Danmarks Private Skoler

Kategori: Politik og presse

  • Ungdomsuddannelsesreform – Overblik over ændringer

    Ungdomsuddannelsesreform – Overblik over ændringer

    Den nye ungdomsuddannelsesreform medfører omfattende ændringer i det danske ungdomsuddannelsessystem. Epx bliver en ny gymnasial ungdomsuddannelse, adgangskravene til stx og hhx skærpes, og 10. klasse nedlægges i folkeskoler og på frie grundskoler. Reformen påvirker også hf, htx, FGU og elever med særlige behov. Få et overblik over de vigtigste ændringer og deres konsekvenser her.

    Nedenfor kan du få indsigt i de centrale ændringer, som reformen medfører, herunder:

    • Epx-uddannelsens struktur, optagelseskrav og mål
    • Hvad der sker med htx og hf
    • De nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser
    • Ændringer i vurderingsformer, herunder standpunktskarakterer og grundforløb
    • Nedlæggelse af 10. klasse
    • Hvordan reformen påvirker elever med særlige behov og FGU
    • Mulige justeringer af karakterskalaen

    Læs videre for en detaljeret gennemgang af de væsentligste punkter i reformen.

    Epx-uddannelsen

    Epx oprettes fra 2030 som en ny selvstændig gymnasial ungdomsuddannelse.
    Epx opbygges med faglinjer, der målrettes, så elever efter gennemført epx på henholdsvis 2 eller 3 år kan fortsætte på henholdsvis erhvervs- og professionsuddannelser.
    Adgang til erhvervsuddannelser kan ske efter afslutningen af det 2-årige epx-forløb, mens adgang til professionsuddannelser kan ske efter det 3-årige epx-forløb. Adgang til lange videregående akademiske uddannelser vil kræve yderligere supplering eller en udvidet fagpakke.

    Optagelseskrav til epx

    Optagelse til epx kræver en bestået afgangsprøve fra folkeskolen eller en aflagt prøve på den forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, kan tage en afsluttende prøve på en efterskole eller en fri fagskole, som, hvis den bestås, giver adgang til epx.

    Private gymnasiale uddannelser og epx

    Ifølge aftalen skal private gymnasiale uddannelser have mulighed for at udbyde epx. Aftaleteksten fastslår, at et sådant “udbud skal følge gældende rammer for de private gymnasiers uddannelsesudbud, herunder krav om egendækning og under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse.”
    De nærmere forhold og eventuelle krav er endnu ikke fastlagt, men det fremgår af aftalen, at antallet af faglinjer og konceptet for disse vil blive planlagt under hensyntagen til mindre epx-udbud.

    Htx og hf

    Fremtiden for htx er endnu ikke afgjort. Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for at integrere htx i det almene stx som en særskilt studieretning.
    Hf nedlægges. Det, der i dag kendes som hf-enkeltfag, videreføres i en ny form under navnet “gymnasiale enkeltfag.”

    Øgede adgangskrav til stx og hhx

    Adgangskravene (retskrav) til stx og hhx vil fra 2030 kræve et gennemsnit på mindst 6 fra folkeskolen. Dette krav gælder både standpunktskarakterer og prøvekarakterer.
    Elever, der ikke opnår et gennemsnit på mindst 6 i deres standpunktskarakterer, vil dog have retskrav på optagelse til stx og hhx, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 7 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen og samtidig opfylder øvrige adgangsforudsætninger.
    Elever kan ved afslutningen af 1. år på epx opnå adgang til hhx, htx og stx ved at bestå en prøve på et niveau svarende til den normale optagelsesprøve til disse uddannelser.
    De skærpede adgangskrav træder i kraft samtidig med epx og gælder dermed for optaget til skoleåret 2030/2031.

    Standpunktskarakterer og grundforløb

    Aftalen giver mulighed for, at stx og hhx kan vælge at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i de ikke-afsluttende fag. I så fald skal der dog være en systematisk feedback.
    Derudover nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til eventuelle ændringer af indhold og struktur på stx og hhx med henblik på at styrke det faglige niveau. Ekspertgruppen skal blandt andet vurdere antallet af og indholdet i studieretninger. Der kan desuden blive tale om at afskaffe grundforløbet og erstatte det med en stamklasse.

    Nedlæggelse af 10. klasse

    Som følge af aftalen nedlægges 10. klasse både i folkeskolen og på frie grundskoler.
    Med aftalen om epx er det hensigten, at erfaringerne fra 10. klasse integreres i epx-uddannelsen, herunder i forhold til trivselsfremmende indsatser i forbindelse med skolestart.
    Efterskoler og frie fagskoler kan fortsat tilbyde undervisning i skoleåret efter 9. klasse, dog uden mulighed for, at eleverne kan afslutte forløbet med en centralt stillet prøve eller eksamen. Dermed kan et efterskoleophold efter 9. klasse ikke længere anvendes til at forbedre prøvekarakterer eller karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangseksamen med henblik på optagelse på en ungdomsuddannelse.
    Efterskolerne får dog mulighed for at afholde optagelsesprøven til stx og hhx for elever, der ikke har retskrav på disse uddannelser efter 9. klasse.

    Forberedende grunduddannelse (FGU)

    Elever, der ikke består folkeskolens afgangsprøve, får retskrav på optagelse til FGU i skoleåret efter 9. klasse. Elever, der frafalder et andet uddannelsestilbud i løbet af skoleåret efter 9. klasse, får ligeledes ret til at starte på FGU.

    Elever med særlige behov

    Elever, der i grundskolen går i et kommunalt specialundervisningstilbud, skal have mulighed for at tage 9. klasse over to år, herunder også folkeskolens prøver, i en specialklasse eller på en specialskole.
    Aftalen nævner, at det senere skal vurderes, om denne mulighed også skal gælde for elever på frie grundskoler, herunder frie grundskoler med kostafdeling.

    Karakterskala

    Aftalen ændrer ikke den nuværende karakterskala, men aftalepartierne er enige om, at der ønskes justeringer i den gældende skala. Regeringen vil derfor indkalde til en første drøftelse af mulige ændringer senest i 2. halvår af 2025.

    Læs hele aftaleteksten her:

    250218—Aftale-om-en-ny-erhvervs–og-professionsrettet-gymnasieuddannelse–epx-reform-Download

  • Ungdomsuddannelsesreform | En forhastet beslutning at nedlægge 10. klasse

    Ungdomsuddannelsesreform | En forhastet beslutning at nedlægge 10. klasse


    Det danske ungdomsuddannelsessystem står over for en gennemgribende reform, der bl.a. indebærer en afvikling af 10. klasse. Det er regeringspartierne; Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der sammen med SF og Dansk Folkeparti har besluttet at nedlægge 10. klasse.


    Med reformen vil 10. klasse fremover eksistere på efterskoler og frie fagskoler, mens den fjernes fra bl.a. folkeskoler og frie og private grundskoler. Reformen er præsenteret som en nødvendig modernisering, men den rummer alvorlige konsekvenser for de unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes, afklare deres fremtid og styrke deres faglige niveau.

    “Børne- og Undervisningsministeren har indgået et meget smalt forlig om en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne i Danmark. Det er beskæmmende, at ministeren ikke har formået at indgå de nødvendige kompromisser, så flere partier kunne se sig selv i aftalen. Havde det været tilfældet, kunne flere af de uhensigtsmæssigheder, som aftalen rummer, være blevet undgået“, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

    En beslutning baseret på kortsigtede besparelser

    Nedlæggelsen af 10. klasse er blevet begrundet med en ambition om at forkorte unges vej gennem uddannelsessystemet og mindske de offentlige udgifter. Finansieringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, som vil koste milliarder af kroner, skal bl.a. findes ved at lukke alle 10. klasser, undtagen dem på efterskolerne og frie fagskoler. Argumentet er, at epx kan tilbyde det samme i en mere strømlinet form. Karsten Suhr kommenterer dette:

    “Epx er på mange måder en god idé, men de langsigtede samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af at nedlægge 10. klasse er desværre ikke medtænkt. Forskning viser, at 10. klasse bidrager til at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrker elevernes arbejdsmarkedsparathed og reducerer risikoen for sociale problemer. Det er afgørende, at vi ikke overser disse vigtige effekter.“

    Den kortsigtede besparelse ved at skære 10. klasse væk kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller fra de øvrige tilbud, der er tilbage efter reformen, vil det medføre højere omkostninger til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser.

    En overfladisk analyse

    De kommunale 10. klasser og 10. klasse på frie og private grundskoler giver i dag unge mulighed for at modnes et år og blive mere afklarede med deres uddannelsesvalg. Ifølge aftalepapiret benyttes denne mulighed i høj grad af unge, der efterfølgende starter på en erhvervsuddannelse. Men denne analyse er overfladisk. Den overser, at 10. klasse også spiller en væsentlig rolle for mange unge, der sigter mod og senere vælger de nuværende gymnasiale uddannelser. Gennem 10. klasse opnår de nødvendige faglige og sociale kompetencer.

    Muligheder fratages de unge

    Efterskoler får fortsat lov til at tilbyde 10. klasse, mens folkeskoler og frie og private grundskoler mister denne mulighed. Det betyder, at unge, der ikke har lyst til at være et år væk hjemmefra, bliver frataget muligheden for at tage et ekstra skoleår. For nogle unge er hverken en efterskole eller en ungdomsuddannelse på en stor institution den rette vej efter 9. klasse. Karsten Suhr siger om dette:

    “Det er uomtvisteligt, at de unge nu tvinges til at vælge en ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden muligheden for at bruge et udviklende år i 10. klasse til at blive både fagligt og socialt mere afklaret. Samtidig presses de yderligere af højere karakterkrav, uden at have en reel chance for at forbedre sig i et efterfølgende skoleår. Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde et 10. skoleår, men hvad med alle de unge, der ikke ønsker et kostskoleophold, eller hvis forældre ikke har økonomien til at betale?”

    Et vigtigt alternativ forsvinder

    De frie og private grundskoler har historisk været et vigtigt alternativ til folkeskolen og er beslægtede med efterskolerne. Det ville derfor være oplagt, at de frie og private grundskoler fik mulighed for at tilbyde et ekstra skoleår efter 9. klasse – en form for ’dagefterskole’ – hvor eleverne kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Dette ekstra skoleår kunne, ligesom i dag, føre eleverne videre på både stx eller andre ungdomsuddannelser. Karsten Suhr ærgrer sig:

    “Det er dybt skuffende, at aftalepartierne ikke har taget højde for værdien af 10. klasse – herunder på frie og private grundskoler, som historisk har været et trygt og fleksibelt alternativ for unge”.

    De internationale skoler er afhængige af 10. klasse ***

    De internationale skoler og afdelinger er en del af de frie og private skoler. Karsten Suhr er dybt bekymret:

    ”Beslutningen om afviklingen af 10. klasse rejser spørgsmål i forhold til virksomhedernes internationale medarbejdere, hvis børn er afhængige af et internationalt skoleforløb. De internationale grundskoleuddannelser afsluttes efter Year 11, men det bliver umuligt, hvis 10. klasse afskaffes. Konsekvensen kan blive, at international arbejdskraft i stedet søger stillinger i andre lande, hvor deres børns skolegang sikres.”

    En forhastet reform med store konsekvenser

    Selvom reformen er præsenteret som en modernisering, er den primært drevet af kortsigtede besparelser, der kan ende med at koste samfundet dyrt. Argumentet om, at epx kan erstatte 10. klasse, bygger på en overfladisk analyse, der overser den afgørende funktion, som 10. klasse har for unge, der har brug for en tryg overgang til deres videre uddannelsesvej. Nedlæggelsen af 10. klasse i folkeskoler og på frie og private grundskoler er en forhastet beslutning med vidtrækkende konsekvenser.

    ***Frie internationale grundskoler kan fortsat udbyde 10. skoleår

    Læs aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.
    Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti:

    Aftale-om-en-ny-erhvervs–og-professionsrettet-gymnasieuddannelse–epx-reformDownload
  • Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Aalborg City Gymnasium har de sidste seks måneder oplevet stor succes med at løfte elever med særlige behov. Ordet har spredt sig, og nu står eleverne i kø til den særlige uddannelsesform med tilnavnet STX Flow.

    Behovet for en STX-uddannelse tilpasset elever med særlige behov er langt større, end Aalborg City Gymnasium oprindeligt havde forventet. Det mærker gymnasiets rektor, Anders Bach, tydeligt, efter at han for nylig stod bag et velbesøgt åbent hus-arrangement. 

    “Til åbent hus her på Aalborg City Gymnasium kommer der typisk 20 mennesker. I torsdags kom der lige under 100, hvoraf 70 % kom for at høre om STX Flow,” fortæller han. 

    Den særlige uddannelse, STX Flow, er en 2-årig STX (tidligere kendt som studenterkursus), som strækkes over tre år. Målet er at støtte elever, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær 3-årig STX. Foreløbige tilbagemeldinger fra eleverne tyder på, at gymnasiet har fundet en løsning, der virker. 

    “Flere af dem (eleverne) giver udtryk for, at det er første gang, at de er glade for at gå i skole,” siger Anders Bach. 

    Opskriften på et bedre skoleliv for elever med særlige behov 

    STX Flow bemærker sig ved en række særlige tiltag, der gør skoledagen mere overskuelig for elever med særlige behov. Tiltagene inkluderer en fast trivselskoordinator, senere mødetider, færre undervisningstimer end den traditionelle 3-årige STX, et lektiefrit første år samt et pædagogisk fokus på gennemskuelighed, ro og rummelighed. Men ifølge trivselskoordinator, Sidsel Jensen, er det det særlige fællesskab i klassen, der gør den virkelige forskel. 

    “Det er dels nogle elever, der kommer med en historik med skolevægring, angst, autisme, ADHD, ADD og depression. ‘Man kan spørge sig selv: Hvordan kan det fungere i et fællesskab?’ siger Sidsel Jensen – og giver selv svaret:

    “Det, der fungerer rigtig godt, er, at man har en enorm forståelse og rummelighed over for hinanden, fordi der er en fælles forståelse af, at alle har deres udfordringer. Vi har gjort meget ud af at hylde det og fortælle, hvor stærkt det er, at man har den selvindsigt.” 

    Rektor Anders Bach deler samme opfattelse og fremhæver, hvordan både store og små fællesskaber bidrager til elevernes trivsel. 

    “Vi har samlet et bredt udsnit af elever med diagnoser, som vi har fået til at fungere sammen. Elevfortællingen er, at der er et stort fællesskab i klassen, som trivselskoordinatoren har en kæmpe fortjeneste i. Samtidig er der også plads til de små fællesskaber, som mange af eleverne tidligere har haft svært ved at indgå i,” fortæller han. 

    Den positive modtagelse af STX Flow har skabt stor efterspørgsel, og rektoren kan allerede nu bekræfte, at der som minimum vil blive oprettet to STX Flow-klasser næste år. 

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er.”

    Sidsel Jensen, Trivselskoordinator på stx flow

    De uforpligtende fællesskaber 

    Det særlige fællesskab på STX Flow er kendetegnet ved det uforpligtende. Det sociale aspekt ved gymnasiet kan for mange elever med særlige behov være overvældende, men på STX Flow skal det sociale aspekt være et tilvalg, som eleven selv laver.  

    Det uforpligtende fællesskab på STX illustreres bedst gennem brugen af puslespil i klassen. Hver morgen er der fleksibel mødetid mellem 8.30-9.00, så eleverne kan starte dagen i et roligt tempo og glide blødt ind til undervisningen. Tiden er dog blevet brugt effektivt, da eleverne er mødtes over enorme puslespil. 10 puslespil af 1000 brikker er indtil videre blevet samlet. Her skinner det uforpligtende, sociale fællesskab igennem.  

    Puslespillet er et godt sted for uforpligtende samtaler og samvær, og det har givet eleverne et samlingspunkt samt et godt morgenritual. De mange indsatser har resulteret i et klasserum, med elever der trives. Det har også ført til et stabilt fremmøde.  

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er. Og de glæder sig til at komme i skole. Vi har et meget flot, stabilt fremmøde. Særligt når man kigger på den målgruppe, vi har med at gøre,“ fortæller trivselskoordinator Sidsel Jensen.  

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater  

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget de 7 samfundsløfter. Her har Aalborg City Gymnasium udmærket sig ved at arbejde aktivt med samfundsløftet om ’skolens rummelighed og resultater’. Gymnasiet har gjort en stor indsats for elever med særlige behov ved at udforme konceptet STX Flow, som der tydeligvis er stor efterspørgsel efter.  

