Kom til Inklusionskonference d. 12. oktober 2022.
På inklusionskonference kan du høre om
- transkønnethed
- udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD
- nyt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
- foredrag om ordblindhed med komiker Christian Fuhlendorff
Kategori: Medlemsnyheder
-
Inklusionskonferencen
-
Konference for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier
Konference samt til møde for gymnasiets pædagogiske ledere.
Velkommen til spændende kursusdage på Hotel Svendborg d. 13.-14. september 2022.
Der vil være oplæg om
- Verdenssituationen og skolen, v. international korrespondent Steffen Gram, Danmarks Radio
- Forældresamarbejde i det private gymnasium – en særlig styrke eller en fremtidig udfordring, v. rådgiver Rikke Alice Bille, Skole og Forældre
- Narrativ ledelse som håndtering af eksistentielle dilemmaer, v. Allan Holmgren, mag.art.psych., adjungeret professor CBS
- Bæredygtig ledelse og uddannelse velfærdssamfund, v. professor emeritus Steen Hildebrandt, Phd., Aarhus Universitet
- Orientering fra foreningen, v. formand Karsten Suhr
Oure Kostgymnasium vil stå for de socialt arrangement, der foregår inden middagen tirsdag aften.
Møde for gymnasiets pædagogiske ledere
Mandag d. 12/9 afholdes der møde for gymnasiets pædagogiske ledere.
Illustration:.Karen Juul Hansen: Homage â Hundertwasser -
Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne
Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan inspirere til arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.
Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.
Print materialet ud til deltagerne og bliv guidet igennem inspirerende workshops for skolens ledelse, bestyrelse og andre aktører.
Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?
Temaer:
Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter
Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet
Projektstyring: Hvem, hvad og hvornår?
Ejerskab og motivation for arbejdet
Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter.
Temaer:
Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?
Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende – hvad gør vi ved det?
Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Det konkrete arbejde med et af de 7 samfundsløfter.
Temaer:
Udvælgelse af ét samfundsløfte, som der skal gøres status på
Idéer til indsatser og aktiviteter
Afklaring af motiver og målgrupper
Workshopmaterialet:
Workshop-introduktion. Hvad er Kodeks – de 7 samfundsløfter? Hvad skal skolerne?
Workshop 1. Hvorfor og hvordan på vores skole?
Workshop 2. Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter
Workshop 3. Det konkrete arbejde med ét af de 7 samfundsløfter
-
I august træder den nye barselslov i kraft
De nye barselsregler vil gælde for børn født fra og med den 2. august 2022
Fra august vil forældre skulle planlægge deres barsel efter den nye barselmodel, der fordeler ugerne mellem de to forældre mere ligeligt. Der mangler dog stadig at udkomme en revideret udgave af barselsaftalen, der fortæller noget om antallet af orlovsuger med løn. Indtil den reviderede udgave udkommer, vil de gamle regler om lønretsperioder forsat være gældende. Disse kan findes i barselsvejledningen her.
Den nye barselslov
Der er ingen ændringer i graviditetsorloven, og vi forventer, at den nye barselsaftale for statsansatte fastholder de 6 ugers graviditetsorlov (hvoraf 4 uger er med barselsdagpengerefusion). Den nye barselslov ændrer heller ikke på det samlede antal orlovsuger – forældre har fortsat ret til tilsammen 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Men som noget nyt bliver de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem de to forældre, så hver forælder som udgangspunkt har adgang til 24 ugers orlov. Af de 24 uger kan 13 uger overdrages til den anden forælder, så vedkommende maksimalt kan afholde 37 ugers barselsorlov.
Varslingsfrister
Mor skal varsle skolen senest 3 måneder før den forventede fødselsdato, og meddele om hun ønsker at afholde graviditetsorlov. Faren/medmoren skal 4 uger før forventet fødsel varsle skolen, om vedkommende ønsker at afholde de to ugers øremærket orlov i direkte forlængelse af fødslen. Senest 6 uger efter fødslen skal forældrene underrette skolen om datoen for genoptagelse af arbejdet i form af en barselsplan. Ønsker far/medmor at afholde overdraget barsel inden 10 uger efter fødsel, skal skolen varsles om dette seneste 4 uger inden forventet fødsel.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet Vi afventer den reviderede barselsaftale på statens område og vil opdatere, så snart den udkommer.
Hvis skolen har yderligere spørgsmål, kan sekretariatet kontaktes.
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 11)
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 11 – om sygeprøver, klager, øveprøver, beviser, indberetning af karakterer og årsplan.
-
Har jeres skole besvaret Kommunernes Skoletrafiktest?
Rådet for sikker trafik har sendt denne information:
Kommunernes Skoletrafiktest undersøger årligt, om grundskolerne underviser i den obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen og dermed sikre, at alle elever – når de forlader 9. klasse – har fået undervisning i, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel og i samspil med andre. Hermed giver skolerne et vigtigt bidrag til, at ingen elever skal komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken.
Testen indeholder et kort spørgeskema på 7 spørgsmål, der omhandler, hvad jeres skole har gjort i skoleåret 2021/2022. Der bliver spurgt ind til trafikundervisning, og om jeres skole har en færdselskontaktlærer og en trafikpolitik.
