatindlæg i Avisen Danmark (Lokalaviserne). Læs debatindlægget her

    Her er det indsendte indlæg i dets fulde længde:

    Skal det frie skolevalg ofres?

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Mai Mercado, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti 

    Regeringen og andre politiske partier gør skoler og uddannelser, forældre og børn til instrumenter i det, der for dem ses som løsningen på større samfundsproblemer.

    En algoritmisk ’elevfordeling’ i henhold til bestemte kvoter er et af de nye redskaber i ’skabelsen af samfundet’. Dette er allerede effektueret for det gymnasiale område, og nu luftes der for alvor tanker om at gøre det samme på folkeskoleområdet.

    I juni 2021 indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti en politisk aftale, der har dannet grundlag for en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det hidtil 90 procent af eleverne i fordelingszonerne, der har fået opfyldt deres første prioritet ved valg af gymnasie (STX). Fremadrettet bliver det 85 procent (efter tillægsaftalen)**. I Storkøbenhavn forventes endnu færre at komme ind på drømmegymnasiet. De unge mennesker oplever, at de ikke har indflydelse på egen situation og bliver tvunget til at forholde sig til egne forældres – og kammeraternes forældres – økonomi. Langt de fleste unge vil gerne gå i gymnasiet i deres lokalområde, hvor de kan mødes med hinanden efter skole. Det er her, de har deres netværk. At skulle lægge megen transporttid ind i dagligdagen er også en stor mundfuld for mange unge, der ofte også bruger tid på sport, fritidsinteresser og fritidsjob. Flere vil være tvunget til at prioritere.

    Vi tror, at det kan medføre mistrivsel blandt både de ’ressourcestærke’ og ’ressourcesvage’, når eleverne fratages deres valgmuligheder. Vi er bekymrede for et frafald blandt især de ressourcesvage, når de tvinges væk fra skoler og sociale relationer i nærmiljøet.

    Både Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har meddelt, at de ønsker sig en elevfordelingsmodel for folkeskolerne tilsvarende den model, der er besluttet for gymnasierne. Børn skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Konsekvensen kan indlysende blive, at forældrenes skolevalg sættes ud af kraft, og at børn skal transporteres over længere strækninger, måske forbi den skole, de hidtil ville have hørt til (og hvor deres ældre søskende måske går). Nabobørn kan blive placeret på forskellige skoler. Det nære og lokale børnefællesskab sættes på spil.

    Lige nu har vi frit skolevalg i Danmark. Forældre bestemmer som udgangspunkt selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole eller en anden folkeskole. Flertallet af danske forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, og mange benytter sig af den. En elevfordelingsmodel på folkeskoleområdet – a la den på gymnasierne – vil de facto sætte en stopper for det frie skolevalg.

    Idealet for de socialdemokratiske politikere er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen. Argumentet for at skabe en blandet elevsammensætning er ofte ”sammenhængskraften”. Den ”kraft”, der skaber ”sammenhæng”, kommer efter sigende af, at forskellige socioøkonomiske grupper møder hinanden i skolen. Den ”kraft” er udokumenteret. Det samme er i øvrigt ”kammeratskabseffekten”, der i skolesammenhæng ofte nævnes i tråd med ”sammenhængskraften”.

    Skolen har en åbenlys funktion i at danne eleverne i relation til de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på og ansvar for at give eleverne forståelse for individer og grupper i samfundet med forskellige livsvilkår, værdier, politisk observans, religiøst tilhørsforhold, seksuel observans osv. Skolen er et lille fællesskab, der er en del af et større fællesskab. Elevernes dannelse og sociale opdragelse sker ikke alene gennem dem, som eleverne er sammen med i skolen, men også i kraft af de værdier, der udleves og udtrykkes i skolens praksis.

    ”Sammenhængskraften”! Bemærk, at begrebet altid siges og skrives i ’bestemt ental’, som om det danske samfund er bundet sammen af én enkelt kraft!? Der tegner sig et billede af et meget skrøbeligt samfund, hvis der kun er én kraft, der får det hele til at hænge sammen. Og det er der selvfølgelig heller ikke. Der er vel blandt andet også en ’demokratisk sammenhængskraft’?

    At kunne vælge frit – herunder at kunne vælge, hvor ens barn skal undervises – er et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Det hænger tæt sammen med nogle af de frihedsrettigheder, vi hylder med grundloven: Foreningsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, personlig frihed. Danskerne kan efter eget valg deltage i aktiviteter og fællesskaber, som giver dem værdi, herunder i øvrigt de fællesskaber, der ikke har deres rod i staten, men i civilsamfundet, f.eks. i foreninger eller i frie og private skoler. Civilsamfundet i alle dets forgreninger løser også samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Et stærkt civilsamfund skaber også sammenhængskraft. Den ’kraft’ udfordres dog i disse tider.

    Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”.

    **Andelen af ansøgere, der får opfyldt 1. prioriteten

    Procenttal er rettet i ovenstående debatindlæg. Følgende procenttal fremgår af bilag 3 i “Tillægsaftale til aftale om Den koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser” (23. maj 2022):

    Fordelingszoner (STX)

    Tilgang 1.g’ere 202090 %
    Aftale af 10. juni 202184 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202285 %

    Landsplan (På tværs af gymnasiale uddannelser)

    Tilgang 1.g’ere 202092 %
    Aftale af 10. juni 202193 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202294 %
  • Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.

    Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

    Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.

    Kostskole – hvad og hvor mange?

    Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.

    Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.

    Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne

    Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.

    Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.

    Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.

    Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.

    Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.

    Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.

    Det er skolers pligt at reagere rettidigt

    Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

  • Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold

    Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

    Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.

    Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

  • Debat | Skolen skal være bevægelig

    Debat | Skolen skal være bevægelig

    ”Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det! At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. maj under overskriften ”Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling“. Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

    Foreningens indsendte debatindlæg:

    Skolen skal være bevægelig

    Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser – når man tænker efter.
    I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af? 
    Hvis læseren af dette debatindlæg har en forventning om, at der nu kommer konkrete eksempler på, hvad der bør, og hvad der ikke bør være på skoleskemaet i den danske grundskole, er der risiko for skuffelse. Undertegnede skribent er repræsentant for en skoleform, hvis tradition bygger på netop det at tænke nye fag og nye temaer ind i skolen: I 1700-tallet var private realskoler de første til at undervise i sprog, matematik og naturlære. Det ville være småskizofrent at sige andet, end at den enkelte skole skal tage de emner og temaer ind, som den finder værdifulde i forhold til kerneopgaven: Uddannelsen og dannelsen af eleverne. Det ville være utroværdigt ikke at fremhæve betydningen af, at man med jævne mellemrum har en drøftelse af, hvad skolen skal, og hvor skolen skal hen for fortsat at være relevant. Det betyder dog ikke, at der ikke herfra opleves småfrustration, fordi man hele tiden må forholde sig til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse. For skolen skal være i bevægelse.

    Hvad er skolens opgave?

    En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på ”skoleskemaet”, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles. For, jo, de fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre. Men selv nogle af grundstenene ændrer sig jo også over tid! Hvad er ”grundstenene” – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?
    En ny undersøgelse fra VIVE; ”Basale færdigheders betydning for beskæftigelse” (April 2022), viser bl.a., at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.
    Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide ”noget”, men også vide, hvordan man opsøger ny viden osv. Verden står ikke stille!
    Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, IT-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af ”grundstenene” i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med bl.a. social og kulturel forståelse?

    Det fantastiske og det frustrerende ved at ”lave skole”

    Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige ”synsninger” om, hvad skolen skal være og opnå. Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i ”alt det nye”. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.

    Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det!
    At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!
    At stille spørgsmålet ”Hvad er skolens opgave?” er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så, jo, det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.

    ”Skolen til fremtiden” er overskriften på et af de 7 samfundsløfter vores medlemsskoler har givet. Vores skoler arbejder aktivt på at udvikle sig, således at elevernes skoleforløb er tilrettelagt med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, der venter dem, når skoletiden er forbi. Læs mere om løftet her.

  • Debat | Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret

    Debat | Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret

    “Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 22. april under overskriften “Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret på sig”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

    Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

    Med frihed kommer større ansvar – og det er godt!

    Politiske ønsker om mere frihed og mere ”ansvar tilbage til folkeskolerne” er på dagsordenen. ”Med større frihed kommer også et større ansvar. Også til landets skolebestyrelser, som dette forår skal på valg.”, skriver Skolemonitor, der i en række artikler har afdækket indfaldsvinklerne og holdningerne til skolebestyrelsernes rolle. Nogle ser optimistisk på perspektiverne, mens andre mener, at friheden vil skabe nye udfordringer.

    At drive skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse

    Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.
    Den frie og private skolesektor kender betydningen af at være ”fri”. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. At drive en ”fri” skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse.
    Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger på den frie og private skole er klart defineret og afgrænset: Skolens bestyrelse, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Skolens bestyrelse, og den skoleledelse bestyrelsen ansætter, er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling.

    Samarbejde og kultur

    I Skolemonitors afdækning af synet på skolebestyrelsernes fremtidige rolle og ansvar problematiseres og diskuteres, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal besidde for at kunne varetage hvervet. Det er naturligvis heller ikke uvæsentligt. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Det enkelte bestyrelsesmedlem må nødvendigvis engagere sig og forpligte sig. Mange vil måske blive afskrækket ved tanken om at skulle drøfte og håndtere skolens økonomi, overordnede pædagogiske principper eller organisering af skolens tilbud. Man kan hurtigt tænke, at ”hvis jeg ikke ved noget om skole, undervisning eller økonomi, så kan jeg ikke udfylde en rolle i bestyrelsen”. Men sådan er det ikke. Erfaringerne fra den frie og private skolesektor viser, at succesen i lige så høj grad handler om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få.

    Formandens særlige rolle

    Samarbejdet mellem skolens leder og bestyrelsen, herunder samarbejdet med formanden for bestyrelsen, er derimod afgørende. Bestyrelsens arbejde skal netop tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt og ikke kræver særlige professionelle færdigheder. Bestyrelsesformanden har her en særlig rolle som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.