  • Debat om 10. klasse | Lad os skabe et supplement til uddannelsesmotorvejen

    Debat om 10. klasse | Lad os skabe et supplement til uddannelsesmotorvejen

    Hvordan sikrer vi, at alle unge får en god start på deres uddannelsesrejse? Med regeringens nye epx-uddannelse lukkes de fleste 10. klasser, men hvad betyder det for de unge, der har brug for et modningsår? Formændene for Friskolerne og Danmarks Private Skoler foreslår en løsning: En “dag-efterskole”, der kombinerer faglig fordybelse, kreativ udvikling og fællesskab. Læs, hvorfor mangfoldige uddannelsesmuligheder er afgørende for at undgå, at nogen unge bliver efterladt på perronen. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Foreningernes fælles debatindlæg som indsendt:

    Lad os skabe en ”dag-efterskole” som supplement til uddannelsesmotorvejen

    Man bør levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dag-efterskole’, skriver formændene for Friskolerne og Danmarks Private Skoler.

    Regeringen vil oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, med en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Intentionen er, at langt størstedelen af unge i fremtiden skal gå i gymnasiet – enten stx, hhx eller den nye epx.

    Epx skal give unge mulighed for ’at smage på forskellige erhvervs- og professionsretninger’. Børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye forklarer, at unge skal tilbydes en bredere motorvej.

    Det er altid en god idé at åbne uddannelsesmulighederne op for unge mennesker.

    Men desværre kommer epx’en med en pris. For motorveje har det med at være ret strømlinede og nogle gange endda ekspropriere noget, der er velfungerende.

    Finansieringen af epx – svarende til 2,3 milliarder kroner årligt – findes blandt andet ved at lukke alle 10. klasser – på nær på efterskolerne.

    Argumentet siges at være, at kvaliteten i de almindelige 10. klasser er for dårlig, og at store dele af undervisningen indeholdes i den nye epx.

    Det handler om skoleparathed

    Det politiske ønske er tindrende klart: Unge skal gå videre i de gymnasiale uddannelser i en fart. Hvis ikke de er klar til det, kan de vælge efterskole eller alternativt blive visiteret til Forberedende Grunduddannelse (FGU).

    FGU skal også optage unge, der eventuelt falder fra stx, epx eller efterskolen. Alle véd, at FGU i dag er blevet et opsamlingssted for de unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve, og som ofte tillige har svært ved at finde vej i livet.

    Men hvad nu, hvis man er fagligt og socialt velfungerende, men ikke er klar til et kostskoleophold på efterskole og ikke er moden nok til en ungdomsuddannelse i regi af en stor institution?

    Der er en gruppe af unge, som har brug for et modningsår i trygge rammer, der kan gøre dem klar til den videre færd gennem ungdomsuddannelse. Det handler kort sagt om skoleparathed.

    Altså; det at være nysgerrig på fag, motiveret for undervisning og blive dannet i et fællesskab.

    De frie grundskoler er, og skal være, et alternativ til folkeskolerne. Og vi er i øvrigt i familie med efterskolerne qua vores fælles værdimæssige, kulturelle og historiske ophav.

    Det er oplagt at levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dagefterskole’.

    Med faglig fordybelse i både kernefag og kreative-musiske fag, praksisfaglighed, tværfaglige og tematiske projektfag, vejledningsindsats og skolefællesskab med vægt på dannelse.

    Og med mulighed for både at aflægge prøver eller at tilbyde karakter- og prøvefrie skoleforløb.

    Risiko for en ny restgruppe

    I dag går cirka 40.000 unge i 10. klasse. Heraf går 25.000 unge på efterskole, og de resterende 15.000 tager 10. klasse i folkeskolen, på en fri grundskole, en kommunal ungdomsskole eller 10. klasse center.

    En del af de 15.000, der i dag tager 10. klasse, vil sikkert gå videre til epx, men hvad med resten?

    For disse unge er der fra 2030 kun efterskole eller FGU. De risikerer at blive en ny restgruppe.

    Vi foreslår, at motorvejen anlægges med så mange spor som muligt, en bred rabat og med mulighed for stikveje. Det er selvfølgeligt lidt dyrere med flere spor.

    Handler det om økonomi eller dannelse?

    Man kan få den tanke, at epx’en dybest set er født ud af et statsligt ønske om at øge arbejdsudbuddet blandt håndværksfag og erhvervsrettede brancher. I så fald er undervisningsministeriet mestendels fadder til et projekt, der er rundet af finansministeriets logikker.

    Unge er forskellige, og derfor har vi brug for et mangfoldigt uddannelsestilbud. Epx’en er en god nyskabelse, men prisen for de unge, der har behov for et modningsår efter 9. klasse – inden de begiver sig ud på den motorvej, ministeren anviser, er for høj.

    Øvelsen må nødvendigvis inkludere en ambition om at gøre ’restgruppen’ så lille som muligt. Derfor: Gør plads til, at de frie grundskoler vedvarende kan være et alternativ – også for elever efter 9. klasse. Vi kunne kalde det ’dag-efterskole’.

    Peter Bendix, FRISKOLERNE
    Karsten Suhr, Danmarks Private Skoler

    #bevar10klasse
  • FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    For mange grundskoleelever kan vejen mod ungdomsuddannelser være tåget og præget af usikkerhed og ubesvarede spørgsmål. 10.x på Rønde Privatskole er fokuseret på at komme de udfordringer til livs ved at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at deres elever kan tage et velovervejet og veloplyst valg i retning mod ungdomsuddannelserne. Samtidig udviser skolen samfundsansvar ved at støtte unge i en tryg og klar overgang til ungdomsuddannelserne.

    Hver fredag bliver eleverne i 10.x på Rønde Privatskole udfordret til at springe ud i det ukendte. FredagsFlex er konceptet, der – på sit andet leveår – har til formål at udfordre eleverne, styrke deres selvstændighed og gøre dem klar til fremtiden. Derfor har privatskolen allieret sig med de omkringliggende ungdomsuddannelser for at føre opgaven til dørs. Et øget kendskab til ungdomsuddannelserne er nemlig en vigtig del af et forløb i 10. klasse, hvor en stor del af eleverne, endnu ikke er helt sikre på deres valg af ungdomsuddannelse.

    I 10.x besøger de jævnligt omkringliggende ungdomsuddannelser, mens ungdomsuddannelserne også kommer ud til dem med tilrettelagt undervisning. Fra STX til den jyske håndværkerskole skal elevernes forudindtagede idéer nedbrydes, mens virkeligheden ude på ungdomsuddannelserne fremtones. 

    Dansklærer og FredagsFlex-underviser Rene Dyrmose ser programmet som en unik mulighed for eleverne. Han fortæller, at eleverne får et særligt indblik i ungdomsuddannelserne gennem FredagsFlex’ fokus på elevernes fremtid. Forløbet adskiller sig fra den konventionelle brobygning, som, ifølge dansklæreren, ikke nødvendigvis giver det mest retvisende billede af, hvordan hverdagen på en ungdomsuddannelse ser ud.

    “Eleverne kommer ud et sted, hvor det rent faktisk er ‘hverdag’, de ser omkring sig. Når jeg har snakket med elever efterfølgende, er de blevet noget overraskede over, hvad de enkelte ungdomsuddannelser egentlig går ud på”.

    Et vigtigt år, der giver eleven betænkningstid

    At give eleverne tid til at overveje den brede palet af ungdomsuddannelser er en vigtig del af opgaven for 10. klasser i Danmark, og på Rønde Privatskole har eleverne, ifølge skoleleder Esben Jacobi Broni Jensen, muligheden for at bruge tiden på at blive mere sikre, end de måske hidtil har været.

    “Der er ingen tvivl om, at eleverne modnes i 10. klasse. Det er rigtig godt for mange af dem, som er i tvivl. Og det kan godt være, de ikke bliver 100 % sikre på deres valg alligevel, men de får i hvert fald muligheden for at blive mere sikre, end de var førhen,” siger skolelederen. “Vi prøver at give dem så godt et grundlag for at træffe et ordentligt valg af ungdomsuddannelse, og det er det, der er meningen med det”.

    Indsigten, som eleverne opnår gennem ordninger som FredagsFlex, kan også bestå i det faglige, hvor eleverne kan finde ud af, hvor deres styrker ligger. Her mener skolelederen, at FredagsFlex’ fokus på uddannelse kan noget bestemt.

    “Jeg tror, de får et bedre og mere realistisk blik på egen formåen, og hvad det er, der kræves på de enkelte uddannelser”. 

    Øget fokus på vejledning

    Samtidig med at FredagsFlex giver eleverne på Rønde Privatskoles 10. klasse en unik indsigt i ungdomsuddannelserne, har UU-vejledningen i 10.x fået en særlig høj prioritet. UU-vejlederen sidder med til alle elevernes skole-hjem-samtaler og har individuelle samtaler med alle elever i 10. klasse. Men det er også en indsats, som skolen særligt har prioriteret. Den ekstra indsats er ifølge Rene Dyrmose helt berettiget.

    “Jeg synes, der er flere og flere, der kommer og ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på,” fortæller han, og understreger at det dog ikke nødvendigvis er en dårlig ting ikke at vide, hvad man gerne vil uddanne sig som i 10. klasse.

    Elevernes usikkerhed omkring valg af uddannelse kombineret med pres udefra giver dog ikke de bedste forudsætninger for elevernes videre valg af ungdomsuddannelser.

    “Der er samtidig også et pres fra samfundet, om at man skal vælge det rigtige – der er kommet langt mere præstationskultur. Det er et utroligt svært valg for dem,” fortæller Rene og fortsætter. “Derfor synes jeg netop, det er vigtigt at vi med 10. klasse kan tage hånd om det”.

    Elevernes videre vej i uddannelsessystemet – et samfundsløfte

    Alle vores medlemsskoler har forpligtet sig på ‘Kodeks – de 7 samfundsløfter’. Ét af de samfundsløfter går på, at skolen har aktiviteter og indsatser, der understøtter elevens videre vej i uddannelsessystemet. Med FredagsFlex har Rønde Privatskole nytænkt uddannelsesforløb ved at bringe ungdomsuddannelserne tættere på skolen og fokusere på elevernes fremtid – en central opgave for 10. klasser i Danmark.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her

  • Mange gode grunde til at bevare 10. klasse

    Mange gode grunde til at bevare 10. klasse

    Halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse. De tager ikke fejl, og det må regeringen heller ikke gøre. Her er de vigtigste grunde til, at nedlæggelsen af 10. klasse er en dårlig ide.

    I samarbejde med andre organisationer, arbejder foreningen aktivt for at bevare 10. klasse og sikre, at de unge fortsat får muligheden for at modnes og finde deres rette vej, før de træffer det vigtige valg om videre uddannelse.

    DER ER MANGE GODE GRUNDE til at bevare 10. klasse, da den spiller en vigtig rolle i både elevernes faglige og sociale udvikling. Hvis 10. klasse bliver nedlagt, vil det have en skæv social effekt, da chancerne for at bryde negativ social arv er 82 procent større for de elever, der har gået i 10. klasse.

    Nedlæggelsen vil også få konsekvenser for den nye erhvervs- og professionsrettede EPX, da det forventes, at frafaldet fra EPX vil være større end fra andre gymnasiale uddannelser. Et vigtigt sikkerhedsnet vil forsvinde, da 10. klasse fungerer som et opsamlingstilbud for unge med massivt fravær eller for dem, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse.

    10. klasse er ikke kun et ekstra år, men en mulighed for at løfte eleverne både fagligt og socialt. Undersøgelser viser, at 63 procent af eleverne forbedrer sig fagligt i løbet af dette år, og mange elever sætter pris på ekstra tid og ro til at udvikle sig. Dette hjælper også med at få de unge godt videre, da næsten halvdelen af dem, der i dag begynder i 10. klasse, ikke ved, hvad de vil efter grundskolen, men finder svar og retning i løbet af året.

    Endelig bidrager 10. klasse til at mindske præstationspresset i de sidste år af grundskolen, da det ekstra år giver eleverne mulighed for at sætte tempoet ned og fokusere på deres personlige og faglige udvikling. Derfor er det vigtigt at bevare 10. klasse som en del af det danske uddannelsessystem.

    #bevar10klasse

  • Bevar 10. klasse | Støt borgerforslag

    Bevar 10. klasse | Støt borgerforslag

    Vi opfordrer alle til at støtte dette borgerforslag, der har afgørende betydning for de mange unge, som hvert år vælger 10. klasse.

    Regeringens plan om at nedlægge 10. klasse for at finansiere en ny ungdomsuddannelse vil fjerne det brede, mangfoldige og succesfulde tilbud, som i dag sikrer, at unge kan finde netop den uddannelsesvej, der passer til deres faglige og sociale behov. Danmarks Private Skoler støtter forslaget, fordi 10. klasse spiller en vigtig rolle i unges udvikling og fremtid, og vi mener, at denne mulighed skal bevares. Vi opfordrer regeringen til at finde alternative finansieringsmodeller og bevare 10. klasse for de unges skyld.

    Læs mere om planerne om at nedlægge 10. klasse her

    Støt borgerforslaget her

  • Debat | Nedlæggelsen af 10. klasse er en trussel mod Danmarks internationale tiltrækningskraft

    Debat | Nedlæggelsen af 10. klasse er en trussel mod Danmarks internationale tiltrækningskraft

    Regeringens plan om at afskaffe 10. klasse udgør en direkte trussel mod de internationale skolers eksistens. Disse skoler er afhængige af 10. klasse for at opretholde deres uddannelsestilbud i overensstemmelse med internationale standarder som Cambridge og IB. De internationale skoler er uundværlige for tiltrækning og fastholdelse af højt specialiseret international arbejdskraft.

    Læs foreningens debatindlæg, offentliggjort i Skolemonitor, december 2024.

    Nedlæggelsen af 10. klasse: En trussel mod Danmarks internationale tiltrækningskraft


    Regeringens forslag om at nedlægge 10. klasse truer Danmarks position som en attraktiv destination for internationale familier. Forslaget er derfor også en trussel mod danske virksomheder. Uden 10. klasse risikerer vi at underminere de internationale skoletilbud, der er afgørende for Danmarks evne til at tiltrække og fastholde højt specialiseret arbejdskraft.

    Der er allerede sagt og skrevet meget om regeringens ønske om at nedlægge 10. klasse som en del af en reform af ungdomsdannelserne. 10. klasse er afgørende for unge, der har behov for ekstra tid til at finde retning i deres fremtidige valg. De mange forskellige skoleformer, der tilbyder 10. klasse i dag, imødekommer en bred vifte af elever med forskellige baggrunde og behov. Nedlæggelsen af 10. klasse er en virkelig dårlig idé! Sandheden er, at 10. klasse er afgørende, både for de elever, der går der og for det mangfoldige uddannelsestilbud, den understøtter. Der er specifikke vinkler og sammenhænge, der ikke har fået opmærksomhed, herunder nogle betydende konsekvenser for uddannelseslandskabet, når 10. klasse med et håndkantsslag fjernes fra skolekortet.

    Hvem ved f.eks., at 10. klasse i dag er helt afgørende for, at danske virksomheder, universiteter og organisationer kan levere verdensklasse produktion, forskning og viden? Det er næppe en sammenhæng, de fleste er klar over. Mange danske virksomheder – bl.a. dem, vi ynder at ”prale af” og fremhæve over for udlandet – er dybt afhængige af, at der er danske grundskoler og gymnasier med internationalt anerkendte skoletilbud, så specialiseret udenlandsk arbejdskraft – og deres familier – kan tiltrækkes og fastholdes i Danmark.

    Børn og unges mulighed for at fortsætte deres grundskole eller ungdomsuddannelse efter afsluttet international grundskole er centralt for familier, der overvejer at arbejde for danske virksomheder og flytte til Danmark – og som senere ønsker at kunne forlade landet igen, uden at det får alvorlige konsekvenser for børnenes uddannelse.
    For disse familier er de anerkendte internationale skoletilbud i Danmark, der udbyder skole og uddannelse efter Cambridge- og IB-standarderne, afgørende. Det handler ikke kun om, at undervisningen foregår på engelsk, men også om, at det er uddannelsesforløb, der gør det muligt for eleverne at fortsætte og afslutte den samme uddannelse hvor som helst i verden. Samtidig sikrer de afsluttede forløb adgang til videregående uddannelser både i Danmark og internationalt. De danske internationale skoler, der udbyder disse skoleforløb, er dybt afhængige af, at et grundskoleforløb kan indeholde et ekstra skoleår,10. klassetrin, som på de internationale skoler benævnes ”year 11”. Ellers kan skolerne ikke leve fuldt op til de internationale Cambridge- og IB-standarder, hvor grundskolen afsluttes efter 11 års skolegang.