De seneste år har været særlige år præget af COVID19. Det har eventuelt påvirket jeres trafikundervisning. Ved at besvare testen, får I et overblik over, hvor I står nu, og hvad I kan tage fat på i det nye skoleår.
Blandt alle privat- og friskoler, som besvarer testen, trækkes der lod om gratis deltagelse i det årlige færdselskontaktlærer-kursus (afholdes i september måned). Herudover vil Rådet for Sikker Trafik ekstraordinært gennemføre gratis gæstelærer-undervisning i udskolingen på udvalgte privat- og friskoler. Alle skoler, som besvarer testen, vil primo november modtage mail med anbefalinger og inspiration til trafikundervisning.
Spørgeskemaet udsendes af analysebureauet Epinion den 14. juni 2022 til skolens skoleleder (inden da har Epinion kontaktet skolens skolesekretær for at få kontaktoplysninger).
Frist for svar er den 15. august 2022.Frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med der obligatoriske emne færdselslære. Kommunernes Skoletrafiktest indgår ikke som en del af ministeriets tilsyn, men ministeriet fremsendes resultaterne til orientering.
Har du spørgsmål til indholdet i Kommunernes Skoletrafiktest kontakt venligst Rådet for Sikker Trafik: trafiktest@sikkertrafik.dk
-
Bliv klar til DM i fagene!
Fra d. 29. august er det igen muligt at deltage i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse.
Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.
Webinar
Check ind på DM i Fagenes webinar og hør, hvordan I deltager i DM i Fagene med jeres udskolingsklasser.
DM i Fagene er fuldstændig gratis og nemt at arbejde ned
Tilmeld jer HER
Mere om DM i Fagene
I kan også få mere information på www.dmifagene.dk
Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.
-
Nyt cirkulære | Ændrede regler ifm. ansættelse af pensionerede lærere
Pr. 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Dette har både betydning for ’pensionerede lærere’, der er ansat på skolen og for ´pensionerede lærere’, der skal ansættes på skolen.
Den 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Cirkulæret omfatter grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, der modtager pension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, herunder P1925. Gruppen, der er omfattet af cirkulæret betegnes i denne information som ’pensionerede lærere’.
Pensionerede lærere skal fremadrettet ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
Her gennemgås relevante regler og rammer for henholdsvis de pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, henholdsvis de pensionerede lærere, som skolen ønsker at ansætte.
Allerede ansatte pensionerede lærere (ansat før den 1. juni 2022)
Pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, skal overgå til den nye ordning (nye ansættelsesvilkår) senest den 1. januar 2023.
Pensionerede lærere, der allerede er ansat på vilkår som pensionerede lærere skal overgå til ansættelse efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. senest den 1. januar 2023. Det er skolen, der efter forudgående dialog med læreren, skal finde en passende overgang til de nye ansættelsesvilkår. Ansættelsesvilkår som f.eks. løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel vil være fastsat af overenskomsten.
For pensionerede lærere, der er ansat på en tidsbegrænset kontrakt, og hvor kontrakten skal forlænges, kan et passende tidspunkt for overgangen være, når kontrakten forlænges.
For lærere, der endnu ikke er blevet ansat på vilkår som pensionerede, men hvor skolen har givet tilsagn om ansættelse efter de tidligere reglerne før 1. juni 2022, skal ansættelsen ske efter de nye regler og dermed i henhold til overenskomsten.
Ansættelse af pensionerede lærere (efter d. 1. juni 2022)
Lærere, der er fratrådt og gået på pension, og som skolen ønsker at ansætte (eller genansætte), skal efter den 1. juni 2022 ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Dette gælder uanset om læreren tidligere har været ansat på skolen (inden pension) eller ansættes på skolen for første gang. Dette gælder også selv om skolen på forhånd har givet tilsagn om ansættelse efter reglerne før 1. juni 2022.
For lærere, der har været ansat på skolen, inden pension, er det en forudsætning for ansættelsen som pensioneret lærer, at der er sket en ”faktisk og reel” fratræden. Det vil sige, at læreren ikke blot kan fortsætte i sin ansættelse som lærer efter overenskomsten samtidig med at denne modtager pension. ”Faktisk og reel” fratræden betyder, at der skal være gået en periode mellem lærerens fratræden fra skolen (overgang til pension) og den nye ansættelses start. ”Faktisk og reel fratræden” fortolkes sådan, at der i perioden mellem fratræden (overgang til pension) og ansættelsesstart (som pensioneret lærer) skal have foregået undervisning på skolen. Hvis læreren fratræder ved skoleårets afslutning (op til sommerferien) og ansættes igen pr. 1. august (ved det nye skoleårs opstart) vil det ikke blive anset som en faktisk og reel fratrædelse.