    Forståelsen af opgaven er vigtig

    Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
    Bestyrelsens opgaver er først og fremmest af strategisk og overordnet karakter. Det, som kan kaldes for ”den almindelige ledelsesopgave”, skal i hverdagen varetages af skolens ansatte ledelse. Overordnet betyder det, at bestyrelsen – i samarbejde med ledelsen – drøfter mål og visioner, skolens udviklingsstrategi samt forhold for de rammer (fysiske og økonomiske), der gælder for skolen. Skolens ledelse – under bestyrelsens ansvar – tager sig af det indholdsmæssige, f.eks. gennemførelse og udvikling af undervisning, pædagogik, personaleledelse og den daglige drift og økonomi. Det er ligeledes skolens ledelse, der har den almindelige kontakt og dialog med forældre om undervisningsrelaterede og øvrige forhold vedr. eleverne.
    Bestyrelsesmedlemmer er ofte forældre, og derfor er det naturligt, at de tilkendegiver deres holdning som forældre, men det bør altid være ud fra et generelt perspektiv. Der bør ikke sidde forældre i bestyrelsen ”på eget mandat” for at tilgodese egne interesser. Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere mm., som skal befolke skolen i årene efter én selv.

    Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den!

    I den frie og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen, men styringskæden er også langt mindre, end den er for folkeskolen. Den enkelte frie og private skoles bestyrelse, ledelse og forældrekreds bærer det fulde ansvar indenfor lovens rammer. Er skolen en succes vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.
    Kommunerne har en forpligtelse til at tilbyde undervisning og skoler, og det giver andre rammevilkår for folkeskolerne end for de frie og private. De kan f.eks. ikke gå konkurs. Det er dog uagtet vigtigt, at ledelses- og bestyrelsesansvaret bliver placeret hos den lokale folkeskole, hvis den skal være rigtig ”fri”. Det er vigtigt at der skabes muligheder for, at den enkelte folkeskoles fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der ér skolen, – og ikke på skiftende og diffuse ovenfrakommende politiske krav, afrapporteringer, detailmål osv.
    Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den! Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen og den daglige drift, og lad forældrene – ved skolernes bestyrelser – beslutte skolens udvikling og retning.

  • Kommentar | ”Luk privatskolerne!” – gør det folkeskolerne bedre?

    Kommentar | ”Luk privatskolerne!” – gør det folkeskolerne bedre?

    Luk privatskolerne, så bliver både folkeskolen og samfundet bedre! Dette synes at være det nærmeste, TV2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” kommer på en løsning på udsendelsens ”problemformulering”; at der er flere, der tilvælger de frie og private skoler.

    I indledningen til TV2-udsendelsen ”Flugten til privatskolen” stilles spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”. Det spørgsmål dvæles der dog ikke meget ved i selve udsendelsen. Den problematiserer i stedet vilkårene for og eksistensen af de frie og private skoler.

    TV2-udsendelsen er et udtryk for en mærkelig og uforståelig ”tradition”, vi har etableret i Danmark, når det kommer til synet på valg af frie og private skoler. På mange områder bryster vi os af civilsamfundets stærke ansvar, lokale borgeres engagement og den frie og folkelige tradition her i landet (Foreningsdanmark og den frie skoletradition er nært forbundne størrelser), men når dette kommer til udtryk i et valg af en fri og privat skole – som forælder, eller som underviser for den sags skyld, – så er det i manges øjne et udtryk for et politisk fravalg af velfærdsstaten og en underkendelse af folkeskolen, der ses som det eneste ”gyldige” skoletilbud.

    Udsendelsens gennemgående figur, den for sin folkeskole hårdtkæmpende skoleleder, siger i begyndelsen af andet afsnit, at problemet er, at ”man kan shoppe frit”. Hun siger, med andre ord, at problemet er det frie skolevalg.

    Det frie skolevalg

    I Danmark har vi frit skolevalg. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri og privat grundskole. En undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet for nogle år tilbage, viste, at 79% af alle forældre mente, at det frie skolevalg er en god ordning. Undersøgelsen viste, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som valgte en fri og privat skole (de seneste år er elevtallet stagneret). Den viste også, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som benyttede det frie skolevalg til at vælge en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

    I øjeblikket rumsteres der politisk med forslag om at fordele elever på grundskoleniveau, ligesom det er sket på gymnasialt niveau. Børnene skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Et de facto opgør med det frie skolevalg.

    ”Sammenhængskraften”

    Der er større ”ulighed” i elevsammensætningen mellem folkeskoler på tværs af kommunerne end mellem de lokale folkeskoler og frie og private grundskoler. Alligevel er det elevsammensætningen i de frie og private skoler, der ”truer sammenhængskraften”. I hvert fald ifølge én af TV2-udsendelsens hidkaldte ekspertpersoner fra en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Hun fremhæver bl.a. det statslige tilskud til de frie og private skoler som en trussel mod ”sammenhængskraften” – et begreb, der er let at bruge, svært at definere og i øvrigt umuligt at måle og veje, hvilket muligvis er grunden til, at det er så populært blandt visse politikere og meningsdannere.

    76% er ikke 100%

    Statstilskuddet til de frie og private skoler blev i 2017, efter finanskrisen, normaliseret til en koblingsprocent på 75. I 2018 blev der tillagt en procent målrettet specialundervisning og inklusion.

    Koblingsprocenten knytter sig til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolerne. Hvis folkeskolerne bliver ramt af besparelser, så vil tilskuddet til de frie og private grundskoler falde – og omvendt. De frie og private skoler kan aldrig ”få mere” end folkeskolerne.

    Er det statslige tilskud i sig selv ødelæggende for den såkaldte ”sammenhængskraft”? Uden det ville de frie og private skoler i hvert fald udelukkende være for de mest velstillede, for så er der kun forældrebetaling tilbage.

    Det reelle frie skolevalg

    I stedet for at pege fingre, burde man glæde sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole og fokusere mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

    De frie og private skolers rummelighed

    De frie og private skoler tager ikke ansvar for elever med særlige behov, de sender dem ”tilbage” i folkeskolen. Dette er et af TV2-udsendelsens argumenter for de frie og private skolers medvind, trods det, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. 

    Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for specialklasse og specialskole, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

    Skoleskift fra én folkeskole til en anden

    TV2-udsendelsen gør meget ud af at problematisere skoleskift. Kammeratskaber og opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Udsendelsen adresserer ikke de mange skoleskift, der også sker fra én folkeskole til en anden. F.eks. flyttes mange elever fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser. Ingen synes at interessere sig særligt for de skoleskift, der sker ”inden for folkeskolen”.

    Mindre styring, større frihed

    I udsendelsen antydes, at de frie og private skolers relative succes kan skyldes de friere rammer til at drive skole og undervisning, og at folkeskolen ville have gavn af at kunne noget af det samme: Mindre styring, større frihed lokalt. Det ville være interessant, om udsendelsen havde fulgt op på det, især fordi det nærmest er blevet ”in” at tale om, at mere frihed til folkeskolerne er ”løsningen”. At stor frihed og minimal styring er en fordel, det kan de frie og private skoler naturligvis kun bifalde og nikke til. Politisk har mange også travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. Alligevel synes friheden og tilliden til de lokale folkeskoler altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som lands- og kommunalpolitikerne finder rigtigst. 

    ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”

    I andet afsnit af TV2-udsendelsen fremsætter en folkeskolelærer det synspunkt, at ”der kan være noget med fortællingen om folkeskolen i sig selv”. Og hun har nok fat i noget. Udsendelserne gør i udgangspunktet ikke noget godt for fortællingen om folkeskolen, i hvert fald ikke, hvis formålet er at flytte forældre og elever (i overført og i bogstavelig forstand).

    ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”, spørges der i TV2-udsendelsernes intro. Forring vilkårene for de frie og private skoler, er udsendelsernes bærende svar. Ikke særligt konstruktivt. Ufortjent for den frie og private skolesektor og en uendelig trist og perspektivløs konklusion for folkeskolerne.

    Læs også:

    Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

    Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

    “Flugten” til privatskolen

    Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

  • Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

    Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

    “Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også, det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 29. marts under overskriften “Elevfordeling i skolen kan få vidtrækkende konsekvenser”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

    Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

    Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

    Elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser lyder måske ikke som et tema, der er specielt velegnet til en valgkamp til Folketinget. Ikke desto mindre forudser vi, at det kan gå hen og blive det. Hvorfor? Fordi det principielt handler om, hvor grænsen går mellem borgernes frihed og statens bestemmelsesret. Og fordi det i praksis og på ”hverdagsniveau” har stor betydning for familier, børn og unge. 

    Det var i juni sidste år, nærmere bestemt d. 10., at elevfordelingsaftalen for de gymnasiale uddannelser blev præsenteret af Børne- og Undervisningsministeren. Aftalen blev indgået i forståelse mellem den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti. Bl.a. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance valgte at stå uden for aftalen, hvis ene hovedpunkt var, at forældrenes indkomst fremover skal spille en hovedrolle, når eleverne skal fordeles på de offentlige gymnasiale uddannelser.

    ”Det vedkommer jo ikke mig”

    Så altså; fra og med 2023 skal gymnasieelever i såkaldte fordelingszoner, særligt i storbyerne, fordeles ud fra en algoritme, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår. Aftalen har fået overraskende lidt omtale, i betragtning af hvor mange, der får konsekvenserne af den at føle. Det kan naturligvis være fordi, at mange finder den sympatisk. Det kan også være fordi, de faktiske konsekvenser er nedtonet. Det kan også være en konsekvens af den gode gamle ”det vedkommer jo ikke mig”, fordi ungdomsuddannelsen for en selv eller ens børn er et overstået kapitel – eller omvendt; at der er lang tid til, at et valg af ungdomsuddannelse bliver aktuelt.  

    Det bliver de elever, der går i 8. klasse nu, der bliver de første, som skal opleve konsekvensen. Effekterne af fordelingsmodellen kendes altså ikke endnu. Trods det, har såvel Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, allerede meddelt, at de ønsker sig en tilsvarende model for folkeskolerne, for idealet for dem er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen, som i den socialdemokratiske forståelse er den allervigtigste samfundsinstitution.

    Den praktiske konsekvens af en sådan elevfordeling kan være, at børn ikke kommer til at gå i skole i nærområdet eller med ”kammeraterne på vejen”. Selv om deres forældre tjener ”det samme”. Børnene bliver en del af en ”kvote” og risikerer at blive tvunget til andre skoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

    Vil forældre sætte deres egne børns skolegang på spil?

    Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende. For hvem og hvad konstituerer det gode og rigtige samfund? Hvem skal stat og borgere tjene? Og har borgerne værdi i sig selv, eller må de underkaste sig statens behov?

    Er skolen redskabet til at løse samfundets udfordringer?

    Skolen har en åbenlys funktion i forhold til at medvirke til skabelse af samfundet gennem de fællesskaber, der udleves på skolerne. Men er det skolens primære funktion at være redskab til at løse samfundets udfordringer i bred forstand? Hvad med skolens opgave i forhold til uddannelse af eleverne og den hertil knyttede dannelsesopgave? Er den sekundær?

    Hos os i de frie- og private skoler bliver vi bekymrede, når staten vil fratage borgere deres selvbestemmelse, når forældre og elever reduceres til subjekter, der tjener som middel til at opfylde statens behov. I vores optik overskrider det den rimelige balance mellem statens bestemmelsesret og borgernes frihedsrettigheder.

    Perspektiverne for de frie og private grundskoler, hvis en elevfordelingsmodel på folkeskolerne bliver en realitet, er mildest talt foruroligende. Se bare på konsekvenserne for de private gymnasiale uddannelser på baggrund af elevfordelingsaftalen for de offentlige gymnasiale uddannelser: En kapacitetsbegrænsning. Men det fortjener et særskilt debatindlæg!

    Kernen i problemstillingen er regeringen og andre politiske partiers forestilling om, at samfundsinstitutionerne, f.eks. skole- og uddannelsesinstitutioner, skal være et middel – eller værktøj – til at opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”. Det vil de bl.a. opnå gennem strukturer for en bestemt elevfordeling. De første, der stod for tur, var de offentlige gymnasiale uddannelser. Bliver folkeskolerne de næste? Det fortjener offentlig opmærksomhed og politisk debat – måske i en valgkamp?

  • Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

    Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

    Hvad ved du om privatskoler? Er der en flugt fra folkeskolerne til privatskolerne? Hvad er fordomme, og hvad er fakta, når politikere, meningsdannere, journalister og andre udtaler sig om de private skoler?

    Vidste du, at… antallet af elever i frie grundskoler er stagneret de seneste år?

    75% af elevmassen i grundskolen går i folkeskolen. 18% går i frie grundskoler. Den øvrige procentdel går på efterskole eller andre skoletyper. Antallet af elever i de frie grundskoler er stagneret de seneste år.

    En undersøgelse lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i 2017 viste, at den daværende stigning i andelen af elever i frie grundskoler hovedsageligt skyldtes, at flere elever påbegyndte børnehaveklassen på en fri grundskole – og altså ikke at flere elever skiftede fra en folkeskole til en fri grundskole i løbet af grundskolen.

    Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

    Vidste du, at… der er flere specialundervisningselever på de frie grundskoler end på folkeskolerne?

    Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at frie grundskoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie grundskoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Der har, i hvert fald siden 2014, kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie grundskoler. Der er tale om mere end en fordobling.

    Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet / Danmarks Statistik

    Vidste du, at …. privatskolers elevgrundlag er sammenligneligt med den nærmest beliggende folkeskole?

    De fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde.

    Nogle private skolers elevsammensætning ligner i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

    Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

    Vidste du, at … 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem?

    Godt 70% af privatskolerne tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

    De private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25% af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange private skoler har dog taget sagen i egen hånd.

    Kilde: Medlemsundersøgelse. Danmarks Private Skoler

    Vidste du, at … der i henhold til loven skal være forældrebetaling på frie og private skoler?

    Der skal være en egenbetaling på frie og private skoler i henhold til loven. Forældrebetalingen på de private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.
    Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

    Kilde: Lov om friskoler og private grundskoler m.v. / Danmarks Private Skoler. Statistik

    Vidste du, at… privatskolernes faglige løfteevne er større, trods samme elevgrundlag som folkeskolerne?

    I hvilken grad er sammenlignelige privatskoler og folkeskoler i stand til at løfte eleverne fagligt? Når skolerne er både geografisk og socialt sammenlignelige, viser en undersøgelse en klar tendens til, at privatskolerne lokalt løfter eleverne mere end folkeskolerne i en positiv retning. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de privatskoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner.

    Elevgrundlaget er altså det samme, men privatskolerne har en større løfteevne. Den største forskel i undervisningseffekten er i fagene matematik og fysik/kemi, mens forskellen er mindre i dansk.

    Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

    Vidste du, at… der er flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler?

    Socialt udsatte elever klarer sig bedre i private skoler. Det gør sig også gældende, når der korrigeres for skolernes socioøkonomiske sammensætning. Blandt elever med svag socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler. Blandt elever med middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler. Socioøkonomisk ressourcestærke elever klarer sig omtrent lige godt i privat- og folkeskolerne. Blandt mønsterbryderne fra både privat- og folkeskoler, er der en markant overvægt af piger (ca. 60 %).

    Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

    Vidste du, at… eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på en privatskole i mere end tre år?

    Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på en privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen.

    Elever fra private skoler har en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske profil, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer.

    Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

    Læs også:

    Fakta | Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

    Artikel | “Flugten” til privatskolen

    Vidste du i øvrigt, at… en privatskole = en fri grundskole = en friskole = en lilleskole = ….?

    Der er i lovgivningsmæssig forstand ingen forskel på privatskoler, friskoler, lilleskoler m.v. Frie grundskoler er frie, selvejende institutioner. Siden 1970 har ”frie grundskoler” været den samlede betegnelse for alle skoler under Lov om friskoler og private grundskoler, uanset om de navngiver sig friskole, lilleskole, privatskole mv. Rammevilkårene for de frie grundskoler er de samme.

    Der er stor diversitet på landets over 500 frie grundskoler, de har alle forskellige værdigrundlag og kommer af forskellige skoletraditioner.

    Kilde: Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

  • “Flugten” til privatskolen

    “Flugten” til privatskolen

    I en dokumentarserie på TV2 med premiere torsdag d. 24. marts stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat grundskole?

    ”Flugten til privatskolen” er titlen på den nye TV2-dokumentar. Mange vil huske, at TV2 i 2016 lavede en udsendelse med et tilsvarende tema, dengang dog med titlen ”Flugten fra folkeskolen”. Herfra huskes bl.a. indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette fri- og privatskoler, indslag, der viste, hvilket engagement, der kan opstå, når forældre, elever og medarbejdere har frihed til at skabe en undervisning, der passer til dem. Udsendelsen dengang viste, at forældre vælger den folkeskole eller den frie og private skole, hvor de har mest medbestemmelse og mener, at deres børn trives bedst.

    Mindeværdig debat

    Debatten på bagkant af udsendelsen var også mindeværdig, især da den daværende undervisningsminister kritiserede forældre, der indmelder deres børn i en fri og privat grundskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv. Og det er da et synspunkt. Men det er historik.

    Forholdene i grundskolen optager af gode grunde mange, og valget af skole har stor betydning for forældre og børn. Dokumentaren ”Flugten til privatskolen” er derfor i medieforstand en god historie, selvom forskellene mellem de offentlige grundskoler og de frie og private grundskoler tegnes hårdt op.

    Historie – godt krydret med modpoler

    Wilhelm Hallum, skoleleder på Kolding Realskole, som i den første udsendelse af ”Flugten til privatskolen” fremstilles som den succesfulde modpart til en folkeskole, skriver i en klumme i Kolding Ugeavis: ”Vi har valgt at deltage for at få lov til at fortælle vores egen fortælling. Vi er selvfølgelig klar over, at enhver tv-produktion vil stræbe efter den gode historie godt krydret med modpoler. Det har de naturligvis også gjort i denne udsendelse.”

    Wilhelm Hallum udtrykker, at han oplever, at billedet af skolen bliver endimensionelt. Skolen savner, at det ansvar, som skolen løfter, kommer med ”i klipningen” af udsendelsen. Udover skolens fokus på kerneydelsen; uddannelse og dannelse af eleverne, tildeler skolen årligt mere end 60 fripladser – og senest, som en af de første frie og private grundskoler i Danmark, til ukrainske flygtningebørn. Skolen har et mangfoldigt elevgrundlag med bl.a. tosprogede elever, og skolen har særlige tilbud og kompetence-ressourcer til elever med særlige behov.

    Læs Wilhelm Hallums klumme i Kolding Ugeavis her

    Sortering af eleverne?

    I den optaktsdebat, der allerede har været forud for udsendelsen, fremstilles de frie og private skoler som nogle, der generelt fravælger elever. De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper, men det billede der tegnes af, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten – eller undlader at tage samfundsansvar, harmonerer ikke med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ”særlige behov” eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole. Tværtimod.

    Frie og private skoler har flere specialundervisningselever

    Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der, i hvert fald siden 2014, har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Et interessant perspektiv på disse tal, i denne sammenhæng, er det faktum, at frie og private skoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie og private skoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Men det er kvantitet. Når det kommer til de frie og private skolers generelle tilgang til elever med særlige behov, er det ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen. Det handler om tilgangen. Skolen er jo ikke et opbevaringssted, men et sted, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har. Derfor er også et andet parameter interessant at observere, når det kommer til skolens håndtering af elevgrupper med særlige behov, nemlig skolens resultater i relation til disse. Det handler om kvaliteten i skolens tilbud; identifikation af elever med særlige behov, tidlig indsats, kompetencer, samarbejde mellem skole og hjem, organisering og ledelse og brug af midler og ressourcer.

    Det bevidste skolevalg

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” handler bl.a. om skoleskift, herunder om ulykkelige børn, der må sige farvel til deres klassekammerater. Med det in mente er det givet, at det er en stor beslutning for forældre at lade deres børn skifte skole midt i skoleforløbet. Det er ikke bare noget, man lige gør. Og for langt, langt de fleste elever, der går på frie og private skoler, er det bevidste skolevalg truffet fra skolegangens begyndelse. Og det er helt essentielt, for frie og private skoler kan, i modsætning til folkeskolerne, have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

    Blandt de mere end 500 frie og private skoler i Danmark er der en bred mangfoldighed. Fælles for alle skolerne er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter. Hvis forældrene ikke har truffet et bevidst skolevalg – og skole og forældre ikke har forventningsafstemt -, så er der minimale chancer for et godt samarbejde og for en positiv skolegang for barnet.