    Nedlæggelsen af 10. klasse vil foranledige mange konsekvenser. Én af dem er stærkt forringede internationalt anerkendte uddannelsesmuligheder i Danmark. Det medfører, at familier med høj specialiseret og eftertragtet viden og kompetencer ikke nødvendigvis bosætter sig i Esbjerg, Viborg eller København, men i stedet tager til Stuttgart, Dublin eller Stavanger, hvor deres børn kan tilbydes attraktive skoletilbud.

    Det kan vi ikke være tjent med i Danmark.

  • Skolens bestyrelse: ”Vi skal vise, at vi tager samfundsansvar alvorligt”

    Skolens bestyrelse: ”Vi skal vise, at vi tager samfundsansvar alvorligt”

    ”Det er en del af kodekset, at vi som skoler skal kunne fortælle, vise og bevise, at vi tager samfundsansvar alvorligt.”

    Siden 2020 har medlemsskolerne, herunder skolernes bestyrelser, arbejdet aktivt med at implementere ’Kodeks – de 7 Samfundsløfter’ i skolernes virke. På Randers Realskole har bestyrelsen de seneste år bl.a. haft stort fokus på, hvordan man skaber bevidsthed om samfundsansvar i kommunikationen om skolens mange initiativer og indsatser.

    Medlemsskolerne i ’Danmarks Private Skoler’ har forskellige formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi, bl.a. udmøntet i ”de 7 samfundsløfter”. En stor del af ansvaret og engagementet i tilblivelsen af skolernes initiativer og indsatser findes i skolernes bestyrelser. Bestyrelser ved frie og private skoler har det øverste ansvar og beslutningskompetence, herunder ansvar for beslutninger om skolens drift og udvikling. 

    Med det følger en lang række pligter, men også en lang række muligheder for at udvikle skolen – bl.a. gennem arbejdet med ”de 7 samfundsløfter”.

    På Randers Realskole har man længe arbejdet med samfundsansvar. ”De 7 samfundsløfter” har, ifølge bestyrelsesformand Dorthe Østerby, givet medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler konkrete fokuspunkter i arbejdet med CSR – Corporate Social Responsibility – altså virksomhedens forpligtelse til at tage ansvar for dens indflydelse på samfundet, miljømæssigt socialt og økonomisk:

    ”Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi i skoleforeningen har et fælles kodeks. ”De 7 samfundsløfter” bliver udmøntet på forskellige måder på skolerne, men skaber en fælles bevidsthed om at gøre noget.”

    Dorthe Østerby, bestyrelsesformand Randers Realskole
    Dorthe Østerby, bestyrelsesformand, Randers Realskole

    Dorthe Østerby og uddyber:

    ”Det giver en anledning til at beskrive de ting, vi allerede gør på skolerne i et eller andet omfang, – for det, at få det kommunikeret, er også en stor del af det.”

    En del af skolens DNA

    I Randers Realskoles bestyrelse har CSR længe været højt prioriteret. Derfor blev ”De 7 samfundsløfter også modtaget ”med åbne arme”, da de i 2020 blev vedtaget af samtlige medlemsskoler. Dorthe Østerby fortæller:

    ”I oktober 2020 blev kodekset jo vedtaget, og der var vi ikke i tvivl om, at det var noget, vi også ville være en del af. Som skole arbejdede vi på at lave et katalog for vores CSR-indsatser, som førhen havde haft nogle andre overskrifter, men som faktisk også passede ind i ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.”

    Bestyrelsens fokus på udarbejdelsen af et CSR-katalog havde, ifølge Dorthe Østerby, det konkrete formål at give hele organisationen et ind- og overblik over, hvordan de som skole allerede arbejdede med samfundsansvar. Derudover var det også en måde at sikre, at der fortsat blev skabt en fælles bevidsthed og forståelse om samfundsansvar, så det naturligt kunne udleves i skolens hverdag:

    ”Værdierne om samfundsansvar ligger i vores DNA, og når man er ansat på skolen, så ved man også, at det er noget, vi prioriterer som skole. Så er der selvfølgelig noget praktik i, hvordan man bedst får inkorporeret det i forskellige faglige sammenhænge, som vi jo i den grad også skal have fokus på – det er jo kerneydelsen.”

    Dorthe Østerby uddyber, hvordan samfundsansvar prioriteres ved at inddrage alle personalegrupper. Dette omfatter bl.a. et udvalgsarbejde, hvor det skal beskrives, hvordan de respektive fag arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar på de forskellige årgange, samt hvordan bæredygtighed prioriteres i det administrative arbejde. Dorthe Østerby understreger hertil vigtigheden af samarbejdet mellem bestyrelsen, ledelsen og skolens personalegrupper for at aktivere skolens samfundsansvar:

    Hvad betyder CSR og ESG?


    CSR og ESG er forkortelser for hhv. ”corporate social responisibility” og ”Enviromental, Social, Governance”.

    CSR benyttes ofte som en bredere betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

    ESG refererer til de overordnede fokusområder, der som oftest inddrages i virksomheders rapportering og måling på bæredygtighedsindsatser.

    ”Det skal jo ikke kun leve på ledelsesgangen eller i bestyrelseslokalet, det skal jo også ud at leve, sådan at vores elever tager det ind og bliver forandringsagenter. Så det med samfundsansvar og bæredygtighed lever i høj grad i fagene på forskellige måder og udmønter sig også i forskellige projektuger. Det er altså også– og skal også – være en naturlig del af undervisningen.”

    Ud over kerneydelsen

    Randers Realskoles arbejder med samfundsansvar og ”de 7 samfundsløfter” i et bredt perspektiv i forhold til skolens virke. Bestyrelsen har siden 2020 haft et kontinuerligt fokus på, hvordan skolen kommunikerer, evaluerer og rapporterer på dens initiativer. I 2023 påbegyndte skolen arbejdet med et ESG-regnskab (rapportering af og måling på bæredygtighedsindsatser):

    Randers Realskoles ESG-rapport
    Læs Randers Realskoles ESG-rapport her.

    ” Vi har for første gang i skolens historie lavet et ESG-regnskab, fordi vi gerne vil tale ind i, hvad erhvervslivet også taler ind i – for vi er jo en del af erhvervslivet her i Randers.”

    Dorthe Østerby glæder sig over skolens projekt og uddyber:

    ”Én ting er, at vi har nogle tal og beretninger i vores seneste årsregnskab, men vi har netop udgivet vores første ESG-rapport, og den er vi meget stolte af. Det er jo det første skridt, – og vi kan naturligvis blive meget bedre, men vi øver os og er kommet i gang. Vi er ikke i mål, men vi er på vej!”

    ”Vi skal være gode til at ranke ryggen og beskrive, hvad vi faktisk gør.”

    Randers Realskoles ESG-rapport er én af flere måder, skolen kommunikerer om deres initiativer. Dorthe Østerby håber, at det forbliver en højt prioriteret indsats, der underbygger skolens værdier om at være en privatskole, der vægter social ansvarlighed og samfundsansvar. Kommunikationen om skolens indsats i forbindelse med ”de 7 samfundsløfter” kan, ifølge Dorthe Østerby, dog være en stor proces at påbegynde. Bestyrelsesformanden husker selv en samtale med en kollegaskole om vigtigheden af at skabe bevidsthed om skolernes arbejde med samfundsansvar:

    Bestyrelsen på Randers Realskole afholder bestyrelsesseminar
    Bestyrelsen på Randers Realskole afholder bestyrelsesseminar

    ”Der kan jo godt være en blufærdighed og en grænse, hvor skolerne ikke vil virke selvforherligende. Vi skal være gode til at ranke ryggen og beskrive, hvad vi faktisk gør.”

    Dorthe Østerby har et råd til bestyrelser på andre medlemsskoler, der skal arbejde med – og kommunikere om – deres indsatser:

    ”Prøv at starte med hvert enkelt samfundsløfte og spørg jer selv: Hvad er det egentlig, vi gør her? For jeg er helt sikker på, at skolerne allerede gør rigtig meget, som der ikke bliver sat ord på. Bare øvelsen i at få det beskrevet kan være en øjenåbner.”

    Når man så har fundet svarene på, hvad det er, man allerede gør – og måske fremadrettet vil supplere med, så kan det, ifølge Dorthe Østerby, være en god idé som skole at stille sig spørgsmålene; hvorfor er denne aktivitet er vigtig for vores skole; hvorfor har den stor værdi for vores skole; – og hvordan hænger den evt. sammen med vores værdisæt?

    Samfundsansvar – en naturlig del af skolens hverdag

    Samfundsansvar er en kerneværdi, der binder medlemsskolerne sammen gennem deres arbejde med “de 7 samfundsløfter”. Ved at implementere konkrete initiativer viser skolerne, at de tager deres rolle som ansvarlige aktører i samfundet alvorligt. Bestyrelserne spiller en central rolle i denne proces, hvor de både udvikler og kommunikerer skolernes indsatser, samtidig med at de sikrer, at samfundsansvar bliver en naturlig del af skolernes daglige praksis.

    Bestyrelsens arbejde kan ambitiøst udmønte sig i en systematisk tilgang til at dokumentere og evaluere skolernes aktiviteter. Første skridt er dog at komme i gang med dialogen om samfundsansvar og “de 7 samfundsløfter”, så der kan skabes en fælles forståelse, så ansvar og handling bliver en naturlig del af skolens hverdag.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her
  • Debat | Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    Debat | Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    “Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder”. Læs debatindlægget, der er et forsvar for 10. klasse. Foreningens debatindlæg er bragt i Altinget d. 7. november 2024. Læs debatindlægget i Altinget her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    10. klasse er populært blandt unge, der søger et ekstra skoleår for faglig og personlig udvikling. I forbindelse med regeringens forslag om en ny gymnasial uddannelse (epx) trues 10. klasse. Ved at fjerne 10. klasse og hæve karakterkravet til stx og hhx presses unge til at vælge epx, uden nødvendigvis at være afklarede. Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder.


    Med omkring 40.000 unge, der hvert år aktivt vælger at tage et 10. skoleår, kan man vel med sindsro konstatere, at de mange forskellige 10. klassestilbud til netop denne aldersgruppe er en fantastisk succes.

    10. klasse er ikke kun noget, der foregår på efterskoler. Det foregår også på en lange række folkeskoler og frie og private skoler. Selvom der politisk gøres meget ud af forsikre om, at efterskoleåret er fredet, er der desværre intet, der freder de øvrige 10. klassestilbud – eller i øvrigt forholder sig til det stærke faglige og udviklende indhold 10. klasserne rummer.


    Selvom Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye gør en dyd ud af at fortælle, at det for ham er vigtigt at lytte til de unge, lader det umiddelbart ikke til, at der er ret mange, hverken nuværende eller tidligere 10. klasseelever, der har haft mulighed for at fortælle ministeren om, hvor stor en betydning netop dette skoleår har haft, både på det personlige og på det faglige plan, – hvis de har, så synes der ikke at være lyttet til dem.


    Hvis en ny ungdomsuddannelse skal blive en succes, så er det afgørende, at de unge oplever den som attraktiv og selv ønsker at deltage. Det er derfor vigtigt, at der skabes en positiv motivation hos de unge i forhold til valget af en ny gymnasial uddannelse. En forudsætning for dette er, at de unge er afklarede og bevidste i forhold til det, de vælger og dermed også til det, de fravælger – eller det, de ikke får mulighed for. Det 10. skoleår har netop dette som et af de primære formål, – et fagligt, socialt og personligt løft til de mange unge, der i dag er usikre på fremtiden. Så usikkerhed kan afløses af afklarethed.


    Med regeringens reformforslag synes den elevmæssige volumen i den nye gymnasiale ungdomsuddannelse at skulle skabes på to måder. Den ene ved at afskære de unge muligheden for at tage et 10. skoleår i grundskolen. Den anden ved at hæve karakterkravet for det almene stx samt hhx til 6, hvorved alle de unge med et gennemsnit mellem 5 og 6 fra folkeskolens afgangsprøver, der i dag har retskrav på optagelse til stx, frem-over afskæres muligheden. Og da man afskaffer de unges mulighed for at dygtiggøre sig og forbedre deres faglige niveau med et ekstra grundskoleår i 10. klasse, er resultatet af folkeskolens afgangsprøve nærmest mejslet i granit og determinerende for deres videre uddannelsesfærd. Dermed presses de unge yderligere, samtidig med, at valget skal foretages et år tidligere end nu.
    Resultatet bliver naturligvis, at der bliver en stor andel af unge, der udelukkende har ét sted de kan gå hen, nemlig den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx. Uanset om de har lyst eller ej.


    Regeringen fortæller beroligende, at mange flere unge kommer til at gå i gymnasiet. Javel. Det er logisk, når alle ungdomsuddannelser i fremtiden benævnes gymnasier. Sandheden er dog, af færre kommer til at gå på stx eller hhx. Det treårige almene gymnasium vil komme til at rumme færre drenge, færre ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere samt færre elever fra mere uddannelsesfremmede hjem. Der vil sandsynligvis også være en endnu større forskel på de unges uddannelser imellem hovedstaden og provinsen, især i de mindre befolkede områder.


    Det er vigtigt, at unges motivation, og ikke politiske prioriteringer, styrer deres uddannelsesvalg. Epx-linjerne bør gøres så attraktive som muligt for at skabe succes, men ikke ved at opsætte barrierer for at øge volumen. Selvom der er mange gode tanker i epx, afhænger succesen af, at eleverne træffer kvalificerede og afklarede valg. 10. klasse giver i dag denne afklaring. Lad det blive ved dette – #bevar10klasse

  • #bevar10klasse

    #bevar10klasse

    Regeringen ønsker en omfattende reform af ungdomsuddannelserne, hvor en central del af forslaget indebærer nedlæggelsen af 10. klasse. Dette forslag vækker bekymring.10. klasse er et uundværligt tilbud for mange unge.

    I samarbejde med andre organisationer, arbejder foreningen aktivt for at bevare 10. klasse og sikre, at de unge fortsat får muligheden for at modnes og finde deres rette vej, før de træffer det vigtige valg om videre uddannelse.

    Et afgørende år for personlig og faglig udvikling

    Et af kendetegnene ved 10. klasse er fleksibiliteten. Elever kan vælge mellem offentlige skoler, frie og private grundskoler, efterskoler og andre institutioner, hvilket sikrer, at den enkelte elev kan finde et læringsmiljø, der matcher deres ønsker.

    10. klasse spiller en vigtig rolle for unge, der har brug for ekstra tid til at afklare deres fremtidsvalg. Det brede udvalg af skoler og undervisningsformer, der tilbyder 10. klasse, henvender sig til en mangfoldig gruppe elever med vidt forskellige forudsætninger og behov.

    Mange unge har brug for et ekstra år

    I skoleåret 2022/23 deltog over 39.000 elever i 10. klasse på tværs af forskellige skoletyper. Disse tal viser klart, at der er stor efterspørgsel og behov for dette ekstra skoleår. For disse elever er 10. klasse ikke blot et “spildår”, men et afgørende skoleår, der giver dem mulighed for at blive fagligt og personligt klar til ungdomsuddannelserne.

    Styrker fællesskabet og skaber tryghed

    Det ekstra skoleår giver de unge mulighed for at styrke deres faglige kompetencer og personlige udvikling, inden de går videre i uddannelsessystemet. Et andet vigtigt aspekt ved 10. klasse er den stærke fællesskabsfølelse, der ofte kendetegner dette skoleår. Der bliver ofte lagt vægt på at skabe et trygt og nært miljø, hvor eleverne kan udvikle sig – både som individer og som en del af et større fællesskab. Mange unge oplever, at de gennem fællesskabet i 10. klasse får mulighed for at reflektere over både samfundsmæssige og personlige emner som demokrati, bæredygtighed, fremtidsvalg og motivation. Gennem de nære relationer i klassen kan de få støtte og opmuntring, som hjælper dem videre i deres udvikling.

    Afskaffelse af 10. klasse risikerer at svigte en hel generation

    Hvis 10. klasse bliver afskaffet i stort set alle skoleformer, som foreslået i regeringens reform, risikerer vi at svigte en hel generation af unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes og afklare deres fremtidsvalg. At kalde 10. klasse et overflødigt år overser, hvor afgørende det er for mange unge at få ekstra tid til at styrke deres faglige niveau og personlige udvikling og træffe velovervejede beslutninger om deres videre uddannelse.

