Kategori: Medlemsnyheder

  • Nyt om Folkeskolens prøver, april 2025

    Nyt om Folkeskolens prøver, april 2025

    Nyhedsbrev april nr. 2,
    I denne udgave af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om tjeklisten for skolerne inden folkeskolens skriftlige prøver, anbefalinger til opbevaring af kopi af elevbesvarelser, information om den nye automatisk gem-funktion i tekstfeltet, S!RENEN d. 07. maj kl. 12, åbningstiderne i callcenteret under prøverne samt vejledningen om juniormesterlære

    • Tjekliste for skolerne inden folkeskolens skriftlige prøver
    • Regnearksfilen i Sheets-format kan nu tilgås via den digitale prøve i matematik
    • Opbevaring af kopi af elevbesvarelser ved folkeskolens skriftlige prøver
    • Ny automatisk gem-funktion i tekstfeltet i de skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk
    • Vær opmærksom på S!RENEN onsdag den 7. maj kl. 12
    • Teknisk ændring i monitoreringen ved prøven i FP10 Dansk
    • Åbningstider i Kontor for Prøver, Eksamen og Tests call-center under prøverne
    • Vejledningen om juniormesterlære er nu offentliggjort
    • Vigtige datoer for prøver i sommerterminen

    Læs nyhedsbrevet fra Styrelsens for Undervisning og Kvalitet her

    Nyhedsbrev, april nr. 1
    Nyt om folkeskolens prøver nr. 9, 2025 – Tjekliste til folkeskolens skriftlige prøver, opdateret Vejledning til prøver på særlige vilkår og fritagelse, prøveplaner og øveprøver i skoleåret 2025/2026 og bekendtgørelsesudkast i høring.

    • Tjekliste for skolerne inden folkeskolens skriftlige prøver
    • Prøveplaner for skoleåret 2025/2026 er offentliggjort
    • Øveprøver i skoleåret 2025/2026
    • Opdateret version af Vejledning for særlige prøvevilkår og fritagelse for folkeskolens prøver
    • Høring af udkast til ændring af prøvebekendtgørelsen
    • Rammerne for juniormesterlære er på plads
    • De prøveforberedende materialer er opdateret
    • Brug af tidligere opgavesæt som forberedelse til prøverne
    • Regler for prøveafholdelse for privatister
    • Vigtige datoer og deadlines (april)

    Læs nyhedsbrevet her

  • Inklusionskonference 2025 – tilmeld dig nu

    Inklusionskonference 2025 – tilmeld dig nu

    Velkommen til Inklusionskonferencen, hvor vi skal dykke ned i

    • kunstig intelligens’ potentialer til at støtte ordblinde elever,
    • bliver klogere på lovgivning og støtteordninger ift. SPS samt høre om
    • høre om hvordan pædagogisk værtskab kan håndtere uro og problematisk deltagelsesadfærd i skolen.

    Program:

    Konference afholdes onsdag d. 8. oktober 2025.

    Frist for tilmelding er d. 8. august 2025.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, april 2025

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, april 2025

    Denne gang kan du bl.a. læse om den nye prøve i fremmedsprog samt finde information om mundtlig censorallokering samt manglende skriftlige censorer i engelsk (hf/stx), afsætning (hhx), dansk (stx), engelsk (eux/hhx/htx) og musik (stx).

    • Ny skriftlig prøve i fransk begyndersprog A, italiensk A og spansk begyndersprog A
    • Censurplaner til mundtlige prøver
    • Der mangler fortsat skriftlige censorer i udvalgte fag
    • Værktøjskassen til spansk begyndersprog A
    • Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?

    Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her

  • Tak for indsatsen, Erik

    Tak for indsatsen, Erik

    Seniorkonsulent ved foreningens sekretariat, Erik Juul Hansen, har efter mange års dedikeret og betydningsfuld indsats for de frie og private grundskoler og gymnasier besluttet at gå på pension.

    Erik har været en del af arbejdet for den frie og private skolesektor i mere end tre årtier. Siden 1992 har han sat sit præg – først som sekretariatsleder i Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser, og siden 2017, efter sammenslutningen, som seniorkonsulent i vores forening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

    Gennem årene har Erik sat markante aftryk – både i den tid, hvor de private gymnasier var organiseret i egen forening, og senere i det samlede fællesskab. Hans store viden, indsigtsfulde perspektiver og dedikation har været til gavn for mange.

    Erik har i mange tilfælde været den, man gik til, når det handlede om særlige gymnasiale spørgsmål. Hans evne til at dele ud af sin store erfaring har gjort ham til en central rådgiver.

    Kollegialt har det altid været en fornøjelse at samarbejde med Erik – hans ro, humor og erfaring har gjort ham til en værdsat kollega i hverdagen.

    Erik har sidste arbejdsdag den 31. marts 2025, hvor vi siger behørigt farvel og tak ved et internt arrangement.

    Vi ønsker Erik alt det bedste i det nye kapitel.

  • Moms på skolers Copydan- og Koda/Gramex-aftaler

    Moms på skolers Copydan- og Koda/Gramex-aftaler

    En ny lovændring, der træder i kraft 1. juli 2025, pålægger 25 % moms på skolers udgifter til Copydan-, Koda/Gramex-aftaler og lignende.

    Folketinget har vedtaget en lovændring, der træder i kraft den 1. juli 2025, og som medfører, at udgifter til Copydan-aftaler, Koda/Gramex-aftaler og lignende ikke længere vil være momsfritaget. Fra denne dato vil der blive pålagt 25 % moms på disse aftaler, hvilket gælder for både grundskoler og gymnasier.