    Det er af stor betydning for de frie og private skoler, at de fastholder deres værdier og gennem dagligdagen tydeligt viser disse. Skolerne kan beslutte, hvem der skal optages. Det handler dog udelukkende om muligheden for at værne om skolens værdigrundlag. Skolerne tager samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der kan tilslutte sig skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte elevs særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på den frie og private skole.

    En skæv elevfordeling?

    Skoledebatten har i efterhånden lang tid været præget af den opfattelse, at der er en skæv socioøkonomisk elevfordeling på de frie og private skoler i forhold til de offentlige. Det må da også erkendes, at fordelingen ikke er helt lige. Det skyldes bl.a. den kendsgerning, at der på frie og private skoler skal være en egendækning – en forældrebetaling.

    Det store fokus på de frie og private skolers socioøkonomiske elevsammensætning bunder i den grundtanke, at skolers elevsammensætning skal ligne hinanden. Det fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller frie og private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde. Nogle frie og private skolers elevsammensætning ligner således i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en fri og privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

    Det reelle frie skolevalg

    Spørgsmålet er, om de frie og private skoler kan gøre mere for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der er. Første skridt kan være at undersøge, om der er barrierer, der kan medvirke til, at skolen ikke bliver søgt af forældre og unge fra alle samfundslag. De mest umiddelbare forhindringer kan være forældrebetalingens størrelse, mulighed for fripladser, opskrivningsgebyrer og andre udgifter i forbindelse med skolegangen, f.eks. til lejrskoler/studieture eller digitale undervisningsredskaber. Det skal siges, at rigtig mange frie og private skoler har etableret ordninger, der har til formål at afhjælpe disse økonomiske barrierer, men måske er skolerne ikke særligt tydelige eller eksplicitte om disse ordninger, hvorfor de ikke er kendt blandt potentielle forældre og elever. 

    De frie og private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25 % af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange frie og private skoler tager dog sagen i egen hånd. Godt 70% tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

    Det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer

    Tilbage til TV-udsendelsen: ”Flugten til privatskolen”. En effektiv titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Hvis udsendelsen ærinde er at støtte op om folkeskolen, så kunne man have ønsket sig en mere neutral titel. Når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte.

    Vil TV2´s dokumentarudsendelse ”Flugten til privatskolen” igen sætte gang i en debat, om at samfundet skævvrides, fordi nogen må ”nøjes” med folkeskolerne? Dét fortjener folkeskolerne ikke!

    Vil udsendelsen sætte gang i en debat på baggrund af en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform; den frie og private? Dét fortjener den frie og private skolesektor ikke! 

    Forældre, – fortæller en tidligere undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet, – er ofte mere optaget af nogle helt særlige faktorer i skolen end på, om skolen er offentlig eller fri og privat. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere. Og lige netop det tema kunne være baggrund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark – den offentlige og den frie.

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” er produceret af TV2 og sendes første gang d. 24. marts 2022

    Læs også: Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

  • Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

    Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

    Hvad er fordomme, og hvad er fakta, når politikere, meningsdannere og journalister udtaler sig om økonomien bag de frie og private grundskoler? Her følger en række fakta om udgifterne til grundskolen i Danmark og de frie og private skolers økonomi*:

    Nej. Det er samlet set en stor besparelse for det offentlige, når børn går på en fri og privat skole. Det drejer sig om ca. 2,5 milliarder kr.

    De kommunale udgifter er gennemsnitlig 72.433 kr. pr elev i folkeskolen.

    Nej. Kommunerne skal tilbagebetale penge til staten for hver elev, der går på en fri og privat skole. Det drejer sig om godt 40.000 kr. pr. elev, men samtidig sparer kommunen deres egen udgift til eleven i folkeskolen, som gennemsnitligt er lidt over 70.000 kr. pr. elev.
    Med godt 120.000 elever på de frie og private grundskoler er der samlet set tale om en væsentlig besparelse.

    Det statslige tilskud udgør 51.778 kr. pr. elev.

    De frie og private skoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolernes driftsudgifter. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Kommunernes anlægsudgifter til folkeskolerne indgår ikke i tilskudsgrundlaget.
    Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning på de frie og private skoler.
    Der foretages en omfordeling mellem store og små frie og private grundskoler, sådan at små skoler modtager et større tilskud pr. elev.

    Ja. Der skal være en egenbetaling på frie og private skoler i henhold til loven. Forældrebetalingen på de frie og private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.
    Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

    Nej. De frie og private skoler i Danmark er frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit. De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. Der er altså tale om ”non profit” skoler. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.

    Vil du vide mere om koblingsprocenten?
    Statstilskuddet til de frie og private skoler udregnes som en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Fra 1995 – 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%. I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%. I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet enkeltintegreret specialundervisning og inklusion. Derfor har koblingsprocenten siden 2019 været på 76%.

    *Tallene i denne artikel er fra 2020

  • Politisk aftale om undervisning af anbragte børn og unge

    Politisk aftale om undervisning af anbragte børn og unge

    Der er i dag præsenteret en politisk aftale, der bl.a. vedrører frie grundskoler med kostafdeling og deres muligheder for at optage elever, som er anbragt efter sociallovgivningen. 

    Børne- og Undervisningsministeren har ønsket at skærpe reglerne for anbragte elever ved kostskolerne. I ministerens første forslag var der lagt op til en decideret fjernelse af kostskolernes mulighed for fortsat at have denne elevgruppe – eller at sætte stor begrænsning på muligheden for at optage disse elever. Det ville være ødelæggende for skoleformen. Vi har i Danmarks Private Skoler haft en intensiv dialog med de forskellige partier og ordførere ift. at få en mere balanceret aftale. I den nu offentliggjorte aftale er der foretaget afgørende ændringer i forhold til ministerens udgangspunkt. Der er dog fortsat dele af aftalen, der har betydning for de frie grundskoler med kostafdeling.

    Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag den politiske aftale. Såfremt aftalen udmøntes til lov, skal skolerne fremadrettet godkendes af Socialtilsynet til anbringelse, hvis de ønsker at have pladser til anbringelse af børn og unge, uanset antallet af pladser.

    Derudover vil det fremover være et krav, at skolerne har ”kompetent ledelse”, ligesom det i godkendelse skal sikres, at medarbejdere ved skolen besidder “relevante kompetencer”.

    Der er med aftalen lagt op til en bedre koordinering mellem de forskellige tilsynsmyndigheder. 

    Det er desuden aftalt, at der skal tages stilling til, om der, med inspiration i bl.a. Lov om voksenansvar, kan etableres tilsvarende bestemmelser for kostskolerne. 

    Aftaleteksten kan læses her:

    Aftaletekst_Kostskoler_160322Download

    .

  • ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?!

    ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?!

    Ledere fra Danmarks Private Skolers medlemsskoler var i marts samlet til en konference med det for folk i den frie skolesektor sindsoprivende tema: ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?!

    Spørgsmålet er naturligvis en provokation og et oplæg til debat. Ville Danmark være et bedre sted, hvis de frie og private skoler ikke fandtes? Det mener nogle politiske kræfter, der ser skoleformen som en trussel mod sammenhængskraften.

    Hvad er skoleformens berettigelse?

    ”Vores skoleform er stærk på værdier, som vi står ved. Men vi er også en skoleform, der er fleksibel og kan flyttes”, sagde tidligere formand for Danmarks Private Skoler, Kurt Ernst, da han på konferencen gav et oplæg om den danske skoles udvikling over de seneste 1000 år. Han talte også om de altid eksisterende politiske slagsmål og ”armbøjninger” i forholdet mellem staten og de frie og private skoler.

    Menneskets forhold til fællesskabet og til skolen

    ”Hvis du ikke har en fri presse og en fri skole, er demokratiet lige meget”, lød det fra lektor Brian Degn Mårtensson, der i sit oplæg på konferencen perspektiverede menneskets forhold til fællesskabet og til skolen.

    Brian Degn Mårtensson deltog også i den efterfølgende paneldebat om de frie og private skolers virke, faciliteret af Gertrud Højlund. På hendes spørgsmål om, hvorvidt de private skoler har en særlig dannelsesopgave, og om den er anderledes end folkeskolens, svarede Brian Degn Mårtensson bl.a.: ”De frie og private skoler skal helt eksplicit IKKE gøre som folkeskolen. Ellers skal de lukke.”

    Er det frie alternativ udfordret?

    De frie og private skoler som et frit alternativ til den offentlige skole blev et af debattens mange temaer.

    Søren Peschardt, kommunalbestyrelsesmedlem for S i Vejle Kommune, ønskede et mere nuanceret syn på skoleverdenen: ”Også som socialdemokrat kan man godt have et nuanceret syn på skoleverdenen. Jeg er ked af det modsætningsforhold, der bliver talt op imellem folkeskolerne og de private skoler”, men han anerkendte: ”Der er en stor myte i mit parti om de private skoler”.

    Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef hos VIA fandt det frie alternativ udfordret: ”Der er udviklingstendenser, der går i den modsatte retning. Bl.a. i de kommuner, hvor friskoler erstatter den lokale folkeskole. Der er man jo ikke et frit alternativ”, argumenterede han.

    Fællesskaberen

    Kenneth Mikkelsen, MF (V) var optaget af muligheden for at kunne vælge skole: ”Vi har en politisk forpligtigelse til at sikre forældres frie valg”. En holdning, som formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, bakkede op om – og på konferencens dag to forsvarede, i en åben dialog med Jens Joel, MF (S).

    Jens Joel har netop udgivet bogen ”Fællesskaberen”, hvor han bl.a. er fortaler for et opgør med de frie skoler, der: ”… undergraver snarere end bidrager til fællesskabet”. 

    Den gode fortælling fortæller ikke sig selv

    ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?! Det er der nogen, der synes, må man konkludere på baggrund af konferencens indlæg og debatter. De frie og private skoler kan ikke regne med, at hånden holdes over dem. De frie og private skoler må selv på banen. Den gode fortælling fortæller ikke sig selv. De frie og private skoler må vedvarende bevise deres eksistensberettigelse.

  • Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Ukrainske flygtninge | Stort engagement på frie og private skoler

    Mange frie og private skoler har taget ansvaret på sig og har hurtigt taget initiativ til aktiviteter eller større indsatser for at støtte og hjælpe ukrainere på flugt.