Når skolen har sikret sig, at der er sket en faktisk og reel fratræden, skal ansættelsen ske på ny efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Det betyder også, at lærerens opsigelsesvarsel nulstilles og evt. personlige løntillæg bortfalder. Ved ansættelse som pensioneret lærer, uanset om det er en pensioneret lærer, der tidligere har haft ansættelse på skolen, eller om det er en pensioneret lærer, der ansættes på skolen for første gang, skal læreren ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. I ansættelsen vil den pensionerede lærer have krav på de ansættelsesvilkår, som overenskomsten foreskriver. Det indebærer løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel mv. efter overenskomstens regler. Den pensionerede lærer vil også være omfattet af eventuelle lokale aftaler ved skolen. Den pensionerede lærers ansættelse som timelønnet vil fremadrettet også kun være mulig, hvis bestemmelserne om timeløn i overenskomsten tillader det.
Find yderligere information her på hjemmesiden fx. Ansættelseskontrakter og Cirkulærer.
For spørgsmål om pensionerede lærere kan foreningens sekretariat kontaktes.
-
Marker ’Den Europæiske Sprogdag’ d. 26. september 2022
Marker Den Europæiske Sprogdag 2022, så vi sammen kan skabe mere interesse for fremmedsprog.
Den Europæiske Sprogdag finder sted d. 26. september 2022. Nationalt Center for Fremmedsprog præsenter her nogle af de aktiviteter, som skolen kan vælge at koble sig på. Der er aktiviteter for både undervisere og elever:
Sprog bygger broer – online event mandag d. 26. september 2022
Mandag d. 26. september 2022 markeres Den Europæiske Sprogdag i Danmark med en online event i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Institut Français, Goethe-Instituttet og Studieskolen.
Overskriften for 2022 er ”Sprog bygger broer”. Dagen vil byde på forskellige sprogintroduktioner/sprogcaféer på ca. 10 sprog og et oplæg ved Elisa Polese om metoder til og fordelene ved at lære flere sprog på samme tid (oplæg på engelsk). Elisa er uddannet sproglærer, sprogcoach og forfatter. Hun har studeret mere end 25 sprog og underviser i 13 af dem. Hun har skrevet bogen “How to become fluent in multiple languages” og specialiserer sig i flersproget undervisning (op til ti sprog på ét kursus), ligesom hun har udarbejdet adskillige sprogkurser.
Der er også planlagt sprogintroduktioner/sprogcaféer i løbet af hele uge 39 målrettet både deltagere fra grundskoler og ungdomsuddannelser i skoletimerne og voksne om eftermiddagen/aftenen.
Program og mere information følger meget snart her.
Online sprogquiz
I samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark inviterer ECML Kontaktpunkt Danmark elever til at teste deres egne sprogfærdigheder i en online sprogquiz. Quizzen udfordrer elevernes sprogøre ved at afspille lydbidder fra forskellige europæiske sprog.
Find quizzen på https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag fra d. 1. september 2022.
Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og ECML i Danmark udtrækker 10 vindere blandt alle deltagere, og de heldige kan vinde boggavekort, t-shirts, armbånd, kuglepenne, blyanter, farveblyanter og andet godt.
Nye materialer, aktiviteter og konkurrencer på europæisk plan i 2022
Der er en række planlagte aktiviteter/initiativer på hjemmesiden for at fejre Sprogdagen i 2022. Disse vil blive gjort tilgængelige i løbet af sommeren:
Flersproget haiku og flersprogede jokes. (F.eks. Where do cats go when they die? To purrrgatory / Où vont les chats quand ils meurent? Au purrrchatoire)
Spørgsmål om sprog. (’Questions you never dared to ask about languages’). ECML er i øjeblikket i gang med at samle en liste med spørgsmål, som elever kunne stille, såsom: ‘Har jeg virkelig brug for grammatik for at lære et sprog?’ eller ‘Har alle sprog en skriftlig form?’. Spørgsmålene videregives til eksperter, som vil besvare dem enten på skrift eller i videoformat (kommer til september).
Berømte citater, som alle i et land kender. (F.eks. ‘Je pense donc je suis’ – Descartes)
Hvor er jeg? – nyt spil. Kan du finde ud af, hvor et billede er taget? Vil du være i stand til at genkende sproget på billedet? Find tippet i billedet og kom på topscorelisten! Og: Tilføj dine egne billeder til spillet!
En follow-up EDL-infografik til download med 21 mindre kendte fakta om Europas sprog.
ECML vil også fortsætte med at udvikle afsnittet ‘fakta og sjov’ på hjemmesiden, især language trivia, place names og celebrities speaking languages.
Europæiske konkurrencer
Sprogdags-t-shirt designkonkurrence: Der var en enorm interesse for konkurrencen sidste år og mange flotte design, og det vindende design kommer fra Dominika Maj fra Polen. T-shirten kan nu købes online. Forslag til design til 2023-udgaven af Sprogdags-t-shirten kan allerede indsendes nu (konkurrencen afsluttes d. 31. december 2022).
Den mest innovative Europæiske Sprogdag 2022: Deltag i konkurrencen med din event og vind en lille præmie (fra d. 1. september til d. 20. oktober 2022).
Andre ressourcer – resultater fra 2021
EDL’s 20th Anniversary Great Bake-Off. Mere end 570 opskrifter på kager blev sendt til 20-årsdagen, og de bedste er samlet i en flersproget opskriftsbog.