    #bevar10klasse

    Fakta om reformudspillet

    Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på alle skoleformer på nær nogle få undtagelser.

    Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.

    Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.

    Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.

    FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.

  • Reformudspil | Konsekvenser for 10. klasse

    Reformudspil | Konsekvenser for 10. klasse

    Regeringen har fremlagt et forslag til en markant ændring ungdomsuddannelserne med en omfattende reform. Reformen vil få store konsekvenser for 10. klasse.

    Regeringen har præsenteret en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Regeringen foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0. Htx-uddannelsen skal evt. omlægges eller helt eller delvist være en del af den fremtidige stx. Regeringen foreslår også betydelige ændringer for 10. klasse.

    Konsekvenserne for 10. klasse

    Foreningen har gennem de seneste år arbejdet intensivt for at imødegå konsekvenserne af de vedvarende rygter om en mulig nedlæggelse af 10. klasse, der nu rykker et skridt nærmere med regeringens reformforslag.

    Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på nær nogle få undtagelser.

    10. klasse på frie grundskoler, herunder10. klassetrin på internationale skoler eller afdelinger, er ikke nævnt eksplicit i reformudspillet, hvilket desværre må fortolkes sådan, at der med reformen ikke er lagt op til, at det fremadrettet skal være en mulighed at tage 10. klasse / 10. klassetrin på frie og private skoler.

    Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.

    Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.

    Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.

    FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.

    Foreningen arbejder for at bevare 10. klasse

    De ændringer, der er fremlagt i reformudspillet om ungdomsuddannelserne, skal ifølge regeringen træde i kraft gradvist med fuld indfasning i 2030. Regeringen forventer, at de første elever skal starte på den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx) i august 2030.

    Det er væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om et politisk udspil til en reform, der skal forhandles. Det er efter foreningens opfattelse for tidligt at give op.

    Foreningen arbejder fortsat for, at 10. klasse bevares som en del af en bred vifte af undervisningstilbud, herunder naturligvis på de frie grundskoler.

    Det er afgørende for foreningen, at de frie grundskoler fortsat får mulighed for at tilbyde 10. klasse. Foreningen håber på medlemsskolernes opbakning i den fortsatte kamp for 10. klasse, bl.a. i forbindelse med #bevar10klasse-kampagnerne. Medlemsskolerne kan bl.a. bakke op ved at arrangere og synliggøre happenings på skolerne d. 10.10, kl. 10.00.

    Foreningen vil iværksætte flere tiltag – både alene og i samarbejde med andre aktører- for at kæmpe for, at 10. klasse bevares og fortsat kan være en mulighed på frie og private skoler, trods de foreslåede ændringer i reformen.

    Læs hele regeringens reformudspil her

  • Reform af ungdomsuddannelserne | Opmærksomhedspunkter for private gymnasier

    Reform af ungdomsuddannelserne | Opmærksomhedspunkter for private gymnasier

    Regeringen har præsenteret et forslag til en betydelig ændring af ungdomsuddannelserne gennem en omfattende reform. I forbindelse med den nye reform af gymnasieuddannelserne, som introduceres i “Forberedt på fremtiden V”, er der flere elementer, som foreningen og de private gymnasier skal være opmærksomme på.

    Private gymnasier nævnes ikke eksplicit i reformudspillet.

    I reformforslaget er der flere indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx (almen studentereksamen). Disse uddybes nedenfor.

    Ifølge reformen vil den toårige hf blive afskaffet som selvstændig uddannelse og i stedet blive integreret i den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx).

    Reformen omtaler hf-enkeltfag i det fremtidige uddannelsessystem. Her nævnes det, at hf-enkeltfag som selvstændig uddannelse vil blive erstattet af gymnasiale enkeltfag. Kursister vil stadig kunne tage enkeltfag på gymnasialt niveau, tilpasset deres behov. Gymnasiale enkeltfag vil fortsat kunne bruges til supplering, f.eks. for faglærte, der ønsker at starte på en akademisk bacheloruddannelse.

    Der nævnes intet i reformudspillet om den 2-årige stx i det fremtidige uddannelsesbillede. Dette kan evt. tolkes sådan, at der ikke er taget stilling til den endnu.

    Fremtidens stx

    Her uddybes nogle af reformudspillets hensigter med stx fremadrettet. Der gives også bud på, hvad foreningen og de private gymnasier i den forbindelse bør have opmærksomhed på.

    Visionerne for fremtidens stx er, ifølge reformudspillet, en ungdomsuddannelse, der skal have fokus på at opretholde et højt fagligt niveau og sikre, at uddannelsen forbereder eleverne på videregående uddannelser, særligt universitetsuddannelser. Stx skal fortsat være en treårig uddannelse med vægt på humaniora, samfundsfag og naturvidenskab. Regeringen lægger også vægt på, at stx skal tilbyde flere A-fag og justere sammensætningen af studieretninger, så flere elever vælger naturvidenskabelige fag og fremmedsprog som f.eks. tysk.

    Adgangen til stx skærpes, og karakterkravet hæves til et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens afgangsprøver. Elever med et gennemsnit på 7,0 i afgangsprøverne kan dog stadig blive optaget, uanset deres standpunktskarakterer. Optagelse via optagelsesprøve vil fortsat være en mulighed, men resultatet skal svare til det skærpede karakterkrav på 6,0.

    Regeringen har fokus på at skabe en balanceret elevsammensætning på stx, hhx og epx. Den konkrete elevfordelingsmodel vil primært påvirke offentlige gymnasier, men der kan også opstå forventninger om en vis elevfordeling baseret på socioøkonomiske faktorer på de private gymnasier. En ny elevfordelingsmodel kan også få konsekvenser for de økonomiske tilskudsforhold på private gymnasier.

    Den nye erhvervs- og professionsrettede eksamen (epx) er en central del af reformen, og det antydes, at det er hensigten at placere epx og stx på samme institution. Det vil kræve, at institutionerne har de nødvendige faciliteter og undervisningsformer til at understøtte epx’s praksisorienterede tilgang. Selvom det sandsynligvis ikke bliver et krav for private gymnasier at tilbyde epx, bør der være opmærksomhed på, at det kan påvirke konkurrenceevnen. Offentlige gymnasier, der tilbyder både epx og stx, kan evt. tiltrække en bredere gruppe elever. Måske vil det blive muligt at tilbyde visse retninger af epx på de private gymnasier. Det vil tiden vise.


    Regeringen har som nævnt som mål, at gymnasieuddannelser skal være geografisk tilgængelige for alle unge. Institutioner uden for større byer kan blive påvirket af sammenslutninger eller lukninger for at skabe stærkere og mere bæredygtige uddannelsesmiljøer. Private gymnasier, særligt dem uden for de store byer, bør være opmærksomme på denne udvikling og overveje, hvordan de kan tilpasse sig og forblive relevante.

    Reformen indebærer investeringer i ungdomsuddannelserne for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Dette kan medføre øgede krav til lærerkvalifikationer, undervisningsfaciliteter og eksamensformer. Private gymnasier bør fortsat have opmærksomhed på at foretage nødvendige investeringer for at leve op til de nye standarder.

    Reformen lægger vægt på vigtigheden af attraktive ungemiljøer med sociale aktiviteter og stærke fællesskaber. For at forblive konkurrencedygtige bør de private gymnasier fortsat have fokus på at skabe miljøer, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt.

    Reformudspillet og de private gymnasier

    Reformudspillet nævner ikke private gymnasier direkte. Det foreslår at afskaffe den toårige hf og integrere den i den nye erhvervsrettede uddannelse (epx), mens hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag. Den toårige stx nævnes ikke, hvilket kan indikere en vis usikkerhed om dens fremtid.

    Der er en række indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx, som vil have både direkte og indirekte effekter på private gymnasier.

    Foreningen vil naturligvis have stærk opmærksomhed på de kommende politiske drøftelser og forhandlinger af reformen og implementeringen af den med henblik på at beskytte de private gymnasier og deres rammevilkår, så de fortsat bliver i stand til at drive fri og privat undervisning til gavn for de mange, der ønsker et alternativ til de offentlige gymnasier.

    Læs hele reformudspillet her

  • Årsberetning 2024

    Årsberetning 2024

    Foreningen Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2024 er nu offentliggjort på foreningens hjemmeside.

    Find ”Den skriftlige årsberetning 2024” her

    Her gives et overblik over indholdet i de selvstændige artikler, beretningen er bygget op af:

    | Indledning og præsentation af artiklerne

    Indledningen fungerer som en rammesætning og en kort præsentation af de selvstændige artikler, som beretningen består af.

    | Strategi og indflydelse

    Foreningen arbejder strategisk for at sikre retfærdige vilkår for de frie og private skoler og for en anerkendelse af skolernes samfundsansvar i et skiftende politisk landskab.

    | Kodeks – de 7 samfundsløfter – Hvordan går det?”

    I 2020 vedtog medlemsskolerne “Kodeks – de 7 samfundsløfter”. Hvordan er det blevet implementeret på skolerne? En ny undersøgelse viser inspirerende resultater og peger på udviklingsmuligheder.

    | Omskiftelige uddannelsesveje – og afveje

    Uddannelsespolitikken præges af forskellige politiske dagsordener. Nye reformer er på vej. En mulig lukning af 10. klasse er på dagsordenen. Overser man, hvad der er bedst for de unge?

    | Private gymnasier i en foranderlig tid

    De private gymnasier kan stå over for udfordringer ved udsigten til ændringer i strukturen og udbuddet af ungdomsuddannelser.

    | Reform af folkeskolen giver bekymringer for de frie grundskoler

    Politisk aftale giver optimisme omkring folkeskolens fremtid, men stor bekymring for de frie grundskolers frihedsgrader og rammer.

    | Skolens økonomi i urolige tider

    Hvordan balancerer de frie og private skoler deres økonomi i en tid med faldende børnetal, virkninger af inflation og skiftende politiske rammer?

    | Overenskomstår 2024 – Nye aftaler for frie og private skoler

    Foråret 2024 har bragt fornyelser af en række overenskomster for medarbejdere ved frie og private grundskoler og gymnasier. Med overenskomsterne følger bl.a. betydelige lønstigninger.

    | Tilsyn – balancen mellem frihed og legitimitet

    De frie grundskoler og private gymnasier er underlagt en række tilsyn. Hver af disse tilsynsformer spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af skolernes legitimitet og eksistens.

    | Støtte til elever med særlige behov – et system under pres!

    Der er behov for politiske og strukturelle ændringer for at sikre retfærdig og effektiv støtte til det stigende antal elever med særlige behov.

    | Teknologi og kunstig intelligens – fra letøvede til moderate eksperter

    Digital teknologi og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i uddannelsessystemet. Hvordan kan uddannelsessystemet navigere og forberede både elever og lærere på en digital fremtid?

    | Børn og unges rettigheder – når pligt og værdi går hånd i hånd

    Frie og private grundskoler og gymnasier skoler skal opfylde “Frihed og folkestyrekravet”, der bl.a. omhandler rettigheder. Fokus på rettigheder – herunder børn og unges – er ikke blot en pligt, men også en mulighed.

    | De 7 samfundsløfter – Hvilke initiativer har skolerne iværksat?

    Medlemsskolerne har siden 2020 iværksat en række initiativer, der afspejler viljen til at sætte et positivt aftryk på samfundet. Under hvert af de 7 samfundsløfter udfolder skolernes initiativer sig i en vifte af indsatser og aktiviteter.

    | Beretningens afslutning

    ”Altid det samme, intet nyt. Aldrig det samme. Alt nyt”. Opsamling på den skriftlige beretning, der har været fokuseret på de fællesprincipper, foreningen arbejder for og værner om hver eneste dag: Friheden, traditionen, ambitionen, ansvaret og værdierne.

    | Skriftlig beretning 2024 (samlet pdf)

    Den skriftlige årsberetning udgives altid online på foreningens hjemmeside. Den skriftlige årsberetning består af en række selvstændige artikler. Her er artiklerne samlet. Tilsammen udgør de årsberetningen 2024.

    | Lyt til årsberetningen

    Foretrækker du at lytte frem for at læse? Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2024 er også udgivet som podcast.

  • Debat | Når politiske uddannelsesvisioner møder den komplekse virkelighed

    Debat | Når politiske uddannelsesvisioner møder den komplekse virkelighed

    Læs debatindlægget, der stiller spørgsmål ved de hyppige politiske reformer i det danske uddannelsessystem og ved disse reformeres faktiske hensyn til de unges behov.
    Ideen om at lukke 10. klasse og indføre en ny 2-årig uddannelse, der kombinerer erhvervsskoler og gymnasieelementer, vurderes skeptisk, da det kan medføre en opsplitning af skolesystemet og fjerne den fleksibilitet, som 10. klasse i dag tilbyder.
    ”Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.”
    Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 13. september 2024 (Læs debatindlægget på Skolemonitor her)

    Debatindlæg som indsendt af foreningen:

    Debat | Når politiske uddannelsesvisioner møder den komplekse virkelighed

    I de seneste årtier har det danske skole- og uddannelsessystem været præget af en konstant strøm af politiske reformer og skiftende prioriteter. Hver ny regering synes at bringe egne visioner for skoler og uddannelse, ofte med store ambitioner om at forme fremtidens samfund. I øjeblikket ser vi ind i reformer af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor også en mulig lukning af 10. klasse er på dagsordenen.

    Komplekse udfordringer kan opstå, når uddannelsespolitikken bliver præget af forskellige politiske dagsordener. Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.

    Skiftende uddannelsespolitiske mål

    For 13 år siden satte regeringen under statsminister Helle Thorning-Schmidt ambitiøse uddannelsesmål, der afspejlede den daværende socialdemokratiske vision om uddannelse: Uddannelsespolitikken var bl.a. karakteriseret ved et mål om, at flest mulige unge skulle opnå en studentereksamen. Tingene forandrer sig, og disse politiske mål forsøges nu annulleret, selv om de stadigt ligger højt i bevidstheden hos forældre og unge.

    Den gamle ”velfærdsstatslige” drøm om en gymnasial studentereksamen, som adgangsvejen til et friere liv, er for længst forladt politisk. Regering og de øvrige folketingspartier ser meget gerne, at elever i højere grad vælger andre ungdomsuddannelser, selvom mange unge og deres forældre stadig ser gymnasiet som det foretrukne ift. fremtidige muligheder. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser har svært ved at tiltrække og fastholde eleverne, trods politisk fokus og virksomheder og branchers synlige efterspørgsel efter erhvervsfagligt uddannede.

    Så hvad gør man, når der nu i regeringen, Folketinget og en lang række brancher og erhvervsorganisationer er enighed om, at udviklingen må vendes, så flere unge vælger de erhvervsfaglige uddannelser? Et nærliggende svar kunne jo være at kigge på, hvad unge mennesker forventer af en ungdomsuddannelse, og hvilke rammer, vilkår, ungemiljø, pædagogik m.m., der med fordel kan udvikles på erhvervsuddannelserne, for at de kan tiltrække og fastholde eleverne, men det er tilsyneladende ikke den vej, man vælger at gå.

    Flere unge til de erhvervsfaglige uddannelser – hvordan?

    I maj 2023 præsenterede en reformkommission forslaget “Nye Reformveje 2”, der bl.a. introducerede ideen om en ny ungdomsuddannelse; hpx. En toårig uddannelse, som kombinerer 10. klasse, hf og erhvervsskolernes grundforløb, rettet mod elever med interesse for erhvervsfag. Forslaget indebar også en nedlæggelse af 10. klasse.

    Regeringen og Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har kastet kærligheden på en model, kaldet en ”2-årig gymnasial uddannelse”, der lægger sig tæt op ad reformkommissionens forslag. Selvom modellen rummer mange interessante tiltag, rummer den også flere problematiske elementer.

    Slut på udskolingen, som vi kender den?

    Modellen er tankevækkende i et skolehistorisk perspektiv, da den lægger op til, at elever i 7. og 8. klasse i højere grad skal tage stilling til en enten “boglig” eller “håndværksfaglig” retning. Hvis gymnasiet vælges efter 9. klasse, sigter det mod en lang videregående akademisk uddannelse, mens en ny 2-årig gymnasial uddannelse skal føre mod en erhvervsfaglig vej. Dette kan hævdes at være et sporskifte ift. til idealet om enhedsskolen, som bygger på forestillingen om et ensartet, homogent skoleforløb for alle elever, hele vejen igennem grundskolen.

    Inkluderer man konkrete elementer fra den politiske aftale om folkeskolen fra marts 2024, herunder forslaget om juniormesterlære, ser man en tendens til, at enhedsskolen langsomt brydes op, med paralleller til tiden før 1970’erne, hvor elever måtte vælge mellem en ”boglig” eller ”praktisk” retning allerede efter 6-7 års skolegang.