    Krigen i Ukraine påvirker os alle, og vi har det seneste stykke tid måtte se forfærdede til, mens Ukraine er blevet invaderet, og mere end en million ukrainere har måttet flygte fra deres hjem. Der er allerede nu kommet mange flygtninge til Danmark, herunder børn og unge. Dem kan skolerne aktivt gøre en forskel for.

    Mange frie og private skoler har i forbindelse med situationen i Ukraine været hurtige til at iværksætte forskellige initiativer, der er målrettet de mange flygtninge, bl.a. ved at starte indsamlinger eller tilbyde fripladser til flygtningebørn- og unge.

    Undervisning af ukrainske flygtningebørn- og unge

    Foreningen Danmarks Private Skoler har konkret opfordret til, at skolerne udviser samfundsansvar ved at henvende sig til kommunerne for at tilbyde undervisning eller pasning af ukrainske flygtningebørn og unge (læs mere her).

    På Henriette Hørlücks Skole i Odense har man allerede meldt ud, at man tilbyder fripladser til ukrainske flygtninge. På Kolding Realskole har man ligeledes valgt, at ukrainske flygtninge pr. automatik får tildelt højest mulige friplads, så økonomien ikke bliver afgørende. Derudover har skolen besluttet at gøre plads til en ekstra elev i de klasser, hvor det er nødvendigt.

    Støttearrangementer og indsamlinger

    Rigtig mange skoler har taget initiativ til forskellige støttearrangementer og indsamlinger. På Forældreskolen i Aarhus har man iværksat en indsamling, som går til Ukraines børn. Derudover har skolen indsamlet tøj, soveposer, medicinsk udstyr mm., som er blevet sendt afsted til Ukraine.

    Hulvej Privatskole i Horsens har besluttet at stille tre lejligheder til rådighed for flygtninge og indsamler derfor midler til at gøre lejlighederne beboelige og klar.
    På Sct. Mariæ Skole i Aalborg har man afviklet et støttearrangement, hvor bl.a. forældre og tidligere og nuværende elever har deltaget. Skolens elever solgte popcorn, kage og kaffe for at tjene penge ind til Ukraine.
    På Herlufsholm har man afholdt andagt og indsamling i Herlufsholm Kirke. Her blev der også tændt lys og bedt bøn om håb og fred for Ukraine.
    Hvidovre Privatskole og Grindsted Privatskole er begge eksempler på skoler, der har valgt at kombinere motion med indsamling til Ukraine ved at arrangere ”løb for”- initiativer.

    Fokus på krigssituationen i undervisningen

    Det er helt naturligt at inddrage krigssituationen i undervisningen af eleverne. Mange børn og unge er påvirket af situation og har behov for at tale om og forstå, hvad der foregår. På Marieskolen i Tønder har man kombineret undervisningen i grammatik og sætningskonstruktioner med elevernes refleksioner og perspektivering: ”Jeg brokkede mig over skolen, mens der var krig i Ukraine”, ”Jeg var i Lalandia, mens der var krig i Ukraine”. Behovet for at tale om og forstå situationen kobles naturligt sammen med elevernes demokratiske dannelse og det at kunne sætte sig i andres sted. På Egebakkeskolen har man haft besøg af folketingsmedlem Jens Rohde, der delte sine tanker om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Han talte blandt andet om frygten for krig og ansvaret for at modtage flygtninge med åbenhed.

    Skolen og omverdenen

    Der er mange måder, man som skole kan gøre en indsats i den nuværende situation, og Danmarks Private Skoler orienteres om og registrerer da også flere initiativer, end der her er beskrevet. Gennem lokalt og globalt engagement og gennem handling til gavn for dem, der har det svært, kan skolerne gøre en positiv forskel for omverdenen. Skolers samfundsansvar er rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det fællesskab, som skolerne er en del af. Det gælder i sandhed også i forhold til krigen i Ukraine og i forhold til de mennesker, der må flygte som konsekvens af den.

  • Debat | Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte

    Debat | Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte

    “Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. De frie og private skoler presses ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. marts under overskriften ”Privatskoler: Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte”.

    Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

    Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

    Mere frihed, men ikke til de frie!

    ‘Frihed’ er blevet et politisk projekt, men ikke når det kommer til de frie skoler. Paradoksalt nok tales der meget om frihed til blandt andet folkeskolerne, mens der politisk og forvaltningsmæssigt besluttes og laves indskrænkninger for den frie og private skole- og uddannelsessektor.

    Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. Vi er jo dem, der er frie, men vores skoletradition er under voldsomt pres. Vi oplever i disse år bølger af ændringer, små og store, der indsnævrer friheden og vanskeliggør forældres muligheder for at oprette og drive frie og private skoler.

    Langsomt vendes vores skoleform på hovedet, ved at man gør frie og private skoler til offentlige selvejende leverandører af undervisning.

    En løbende indskrænkning af frihedsrettighederne

    At der blandt nogle politiske partier hersker ideologisk modstand mod frie og private skoler, er tydeligt for enhver. Da der ikke er politisk flertal for at begrænse de frie og private skolers økonomiske eksistensgrundlag og tilskud, søges sektorens muligheder begrænset gennem krav og rammer, som på flere områder er mere restriktive end for de offentlige skoler.

    Den ideologiske modstand synes vi naturligvis er uforståelig og urimelig, men den er i det mindste formuleret og ytret politisk. Den kan vi drøfte og debattere i det offentlige rum.

    Men vi oplever også en anden tendens, som er lige så voldsom i dens konsekvenser som politiske indgreb, men langt vanskeligere at debattere, nemlig en løbende indskrænkning af frihedsrettighederne gennem den statslige forvaltning.

    Den statslige forvaltning er central for de frie og private skolers virke. Al økonomi, implementering af lovgivning, udvikling af politik, tilsyn af skoler flyder gennem de statslige kontorer i Børne- og Undervisningsministeriet og dens Styrelse for Undervisning og Kvalitet.

    Diversitet og forskellighed

    God statslig forvaltning giver retssikkerhed, grundighed, omtanke og dialog. Traditionelt har vi oplevet en statsforvaltning, der har beskyttet og draget omsorg for den frie skolesektor, herunder for de principper i grundloven, som sektoren har rod i.

    Nu oplever vi et negativt skred, heriblandt i forbindelse med Styrelsens tilsynspraksis og i forbindelse med godkendelse af nye frie og private skoleinitiativer.

    Vi oplever at blive betragtet som simple eksterne leverandører af et undervisningsprodukt bestilt og betalt af staten. Vi reduceres derved til statslige forvaltningsenheder, men dog enheder, der er besværlige at håndtere i en statslig forståelse.

    For den frie skolesektor repræsenterer trods alt fortsat en diversitet og forskellighed. Derfor presses de frie og private skoler ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark og strategipapirer.

    De frie og private skoler må indordne sig og assimileres, så de ligner de andre kendte undervisningsområder.

    Ligegyldige principper?

    Eksemplerne på denne ensretning er mange. Nogle eksempler kan synes små og bagatelagtige, hvis man ikke har nærmere kendskab til den frie skolesektor, men vi oplever, at staten lige så stille overtager det definerende ejerskab over de frie og private skoler.

    Staten beslutter, hvad der er god skole og fratager dermed forældrene og skolerne retten til at foretage denne vurdering – hvilket faktisk er forældrenes og skolernes lovfæstede ret.

    Politikkerne ønsker mange områder “frisat”, herunder folkeskolen. Men samtidig arbejdes der politisk og i statsforvaltningen på det modsatte for de frie og private skoler.

    Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden; den idémæssige og den pædagogiske frihed som demokratiske principper og som en del af dansk skoletradition, synes at være uden betydning. Gennem politikdannelse og forvaltning gøres disse til ligegyldige principper. Og det er måske, i sidste ende, målet for nogen?

  • Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Foreningen har i den seneste tid set eksempler i pressen på, at frie og private skoler i Danmark benævnes som ”privatejede”. Dette er både forkert og problematisk.

    Det er en ikke ubetydelig fejl at kalde frie og private skoler i Danmark for ”privatejede skoler”.

    Der findes ikke privatejede skoler (på grundskole og gymnasieniveau) i Danmark, uanset om de betegner sig som privatskoler, friskoler eller andet.

    Det ”frie” og ”private” henviser til, at det er civilsamfundet, og ikke staten, der har oprettet disse skoletilbud. Det ”frie” og ”private” henviser også til skolernes mulighed for at tilrettelægge deres undervisningstilbud på en anderledes måde end på de offentlige skoler.

    De frie og private skoler i Danmark er ikke privatejede, men – tværtimod – frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit.

    De frie og private skolers økonomi baserer sig på henholdsvis statstilskud og skolepengebetaling (egenbetaling). De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.

    Kontakt foreningen, hvis du vil vide mere om de frie og private skolers økonomi og rammevilkår.

  • Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Foreningen har i samarbejde med en række andre organisationer udarbejdet en kronik til Berlingskes debatsektion, Opinion. Organisationerne har bl.a. et fælles ærinde om at stoppe den mistænkeliggørelse af private aktører, der eksisterer i samfundet.

    Vi mener, at private aktører er løsningen på mange af de udfordringer vores velfærdssamfund står overfor og i stigende grad kommer til i fremtiden. Vi mangler eksempelvis medarbejdere på næsten alle områder, og kvaliteten på plejehjem, skoler og andre velfærdsinstitutioner halter. Ofte ses ”det offentlige” som den eneste legitime udbyder. De private aktører bliver ikke set som en værdifuld ressource. I kronikken foreslår vi, at der laves en national samarbejdsaftale, der bygger bro mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende for at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor.

    Hvem er vi?
    “Det frie initiativ” består af en række aktører, der ønsker at sætte fokus på værdien af de frie og private initiativer på velfærdsområdet og deres betydning for samfundet:

    Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Dansk Sundhed og Velfærd, Dansk Industri, KA Pleje, Daginstitutionernes Lands-Organisation, Foreningen af Kristne Friskoler, Selveje Danmark, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Erhverv, Kristelig Handicapforening, Sundhed Danmark, Handicapbranchen Danmark.

    Kronikken er bragt i Berlingske den 14. februar 2022 under overskriften:  ”Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses” og kan findes her.

    Kronikken kan også læses direkte her:

    Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses

    Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Vi mangler medarbejdere på næsten alle områder, vi mangler sengepladser på sygehusene og tidssvarende plejehjem. Samtidig stiger efterspørgslen efter velfærdsydelser.