En rejse gennem Europas sprog. Denne pjece, der kan downloades på https://edl.ecml.at/languagejourney, følger Lara på hendes rejse for at opdage de forskellige sprog, der tales over hele kontinentet, og giver et glimt af de mange og varierede sprog, skikke og kulturer, der findes i Europa. Pjecen er rettet mod yngre elever og skal tilskynde børn til at blive opmærksomme på og udvikle en interesse for Europas mange sprog og kulturer fra en tidlig alder. Til pjecen er der knyttet både klistermærker og lydfiler. ECML producerer et begrænset antal trykte klistermærker, som kan bestilles sammen med ‘Talk to me’-klistermærkerne. Pjecen er nu også tilgængelig på dansk.
Bestilling af materialer
I kan bestille armbånd, klistermærker og blyanter til eleverne ifm. markeringen af Sprogdagen på jeres skole. Se materialerne her, og send en mail på contactpoint@ecml.dk med kort beskrivelse af jeres event samt jeres adresse.
Deadline for bestilling er mandag d. 27. juni 2022.
Skolen til fremtiden #de7samfundsløfter
Samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel er en afgørende evne. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.
Læs mere om foreningens 7 samfundsløfter her -
Dispensationsmeddelelse vedrørende ansøgning om refusion af udgifter til køb af børneteater og scenekunst for unge i 2022
Søgningen til refusionsordningen for ikke-kommunale institutioners køb af refusionsberettigede forestillinger af børneteater og scenekunst for unge er lavere end forventet.
Med det mål at gøre det lettere at søge ordningen og at understøtte, at flere børn og unge fra ungdomsuddannelserne, private skoler og private daginstitutioner får mulighed for at opleve professionel scenekunst meddeles hermed generel dispensation fra dele af refusionsordningen for ikke-kommunale institutioner. Dette gøres med henblik på at opnå en bedre overensstemmelse mellem refusionsordningen og institutionernes plan-lægningshorisont.Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:
I 2022 udmeldes refusionsprocenten for refusionsberettigede udgifter i perioden fra 1. juli til og med 31. december 2022 senest to dage efter udstedelsen af nærværende dispensationsmeddelelse.
Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 3, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:
I 2022 fastsættes refusionsprocenten, jf. stk. 1, andet punktum, til 50 procent.
Der dispenseres fra bestemmelsen i § 9, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:
For perioden fra den 1. juli 2022 til og med 31. december 2022 kan ikke-kommunale indkøbere indberette forhåndsbooking af forestillinger løbende.
Læs bekendtgørelsen her:
Læs evt. følgende nyhed fra november, der relaterer sig til ovenstående her. -
Nye satser for transportgodtgørelse gældende fra 1. maj 2022
Der er d. 12. maj 2022 offentliggjort nye satser for transportgodtgørelse. Ændringen gælder fra 1. maj 2022.
Satserne er steget:
Almindelig godkendt kørsel med bil (den lave takst)l: 2,17 kr.
Kørsel i bil i henhold til bemyndigelse (den høje takst): 3,70 kr.
Opdateret løntabel kan findes her
For spørgsmål kontakt:
Erik Juul Hansen, ejh@privateskoler.dk
Heidi Andersen, ha@privateskoler.dk
Thomas Sørensen, ts@privateskoler.dk
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 10)
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 10 – mundtlige prøver, endelige rettevejledninger, sygdom ved prøven og karakterer ved digitale selvrettende prøver
-
Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler
Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.
Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.
Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.
Kostskole – hvad og hvor mange?
Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.
Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.
Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne
Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.
Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.
Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.
Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.
Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.
Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.
Det er skolers pligt at reagere rettidigt
Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.
Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.
Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør.
-
Reaktion | Skoler skal reagere mod mistrivsel, mobning, krænkende adfærd og vold
Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.
Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.
Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør.
Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.
Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.
-
Afskedsreception på Giersings Realskole
GIERSINGS REALSKOLE INVITERER TIL
afskedsreception for skoleleder Poul H. Pedersen
fredag den 20. maj kl. 14.00-17.00 i festsalen på Giersings Realskole
Efter 38 års ansættelse på Giersings Realskole, hvoraf de 16 år som skoleleder, har Poul valgt at gå på pension.
Samme dag byder vi velkommen til den nye skoleleder Kirstine Andreassen.
Ønsker du at sige et par ord, bedes du henvende dig til viceskoleleder Ole Wichmann ow@giersings.dk inden den 10. maj.
Med venlig hilsen
Anders Quistgaard
Formand -
Orientering om sommerens uddannelsesparathedsvurdering
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 31. marts 2022 udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i prøveterminen maj-juni 2022, sygeprøver m.v. i forlængelse heraf og andre midlertidige foranstaltninger som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19. Styrelsen ønsker med dette informationsbrev at gøre opmærksom på, at der er fastsat nye datoer for sommerens uddannelsesparathedsvurdering (UPV), jf. § 5.
-
Ny skoleleder på Johannesskolen
Simon Mosekjær er ansat som ny skoleleder på Johannesskolen på Frederiksberg. Han starter 1. maj 2022 og kommer fra en stilling som skoleleder af Haderslev Realskole i Haderslev.