    På vej mod afskaffelse af 10. klasse

    Er det nødvendigt at oprette en ny 2-årig ungdomsuddannelse, og kan den virkelig løse udfordringerne med de unges uddannelsesvalg? Bør 10. klasse afskaffes? Hvorfor fikse det, der virker?!

    10. klasse spiller en afgørende rolle i det danske uddannelsessystem ved at tilbyde en fleksibel og tilpasset overgang for unge med forskellige baggrunde og behov. Den brede vifte af tilbud gør det muligt for elever at finde netop det miljø og den støtte, de har brug for, inden de træffer vigtige valg om deres fremtidige uddannelsesretning. For at kanalisere elever ind i en ny ungdomsuddannelse er planen at afvikle10. klasse, hvilket vil eliminere den mangfoldighed og de skræddersyede tilbud, som 10. klasse i dag repræsenterer. Det er vigtigt at anerkende og bevare 10. klasses unikke værdi i uddannelsessystemet, frem for blot at presse elever ind i nye strukturer for at opnå politiske mål.

    Fra politisk ambition til praktisk realitet

    De politiske budskaber, der over tid udstikkes om uddannelsesvalg, har uden tvivl en stor indflydelse på både forældre og unges beslutninger. Når politikere ønsker at ændre retning og fremme nye veje, som f.eks. at styrke erhvervsuddannelserne på bekostning af gymnasiet, bliver det hurtigt en del af den offentlige debat og påvirker holdningerne i samfundet. Men i praksis går det ofte langsomt med at få disse politiske visioner til at slå igennem.

    Der bør i højere grad være opmærksomhed på, at forandring ikke kun skabes via ændringer af strukturer, men også af en dybtgående ændring af den kultur, der omgiver uddannelsesvalgene. Gamle vaner og forventninger sidder dybt, og det tager tid for bl.a. elever og forældre at tilpasse sig nye realiteter. Det betyder, at selvom intentionerne om at skifte retning er tydelige, kan der gå mange år, før der ses en reel ændring i både kultur og de uddannelsesvalg, der træffes.

    Tid til refleksion: Er det til gavn for de unge?

    Det er nødvendigt at træde et skridt tilbage og reflektere. Med den ene politiske dagsorden efter den anden er der en risiko for at miste overblikket over, hvad der egentlig er bedst for de unge. Der er fare for, at den bredde og sammenhængskraft, som enhedsskolen har repræsenteret, går tabt til fordel for en opdelt fremtid, der ikke nødvendigvis gavner alle elever. Afskaffelsen af 10. klasse og indførelsen af en ny 2-årig ungdomsuddannelse kan fremstå som en god løsning, men de langsigtede konsekvenser må ikke overses. Der bør i højere grad lægges vægt på at forstå de unges behov og sættes fokus på at give de eksisterende strukturer støtte til at udvikle sig.

  • Bortfald af tilskud til A-fag rammer private gymnasier hårdt

    Bortfald af tilskud til A-fag rammer private gymnasier hårdt

    Hvorfor vil regeringen straffe de gymnasier, der tilbyder elever særlige muligheder for faglig fordybelse?

    I regeringens forslag til Finanslov 2025 fjernes tillægstaxameteret for særlige A- fag, hvilket vil betyde, at gymnasierne fremover ikke vil få finansiering til at udbyde særlige A-fag.

    Det er beklageligt, da de særlige A-fag har givet gymnasieelever en værdifuld mulighed for at fordybe sig i naturvidenskabelige fag – et område, som hidtil har haft høj politisk prioritet, men nu tilsyneladende ikke længere anses som vigtigt.

    Hos ’Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier’ forstår vi ikke denne prioritering. Bortfald af tilskuddet til særlige A-fag rammer hårdt på mange private gymnasier. Regeringen og Børne- og Undervisningsministeren argumenterer med, at det især er store gymnasier, der udbyder de særlige A-fag, og derfor – underforstået – har råd til selv at finansiere dem. Men de private gymnasier er typisk væsentligt mindre institutioner, og tilskuddet er afgørende for, at de fortsat kan udbyde disse fag.

    Finanslovsforslaget afspejler regeringens økonomiske prioritering af bl.a. gymnasiale uddannelser i mindre befolkede områder, hvilket bl.a. resulterer i øgede ”udkantstilskud” til mange offentlige gymnasier, ligesom der sker en stigning i det sociale taxametertilskud. Private selvejende gymnasier får ikke del i disse tilskud. Den øgede omfordeling mellem de forskellige gymnasier og skoleformer betyder, at det samlede tilskud til private gymnasier i stigende grad udhules, hvilket er en bekymrende udvikling, som foreningen vil drøfte med de politiske samarbejdspartnere.

    Læs mere om finanslovsforslaget her: https://dp.skitse.website/nyheder/tilskudsforhold-finanslovsforslag-2025/

  • #Bevar10. klasse

    #Bevar10. klasse

    Regeringens planer om at nedlægge 10. klasse som en del af en ny ungdomsuddannelsesreform vækker bekymring blandt både skolefolk og forældre. Kom til høring i Aalborg og hør eksperter og politikere dele deres perspektiver på en kritisk beslutning, der kan ændre fremtiden for tusindvis af unge.

    Regeringen overvejer at nedlægge 10. klasse som en del af en større reform af ungdomsuddannelserne. Dette forslag har skabt bekymring blandt mange, især fordi det overser de unges perspektiv. I dag tilbydes 10. klasse i en bred vifte af skoler og undervisningsformer, der henvender sig til en mangfoldig gruppe af unge med forskellige forudsætninger og behov. 10. klasse er en unik mulighed for at imødekomme individuelle behov og skabe en solid overgang til ungdomsuddannelserne.

    10. klasse findes i mange forskellige skoletyper og kan tilpasses til at imødekomme både sociale, personlige og faglige udviklingsbehov. Det er et år, der ikke blot forbereder eleverne til en bestemt ungdomsuddannelse, men giver dem den tid og plads, de har brug for til at afklare deres fremtidige valg.

    Hvis 10. klasse afskaffes, risikerer vi at svigte en hel generation af unge, der har brug for dette ekstra år til at finde deres vej.

    Påstanden om, at 10. klasse er et spildår, er ikke baseret på virkeligheden. For mange unge er det et afgørende skoleår, der giver dem mulighed for at modnes og træffe velovervejede beslutninger om deres fremtid.

    Tallene taler for sig selv: I skoleåret 2022/23 deltog 39.364 elever i 10. klasse fordelt på offentlige skoler, frie og private grundskoler, efterskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Dette vidner om en stærk efterspørgsel og behov for dette ekstra skoleår.

    For at drøfte perspektiverne på den kritiske beslutning om at nedlægge 10. klasse har man på Klostermarksskolen i Aalborg taget initiativ til en offentlig høring.

    Deltag i den offentlige høring

    Dato og tid: Tirsdag d. 13. august kl. 15.30-18.00
    Sted: Strandvejen 25, 9000 Aalborg, Klostermarksskolens 10. klasse lokaler på Aalborg Handelsskole

    Denne høring er en unik mulighed for at engagere sig i debatten om fremtiden for 10. klasse. Skoleleder på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, understreger vigtigheden af bred deltagelse: “Det er ikke en klog beslutning at skrinlægge 10. klasse. Vi samler derfor en række erfarne skolefolk, politikere, skoleforskere og tidligere elever til en åben debat om dette kritiske emne. Alle interesserede er velkomne til at deltage og bidrage til diskussionen.”

    Program for høringen

    Velkomst ved Lars Peter Nitschke, Skoleleder

    Indledning ved Annette Juhler Kjær, Kommunikationsrådgiver og Public Affairs Advisor

    Oplæg og paneldebat med skiftende deltagere og aktiv publikumsinvolvering

    Afslutning ved Lars Peter Nitschke

    Paneldeltagere

    Mød et bredt panel af eksperter og skolefolk:

    • Morten Thiessen, Skolerådmand (Konservative, Aalborg Byråd)
    • Jes Lunde, Kulturrådmand (Radikale Venstre, Aalborg Byråd)
    • Peter Larsen, Uddannelseschef (University College Nord)
    • Monika Lendal, Formand (Frie Skolers Lærerforening)
    • Anja Østergaard Jensen, Repræsentant (Foreningen af kommunale 10. klasse-skoler, Skive)
    • Andreas Rasch Christensen, Skoleforsker (VIA University College, Aarhus)
    • Ole Droob, Rektor (Hasseris Gymnasium, Aalborg)
    • Mogens Vestergaard, Efterskoleforstander (Hørby Efterskole)
    • Mads Vestergaard Jensen, 10. klasse-leder (Aalborg Kommune)
    Særlig mulighed for journalister

    Journalister og medier inviteres til at dække høringen, hvor der vil være særlige muligheder for dybdegående interviews med elever, forældre og skoleledere. Disse personlige fortællinger kan give unikke og værdifulde indsigter i debatten om 10. klasse, som kan berige offentligheden med en dybere forståelse af de unges behov.

    Alle er velkomne – ingen tilmelding nødvendig

    Danmarks Private Skoler opfordrer alle, der har en interesse i unges uddannelse og fremtid, til at deltage i høringen og bakke op om initiativet.

    For yderligere information om høringsarrangementet, kontakt skoleleder Lars Peter Nitschke på tlf. 23 48 94 63.

    Bevar 10. klasse

  • Debat | Frie grundskoler: PPR-adgang skal være lige uanset skoleform

    Debat | Frie grundskoler: PPR-adgang skal være lige uanset skoleform

    Debatindlægget indsendt af foreningerne for de frie grundskoler omhandler problematikken omkring adgangen til pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) for børn på frie grundskoler i Køge Kommune. Foreningerne for de frie grundskoler argumenterer for, at alle børn, uanset hvilken skoleform de går i, skal have lige adgang til PPR. Køge Kommune kritiseres for at forsøge at reducere sin forpligtelse til at yde denne rådgivning til børn i frie grundskoler til et minimum, hvilket går ud over børnenes trivsel og undervisning.

    Debatindlægget fremhæver, at PPR generelt spiller en central rolle i at støtte skolerne i at tilbyde en god undervisning og skoleliv, især for elever med særlige behov. Det understreger også, at selvom frie grundskoler modtager statslige midler, får de ikke kompensation for de opgaver, som den kommunale PPR skal varetage.

    Foreningerne påpeger, at det er en fælles opgave for alle skoleformer at sikre, at børnene får den nødvendige støtte, og at der er behov for en lige og værdig adgang til PPR. Foreningerne håber på, at den nye folkeskolepolitiske aftale vil styrke samarbejdet mellem skolerne og PPR, og at denne tilgang vil blive implementeret bredt, også i Køge Kommune. Debatindlægget er bragt i Skolemonitor d. 25. juni 2024, samme dag, hvor Køge Kommune skulle tage stilling til, om de skal fortsætte den beskårede adgang til PPR for børn fra privat- og friskoler, som er blevet indført i dette skoleår. Læs debatindlægget i skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningerne:

    Frie grundskoler: PPR-adgang skal være lige uanset skoleform

    Det er børnene, der kommer i klemme, når en kommune, som det er tilfældet i Køge, forsøger at regulere sin forpligtigelse overfor de børn, der har deres skolegang i kommunen, ned til et minimum, lyder det fra de frie grundskolers organisationer.

    Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) handler helt grundlæggende om at hjælpe skoler, så de kan danne ramme for et godt skoleliv, en god undervisning, også for elever med særlige behov og forudsætninger.

    Det er en fantastisk ordning, fordi den giver skolerne et afsæt for at indrette og tilrettelægge en undervisning, så børn, der på forskellig vis og af forskellige grunde kræver en ekstra pædagogisk opmærksomhed og støtte, kan få mulighed for at deltage og bidrage – og opleve at være en del af skolens fællesskab.

    Dét er det helt centrale ved PPR, og derfor skelnes der heller ikke mellem, hvor børnene kommer fra, for det handler om dem, børnene.

    Og det er netop børnene, der kommer i klemme, når man, som tilfældet aktuelt er i Køge Kommune, forsøger at regulere sin forpligtigelse overfor de børn, der har deres skolegang i kommunen, ned til et minimum. I al fald når det gælder den pædagogisk-psykologiske rådgivning af børn på kommunens frie grundskoler.

    Lad det her blive slået fast med lige så store syvtommersøm, som det blev slået fast af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et svar til Køge Kommune tidligere på året:

    Det er styrelsens vurdering, at kommunen er forpligtet til at yde den samme pædagogisk-psykologiske rådgivning til de frie grundskoler, som den rådgivning kommunen er forpligtet til at yde i folkeskolerne i medfør af folkeskoleloven.

    Når man, som tilfældet er i Køge Kommune, vil sætte serviceniveauet ud fra skolekommunens minimumsforpligtelse, så skal det altså gælde for alle børn, uanset hvilken skole i kommunen de går på.

    Frie grundskoler får ikke dobbeltkompensation

    Men hvad er så minimumsforpligtelsen? Og får de frie grundskoler ikke allerede penge fra staten?

    Lad os starte med det sidste, pengene.

    Frie grundskoler får ikke midler til at løse de opgaver, som er placeret hos og varetages af den kommunale PPR.

    Af det statslige tilskud, som de frie grundskoler modtager, afsnøres midler (i 2024 570 millioner kroner) til puljer målrettet særlige opgaver, blandt andet specialundervisning. Disse udgifter afholdes altså ikke af kommunen. Det sørger de frie grundskoler selv for.

    Vi hører til tider, at de frie grundskoler dobbeltkompenseres af/i det kommunale system. Det er altså ingenlunde tilfældet.

    Det er i den sammenhæng måske værd at nævne, at den gennemsnitlige kommunale udgift til en elev i folkeskolen er på 80.088 kroner årligt (2024).

    Når en elev ikke går i folkeskolen, men i en fri grundskole, skal kommunen betale et bidrag til staten. Dette er på 45.949 kroner årligt per elev. Det betyder, at når en elev går i en fri grundskole, så har kommunen gennemsnitligt en mindsket udgift svarende til 34.139 kroner per elev årligt.

    Fælles ansvar kræver lige vilkår

    Hvad angår minimumsforpligtelsen, så er skolekommunen forpligtet til at yde frie grundskoler vederlagsfri rådgivning i tre situationer:

    • i forbindelse med en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis det må antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (folkeskolelovens § 3, stk. 2, 3. pkt. og friskolelovens § 3, stk. 4). Rådgivningen har til formål at rådgive skolen om tilrettelæggelse og indholdet af en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.
    • i forbindelse med at rådgive skolerne om tilrettelæggelse og indholdet af undervisningen, hvis konklusionen af en pædagogisk-psykologisk vurdering er, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand. Kommunen skal i sådanne tilfælde fremsende forslag om, hvordan rammerne for og indholdet i den almindelige undervisning kan ændres for at imødekomme elevens særlige behov.
    • i forbindelse med at yde skolerne rådgivning ved en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis en elevs skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, selvom eleven har et behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt.

    Børnene, forældrene og skolerne har brug for vished om rækkevidden af den pædagogisk-psykologiske rådgivning, og at der ikke er tvivl om, at alle kommunens elever får samme betjening.

    De specialpædagogiske indsatser har alle skoler et ansvar for at løfte. Det er en fælles opgave, vi har på tværs af skoleformer, og vi bør derfor finde veje og vilje til at sikre, at PPR kan betjene alle skoler på lige, værdig og aftalt vis.

    Det handler om børnene

    Vi ved, at der med den frihed, de frie grundskoler er givet, følger et ansvar og en forpligtelse til også at løfte og støtte op om de børn, der kræver en ekstra pædagogisk indsats og opmærksomhed.

    Men gode intentioner og god pædagogik gør det ikke alene. Vi har, ligesom de kommunale skoler, også brug for pædagogisk-psykologisk rådgivning for at løfte vores del af ansvaret og opgaven.

    I den nye skolepolitiske aftale er der gode og klare signaler om en styrkelse af samarbejdet mellem skole og PPR.

    PPR skal blandt andet indgå aktivt i styrkelsen af den lokale praksisnære kompetenceudvikling og sparre direkte med lærere og pædagoger om undervisningen. Det er beskrivelsen af et involveret og involverende PPR, der kommer ud på skolerne.

    Og vi har brug for en faglig og ressourcefuld pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ikke mindst i en tid med mange nye sårbarheder, diagnoser og udfordringer.