    Det sker, fordi vi lever længere, fordi flere børn end tidligere diagnosticeres, og fordi et fleksibelt arbejdsmarked stiller nye krav til institutioners åbningstider.

    Samtidig bliver vi færre til at udføre arbejdet og betale for opgaven. Vi bliver med andre ord nødt til at gøre noget nu, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, udsatte, patienter og ældre.

    Men i dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd. En ideologi der, hvis den ikke udfordres, vil betyde, at de løsninger og tilbud, vi som mennesker i fremtiden vil møde, vil blive ringere, færre og dyrere.

    Historisk er velfærden i Danmark blevet leveret af en mangfoldighed af aktører.

    Velfærdssamfundet er i høj grad blevet bygget op af et stærkt civilsamfund, der har set samfundets store udfordringer og taget ansvar. Siden er det sammen med en stærk offentlig sektor blevet udviklet til det, vi kender i dag: Et velfærdssamfund, der tjener danskernes fælles behov og mål, mens løsningen af opgaverne varetages i et samspil mellem offentlige og ikkeoffentlige aktører. Historisk har hverken staten, civilsamfundet eller markedet således patent på at levere velfærd og uddannelse til danskerne.

    Samspillet mellem de forskellige aktører har betydet, at nye ideer er opstået. Det har styrket innovationen og sikret, at vi i dag har velfærdstilbud af meget høj kvalitet, og at vi som danskere i et vist omfang kan vælge de løsninger, der passer os bedst.

    Det samarbejde er i dag presset af en politisk diskussion, der igen og igen sår tvivl om, og mistænkeliggør, særligt de private aktører. Der sættes spørgsmålstegn ved motivet for at være privat og på baggrund af den mistænkeliggørelse arbejdes der i vores øjne politisk for at udelukke private aktører fra velfærdsområdet.

    Som repræsentanter for de selvejende, frie-og private aktører på velfærdsområdet ser vi med stor alvor på den udvikling. Den truer en lang række ikkeoffentlige institutioner, der i dag drives med høj kvalitet og i tæt dialog med både stat, regioner, kommuner og enkeltindivider. Men også den nødvendige udvikling trues. Vi løser ikke vores fælles problemstillinger ved at udskamme og forbyde en lang række eksisterende tilbud. Vi løser dem ved at vise mod og gå nye veje. Sammen.

    Vi er klar til at gå nye veje. Men forudsætningen er, at også det politiske system og den offentlige sektor går med. Ingen kan gøre det alene, for det er netop i samspillet mellem det offentlige, det selvejende og det private, at de nye løsninger skal findes.

    National samarbejdsaftale

    Vi foreslår en national samarbejdsaftale. En aftale mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende om de fælles spilleregler på velfærdsområdet.

    Målet er at få sat ord på betydningen af kvalitet, og hvordan vi taler om den og på betydningen af gennemsigtighed i økonomien, så vi undgår mistillid. Det handler om dialog, og hvordan den fastholdes og om vigtigheden af at have mennesket i centrum, og hvordan det sker. Det handler naturligvis også om den fælles forpligtigelse til at indgå i udviklingen af de nye metoder og tilbud, som er forudsætninger for, at vi kan løse morgendagens velfærdsudfordringer. Får vi det samarbejde til at fungere, så vil en række at de udfordringer, vi ser i dag, i takt med den stigende gensidige tillid og dialog, finde nye og innovative løsninger.

    Men vil politikerne og den offentlige sektor være med? Findes det politiske mod til at stoppe op og trække vejret? Vil derække hånden frem til samarbejde og udvikling fremfor modstand og afvikling? Vi vil samarbejdet og en fremtid, hvor vi sætter mennesket og dets selvbestemmelse i centrum. Og med denne invitation til samarbejde tilbyder vi vores fællesskab og en forpligtelse på udvikling af vores velfærdssamfund. Vi tilbyder kvalitet og mangfoldighed. Vi ønsker en sund balance mellem de tre afgørende aktører i det danske velfærdssystem – det offentlige, de selvejende og det private.

    Kronikken er underskrevet af: 

    Palle Woss, direktør i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,

    Stine Louise Eising von Christierson, formand i Dansk Sundhed og Velfærd,

    Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri,

    Karsten Høgild, direktør i KA Pleje,

    Tanja Krabbe, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation,

    Jakob Carl Christensen, sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler,

    Jon Thorlacius Krog, branchedirektør i Selveje Danmark,

    Karsten Suhr, formand i Danmarks Private Skoler,

    Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv,

    Thomas Bjerg Mikkelsen, formand i Kristelig Handicapforening,

    Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark,

    Christian Keller Hansen, sekretariatschef i Handicapbranchen Danmark

  • Debat | Tør vi friheden?

    Debat | Tør vi friheden?

    Ordet ’frihed’ synes at være på alles tunger i disse dage, især de politiske. Hvad er det for en forståelse af frihed, der tales om? Hvad er det for en forståelse, når man taler om frihed til folkeskolen? Hvad er det frihed til eller fra? Disse spørgsmål stiller Karsten Suhr i et debatindlæg, der har fået overskriften “Frihed betyder også masser af besvær, og det må man acceptere”, offentliggjort i Skolemonitor d. 1. februar. Læs det her

    Tør vi friheden

    I de kommuner, hvor der er frihedsforsøg med folkeskolerne, har der været stor politisk debat om, hvor langt man kan og tør lade de enkelte folkeskoler gå. Debatten illustrerer tydeligt det politiske paradoks, der udspiller sig, når der tales om frihed til folkeskolerne. Frihed og tillid til de lokale folkeskoler synes altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som politikerne finder bedst og rigtigst.

    Ordet ”frihed” synes at være på alles tunger i disse dage, især de politiske. Men hvad er det for en forståelse af friheden, der tales om? Henry Ford er krediteret for at have sagt: ”Du kan få din Ford i alle de farver du vil, blot den er sort!”.

    Hvor langt rækker den frihed, der tales om, og hvad er det frihed til eller fra?

    Alle synes at ønske mere frihed til folkeskolen. Politisk har mange travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. ”Vi har selvfølgelig tillid til ledelser og lærere”, ytres der fra alle kroge af det politiske spektrum.

    Regeringen har lavet frikommuneforsøg for at sætte folkeskolen fri. Det er foreløbigt sket i to kommuner. Naturligvis med en tidsklausul. I de fleste tilfælde anvendes friheden til at fravige (enkelte) centrale bestemmelser.

    Hvis vi fortsætter med at bilde os selv ind, at folkeskolen gives fri, hvis dette kun indebærer frihed ”fra noget” og ikke ”til noget”, så udvander vi i den grad forståelsen af, hvad skolefrihed er.

    Ægte frihed handler i høj grad også om ”frihed til noget”. Frihed til lokalt at organisere sig anderledes. Frihed til lokalt at træffe beslutninger, som kan være anderledes og give anderledes vilkår for skolens forældre og elever, end der nødvendigvis er for forældre og elever på skolen ved siden af. Frihed er således også retten til at beslutte lokale normer for f.eks. beklædning (herunder crop tops) samt at lave pædagogiske forsøg med opdeling af klasser ud fra forskellige kriterier. Med frihed følger nemlig ansvar, og dermed også, at man skal stå på mål for og kunne forklare de beslutninger, man træffer.

    At være folkeskoleleder må være et til tider opslidende job. Hvem laves der skole for? Det er i hvert fald ikke kun for elever, forældre og medarbejdere. Det er i mindst lige så høj grad en opgave, der skal tilfredsstille de lokale kommunalpolitikere og embedsfolk i forvaltningerne.

    De selvsamme politikere (nationalt såvel som lokalt), der i retorikken hylder friheden og erklærer deres tillid til de lokale skolefolk, er ofte de samme, der hurtigt er ude at kommentere konkrete skolesager, når noget er gået galt eller er på kanten af, hvad der i tidsånden er ”comme il faut”.  Tænk, hvis de samme politikere, når de blev ringet op af journalister meddelte, at ”den sag vil jeg egentlig ikke kommentere på. Skolen har lokal handlefrihed, og den vil jeg respektere, uanset hvad jeg selv måtte mene!”. Men det er svært at forestille sig. 

    Det er med en vis nysgerrighed, at vi i de frie og private skoler i disse måneder følger med i debatten om folkeskolens tilsyneladende genvundne frihed eller i hvert fald intentionerne herom. Specielt fordi vi selv oplever, at friheden for de frie og private skoler fra centralt hold søges indskrænket. Vi oplever i stigende grad den politiske og forvaltningsmæssige styringstrang. Friheden kan nemlig være enormt besværlig at håndtere for dem, som skal være med til at finansiere skolerne, men ikke har fuld råderet over indholdet og den daglige drift.

    Friheden er besværlig at forvalte i stat og kommune, når skoler anvender friheden til at holde skole på alle tænkelige måder og med alle tænkelige udtryk og indhold. Det passer sjældent ind i en politisk styringskæde og tankegang.

    Heller ikke når det kommer til de frie og private skoler (eller måske især når det kommer til dem?) kan politikere ”tåle” at undlade en offentlig markering med afstandtagen, hvis sager dukker op, på trods af at de frie skoler efter landets love har udstrakt frihed. Tværtimod følger der ofte en bemærkning om, at man bør ”stramme op” (læs: indsnævre friheden).

    Alle vil frihed! Hvem kan være imod!? Vi er i de frie og private skoler er dog imod ”pseudofrihed”, især når det kommer til vores frie skoletradition.

    Hvis man virkelig vil friheden, må det medfølgende besvær samtidig erkendes. Man må acceptere, at der lokalt træffes beslutninger eller laves skole, som man ikke nødvendigvis selv synes om eller vil ønske for egne børn. Men det er jo selve kernen i skolefriheden! At man sætter andre fri til at skabe noget, som man selv kan være uenig i.

    Politisk må man gøre op med sig selv, om man tør friheden. Tør man overdrage reel frihed og ansvar til den lokale folkeskole? Tør man acceptere, at der bliver lavet forsøg, og at kommunale tilbud kan afvige fra hinanden? Tør man politisk acceptere de fejl og vildskud, der vil opstå, samtidig med, at der udvises fortsat tillid til, at skolerne selv kan løse det?

    Eller kan folkeskolerne kun være fri, når bare de gør, som politikerne vil?

  • Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Danmarks Private Skoler har, sammen med de øvrige skoleforeninger, Frie Skolers Ledere samt FSL, afgivet et fælles høringssvar samt bilag til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), med en klar afvisning af det, som foreningerne opfatter som styrelsens ønske om at stramme og indskrænke de frihedsrettigheder, som de frie grundskoler bygger på. Reaktionen fra skoleforeningerne kommer på baggrund af STUK’s forslag til en revideret vejledning vedr. frie grundskolers opfyldelse af ”stå mål med-kravet”.

    Med STUK’s forslag til vejledning er der lagt op til en lang række indskrænkende fortolkninger og praksis ift. styrelsens tilsynsindsats. Det er foreningernes klare opfattelse, at styrelsen med forslaget til vejledning bevæger sig væk fra det lovgrundlag, der danner fundamentet for de frie grundskolers rettigheder, som bl.a. er fastlagt i Grundlovens §76.

    Med høringssvaret, som der henvist til i denne nyhed, er det foreningernes håb, at STUK tilbagetrækker den foreslåede vejledning med henblik på at udarbejde en vejledning, der favner de frie skolers lovmæssige frihedsrettigheder. Foreningen følger naturligvis processen nøje og vil, sammen med de øvrige foreninger, reagere i forhold til udfaldet.

    Høringssvar | Foreningen afgiver mange høringssvar. Høringssvar hvori foreningen giver særlige bemærkninger offentliggøres altid på foreningens hjemmeside. Find høringssvarene her

    Stå mål med-kravet finder vi i grundlovens §76, 2. pkt. samt i Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    Grundlovens §76:

    “Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

    Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    “Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

  • Udfoldelse af de 7 samfundsløfter

    Udfoldelse af de 7 samfundsløfter

    Foreningens medlemsskoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar:

    Kodeks – de 7 samfundsløfter
    Foreningen har løbende kommunikationsindsatser, der sætter fokus på forståelsen af kodeks og på skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter.

    Foreningen har bl.a. offentliggjort denne artikelserie, hvor hvert af de 7 samfundsløfter udfoldes med konkrete eksempler fra medlemsskolerne.

    Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Skolen til fremtiden | Hvad skal skolen være katalysator for?

    Skolen som forebyggende instans | Indsatser, der fremmer trivsel

    Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Skolens rummelighed og resultater | Alle skal blive så dygtige som muligt

    Skolens mangfoldighed | Fokus på socialt udsatte elever

    Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

  • Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. december 2021 under overskriften:
    “Den første skole i landet har redegjort for skolens bæredygtige udvikling – flere er heldigvis på vej”

    Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.

    Bæredygtige tiltag

    Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.

    Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed

    Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.

    Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.

    Det forventes, at skoler bidrager

    Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne. 

    Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.

    [1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

    [2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

    Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

    Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

    Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

    Vi må tage vores egen medicin

    På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

    ”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

    Vil gerne inspirere

    Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

    På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

    ”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

    Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

    På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

    Kodeks for samfundsansvar

    I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

    ”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

    Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

    Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

    Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her

    [1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

    Debatindlæg:

    Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

    Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

    Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

    Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

    Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

    Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

    De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

    På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

    Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

    Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

  • Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Der er mange måder at arbejde med demokratisk dannelse på i skolen. Holbæk Private Realskole har brugt kommunalvalget som anledning til at give eleverne indblik i de demokratiske processer i en kommunalpolitisk kontekst. I den forbindelse har de haft besøg af bl.a. borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

    Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.

    Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet

    På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.

    Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:

    ”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”

    Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel

    Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:

    ”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”

    Demokratisk dannelse er også samfundsansvar

    Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:

    ”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:

    ”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”

    —

    ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

    Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: https://dp.skitse.website/samfundsansvar

  • Forskelsbehandling i adgangen til PPR

    Forskelsbehandling i adgangen til PPR

    Det er en stor udfordring, når der er mindre adgang til hjælp fra kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for elever på frie grundskoler.

    Den problematik tager skolemonitor.dk fat på i en artikel af Anna Bølling-Ladegaard.

    Skolemonitor (betalingsmur): Fri grundskole i Ringsted: Det kan ikke passe, at vores elever skal opleve forskelsbehandling fra PPR

    Artiklen tager udgangspunkt i et konkret eksempel fra Ringsted kommune, hvor alle frie grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Sct. Joseph Skole i Ringsted har på baggrund af brevet henvendt sig til kommunen. Sagen, der er også dækket af Dagbladet Ringsted, har medført en del polemik. Den har foreløbigt ført til, at Ringsted Kommune har indkaldt de frie grundskoler til et møde om kommunens generelle betjening af de frie skoler og til et særskilt møde om PPR.

    Formændene for henholdsvis Danmarks Private Skoler og Friskolerne – Karsten Suhr og Peter Bendix – ser historien fra Ringsted Kommune som en del af et mere generelt problem. Til Skolemonitor siger Karsten Suhr bl.a.:

    ”Jeg hører et stigende antal skoler fortælle, at de får en ringere og ringere ydelse fra PPR. Det er svært at sammenligne med den betjening, folkeskolerne får, men vi oplever, at der på vores skoler er kommet en dårligere service, end der har været tidligere”.

    De to formænd opfordrer i artiklen de frie grundskoler i kommunerne til at gå sammen og insistere på at møde politikerne og forvaltningen. De peger bl.a. på, at materialet, som de frie grundskolers foreninger sammen med KL og Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet, kan være med til åbne dørene. Materialet giver inspiration til, hvordan man lokalt skaber det gode samarbejde mellem kommuner og fri- og privatskoler.

    Karsten Suhr er desuden i artiklen citeret for sige, at der er behov for at få skabt mere klarhed omkring, hvilken service de frie grundskoler kan forvente fra PPR, da lovgivningen er meget bredt formuleret.

    Samarbejde mellem kommune og frie grundskoler

    Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Den eksisterende lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser og ansvar i samarbejdet. Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form, indhold og kvalitet.

    Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.

    Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning.

    Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.

  • Debat | Benspænd for nye frie grundskoleinitiativer

    Debat | Benspænd for nye frie grundskoleinitiativer

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE bragt i skolemonitor.dk d. 3. november 2021.

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledning om ansøgningsprocessen for de initiativgrupper, der ønsker at oprette en fri grundskole. Formålet med vejledningen er at guide skoleinitiativer gennem hele den statslige godkendelsesprocedure, men undervejs snubler de gode hensigter i styringsiver, som indebærer risiko for unødvendige benspænd.

    Der er tale om en vejledning i ministeriel praksis, som annoncerer nye krav, der er ganske alvorlige for friheden til at oprette frie grundskoler. Derfor er det i sig selv urimeligt, at STUK gav de frie skoleforeninger få dage til at kommentere på vejledningen. Her pegede vi på problemstillingerne, og efterfølgende har STUK meddelt, at man ikke agter at ændre så meget som et komma i vejledningen.

    Vejledningen taler ind i et paradigmeskifte i forhold til muligheden for at oprette frie grundskoler, som nok bør ses i et bredere perspektiv i forhold til den politiske styringsagenda for denne sektor.

    Historisk set har det været sådan, at en fri grundskole var ”en skole”, hvis forældre og andre ildsjæle tog initiativ til at etablere denne – og selvfølgelig overholdt deadline for at anmelde skolen jf. loven. Nu er det sådan, at en fri grundskole først er ”en skole”, når initiativet er godkendt af staten. Denne tænkemåde afslører, at der i dette tilfælde er vendt op og ned på, hvad det i grunden er, embedsfolket i Børne- og Undervisningsministeriet er sat til at forvalte.

    Lad os lave det tankeeksperiment, at embedsværkets fornemmeste opgave var at sikre borgerne så meget frihed som muligt – selvfølgelig indenfor lovens rammer. Hvis dette var tilfældet, var ministeriets embedsfolk i STUK nok ikke kommet i tanke om at indsætte endnu et nyt krav i den omtalte vejledning, der de facto vil spænde ben for forældrenes muligheder for at benytte deres grundlovssikrede ret til at etablere frie grundskoler.

    I vejledningen fremgår det bl.a., som noget nyt, at skoleinitiativer senest 1. marts forud for skolestart skal kunne dokumentere den nye skoles adresse. For nogle skoleinitiativer kan dette indebære, at man bliver nødt til at betale husleje måneder før skolestart eller ikke får tilstrækkelig tid til at finde de bedste lokaliteter. STUK pakker kravet ind i ønsket om at beskytte kommende børn og forældre mod usikre skoleprojekter.

    Selv om det i sig selv kan lyde både fornuftigt og sympatisk, så dækker tankesættet over en vildfarelse. Det er ikke op til staten at skabe værn mod usikre skoleprojekter. Det er ene og alene forældrene, der suverænt beslutter, hvilket undervisningstilbud deres børn skal modtage, og om de mener, skoleinitiativet er tilstrækkeligt levedygtigt i forhold til både værdier, pædagogik, økonomi, lokaler m.v.

    STUK går for vidt i forhold til dens beføjelser, som ene og alene bør være rettet mod at vurdere, hvorvidt frie grundskoleinitiativer kan og vil opfylde kravet om at være uafhængige og danne og uddanne til frihed og folkestyre.

    De krav, som kommende frie grundskoler skal opfylde, er allerede fastsat og beskrevet ganske nøje i Lov om friskoler og private grundskoler og bekendtgørelsen om tilskud til frie grundskoler. Her fremgår bl.a. krav til elevtal, bygninger m.m.

    Lovgivningen på dette område fastslår meget tydeligt, hvilke tilsyns- og sanktionsmuligheder staten har overfor frie grundskoler, der er i drift, i fald de ikke lever op til lovens krav. Frie grundskoler skal ikke dokumentere deres berettigelse på forhånd i bred forstand. De skal efter opstart sandsynliggøre og i praksis vise, at de lever op til lovens krav.

    Mens der er iøjnefaldende lang politisk kø for at tildele folkeskolerne mere – og fortjent – frihed, er der desværre en modsatrettet styringstrang på de frie grundskolers område. Ud over at dette i sig selv er et paradoks, er det også et værdiskred i forhold til grundlovens intentioner. Den skal netop sikre forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises, og sikre forældre og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler. Der er brug for politisk opmærksomhed på, at der ikke administreres en praksis, der udvander grundlovens § 76.