”Vi får en både erfaren og dygtig leder, som har et indgående kendskab til at drive en privat grundskole. Simon har visioner og forstår at fortsætte det gode arbejde, og han lægger stor vægt på samarbejde og skoleudvikling og er dermed den helt rette til at understøtte fællesskabet på Johannesskolen både for elever, forældre og medarbejdere. Vi glæder os meget til at tage imod Simon på Johannesskolen,” siger Pia Voldmester, bestyrelsesformand for Johannesskolen.
Simon Mosekjær er 51 år og uddannet cand.mag. i fransk, historie og klassisk arkæologi og har en diplomuddannelse i ledelse. Hans hjerte banker for den private grundskole, hvor trivsel og faglighed skal gå hånd i hånd for at sikre en god og tryg skoledag for både elever og medarbejdere. Han kommer fra et job som skoleleder på Haderslev Realskole, og han har gennem de sidste 22 år beskæftiget sig med undervisning og ledelse inden for de private grundskoler. Simon har tidligere været skoleleder af Riberhus Privatskole, Ribe, og før det leder af The Cosmo – International School of Southern Denmark, Kolding.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på Johannesskolen og til samarbejdet med alle elever og forældre. For mig er det væsentligt, at vi som skole har fokus både på elevernes trivsel, læring og alsidige og sociale udvikling samt på de overgange et barn oplever i løbet af sin barndom og ungdom. Det gælder både overgange fra dagtilbud til skole og fra årgang til årgang. Jeg glæder mig også rigtig meget til samarbejdet med skolens bestyrelse, ledelsesteamet og de mange dygtige medarbejdere samt at indgå som en aktiv del af fællesskabet på Johannesskolen,” siger Simon Mosekjær.
På Johannesskolen bliver Simon Mosekjær leder for 130 engagerede medarbejdere, tre afdelingsledere og 900 elever. Den 111 år gamle skole er en udviklingsorienteret grundskole fra 0.-9. klasse, som især vægter trivsel, personlige og sociale udvikling samt undervisning på højt fagligt niveau. Johannesskolen, der er gennemsyret af stærke værdier om faglighed, fællesskab og medborgerskab, står sammen om visionen om, at verden skal stå åben for skolens elever, når de har afsluttet deres skolegang på skolen.
-
FP | Vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022
Vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022
Der er indført midlertidige regler om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022.
Reglerne giver skoler mulighed for ved mundtlige prøver at tage højde for den undervisning, som har været påvirket af smittesituationen med COVID-19 og de afledte virkninger heraf.
I vejledningen uddybes reglerne, herunder hvordan skolens leder og eksaminator kan anvende reglerne ved de mundtlige prøver til sommer. -
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 9 )
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 9 – Prøveklar til de skriftlige prøver, sms-tjeneste, sygeprøver, øveprøver, tilbagemeldingsordning og karakterindberetning.
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 8)
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 8 – ekstra om udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i maj/juni 2022
-
Tilskud til ukrainske flygtningebørn
Foreningen har opfordret medlemsskolerne til at iværksætte konkrete indsatser og aktiviteter for at hjælpe ukrainske flygtninge. Foreningen har over de seneste uger registreret stort engagement fra skolerne, bl.a. ønsker mange skoler at optage ukrainske flygtningebørn.
Tilskudsmuligheder
Børne-og Undervisningsministeriet har nu bekræftet, at hvis en ukrainsk elevs forælder (forældremyndighedsindehaver) har fået opholdstilladelse efter ”Ukraine-loven” og er blevet cpr-registreret i en bopælskommune, vil tilskudsbekendtgørelsens §7 være opfyldt. Herved kan frie grundskoler modtage almindeligt statstilskud for ukrainske flygtningebørn, der kan indgå i tilskudsgrundlaget pr. 5. september. Ved optagelse af ukrainske flygtningebørn skal skolen sikre sig, at der er meddelt opholdstilladelse til forælder og elev, således at de er tilskudsberettigede.
Frie grundskoler har således nu to muligheder for at optage og modtage tilskud til ukrainske flygtningebørn:
1) Efter aftale direkte mellem skolen og familien (normal elevindskrivning) og med et statstilskud.
2) Efter aftale med bopælskommunen og med et med kommunen aftalt tilskud jf. Lov om friskoler og private grundskolers kapitel 8 c
Ukrainske elever på de gymnasiale uddannelser
På ungdomsuddannelserne gælder de normale adgangskrav. Der er for nuværende ikke givet mulighed for at afvige disse krav. Det kan betyde, at det ikke vil være muligt at optage unge ukrainske flygtninge på de gymnasiale uddannelser.
Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Thomas Sørensen ts@privateskoler.dk
-
Invitation | Temadag om unges udsathed
Børne- og Undervisningsministeriet inviterer til temadage om unges udsathed, hvor du kan deltage fysisk mandag den 25. april eller virtuelt onsdag den 27. april. Formålet med temadagene er at belyse, hvordan gymnasiet som organisation kan imødegå, at en stigende andel af unge rammes af psykisk mistrivsel og risiko for udsathed.