    Mange, langt de fleste, kan rummes i det almene skoletilbud med enkeltintegreret specialundervisning, men det kræver lige adgang til og mulighed for rådgivning, videndeling og sparring fra PPR.

    Vi håber, at de toner, der er slået an i den skolepolitiske aftale, og som flugter med aktuel forskning på området, vil lyde over det ganske land – også i Køge Kommune:

    At dialogen, samarbejdet og den fælles interesse for at støtte op om elevers mulighed for et godt skoleliv ikke gøres til et spørgsmål om skoletilhørsforhold eller minimumsforpligtelse.

    Det handler om børnene.

    Peter Bendix Pedersen; Friskolerne

    Mirjam Fibiger Olesen, Foreningen af Kristne Friskoler

    Peter Leth Andresen, Lilleskolernes Sammenslutning

    Karsten Suhr, Danmarks Private Skoler

  • Debat | Bliver folkeskolerne mere fri end de frie skoler?

    Debat | Bliver folkeskolerne mere fri end de frie skoler?

    ”Respekterer man den frie skoletradition, er det afgørende at handle nu og sikre, at de frie grundskoler opnår mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne”, skriver foreningen i et debatindlæg, offentliggjort i Skolemonitor d. 11. juni 2024 (Læs debatindlægget på Skolemonitor her)

    Debatindlæg som indsendt af foreningen:

    Aftale om folkeskolen | Bliver folkeskolerne mere fri end de frie skoler?

    Folkeskolerne kan, heldigvis, se frem til nogle konkrete nye frihedsgrader. Paradoksalt nok vil nogle af disse ikke samtidig, automatisk tilfalde de frie grundskoler, medmindre der tages specifikke initiativer. Uden disse initiativer bliver overskriften på dette indlæg ikke blot en “iøjnefaldende titel”, men en realitet.

    Vi har sagt det så mange gange: ”Giv mere frihed til folkeskolerne!”, så vi er naturligvis optimistiske på folkeskolens vegne på baggrund af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – ’frihed og fordybelse’, der blev indgået mellem regeringen og flere partier d. 19. marts. Det er en aftale, der på mange måder vil kunne ændre de enkelte folkeskoler markant, da den sigter mod at øge folkeskolens frihed og fleksibilitet. Aftalen fokuserer bl.a. på at mindske centrale krav, forny læreplaner, styrke skolebestyrelsernes indflydelse m.v.

    Er der opmærksomhed på betydningen for de frie grundskoler?

    Mere frihed til folkeskolen må naturligvis medføre, at de frie grundskoler skal have endnu mere frihed. Sådan kunne man naturligt tænke, især hvis man, som f.eks. politiker, har veneration for de grundlæggende (og grundlovssikrede) principper bag de frie grundskoler, nemlig friheden til at drive skole på et ideologisk grundlag og muligheden for at tilbyde et pædagogisk unikt eller anderledes undervisningstilbud.

    Hvis ikke ”mere frihed til de frie grundskoler” er på den politiske dagsorden, må man som minimum håbe på, at politikere og embedsværk er opmærksomme på de mange punkter og hensigter i den politiske aftale om folkeskolen, der har betydning for de frie grundskoler, især de punkter i aftalen, der relaterer sig til de frie grundskolers pædagogiske frihed samt det centrale ”stå mål med-krav” og forståelsen af dette.

    Fra fængende overskrift til faktum

    Frie grundskoler skal, i henhold til lovgivningen, give ”undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Det er det, der populært kaldes for ”stå mål med-kravet”: Den enkelte frie grundskole har frihed til selv at bestemme ”vejen ad hvilken”, altså hvordan dens elever skal opnå mål, der som minimum svarer til dem, elever i folkeskolerne skal nå.

    Det lyder vel i og for sig både simpelt og fair? I de frie grundskolers lovgivning er der dog tillige fastsat en række strukturelle forpligtelser designet til at sikre sammenhængen til folkeskolens undervisningsmål og planer. Disse strukturelle forpligtelser er tæt forbundne med enkeltelementer i de nuværende Fælles mål for folkeskolen. Der er derfor, i hvert fald, tre elementer i folkeskoleaftalen, der bliver helt centrale for de frie grundskoler; overordnet de nye ’fagplaner’ og, helt konkret, lempelsen af de bindende færdigheds- og vidensområder samt afskaffelsen af et nationalt krav om læseplaner.

    Der er lige nu udsigt til, at der tilfalder folkeskolerne nogle helt håndgribelige frihedsgrader, som ikke automatisk får afsmittende effekt på de frie grundskoler, og som faktisk risikerer at fastholde de frie grundskoler i ”de tidligere krav til folkeskolen”.

    Hvis der ikke tages initiativ til at ændre i lovgivningen, så bliver overskriften på dette indlæg ikke blot en ”fængende overskrift”, men et faktum.

    Nye fagplaner

    Forligskredsen bag folkeskolen har besluttet, at de nuværende “Fælles Mål” i folkeskolen skal erstattes med “Folkeskolens Fagplaner”. Sammenhængen mellem kravene til de frie grundskolers undervisningsmål og planer må nødvendigvis skulle drøftes – forhåbentligt ikke som en del af en sidste-øjebliks ”hovsaløsning”. I drøftelserne må der tages hensyn til de frie grundskolers pædagogiske frihed, så forståelsen af sammenhængen mellem de nye fagplaner for folkeskolen og undervisningen på frie grundskoler er den, at eleverne, ved afslutningen af undervisningsforløbet, skal opnå samme faglige niveau.

    En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, skal lede udviklingen af Folkeskolens Fagplaner. De nye fagplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. Der er derfor elementer i aftalen, der er endnu mere presserende for de frie grundskoler.

    Det mest presserende

    Yderst presserende er betydningen af lempelserne af de bindende færdigheds- og vidensområder samt aftalen om afskaffelse af nationale krav om læseplaner. Det kræver lidt baggrundsforståelse:

    Hvis frie grundskolers undervisning ikke er i fuldstændig overensstemmelse med folkeskolens Fælles mål, så skal frie grundskoler fastsætte, formulere og offentliggøre egne undervisningsmål og undervisningsplaner. Med andre ord: Hvis en fri grundskole vil udnytte friheden; muligheden for at tilrettelægge undervisningen på anderledes måder end i folkeskolen, så er der krav om, at skolen skal have undervisningsmål og planer, der skal have en bestemt relation til centrale elementer i Fælles mål. I det udarbejdede lovforslag, der pt. er i høring, har man kun delvist taget hensyn til disse strukturelle, men helt enormt betydende bindinger og forpligtelser.

    Lempelser af bindende færdigheds- og vidensområder

    Aftalekredsen har vedtaget at lempe de bindende færdigheds- og vidensområder i Fælles mål, så de kun skal være vejledende for folkeskolerne. Dette skal allerede ske fra i år. I det udarbejdede lovforslag er der også lagt op til, at færdigheds- og vidensområderne gøres vejledende for de frie grundskoler, men umiddelbart med den forståelse, at det gælder de frie grundskoler, der har fastlagt, at deres undervisning er i fuldstændig overensstemmelse med folkeskolens Fælles mål m.m. – uden afvigelser. Hvad med alle de frie grundskoler, der udnytter deres frihed til at tilbyde en anderledes undervisning?

    Afskaffelse af nationale krav om læseplaner

    Aftalekredsen er enig om at afskaffe det nationale krav om læseplaner, hvilket betyder, at folkeskolernes behov for læseplaner, der bl.a. beskriver indholdet og progressionen i undervisningen, fremover skal vurderes lokalt.

    Folkeskolernes læseplaner svarer til den frie grundskoles undervisningsplaner. Hvis frie grundskoler, som nævnt ovenfor, udnytter friheden ved at afvige fra Fælles mål m.v., så er den frie grundskole forpligtet til at formulere og offentliggøre egne undervisningsplaner, der ikke bare skal beskrive indholdet og progressionen i undervisningen, men hvor man også skal kunne genkende de ovennævnte færdigheds- og vidensområder. Dette er et meget omfattende arbejde for den enkelte frie grundskole.

    Afskaffelsen af krav om læseplaner i folkeskolen forventes at træde i kraft i 2025/26. Hvis det bliver op til en lokal vurdering, om folkeskolerne skal have læseplaner, så må det være mere end rimeligt, at det også bliver op til den enkelte frie grundskole selv at vurdere behovet for de tilsvarende undervisningsplaner. Dette er der ikke lagt op til i lovudkastet. Der er forsat krav til frie grundskoler om (læse)undervisningsplaner.

    Mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne

    Folkeskolerne får nye frihedsgrader. Det er rigtig godt, men disse vil ikke automatisk overføres til de frie grundskoler uden specifikke initiativer, og de frie grundskoler risikerer at blive ladt tilbage med nogle lovmæssige krav som relaterer sig til den folkeskole, der er ”lige nu” og som allerede fra kommende skoleår vil være historisk på visse områder.

    Sammenhængen mellem de nye fagplaner og kravene til de frie grundskoler bør drøftes rettidigt og med stærkt fokus på de frie grundskolers frihed til at organisere undervisningen på anderledes måder. Færdigheds- og vidensområderne bliver vejledende for folkeskolerne. Denne ændring bør også få betydning for alle frie grundskoler. Kravet om nationale læseplaner afskaffes for folkeskolerne, mens de frie grundskoler stadig er bundet af nuværende lovkrav relateret til disse. Dette bør der selvfølgelig ændres på.

    Respekterer man den frie skoletradition, er det afgørende at handle nu og sikre, at de frie grundskoler opnår mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne.

  • Debat | Fælles opråb: Rygterne om at nedlægge 10. klasse er bekymrende

    Debat | Fælles opråb: Rygterne om at nedlægge 10. klasse er bekymrende

    Danmarks Private Skoler har sammen med en række andre foreninger indsendt dette debatindlæg. Debatindlægget er bragt i Altinget Uddannelse fredag d. 7. juni 2024. Læs debatindlægget her

    Læs debatindlægget som indsendt her:

    Fælles opråb: Rygterne om at nedlægge 10. klasse er bekymrende

    At fjerne 10. klasse vil være som at skære i rødderne af vores uddannelsessystem. Vi risikerer at underminere en generation af unges muligheder for at træffe reflekterede valg om deres fremtid, skriver en række skoleforeninger. 

    I en tid hvor samfundet efterspørger faglært arbejdskraft, er det mere nødvendigt end nogensinde at klæde vores unge ordentlig på til at træffe et kvalificeret valg om deres fremtid.

    Derfor undrer det os, at der går rygter om, at 10. klasse, som en del af grundskolen, skal nedlægges for at finansiere et nyt setup af ungdomsuddannelser.

    Der kan være gode grunde til at reformere ungdomsuddannelserne. Men ikke på bekostning af 10. klasse.

    For hvad er det egentlig, vi mister, hvis 10. klasse forsvinder? Hvilken rolle spiller 10. klasse for en lang række af unge?

    En ny chance

    Hvert år tager over 30.000 unge 10. klasse. Det gør de af mange forskellige årsager.

    For nogen er en det en chance for at reparere eller udvikle deres faglighed. Andre har brug for at genfinde sig selv efter grundskolefravær. Og en del har brug for at blive et år ældre, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

    I 10 klasse er der tid, rum og professionelle voksne til at facilitere den store forandring, unge står overfor i overgangen til en ungdomsuddannelse og til at blive støttet i at kvalificere deres selvbestemmelse for at tage et reflekteret valg om uddannelse.

    Og så er der dem, der dropper ud af første år på ungdomsuddannelser eller fra det påtænkte ungdomsår på en efterskole, hvor 10. klasse er et legitimt sikkerhedsnet, der på værdig vis griber og hjælper de unge med nyt mod og nye muligheder.

    Ved at fjerne 10. klasse i kommunalt regi, på de frie fagskoler og frie grundskoler fratages mange af disse unge muligheder for at tænke sig om, forbedre sig, afprøve og forstå.

    Stik imod intentionerne kommer man til at skubbe på den acceleration og det præstationspres, der er et velkendt samfundsproblem.

    10. klasse bør styrkes

    Vi kan heller ikke lukke øjnene for, at vi øger kløften mellem dem, der har økonomisk formåen og dem, der ikke har, hvis det kun bliver de unge med forældre, der har råd til at betale for et efterskoleophold, som kan tage 10. klasse.

    Det er altså ikke kun en uddannelsesmæssig udfordring, men også en social og økonomisk udfordring at nedlægge 10. klasse.

    Der er ikke noget i vejen med at give vores uddannelsessystem et eftersyn. Men eftersynet skal være grundigt og med øje for forbedringer.

    Vi bør omfavne og styrke 10. klasse, ikke afskaffe den, for den har sin berettigelse i uddannelseskæden, og den kan mere, end vi bruger den til nu.

    Vi er sikre på, at hvis midlerne fra 10. klasse bliver brugt til etablering af en ny ungdomsuddannelse, så vil ændringen blive indhentet af en nødvendighed af at investere nye midler i sporskifter mellem ungdomsuddannelser.

    I dag spiller 10. klasse – i et stærkt samarbejde med KUI (Kommunal Unge Indsats), uddannelser, erhverv, civilsamfund og foreninger – en central rolle i unges muligheder for at træffe valg på oplyst grundlag. Her ligger et meget stort fremtidigt udviklingspotentiale.

    Lad os arbejde sammen om at forbedre og styrke dette afgørende trin i vores uddannelsessystem og gribe muligheden for fortsat at udvikle innovative læringsmiljøer, der både danner og uddanner unge i overgangen mellem ung til voksen.

    Lad os i stedet for at haste unge igennem et system give dem tid til at vokse, modne og gøre sig klar til at tage velinformerede valg om deres fremtid. For det er i denne refleksion og modning, at fremtidens arbejdsmarked får de kompetencer, det har brug for.

    Lad os bevare 10. klasse og lad den tælle i egen ret.

    Afsendere på indlægget:
    Skolelederforeningen
    Landsforeningen af 10. klasseskoler
    Efterskoleforeningen
    Frie Skolers Lærerforening
    Danmarks Lærerforening
    Danmarks Private Skoler
    De Frie Fagskoler
    Friskolerne – Dansk Friskoleforening
    Ungdomsskoleforeningen

  • Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Privat gymnasium tilbyder ny STX-uddannelse til unge med særlige behov

    Et stigende antal unge har psykiske diagnoser og hermed særlige behov. Mange har svært ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Men den udfordring har Aalborg City Gymnasium fundet en løsning på med deres nye uddannelse, STX Flow, – en 2-årig STX, der strækkes over 3 år. Uddannelsen er tilrettelagt, så der tages særlige hensyn til unge med psykiske diagnoser.

    På Aalborg City Gymnasium er man det første gymnasie i Danmark, der strækker en 2-årig STX ud over tre år, særligt tilpasset unge med særlige behov. Helt konkret henvender tilbuddet sig til unge, som f.eks. har dokumenteret angst, ADHD/ADD, stress, depression eller skolevægring. Anders Bach, konstitueret rektor på Aalborg City Gymnasium, forklarer, hvordan de oplever, at rigtig mange unge gerne vil have en STX-uddannelse, men at mange unge med særlige behov har svært ved at gennemføre uddannelsen.

    ”Vi har i noget tid kunnet se et behov for at oprette en gymnasial uddannelse til unge med psykiske diagnoser, der har brug for ekstra støtte, ro og rum til udvikling for at kunne gennemføre en STX. Så nu handler vi”, fortæller Anders Bach.

    Færre fag med fokus på trivsel og ro

    Aalborg City Gymnasium er særligt kendt for deres 2-årige STX, hvor elever altså har mulighed for at gennemføre den klassiske 3-årige STX på blot to år. Gymnasiets nye indsats, STX Flow, er i stedet et tilbud om en STX på tre år, men hvor idræt, oldtidskundskab og alle de kreative fag er pillet fra. Formålet er at give eleverne mere rum, tid og ro til at fokusere på deres udvikling, trivsel og ikke mindst de fag, der er afgørende for deres fremtidsdrømme. Anders Bach forklarer, hvordan skolen bl.a. har været i kontakt med mange uddannelsesvejledere, der har hjulpet med, hvordan uddannelsen skal udformes.

    ”De unge får f.eks. en fast støtteperson, faste undervisere, et pauserum med bløde møbler, og et første år, der er lektiefrit. Derudover vil lærerne, der tilknyttes klassen gennemgå en efteruddannelse, der skal ruste dem til at kunne hjælpe og håndtere de unge”.

    Overvældende mange ansøgere

    Den første klasse på STX Flow starter efter sommerferien og vil bestå af en klasse på 24 elever, men ifølge Anders Bach har gymnasiet modtaget overvældende mange ansøgere, faktisk så mange, at de kunne have oprettet to klasser.