    Bragt på Skolemonitor d. 03.11.2021

  • Mundtlig beretning 2021

    Mundtlig beretning 2021

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 29. oktober 2021.

    Læs den mundtlige beretning her:

    Mundtlig beretning 2021Download
  • Skriftlig årsberetning 2021

    Skriftlig årsberetning 2021

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har offentliggjort den skriftlige årsberetning 2021:

    Årsberetning 2021

    Den skriftlige årsberetning indeholder bl.a. artikler om konkrete og aktuelle politiske problemstillinger for de frie og private skoler og artikler om de frie og private skolers rammevilkår, f.eks. lovgivning og økonomi. Den skriftlige årsberetning indeholder også tal og statistik om medlemsskolerne.

    For første gang udkommer den skriftlige årsberetning ikke som en trykt publikation. I forbindelse med årsberetningen 2020 lavede foreningen en medlemsundersøgelse. Her angav lidt over halvdelen af de medlemmer, der svarede på undersøgelsen, at de foretrak at læse den skriftlige beretning digitalt, og godt 70% svarede, at de ville se det som et positivt initiativ, hvis årsberetningen ikke udkom i trykt form, bl.a. af hensyn til bæredygtighed. På den baggrund har foreningen valgt at tage springet og alene udgive en digital version af beretningen. Beretningen findes dog også i en printvenlig version. Find den her.

  • Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg

    Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg

    Jes Lunde (RV) og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, blev vist rundt på skolen og deltog i undervisning.

    Spidskandidat for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Aalborg, Jes Lunde, har besøgt Klostermarksskolen. Under besøget var der bl.a. fokus på, hvad en privatskole er og kan bidrage med til lokalsamfundet. 

    Fredag d. 8. oktober besøgte Jes Lunde (RV) Klostermarksskolen. Her overværede han bl.a. morgensang og hørte om skolens hverdag som privatskole. Med besøget ønskede Jes Lunde at blive klogere på, hvad en privatskole kan og er, og hvordan samarbejdsfladerne er mellem kommune og frie skoler.

    For spidskandidaten handler det om at skabe et samlet stærkt undervisningstilbud for alle børn og unge i kommunen, uanset om det er på en fri og privat skole eller på en folkeskole.

    »Aalborg Kommune skal fortsat være en attraktiv kommune. En del af det er bl.a. at have et sundt og mangfoldigt skoletilbud. Her tror jeg på, at folkeskolerne skal sættes mere fri. Skolerne kan lokalt finde løsninger og skabe god skole«, understreger Jes Lunde.

    For det fælles bedste

    Skoleleder på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, oplever, at privatskolen og kommunen har et godt samarbejde.

    »Jeg tror begge parter forstår, at vi arbejder for et fælles bedste og både modtager og giver begge veje. F.eks. ønsker Klostermarksskolen at være et aktiv for lokalsamfundet, og derfor byder vi os til, hvor vi kan«.

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, deltog også ved besøget. Han glæder sig over, at der skabes større forståelse for den frie skoleform, og der er velvilje til at styrke relationer på tværs af kommuner, folkeskoler og frie og private skoler:

    »Det er vigtigt, at frie og private skoler deltager aktivt i det lokalsamfund, de er en del af. De skal bidrage, og det vil de heldigvis også. Kommuner, folkeskoler samt frie og private skoler har et fælles mål: At løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for alle børn og unge«.

    Det er vigtigt, at de frie og private skoler viser interesse for de lokale forhold. Det netop forestående kommunalvalg er en glimrende anledning til at få lokale politikere i tale og til at vise vilje til at etablere det gode samarbejde. Det er samtidig en god anledning til at fortælle om de frie og private skolers mange indsatser og aktiviteter.

  • Privatskole indgår partnerskabsaftale med kommune

    Privatskole indgår partnerskabsaftale med kommune

    Marie Kruses Skole og Furesø Kommune har indgået en aftale med fokus på fire indsatser. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen.

    Bestyrelsen for Marie Kruses Skole og Furesø Kommunes byråd har indgået en partnerskabsaftale for 2021-2024. Aftalen indebærer blandt andet etableringen af et læsevejledernetværk på tværs af folkeskolerne og Marie Kruses Skole. Derudover skal skolerne erfaringsudveksle og dele viden i forhold til elever med udfordringer: Kommunens folkeskoler har haft særligt fokus på inklusion af elever med diagnoser, mens privatskolen gennem længere tid har udviklet kompetencer i forhold til elever med ordblindhed.

    Privatskolen vil vise samfundsansvar

    Med samarbejdsaftalen vil Marie Kruses Skole bl.a. cementerer deres aktive del i lokalsamfundet. Derudover håber skolen, at samarbejdet kan skabe mindre polarisering i debatten om skoleområdet:  

    »Vi oplever, at der ofte kører negative historier om, at privatskoler ikke tager socialt ansvar. Det er ikke vores oplevelse. Vi vil gerne synliggøre, at vores skoleform også tager sig af børn, der har særlige udfordringer. Omvendt står folkeskolen for skud nærmest hver gang, der er åbningstale i Folketinget«, siger rektor på Marie Kruses Skole, Carsten Gade, til en artikel i fagbladet Folkeskolen og tilføjer:

    »Det handler om at få bevidstgjort både folkeskoler og os selv om, at selvom vi er to forskellige slags skoler, har vi dybest set det samme ansvar og den samme opgave. Vi er fælles om at løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for børn i Furesø Kommune«. (Folkeskolen.dk)

    Og netop det, at skolerne er forskellige, men kan spille hinanden gode for et fælles bedste, er parterne enige om:

    »Kan Marie Kruses Skole noget, vores skoler ikke kan – og omvendt – så er det dumt ikke at indgå i et samarbejde«, siger formanden for udvalg for skole og ungdomsuddannelse, Henrik Poulsen (A), i artiklen på folkeskolen.dk.

    Også Carsten Gade understreger, at det er vigtigt at fastholde, at de to skoleformer er forskellige.

    »Jeg synes, at det her peger ind i en mangfoldighedskultur, hvor der er mange forskellige slags børn og forældre, og derfor er der også mange forskellige slags skoler. Det synes jeg, vi skal værne om. Men der er også et ansvar, vi er fælles om«, siger han.

    De 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, og denne indsats af Marie Kruses Skole kan ses som eksempel på det.

    Læs mere om temaet her og de 7 samfundsløfter her.

    FAKTA: PARTNERSKABSAFTALEN

    Partnerskabsaftalen beskriver målsætninger, aktiviteter og samarbejdet mellem Marie Kruses Skole og Furesø Kommune.

    I de næste 4 år vil der være fokus på især 4 indsatser:

    • Samarbejde omkring sprog- og læsestrategi
    • Samarbejde om talentforløb, herunder idrætstalenttilbuddet og andre talentforløb (f.eks. Masterclasses)
    • Samarbejde omkring ungdomsuddannelser
    • Samarbejdet om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole

    Læs hele partnerskabsaftalen her.

    Yderligere information

    • Torben Flagsø, bestyrelsesformand for Marie Kruses Skole, tlf. 20409372
    • Carsten Gade, rektor for Marie Kruses Skole, cg@mks.dk, 2515 3610
    • Henrik Poulsen, formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, hpo@furesoe.dk, 7216 5008
    • Tine Gram, velfærdsdirektør, tgr@furesoe.dk, 7216 4800

  • Debat | Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Debat | Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Formand Karsten Suhr skriver om samfundsansvar i dette debatindlæg, der er bragt på Politiken Skolemonitor

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier | Bragt d. 22. september 2021 på Politiken Skolemonitor

    Vi vil altid bidrage ved at gøre en forskel. De frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser eksisterer, fordi der er borgere, forældre, elever og skolefolk, der vil den enkelte skole. Vi er ikke en politisk nødvendighed. Vi er en lokal og civil nødvendighed. Hvis vi ikke opleves som nødvendige, bliver vi irrelevante. Bliver vi irrelevante, så lukker vi. Det er så enkelt.

    Som mennesker søger vi relevante, meningsfulde fællesskaber, også når det handler om skolegang og uddannelse. Det er meningsfuldt at være i et skolefællesskab, der både tager ansvar for børn og unges uddannelse og dannelse og ansvar i forhold til det store fællesskab – det omkringliggende samfund.

    Skolen skal nytænkes og udvikle sig

    Vores skoleform har stærke rødder i civilsamfundet og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov. På frie og private skoler må vi til stadighed tage initiativ til at gøre tingene anderledes. Vi må rettidigt vurdere, hvordan skolen skal nytænkes og udvikle sig – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier.

    Enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder skal bidrage til fællesskabet og tage samfundsansvar. Her er ikke tale om en tendens eller en trend i samfundet, nærmere en ”no brainer”. Også skoler skal bidrage til samfundet i bred forstand. Skolers opgave og ansvar rækker ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.

    7 samfundsløfter

    Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne arbejder aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

    Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Skolerne bidrager ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder – og ved at bidrage til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der medvirker til at løse klima- og miljøudfordringerne.

    Vi skal bidrage. Det er det, vi kan

    Kodeks – de 7 samfundsløfter afspejler skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar. Vi skal bidrage. Det er det, vi kan.

    Vi mener naturligvis ikke, naivt, at vi som enkeltskoler eller skoleform kan løse alle problemer på et område set fra et samfundsperspektiv. Vi mener alligevel, at vi kan gøre en forskel, når samfundsansvar – i bred forstand – medtænkes i skolernes processer, struktur og kultur.

    Det var også samfundsansvar

    De skoler, som vores skoletradition historisk bygger på, blev oprettet, fordi man ville noget andet – et anderledes skoletilbud. De private skoletilbud blev dengang oprettet, for at børn og unge kunne få en undervisning, der sigtede på kvalifikationer til moderne erhverv. De blev undervist i bl.a. i matematik, fysik, naturhistorie og fremmedsprog, hvilket ikke skete i den offentlige skole på daværende tidspunkt. Der blev også skabt private skoletilbud for piger og unge kvinder, så de også kunne få et uddannelsesforløb, der var sammenligneligt med drengenes. Det var også samfundsansvar.

    At være fri og privat skole betyder stadig, at man udnytter friheden til at være anderledes og gøre ”noget andet”, samtidig med at man lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger ved at styrke et område eller løse en udfordring – ved at bidrage til at gøre en forskel.