Læs mere her: -
“Flugten” til privatskolen
I en dokumentarserie på TV2 med premiere torsdag d. 24. marts stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat grundskole?
”Flugten til privatskolen” er titlen på den nye TV2-dokumentar. Mange vil huske, at TV2 i 2016 lavede en udsendelse med et tilsvarende tema, dengang dog med titlen ”Flugten fra folkeskolen”. Herfra huskes bl.a. indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette fri- og privatskoler, indslag, der viste, hvilket engagement, der kan opstå, når forældre, elever og medarbejdere har frihed til at skabe en undervisning, der passer til dem. Udsendelsen dengang viste, at forældre vælger den folkeskole eller den frie og private skole, hvor de har mest medbestemmelse og mener, at deres børn trives bedst.
Mindeværdig debat
Debatten på bagkant af udsendelsen var også mindeværdig, især da den daværende undervisningsminister kritiserede forældre, der indmelder deres børn i en fri og privat grundskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv. Og det er da et synspunkt. Men det er historik.
Forholdene i grundskolen optager af gode grunde mange, og valget af skole har stor betydning for forældre og børn. Dokumentaren ”Flugten til privatskolen” er derfor i medieforstand en god historie, selvom forskellene mellem de offentlige grundskoler og de frie og private grundskoler tegnes hårdt op.
Historie – godt krydret med modpoler
Wilhelm Hallum, skoleleder på Kolding Realskole, som i den første udsendelse af ”Flugten til privatskolen” fremstilles som den succesfulde modpart til en folkeskole, skriver i en klumme i Kolding Ugeavis: ”Vi har valgt at deltage for at få lov til at fortælle vores egen fortælling. Vi er selvfølgelig klar over, at enhver tv-produktion vil stræbe efter den gode historie godt krydret med modpoler. Det har de naturligvis også gjort i denne udsendelse.”
Wilhelm Hallum udtrykker, at han oplever, at billedet af skolen bliver endimensionelt. Skolen savner, at det ansvar, som skolen løfter, kommer med ”i klipningen” af udsendelsen. Udover skolens fokus på kerneydelsen; uddannelse og dannelse af eleverne, tildeler skolen årligt mere end 60 fripladser – og senest, som en af de første frie og private grundskoler i Danmark, til ukrainske flygtningebørn. Skolen har et mangfoldigt elevgrundlag med bl.a. tosprogede elever, og skolen har særlige tilbud og kompetence-ressourcer til elever med særlige behov.
Læs Wilhelm Hallums klumme i Kolding Ugeavis her
Sortering af eleverne?
I den optaktsdebat, der allerede har været forud for udsendelsen, fremstilles de frie og private skoler som nogle, der generelt fravælger elever. De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper, men det billede der tegnes af, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten – eller undlader at tage samfundsansvar, harmonerer ikke med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ”særlige behov” eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole. Tværtimod.
Frie og private skoler har flere specialundervisningselever
Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der, i hvert fald siden 2014, har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Et interessant perspektiv på disse tal, i denne sammenhæng, er det faktum, at frie og private skoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie og private skoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Men det er kvantitet. Når det kommer til de frie og private skolers generelle tilgang til elever med særlige behov, er det ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen. Det handler om tilgangen. Skolen er jo ikke et opbevaringssted, men et sted, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har. Derfor er også et andet parameter interessant at observere, når det kommer til skolens håndtering af elevgrupper med særlige behov, nemlig skolens resultater i relation til disse. Det handler om kvaliteten i skolens tilbud; identifikation af elever med særlige behov, tidlig indsats, kompetencer, samarbejde mellem skole og hjem, organisering og ledelse og brug af midler og ressourcer.
Det bevidste skolevalg
Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” handler bl.a. om skoleskift, herunder om ulykkelige børn, der må sige farvel til deres klassekammerater. Med det in mente er det givet, at det er en stor beslutning for forældre at lade deres børn skifte skole midt i skoleforløbet. Det er ikke bare noget, man lige gør. Og for langt, langt de fleste elever, der går på frie og private skoler, er det bevidste skolevalg truffet fra skolegangens begyndelse. Og det er helt essentielt, for frie og private skoler kan, i modsætning til folkeskolerne, have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.
Blandt de mere end 500 frie og private skoler i Danmark er der en bred mangfoldighed. Fælles for alle skolerne er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter. Hvis forældrene ikke har truffet et bevidst skolevalg – og skole og forældre ikke har forventningsafstemt -, så er der minimale chancer for et godt samarbejde og for en positiv skolegang for barnet.
Det er af stor betydning for de frie og private skoler, at de fastholder deres værdier og gennem dagligdagen tydeligt viser disse. Skolerne kan beslutte, hvem der skal optages. Det handler dog udelukkende om muligheden for at værne om skolens værdigrundlag. Skolerne tager samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der kan tilslutte sig skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte elevs særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på den frie og private skole.
En skæv elevfordeling?
Skoledebatten har i efterhånden lang tid været præget af den opfattelse, at der er en skæv socioøkonomisk elevfordeling på de frie og private skoler i forhold til de offentlige. Det må da også erkendes, at fordelingen ikke er helt lige. Det skyldes bl.a. den kendsgerning, at der på frie og private skoler skal være en egendækning – en forældrebetaling.