    ”Det er tydeligt, at vi har ramt ind i et stort behov med STX Flow, for vi oplever en stor efterspørgsel ud fra de mange ansøgninger, vi har fået. Men i første omgang starter vi med at åbne én klasse. Det er vigtigt for os at danne os nogle erfaringer, og på den måde sørge for at kunne lave det bedste tilbud til de unge på STX Flow, før vi udvider med flere klasser”.

    For at kunne blive optaget på STX Flow skal man søge om optagelse, hvor man bl.a. skal til en optagelsessamtale med skolens studievejledere. Ansøgere skal have gennemført 9. klasse for mindst et år siden, og de skal vise dokumentation for deres psykiske diagnose.

    Initiativer der gavner elever med psykiske udfordringer og særlige behov

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

    Aalborg City Gymnasiums initiativ med STX Flow er et godt eksempel på en indsats, der har til formål at gavne elever med psykiske udfordringer og særlige behov.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.

  • PPR | Lige muligheder for alle børn – uanset skoleform

    PPR | Lige muligheder for alle børn – uanset skoleform

    Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    PPR | Lige muligheder for alle børn – uanset skoleform

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

    Antallet af børn og unge, der har særlige behov vokser.
    Behovet for specialundervisning er stigende på både frie og private skoler og på folkeskoler, hvorfor skolers og kommuners udgifter hertil stiger voldsomt.
    Elever, der har behov for støtte eller et differentieret undervisningstilbud, men som ikke har brug for støtte i et omfang, så det går ind under betegnelsen ”specialundervisning”, har også ret til at få hjælp.
    En voksende gruppe af børn og unge har udfordringer, der truer deres trivsel og regelmæssige skolegang. Dem skal skolerne også forholde sig til.

    Med stigningen af elever med særlige behov følger skolernes behov for hjælp og vejledning fra den kommunale Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning (PPR). Vi ser et system, der er strakt til det yderste.
    Mangel på tid hos PPR-medarbejdere, utilstrækkelige ressourcer ift. omfanget af opgaver og hyppig udskiftning af medarbejdere. Det er et stort problem, at den hjælp, skolerne har brug for, mange steder er mangelfuld, uden stabilitet og med meget lange ventetider. Det efterlader skolerne – og ikke mindst de børn og unge, der er omdrejningspunktet – i uholdbare situationer, hvor de måske ikke rettidigt modtager den hjælp, de har behov for.

    Disse udfordringer hos PPR mærkes i høj grad på de frie og private skoler. De frie og private skoler er ikke blot afhængige af ekspertisen fra PPR, men er i henhold til lovgivningen bundet til PPR i forhold til tilskud. Skolerne er dybt afhængige af PPR.

    På de frie og private grundskoler oplever vi desværre en øget skævhed i tilgængeligheden og kvaliteten af PPR. Det er kritisk. I nogle kommuner oplever de frie og private skoler, at de bliver nedprioriteret i forhold til de offentlige skoler, hvilket direkte strider mod lovgivningen. De frie og private skoler har ret til samme PPR-betjening som de offentlige. Forskelsbehandling truer med at underminere grundlaget for vores skole- og uddannelsessystem, hvor alle børn, uanset skolevalg, skal have lige adgang til støtte og bistand, så de sikres så godt og trygt et skoleforløb som overhovedet muligt.

    Lad os dog slå fast, at der selvfølgelig er kommuner, hvor der er et tæt og stærkt samarbejde imellem PPR og frie og private skoler, men det er desværre tendensen, at PPR-betjeningen af frie og private skoler aktivt søges begrænset og nedprioriteret. Det kan opleves på mange måder. Der er for eksempel kommuner, der sætter et maksimalt antal på, hvor mange PPR-udredninger en fri og privat grundskole kan få, uanset skolens elevtal eller de specifikke elevbehov, der måtte være. Andre kommuner indfører ’kunstige’ administrative begrænsninger og krav for frie og private grundskolers adgang til PPR-betjening. I nogle kommuner har man indført betaling for visse PPR-ydelser, der altid, tidligere har været tilbudt elever på frie og private skoler.

    Senest kompliceres tingene af, at visse kommuner nu uddelegerer visitationskompetencen til den enkelte kommunale folkeskoleledere. Det kan muligvis give god mening i forhold til folkeskolerne, men det kan skabe usikkerhed for de frie og private grundskoler om, hvordan samarbejdet med kommunerne skal foregå fremover.

    Lige nu foregår der politiske forhandlinger om folkeskolen, hvor også specialundervisning og PPR er på dagsordenen. I den forbindelse er det afgørende, at der er et helhedssyn på barnet, uafhængigt af om barnet går i en folkeskole eller på en fri og privat grundskole. Vi håber på en tilgang, der sikrer stærk kommunal servicering af alle børn og unge, som har støttebehov.

    I dag er der, pga. en strukturel barriere i systemet, i høj grad opmærksomhed på de børn og unge, der har et støttebehov, der overstiger 9 klokketimer ugentligt (dem, der går ind under definitionen ”specialundervisningselever”), uagtet at der er mange elever, der har brug for hjælp, men i mindre grad. En fornyet tilgang bør også fokusere på tidlige og forebyggende indsatser, der kan imødekomme børnenes behov, før de udvikler sig til mere omfattende udfordringer, der kræver endnu mere indgribende og ressourcekrævende indsatser. Det kræver bl.a. et tæt og konstruktivt samarbejde mellem PPR og de enkelte skoler, der har eleverne og deres familier tæt inde på livet.

    Kommuners restriktive tilgang til PPR-betjeningen har direkte, negative konsekvenser for børn og unges trivsel og læring. Vi står over for en problemstilling, der ikke blot er administrativ eller organisatorisk, men som rører ved kernen af, hvad det vil sige at sikre alle børn og unge ret til et skoleliv, hvor der tages de fornødne hensyn til støttebehov.

    Forestil dig at et barn møder op på kommunebiblioteket og beder om hjælp til at finde en bog om et bestemt emne. Barnet afvises med henvisning til, at det ikke går på en folkeskole, men i en fri og privat grundskole! Synes dét retfærdigt? Nu handler dette indlæg, som bekendt, ikke om kommunal biblioteksbetjening, men om elever med særlige behov og PPR-betjening.

    De frie og private skoler ønsker at kunne varetage undervisningen af alle børn, også elever med særlige behov. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis den specialviden og de kompetencer, der er til stede i kommunernes PPR også stilles til rådighed for de frie og private skoler. Vi ønsker, at alle børn med særlige behov bliver behandlet ligeværdigt. Vi ønsker, at alle børn og unge, uanset skoleform, får den hjælp, de har behov for.

  • Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    Fremtidens skole | Skole tilbyder elever 5-årig gymnasielinje fra 8. klasse

    På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er man ikke bange for at udfordre det klassiske skoleforløb. Her har man nemlig udviklet en ny 5-årig LifeScience gymnasielinje, som starter allerede i 8. klasse. Den har fået en meget positiv modtagelse.

    Et samfund i konstant udvikling, og en ungdom, der starter tidligere, stiller krav til udviklingen af fremtidens skole. Det kræver, at man tør at være skole til tiden. For de elever, der ønsker at få en studentereksamen, er forløbet normalt 10 år i grundskolen efterfulgt af 3 år på f.eks. STX. På NGG har man nytænkt denne konstellation for at imødekomme en efterspørgsel hos de unge og for at udnytte, at man både er en grundskole og et gymnasium. Sidste år åbnede skolen en ny LifeScience gymnasielinje, som starter i 8. klasse, og derfor er en 5-årig gymnasieuddannelse. På linjen går der elever med særlig interesse for naturvidenskabelige fag.

    ”Vi ser elever, der allerede i udskolingsalderen har en særlig interesse for fag som fysik, kemi, og biologi, og hvor de gerne vil arbejde med fagene i et hurtigere tempo og mere i dybden, end vi kan tilbyde i en udskoling, som skal favne alle elever og favne bredt. Med den nye gymnasielinje, kan vi imødekomme de elever, der har interessen”, udtaler Thomas Thrane, rektor på NGG.

    Det handler om at inspirere de unge så tidligt som muligt

    Nutidens børn vokser sig unge hurtigere end tidligere, og det oplever man på NGG ved, at mange unge i udskolingen er meget videbegærlige og rigtig gerne vil udvikle sig fagligt.

    Her oplever man, at mange af eleverne er klar til at gå i gang med gymnasieorienteret undervisning, der har et længere fremtidsperspektiv, allerede når de går i 8. klasse. Ifølge Thomas Thrane, er det vigtigt, at man griber elevernes faglige gejst, så tidligt som muligt, for at fastholde interessen.

    ”Når man samler elever med samme interesse i en tidlig alder og tilbyder dem nogle rammer, som interessen og nysgerrigheden kan udvikle sig under, så kan man lettere fastholde dem i interessen og få den til at udvikle sig endnu mere. Unge mennesker bliver let påvirket af hinanden, og ved at samle dem med nogen med fælles interesse, håber vi, at det fællesskab kan bære interessen op igennem gymnasiet.”

    Faglig og social succes

    Meget tyder på at NGG har fat i noget, for eleverne, der har gået på linjen siden august, stortrives:

    ”På LifeScience oplever jeg et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi som elever deler en fælles glæde for naturvidenskab. Dette fremmer ikke kun vores evne til at arbejde i grupper og løse problemer i samarbejde, men får os også til at stræbe efter at blive bedre. Vi får glæden af at have gymnasielærere, som også er med til at skabe en begejstring for det faglige. Det sociale miljø på LifeScience er også en afgørende del af klassens trivsel. Det tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi kan udtrykke os selv og udforske vores interesser sammen.”, udtaler Jacob, elev på LifeScience-linjen.

    Også underviserne kan mærke, at det at have samlet elever med en fælles faglige interesse har medført noget meget positivt og unikt, fortæller Thomas Thrane.

    ”Den fælles faglige interesse samler dem på en måde, som de ikke har oplevet før i deres skoletid. Der er blevet skabt et rum, hvor det er okay at interessere sig for sine fag, og det kan mærkes.”

    Udvider konceptet med en Social Science linje

    På NGG har initiativet med Life Science-linjen været så stor en succes, at man fra august åbner endnu en Life Science-klasse, men man åbner også en helt ny linje, nemlig en SocialScience-linje, der i stedet tilbyder en 5-årig gymnasielinje for elever med særlig interesse for den internationale verden og med et særligt fokus på fag som kultur, økonomi og samfund.

    Skolen kan tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på de snart to nye gymnasielinjer gennem et stærkt samarbejde mellem skolens gymnasie- og grundskolelærere, som sammen former fagene i retning af hhv. Life Science og Social Science.

    Alle har mulighed for at være med

    For at kunne blive en del af hhv. SocialScience og LifeScience-linjerne, skal eleverne lave en motiveret ansøgning for at blive optaget. De elever, der allerede går på NGG kan søge om optagelse, men også elever, der kommer fra andre skoler, har muligheden. Den første 5-årige LifeScience-klasse, der startede i august, har allerede en venteliste med elever, der gerne vil gå i klassen. Ifølge Thomas Thrane er linjerne ikke bare for de dygtigste elever:

    ”Det er for alle de elever, der har interessen og viljen til at ville projektet og at indgå i klassen. Den nuværende LifeScience-klasse består af elever med forskellige udgangspunkter, men fælles for alle eleverne i klassen er deres vilje og interesse i Life Science – og det er grunden til klassens succes.” 

    Skole til tiden og skole til fremtiden

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle undervisningstilbuddet på skolen – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. 

    NGGs initiativ med en 5-årig gymnasielinje viser, hvordan skolen fornyer og udvikler sig med henblik på at være skole til tiden og skole til fremtiden.

    Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



  • Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Læsehund hjælper elever med læsevanskeligheder

    Undersøgelser viser, at elevers læsefærdigheder på landets skoler er blevet dårligere, men på Privatskolen i Frederikshavn har man fundet en metode, der er med til at afhjælpe problematikken. Skolen har nemlig ”ansat” en helt særlig medarbejder – læsehunden Molly på 4 år – som sidder og lytter til elever, der læser op for den.

    Det er Hanne Klarskov, lærer på Privatskolen i Frederikshavn og Mollys ejer, der har bragt initiativet til skolen. To elever ad gangen er gennem et seks ugers forløb med Molly. Skolen har et såkaldt ”samtalerum”, som er indrettet med en sofa, hvor eleverne kan sidde og læse højt for Molly i fred og ro. Hanne har efterhånden mange gange været vidne til den helt fantastiske effekt, læsehunden har på elever:

    ”En læsehund giver elever en positiv læseoplevelse. Molly retter ikke på dem, når de læser forkert, hun lytter bare. Det er helt fantastisk at se, hvad sådan et forløb gør for dem”.

    Øget læselyst, selvtillid og status

    Hanne forklarer, hvordan forløbet med Molly både er for elever med læsevanskeligheder, men også for elever, der har det svært af andre grunde. Hun oplever, at et forløb med Molly giver eleverne mere ro, selvtillid – og en generel øget læselyst:

    ”Molly tilbyder eleverne tryghed, ro og tid. Eleverne vil gerne læse, fordi det er Molly, de skal læse for.”

    Faktisk oplever hun også, at det kan give børnene mere status. Alle elever vil nemlig gerne igennem et forløb med Molly, så dem, der får lov, får ofte lidt ekstra opmærksomhed af deres klassekammerater, der nysgerrigt spørg ind til oplevelsen.

    Lærere og forældre mærker tydelig forskel

    Det er ikke kun Hanne, der oplever den effekt et forløb med Molly har på eleverne. Elevernes undervisere og forældre bemærker det også. Der evalueres altid på de børn, der har været til ”Læsehund”, og Hanne modtager positiv respons fra elevernes dansklærere. En lærer til en elev i 2. klasse fortæller bl.a., at en elev, der har været i et forløb med Molly, tydeligt er blevet mindre nervøs for at lave fejl, nu retter eleven bare sig selv og læser videre.

    Hanne er også blevet mødt af en jævn strøm af forældre, som er rigtig glade for initiativet:

    “De kan mærke, at deres børn har mere lyst til at læse, og de siger, at det ikke længere er en kamp derhjemme at få dem til at læse.”

    Om elev i 2. klasse

    “Eleven har meget svært ved at holde fokus og finde interesse i at læse. I læsestunden sammen med Molly, har eleven fundet glæden i at læse og udviser en stor stolthed, når eleven har læst. Den ro, som Læsehunden skaber omkring læsning, er virkelig godt for eleven.”

    Certificeret til opgaven

    Det er Fonden for Social ansvar, der står bag indsatsen med Læsehunde. De står for, at læseteamet (hund og ejer), helt gratis, godkendes og certificeres til opgaven. Læseteamet arbejder frivilligt på skoler og biblioteker. Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse.

    En udfordrende, men tryg skolegang

    Skoleleder, Anne-Mette Møller Reeckman, beskriver, hvordan eleverne gør sig ekstra umage når, de læser højt for Molly, og hvordan alle har lyst til at være ordentlige overfor en sød hund, der kommer glad i skole. Konceptet passer godt med skolens værdier: ”Vi gør os umage og er ordentlige ved hinanden”. Anne-Mette Møller Reeckman understreger:

    ”Det er skolens mål, at eleverne skal opleve skolegangen som både tryg og udfordrende. En kombination, der helt naturligt opstår hos Molly og Hanne”.

    En positiv udvikling af alle elever

    Flere medlemsskoler har, ligesom Privatskolen i Frederikshavn, fået en læsehund tilknyttet deres skole. Et initiativ og en metode, der helt tydeligt fremmer en positiv udvikling af de elever, som er fagligt udfordrede med at læse.

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser, der understøtter en positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.



    Du kan læse mere om læsehunde her, og du finder deres Facebookside her.

  • Har du set vores nye site om Kodeks og de 7 samfundsløfter?

    Har du set vores nye site om Kodeks og de 7 samfundsløfter?

    På vores nye site kan medlemsskolerne og andre interesserede finde alt information om Kodeks og de 7 samfundsløfter.

    På sitet kan man også finde værktøjer til at arbejde videre med kodeks og finde inspiration ud fra, hvordan andre skoler har arbejdet med at indfri de 7 samfundsløfter.

