Når regeringen taler om at stramme reglerne for udskrivninger, berører det hele den frie skoleverden. Foreningen afviser, at området er ”retsløst”, og minder om, at skolernes frihed er lovfæstet, men skal udøves med respekt for både børn, forældre og fællesskab.
Regeringen har varslet ændringer af reglerne i forbindelse med frie grundskolers udskrivning af elever. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger blandt andet:
- At ”privatskoler” (frie grundskoler) tydeligt skal oplyse ved indskrivning, hvilke forhold der kan føre til udskrivning.
- At der skal være en samtale med forældrene om uhensigtsmæssig adfærd, før en beslutning træffes.
- At udskrivning skal ske med skriftlig advarsel og begrundelse.
- At forældrene skal høres i processen.
Samarbejde og rettigheder
Frie grundskoler bygger på et særligt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre vælger aktivt en skole, hvis værdier og pædagogiske retning de ønsker at være en del af – og skolen forpligter sig til at drive undervisning og fællesskab i overensstemmelse med sit værdigrundlag.
Det betyder, at forholdet mellem skole og forældre er et privat samarbejde, ikke et offentligt myndighedsforhold. Begge parter har rettigheder – og begge har ansvar for at få samarbejdet til at fungere.
Forældres rettigheder er vigtige. De skal behandles med respekt, tydelighed og åbenhed, og der skal altid være plads til dialog, også når samarbejdet udfordres. Men den frie grundskole har også retten og pligten til at drage omsorg for sit pædagogiske og værdimæssige fundament.
Et område med kompleksitet
Udskrivninger forekommer, men der er næsten aldrig tale om øjeblikkelige bortvisninger. Tværtimod sker det gennem en proces, hvor skole, elev og forældre i langt de fleste tilfælde søger løsninger sammen.
Årsagerne kan være mange og komplekse; mistrivsel hos barnet; manglende skolepengebetaling; forhold, hvor skolens værdier og undervisningsform ikke længere matcher familiens forventninger m.v.
Hver sag er unik. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen ikke binder skolerne til faste årsager eller standardiserede processer, der skal være givet på forhånd. Det vil skabe ufleksibilitet – og i sidste ende ikke være i barnets tarv, fordi det vil gøre det sværere at tage individuelle hensyn og finde løsninger gennem dialog.
En udskrivning er altid en følsom beslutning, uanset årsagen. Forældre har naturligvis ret til at udtrykke deres frustrationer. Skolen, derimod, kan af hensyn til barnet og lovgivningen ikke kommentere enkeltsager offentligt.
En lovreguleret frihed
Frie grundskoler er selvejende institutioner – uafhængige af staten, men reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler. Lovens § 1 fastslår:
“Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning […] Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.”
Denne frihed er ikke et fripas, men en forpligtelse til ansvarlighed. Den sikrer, at skolen kan bevare sin særlige profil og tage hensyn til det fællesskab, forældrene har valgt at være en del af.
En væsentlig del af lovgivningen er det såkaldte frihed- og folkestyrekrav, der betyder, at de frie skoler skal virke i respekt for demokratiske værdier, ligeværd og grundlæggende rettigheder. Kravet er med til at sikre, at skolernes frihed udøves med respekt for bl.a. børn og forældre – og at den pædagogiske frihed altid går hånd i hånd med ordentlighed og rettigheder.
Retssikkerhed og børneperspektiv
Udskrivning af elever er allerede reguleret i lovgivningen. Ifølge § 4a skal skolen inddrage eleven i processen, så barnets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk efter alder og modenhed.
Dette krav bygger på FN’s Børnekonvention og understøtter, at barnets tarv altid skal komme først.
Derudover fører Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsyn med, at skolerne overholder lovgivningen – herunder også frihed- og folkestyrekravet, som skal sikre respekt for rettigheder og demokratiske værdier.
Processer med respekt og omtanke
Der findes ingen standardmodel for udskrivning – men gode processer har typisk nogle fælles kendetegn:
- En tidlig og ærlig dialog mellem skole og forældre.
- Tydelighed om skolens værdier og forventninger.
- Skriftlig dokumentation og inddragelse af barnet.
- Bevidsthed om den følelsesmæssige situation for både barn og forældre.
Udskrivning skal altid være sidste udvej, og beslutningen skal træffes med respekt for barnets trivsel og familiens perspektiv.
Skoler opfordres til at have interne principper for god praksis, men ikke til at offentliggøre faste manualer.
En offentlig standard kan skabe ufleksible forventninger og øge risikoen for konflikt. I stedet skal skolernes arbejde bygge på tillid, dialog og faglig dømmekraft.
Foreningen vil deltage aktivt i drøftelserne
Foreningen vil gå konstruktivt ind i de kommende drøftelser i forbindelse med regeringens udmelding.
Vi ønsker at bidrage med viden, erfaring og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret lovgivning, som både beskytter børn og forældre og respekterer de frie skolers frihed og ansvar.
Vi vil søge indflydelse på processen og arbejde for, at eventuelle ændringer sker på et oplyst, fagligt og praktisk grundlag, hvor lovgivningen understøtter gode processer – ikke hæmmer dem.
De frie grundskoler er ikke et ”lovløst område”. Skolerne arbejder inden for klare lovrammer, med respekt for børn og forældres rettigheder, og med en dyb forpligtelse til ordentlighed, dialog og ansvarlighed.
Vi tager lovgivningen alvorligt – og vi værner også om den frihed, der gør det muligt at skabe skoler med forskellige værdier og grundlag. Det er i den balance, de frie grundskolers styrke ligger – og det er den balance, vi vil bringe ind i de kommende drøftelser.