Det store fokus på de frie og private skolers socioøkonomiske elevsammensætning bunder i den grundtanke, at skolers elevsammensætning skal ligne hinanden. Det fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller frie og private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde. Nogle frie og private skolers elevsammensætning ligner således i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en fri og privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.
Det reelle frie skolevalg
Spørgsmålet er, om de frie og private skoler kan gøre mere for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der er. Første skridt kan være at undersøge, om der er barrierer, der kan medvirke til, at skolen ikke bliver søgt af forældre og unge fra alle samfundslag. De mest umiddelbare forhindringer kan være forældrebetalingens størrelse, mulighed for fripladser, opskrivningsgebyrer og andre udgifter i forbindelse med skolegangen, f.eks. til lejrskoler/studieture eller digitale undervisningsredskaber. Det skal siges, at rigtig mange frie og private skoler har etableret ordninger, der har til formål at afhjælpe disse økonomiske barrierer, men måske er skolerne ikke særligt tydelige eller eksplicitte om disse ordninger, hvorfor de ikke er kendt blandt potentielle forældre og elever.
De frie og private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25 % af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større. Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange frie og private skoler tager dog sagen i egen hånd. Godt 70% tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.
Det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer
Tilbage til TV-udsendelsen: ”Flugten til privatskolen”. En effektiv titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Hvis udsendelsen ærinde er at støtte op om folkeskolen, så kunne man have ønsket sig en mere neutral titel. Når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte.
Vil TV2´s dokumentarudsendelse ”Flugten til privatskolen” igen sætte gang i en debat, om at samfundet skævvrides, fordi nogen må ”nøjes” med folkeskolerne? Dét fortjener folkeskolerne ikke!
Vil udsendelsen sætte gang i en debat på baggrund af en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform; den frie og private? Dét fortjener den frie og private skolesektor ikke!
Forældre, – fortæller en tidligere undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet, – er ofte mere optaget af nogle helt særlige faktorer i skolen end på, om skolen er offentlig eller fri og privat. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere. Og lige netop det tema kunne være baggrund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark – den offentlige og den frie.
Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” er produceret af TV2 og sendes første gang d. 24. marts 2022
Læs også: Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?
-
Politisk aftale om undervisning af anbragte børn og unge
Der er i dag præsenteret en politisk aftale, der bl.a. vedrører frie grundskoler med kostafdeling og deres muligheder for at optage elever, som er anbragt efter sociallovgivningen.
Børne- og Undervisningsministeren har ønsket at skærpe reglerne for anbragte elever ved kostskolerne. I ministerens første forslag var der lagt op til en decideret fjernelse af kostskolernes mulighed for fortsat at have denne elevgruppe – eller at sætte stor begrænsning på muligheden for at optage disse elever. Det ville være ødelæggende for skoleformen. Vi har i Danmarks Private Skoler haft en intensiv dialog med de forskellige partier og ordførere ift. at få en mere balanceret aftale. I den nu offentliggjorte aftale er der foretaget afgørende ændringer i forhold til ministerens udgangspunkt. Der er dog fortsat dele af aftalen, der har betydning for de frie grundskoler med kostafdeling.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag den politiske aftale. Såfremt aftalen udmøntes til lov, skal skolerne fremadrettet godkendes af Socialtilsynet til anbringelse, hvis de ønsker at have pladser til anbringelse af børn og unge, uanset antallet af pladser.
Derudover vil det fremover være et krav, at skolerne har ”kompetent ledelse”, ligesom det i godkendelse skal sikres, at medarbejdere ved skolen besidder “relevante kompetencer”.
Der er med aftalen lagt op til en bedre koordinering mellem de forskellige tilsynsmyndigheder.
Det er desuden aftalt, at der skal tages stilling til, om der, med inspiration i bl.a. Lov om voksenansvar, kan etableres tilsvarende bestemmelser for kostskolerne.
Aftaleteksten kan læses her:
.
-
Samfundsansvar | Hvorfor er det vigtigt at kommunikere om dét?
Hvis I ikke fortæller det, er der ingen, der ved det
Det er afgørende, at den enkelte skole kommunikerer om skolens indsatser og aktiviteter, når det kommer til at tage samfundsansvar.
”Ingen af os er til salg for tomme ord”
At enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder bidrager til fællesskabet og tager samfundsansvar betyder noget for vores opfattelse af dem. Det betyder også noget for vores til- og fravalg, hvad enten det handler om de produkter, vi kommer ned i indkøbskurven, vores valg af arbejdsplads eller den skole, vi vælger til vores børn og unge. Men ingen af os er til salg for tomme ord. Vi skal mærke og vide. Vi skal opleve, at det er sandt.
I tager samfundsansvar
Et fælles foreningsvedtaget kodeks for samfundsansvar er et godt udgangspunkt, men det er ude på skolerne, at det fælles kodeks udleves gennem de aktiviteter og indsatser, som skolerne allerede har eller sætter i gang.