    Du finder sitet her

  • Kunstig Intelligens | Vi skal turde at være ”skole til tiden”

    Kunstig Intelligens | Vi skal turde at være ”skole til tiden”

    Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Af Søren Tonnesen Lodahl, sekretariatschef Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

    Kunstig intelligens (AI), herunder teknologier som ChatGPT, repræsenterer ikke kun en udfordring i forhold til traditionelle undervisningsmetoder, de er samtidig en unik mulighed for at udvikle fremtidens skole. De frie og private skolers historiske balance mellem tradition og fornyelse står, ligesom for andre skoleformer, over for en ny udfordring.

    En stor del af skole- og uddannelsesverdenens første reaktion på AI har været ønsker om forbud og restriktioner, navnlig når det har handlet om prøver og eksamener. Men heldigvis er en bred erkendelse ved at indfinde sig. Forbud og indskrænkninger er utilstrækkelige og kortsigtede. I stedet for at modarbejde teknologien, skal vi i skolerne være proaktive. Vi skal lære, udforske og udfordre den kunstige intelligens og de nyeste digitale redskaber. Herigennem kan vi omfavne og integrere AI i undervisningen. Det kræver selvfølgelig en dybdegående diskussion om, og i hvilken grad, vores kendte undervisningsformer tilpasses til en verden, hvor AI er en integreret del af både uddannelse og erhvervsliv.

    ChatGPT og generativ kunstig intelligens varsler forandring for den traditionelle akademisk rettede skole og uddannelsessektor, og ligeledes for en stor del af de uddannelser og erhverv, skolen forbereder eleverne til, f.eks. kommunikation, journalistik, jura, programmering, finans, billedskabelse, oversættelse af sprog, kundeservice m.v. Behovet for disse erhverv forsvinder ikke, men arbejdet og processerne omkring dem bliver forandret. Derfor må vi også i skolen forandre og udvikle vores processer.

    Historien giver os mange eksempler på, hvordan teknologiske fremskridt – fra Gutenbergs trykpresse til internettet – har transformeret uddannelsessektoren. Ligesom disse teknologier, vil AI forandre, men ikke erstatte traditionelle uddannelser og erhverv. Den vil ændre måden, hvorpå vi lærer og arbejder. Den danske skole og undervisningstradition har igennem århundreder været dygtig til at integrere nye teknologier og metoder. Godt nok bedriver  vi i dag, i store træk, skole som for 300 år siden; skolen er en fysisk lokation med lærere, klasser, klasselokaler, lektier osv., men de metoder og idéer, vi gør brug af, er – heldigvis – fulgt med tiden.

    Vi skal sikre, at det samme sker med de nye digitale teknologier, herunder AI. Vi skal integrere nye teknologier. Derigennem sikrer vi, at de ikke desintegrerer skolen.

    I de frie og private skoler er vi opmærksomme på vores  mulighed for dette. Det ligger i vores DNA at tage bestik af tiden – og – i øvrigt – som en del af det kodeks og de samfundsløfter, som medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” har vi forpligtet os til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle skolen – og dermed også være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. Skolen skal have fokus på, hvordan den bedst kan forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det gælder selvfølgelig, og ikke mindst, også de udfordringer og muligheder, kunstig intelligens giver os, og som vil præge børn og unges liv både i dag og i en nær fremtid.

    Skolens succes og relevans bygger på en balance mellem tradition og fornyelse: Historien, traditionen og det, man ved virker – og skolernes evne til at udvikle sig med tiden: At være ”skole til tiden” og ”skolen til fremtiden”. Det kræver både åbenhed og mod. Det skal vi turde. Også med kunstig intelligens.

  • De 7 samfundsløfter er blevet en naturlig del af skoles kommunikation

    De 7 samfundsløfter er blevet en naturlig del af skoles kommunikation

    ”Det eksisterer ikke, hvis vi ikke kommunikerer om det”, sådan skriver vi i foreningen om Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Nørre Aaby Realskole er de 7 samfundsløfter blevet en naturlig del af skolens strategi og kommunikation. 

    Vi opfordrer skolerne til at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag, og HVORFOR de er iværksat.

    Vi er som frie og private skoler kendetegnet ved, at vi ønsker at gøre en tydelig forskel. Vi kan ikke lade være med at tage samfundsansvar, fordi vores værdier er levende værdier. Men det er der ingen i omverdenen, der ved, hvis det ikke bliver kommunikeret. 

    På Nørre Aaby Realskole er arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter integreret i en grad, så det nu er blevet en naturlig del af skolens kommunikation.

    Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller, hvordan de 7 samfundsløfter er blevet noget de automatik tænker ind i, når de kommunikerer om skolens aktiviteter og indsatser.

    ”For mig danner de 7 samfundsløfter rammen for, hvordan jeg sorterer i historier om skolen. Jeg har arbejdet med det i noget tid efterhånden, og derfor tænker jeg nu automatisk, om nogle af historierne relaterer sig til et af de 7 samfundsløfter, og naturligvis om de har nok tyngde til, at vi kan sætte dem i den sammenhæng, når vi kommunikerer”.

    Gode historier, der ikke drukner

    På Nørre Aaby Realskole kommunikerer man om Kodeks – de 7 samfundsløfter på skolens sociale medier. Skolen har f.eks. arbejdet med ordblindhed som et tema i deres kommunikation, hvor de bl.a. har lavet et opslag omhandlende vigtigheden i at være åben omkring at være ordblind. På samme tid har skolen relateret det til det samfundsløfte, der handler om skolens rummelighed og resultater. Et godt eksempel på, hvordan man tydeligt kan kommunikere til omverdenen, at skolen tager samfundsansvar.

    På Nørre Aaby Realskole har man også lavet et større kommunikativt tiltag, hvor der på skolens hjemmeside er blevet lavet en sektion dedikeret til emnet. Skolen har lavet et ”hjul” inddelt efter de 7 samfundsløfter, hvor man kan læse om skolens gode initiativer, der relaterer sig til de enkelte løfter, og hvorfor skolen har dem. 

    ”Vores formål med at lave sektionen på hjemmesiden var at henvende os til flere målgrupper på én gang. Dels bruger vi den internt til at holde overblik og til at holde os selv op på, hvor vi godt kan gøre det endnu bedre. Det er samtidig en måde, hvorpå vi sikrer, at alle vores gode historier ikke bare drukner på Facebook og Instagram. Siden henvender sig også til vores nuværende familier, som kan blive bekræftet i, at de har valgt et ordentligt sted til deres børn, ligesom vi naturligvis giver potentielt nye familier et indblik i vores værdier, og hvilken skole vi er. Det skaber tydelighed og viser, at det er et særligt fokus, vi har”.

    Kristine Krænge, Kommunikationsmedarbejder

    Et solidt forarbejde med Kodeks – de 7 samfundsløfter

    Det kræver naturligvis et stykke arbejde fra medlemsskolerne dels at arbejde med og udvikle tiltag relateret til de 7 samfundsløfter og ikke mindst at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag. På Nørre Aaby Realskole har man valgt at gøre det til et særligt fokus på skolen, og der ligger også et solidt forarbejde bag, som er det, der har været med til at gøre, at man i dag opfatter det som en naturlig del af skolens tankegang. 

    Viceskoleleder, Ulrik Dahl, fortæller, hvordan arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter fyldte en del på skolen, særligt i starten:

    ”Vi afholdte en række møder og fik lagt en plan for, hvordan vi strategisk skulle afdække området. Det var også genstand for en hel weekends bestyrelsesseminar. Da vi startede med at kortlægge, gik det hurtigt op for os, at vi allerede gør en hel masse og faktisk opfylder mange af løfterne. Kortlægningen var en god hjælp til at danne et overblik over, hvor vi står særligt stærk, og hvor vi står mere tyndt. Selvom vi generelt gør rigtig meget, så stiller vi os selvfølgelig ikke tilfredse og udvikler fortsat på de enkelte løfter”.

    En måde at gøre op med fordommene om privatskoler

    Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller også, at samfundsansvar for dem er et meget vigtigt budskabet at støtte op om på et mere politisk plan:

    ”En privatskole er behæftet med nogle fordomme, og det her kan være med til potentielt at gøre op med nogle af dem. Vi vil gerne vise, at vi som privatskoler tager samfundsansvar. ”

    Danmarks Private Skoler er til stede i debatten, når det handler om de frie og private skolers samfundsansvar, men foreningens ord har ingen vægt i den offentlige eller politiske debat, hvis ikke foreningens medlemsskoler også medvirker ved at fortælle om deres samfundsansvarlige tiltag. De gode og konkrete eksempler fra medlemsskolerne skaber troværdighed og legitimitet og betyder også, at det bliver synligt, at der er handling bag både foreningens og medlemsskolernes ord.

    Det kræver tid og prioritering fra medlemsskolerne at arbejde med de 7 samfundsløfter på en måde, så skolen automatisk tænker dem ind i deres kommunikation. På Nørre Aaby Realskole er man heldig at have en kommunikationsmedarbejder, der kan arbejde mere fokuseret med det. Ikke desto mindre, så er Nørre Aaby Realskoles tilgang til arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter noget der kan bruges som inspiration.

    Mangler I mere inspiration til, hvordan I kan blive bedre til at kommunikere om jeres indsatser og aktiviteter på jeres skole, så har vi samlet en række gode råd her

  • Mundtlig beretning 2023

    Mundtlig beretning 2023

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 27. oktober 2023.

    Læs den mundtlige beretning her:

    Mundtlig-beretning-2023Download
  • Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2023

    Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2023

    Foreningen Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2023 er nu offentliggjort som en del af foreningens hjemmeside.

    Find ”Årsberetning 2023” her

    Udover selve den skriftlige beretning indeholder ‘Årsberetning 2023’ også:

    • Hvem er hvem? Foreningens bestyrelse, sekretariat og tilknyttede netværk og foreninger
    • Tal og statistik. Foreningens regnskab og budget samt statistik om medlemsskolerne
    • Medlemsskolerne. En oversigt over skoler, der er medlem af foreningen
    • Årsmødet. Materialer relateret til foreningens årsmøde d. 27. og 28. oktober 2023

    Her gives et overblik over indholdet i de selvstændige artikler, den skriftlige beretning er bygget op af:

    Indledning | Sagen og de fælles værdier

    Indledningen på beretningen omhandler foreningens virke. Den fungerer også som en introduktion til resten af beretningen.

    Hvorfor taler vi så meget om forældrene?

    Denne artikel handler om skolefriheden og forældreretten. Artiklen giver også eksempler på trusler mod forældreretten, herunder i tilsynssammenhæng.

    Friheden er afhængig af økonomien

    Denne artikel giver indsigt i opmærksomhedspunkter omkring skolernes økonomi og tilskudsforhold.

    Løn og arbejdsvilkår – et nærværende tema

    Denne artikel handler om løn- og arbejdsvilkår og er bl.a. en optakt til OK24.

    Kunstig intelligens giver eksistentiel sved på panden

    Denne artikel sætter fokus på de teknologiske fremskridt og deres betydning for skolen.

    Et bredt sigte på uddannelser og job

    Denne artikel drejer sig om elevernes videre vej i uddannelse og job. Artiklen behandler også diskussionen om 10. klasses fremtid.

    Fokus på elever med et vanskeligt udgangspunkt

    Denne artikel omhandler skolernes arbejde for elever med særlige behov og for elever med et vanskeligt socioøkonomisk udgangspunkt.

    Trivselsdagsordenen | Fællesskabets betydning

    Denne artikel vedrører trivselsdagsordenen. Her sigtes særligt til fællesskabets betydning og til skolens værdier i dens rolle som forebyggende instans.

    Rettigheder | En værdi, et ansvar og en pligt

    Denne artikel udfolder de værdimæssige og lovgivningsmæssige argumenter for, at skolen skal beskæftige sig med rettigheder, herunder ‘frihed og folkestyrekravet’.

    Kodeks | Vi vil altid gøre det endnu bedre

    Denne artikel gør status over medlemsskolernes fællesprojektet: Kodeks – de 7 samfundsløfter.

    Afslutning | Vi er Danmarks Private Skoler

    Beretningens afslutning omhandler foreningens formål og ’det fælles’, der binder medlemsskoler sammen. ’Det fælles’ rummes i fem kernebegreber – også kaldet ”den røde tråd”. Disse udfoldes.

    Skriftlig beretning 2023 (samlet pdf)

    Den skriftlige årsberetning kan også læses eller downloades som samlet pdf.

  • Debat | Styrk mangfoldigheden og det frie skolevalg

    Debat | Styrk mangfoldigheden og det frie skolevalg

    ”Når det er et politisk ønske at give mulighed for en bredere elevsammensætning ved frie og private skoler, så vil en opskrivning af fripladstilskuddet være en enkel og nem løsning.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 4. oktober 2023.

    Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Styrk mangfoldigheden og det frie skolevalg

    Der har de seneste år været en løbende debat om, hvorvidt skoler i Danmark er tilstrækkeligt mangfoldige. I den sammenhæng er frie og private skoler ofte blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad at have et elevgrundlag, der afspejler det omgivende samfund. Det synspunkt har også haft politisk opmærksomhed. Et øget statsligt fripladstilskud kan være nøglen til en øget mangfoldighed blandt elever ved frie og private grundskoler.

    Frit skolevalg for alle forældre

    Uanset om der fokuseres på folkeskoler eller frie grundskoler kommer eleverne primært fra skolens nærområde. Skolernes elevsammensætning afspejler i høj grad den befolkningsgruppe, der er bosat i lokalområdet.

    Valg af et skoleforløb på en fri og privat skole tager udgangspunkt i en grundlovssikret forældreret. En ret, der knytter sig til tre essentielle forhold i et demokratisk samfund: Forældreretten, skolefriheden og mindretalsbeskyttelsen. Valget af en fri og privat grundskole handler ikke kun om skolens beliggenhed. Forældrene vælger skolen , hvis de er enige i skolens værdigrundlag og køber ind på skolens særlige undervisningstilbud.

    Forældrenes ret til at tilvælge en fri og privat skole bør, principielt og reelt, være for alle forældre og elever, uanset deres sociale og økonomiske baggrund. På frie og private skoler er der et lovkrav om en økonomisk egendækning, hvilket udmønter sig i en forældrebetaling, ofte kaldet ”skolepenge”. Det kan for de lavestlønnede familier i samfundet være vanskeligt at finde plads i privatøkonomien til betaling af månedlige skolepenge. Dette er uden tvivl en af de største forhindringer for, at frie og private skoler kan rumme alle socioøoknomiske elevgrupper. Den del af befolkningen, der tjener mindst, kan ikke forventes at have frie og private grundskoler i deres overvejelser, når barnet skal i skole.

    Fripladsordningen er udhulet

    Staten yder et tilskud til nedbringelse af skolepenge. Der afsættes årligt midler på finansloven til fripladstilskud for lavtlønnede familier på de frie og private grundskoler. De afsatte midler slår desværre slet ikke til og er langt fra det behov, der hvert år tydeliggøres gennem antallet af ansøgninger.

    Når det er et politisk ønske at give mulighed for en bredere elevsammensætning ved frie og private skoler, så vil en opskrivning af netop fripladstilskuddet være en enkel og nem løsning.

    Bring fripladstilskuddet ind i finanslovsforhandlingerne

    Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en øgning af fripladstilskuddet. Dette er indtil videre ikke imødekommet i hverken finanslovsforslag eller finanslovsforhandlinger. Heller ikke regeringens forslag til finanslov for 2024 indeholder en øgning af tilskuddet. Det er vi ærgerlige over. Vi har fortsat et håb, idet Det Konservative Folkeparti, i deres offentliggjorte udspil ”Et frit skolevalg for alle”, har lanceret et forslag, der netop indeholder en øgning af fripladsmidlerne. Det er vores håb, at dette forslag bæres ind i forhandlingerne og bliver en del af den endelige finanslov.

    Den enkelte skoles ansvar

    Den enkelte skole skal naturligvis også selv tage ansvar for at medvirke til at tiltrække og optage elever fra en bred skare af familier på tværs af etniciteter, kulturer og sociale baggrunde. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har bl.a. derfor vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Et af disse omhandler netop skolernes mangfoldighed og fastslår, at skolernes undervisningstilbud skal være for alle dem, som ønsker at tilslutte sig dette, uanset forældrenes socioøkonomiske baggrund.

    Nøglen til frihed og mangfoldighed

    De frie og private skoletilbud skal være for alle dem som ønsker at tilslutte sig skolen, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte skole kan gøre meget selv. Et øget statsligt fripladstilskud er dog en af hovednøglerne til større skolefrihed for forældrene og en øget mangfoldighed blandt eleverne.

    Vi ser med forventning frem til de kommende finanslovsforhandlinger og krydser fingre for, at også de lavestlønnede familier i befolkningen får et reelt frit skolevalg.