Arbejdet med kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter og kommunikationen om dette arbejde er med til at styrke de frie og private skolers omdømme generelt. Det styrker også den enkelte skoles omdømme, når skolen udlever og realiserer kodekset – og fortæller omverdenen om det.”I gør allerede rigtig meget”
Arbejdet med kodekset og de 7 samfundsløfter kan måske synes som en stor mundfuld. Nogle tiltag vil tage længere tid at udvikle og arbejde med. Det betyder dog ikke, at skolen ikke kan kommunikere. For I gør allerede rigtig meget – I tager samfundsansvar og har allerede indsatser og aktiviteter, det kan give værdi at fortælle om, både for skolen og fællesskabet af frie og private skoler.
En god huskeregel
En god huskeregel er, at hvis det ikke er kommunikeret, så eksisterer det ikke. Hvis skolen ikke selv fortæller omverdenen, hvordan den sætter aftryk og bidrager til samfundet, så er der ingen, der ved, at den gør det.
”Hvis det ikke er kommunikeret, så findes det ikke!”
Det er den enkelte skoles kommunikation af indsatser og aktiviteter, der er med til at skabe omverdenens fortælling om netop denne skole og omverdenens fortælling om de frie og private skolers samfundsansvar generelt.
Det er kommunikationen af de konkrete eksempler fra skolerne, som folk husker. Ægte historier og ægte personer sætter billeder på og virkeliggør betydningen af ”noget”. -
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 7)
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 7 om kommende bekendtgørelse, mundtlig og skriftlig beskikket censur, sms-tjeneste og øveprøver.
-
Ukraine | Sang for fred fredag den 11. marts
Fredag den 11. marts samles skolebørn på tværs af hele landet og synger for fred. Begivenheden er arrangeret af DR og sendes live på DRTV og DR1 kl. 10.30 og 20 minutter frem.
Med udgangspunkt i sang og fællesskabet omkring sangen, samles alle landets grundskolebørn, og skal synge tre danske sange, der alle har fred som omdrejningspunkt – på samme tid over hele landet.
I 20 minutter skal alle grundskolens børnestemmer samles til én stemme, og mødes i fællesskabet omkring sang og fred – netop som vi kender det fra Fællessang og Skolernes Sangdag.
Livesendingen tager udgangspunkt i skolegården på Kochs Skole i Aarhus, hvor vært Jonas Madsen sammen med 300-500 af skolens elever synger sammen fra skolegården.
Undervejs i udsendelsen sendes der også live fra to andre skoler i Danmark, og der vil blive talt med eleverne om, hvordan de oplever situationen i Europa, og hvordan de forhåbentligt kan finde trøst og glæde i at synge sammen.
Noder og sange kan findes på https://skolernessangdag.dk/ eller https://www.dr.dk/skole i løbet af formiddagen.
-
Ny løntabel gældende fra 1. april 2022 til og med 31. juli 2022
En ny løntabel gældende fra 1. april til 31. juli er offentliggjort.
I løntabellen er reguleringsprocenten opdateret til 13,4104. Herudover træder der pr. 1. april 2022 en række overenskomstændringer i kraft som medfører ændringer i løntabellen.
Find løntabellen her
En uddybning af ændringerne kan ses her
-
Webinar | Forældrekredsmøder og generalforsamlinger
Invitation til webinar om forældrekredsmøder og generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler
Danmarks Private Skoler inviterer til webinar om generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler.
Foråret er højsæson for afvikling af forældrekredsmøder og generalforsamlinger på foreningens medlemsskoler. Det medfører hvert år en række spørgsmål fra skolerne om relaterede love og regler og om den praktiske afvikling af møderne. Som supplement til vores rådgivning har vi valgt at tilbyde et webinar af en times varighed om emnet. Ved webinaret vil vi blandt andet give svarene på de mest stillede spørgsmål, og gennemgå emner som vi vurderer, har godt af lidt fornyet opmærksomhed.
Webinarerne afholdes:
D. 28. marts 2022, kl. 15.00 til 16.00
D. 30. marts 2022, kl. 16.00 til 17.00Det praktiske:
Webinaret er relevant for bestyrelsesmedlemmer (særligt formandskabet), ansatte i skolernes ledelser samt administrative medarbejdere, som arbejder med indkaldelse, tilrettelæggelse og praktisk afvikling af forsamlingerne.
Webinaret bliver holdt via Teams. Link til webinaret vil blive sendt ud dagen før webinarets afvikling.
Der er et begrænset antal pladser, og vi opfordrer derfor til, at skoler med flere deltagere melder sig til som skole og sidder sammen.
Forud for mødet opfordres deltagerne til at have læst skolens vedtægt med fokus på de dele, der omhandler sammensætning af bestyrelsen, valg til bestyrelsen samt forældrekredsmøde/generalforsamling.
Det er gratis at deltage.
Frist for tilmelding d. 25. marts 2022
Spørgsmål vedr. program og indhold kan ske til Thomas Sørensen, ts@privateskoler.dk, tlf. 33307932
Spørgsmål vedr. tilmelding eller ændring i tilmelding kan ske til Tine B. Brandsborg, tbb@privateskoler.dk, tlf. 33307928