    For de frie og private skoler betyder dette en markant stigning i udgifterne på disse områder, hvilket kan få økonomiske konsekvenser for skolernes budgetter og undervisningsaktiviteter.

    Foreningen har tidligere påpeget de uhensigtsmæssige konsekvenser af denne lovændring over for de politiske beslutningstagere, men ændringen er trods dette blevet vedtaget. Vi vil fortsat arbejde for at synliggøre de økonomiske udfordringer, som lovændringen medfører.

  • Pulje offentliggjort | Forsøg med skolemad

    Pulje offentliggjort | Forsøg med skolemad

    Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. marts 2025 offentliggjort en pulje til afprøvning af skolemadsordninger som led i den nationale forsøgsordning for skolemad. I forsøget skal skoler afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen. Der er tilmeldingsfrist til forsøget den 2. maj 2025 kl. 13.00. Forsøget løber fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028/2029. Både folkeskoler og frie grundskoler har mulighed for at deltage i forsøget.

    Læs foreningens tidligere artikel om forsøgsordningen her

    Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvordan skolemadsordninger kan organiseres, og hvilken betydning skolemad har for elevernes sundhed, læring og trivsel.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Folkeskoler, herunder specialskoler, samt frie grundskoler har mulighed for at blive demonstrationsskoler og afprøve skolemadsordninger. Skoler med eksisterende madordninger kan også deltage. Dog er bl.a. frie grundskoler med kostafdeling udelukket fra forsøget.

    Forpligtelser ved deltagelse

    Skoler, der deltager i forsøget, forpligter sig til følgende:

    • Skolen skal leve op til de kriterier, der er beskrevet i vejledningen.
    • Der skal være opbakning fra skoleledelsen og bestyrelsen.
    • Skolen skal deltage i evalueringer og sikre, at nok elever deltager i undersøgelserne.
    • Tilskuddet skal bruges i overensstemmelse med retningslinjerne og kun i de år, hvor midlerne er bevilget. Ikke anvendte midler skal tilbagebetales.
    • Skolen skal aflægge en økonomisk afrapportering om, hvordan midlerne er brugt.

    Udvælgelse og lodtrækning

    Såfremt der er flere tilmeldinger, end der er midler til rådighed, udvælges skolerne ved lodtrækning. Skolerne udvælges desuden ved lodtrækning til at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 kr. eller 25 kr. per måltid.

    Klassetrin og organisering

    Skolerne modtager tilskud til at afprøve skolemadsordningen i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Ved tilmelding skal skoler angive, hvilke af de tre klassetrinsgrupper de ønsker at deltage med. Jo flere klassetrinsgrupper en skole vælger, desto større er sandsynligheden for udtrækning, men skolen kan kun deltage med én af de valgte grupper. Skoler med under 50 elever på tværs af alle klassetrin kan deltage som en samlet skole.

    Ved tilmelding skal skolen også angive, om madordningen skal tilrettelægges med lokal produktion på skolen eller via en ekstern madleverandør.

    Tilmelding og vigtige datoer

    Kommuner og frie grundskoler kan tilmelde sig forsøget frem til fredag den 2. maj 2025, kl. 13.00.

    Invitation til webinar

    Børne- og Undervisningsministeriet afholder et webinar for frie grundskoler om forsøgsordningen:

    • Dato: 27. marts 2025
    • Tid: 15:30-16:30

    På webinaret vil der gives gode råd til, hvordan man kommer i gang med skolemad, og det vil være muligt at stille spørgsmål til rammerne for deltagelse i forsøgsordningen.

  • Ministerielt tilsyn 2025 | Fokusområder for medlemsskolerne

    Ministerielt tilsyn 2025 | Fokusområder for medlemsskolerne

    Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet (STUK) har offentliggjort tilsynsplanen for 2025. Planen giver et indblik i, hvilke områder, der vil være i fokus. Medlemsskolerne bør være opmærksomme på de planlagte tilsyn, som foretages i form af risikobaserede tilsyn, tematiske tilsyn samt øvrige tilsyn.

    STUK fører en række planlagte tilsyn hvert år i form af risikobaserede tilsyn, tematiske tilsyn samt øvrige tilsyn på både grundskoler og gymnasier.

    De risikobaserede tilsyn indebærer en screening af skolernes resultater og andre tilgængelige oplysninger om skolerne gennem dataanalyser. Skoler og institutioner, der viser tegn på vedvarende dårlige resultater eller udfordringer, udvælges til nærmere undersøgelse. Tematiske tilsyn retter sig mod specifikke problemstillinger, hvor der vurderes at være risiko for manglende regeloverholdelse eller faglige og økonomiske udfordringer. Det kan også omfatte skoler, der simpelthen har en fællesnævner, såsom at de er prøvefri. Øvrige tilsyn dækker faste, tilbagevendende aktiviteter, der falder uden for de øvrige planlagte typer af tilsyn.

    Enkeltsagstilsyn adskiller sig fra de planlagte tilsyn ved at rette sig mod specifikke skoler eller uddannelsesinstitutioner, hvor der opstår mistanke om alvorlige lovbrud eller væsentlige problemer, herunder økonomiske vanskeligheder. Disse tilsyn iværksættes ofte på baggrund af henvendelser fra kommuner, elever, forældre eller observationer fra andre tilsyn.

    De tilsyn, der omtales nedenfor, omfatter tilsyn med frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

    Tilsyn med frie grundskoler 2025 – ”de faglige tilsyn”

    Frihed og folkestyrekravet

    For de frie grundskoler i 2025 er der hvert år tilsynsfokus på frihed og folkestyrekravet. Tilsynet skal sikre, at skolerne understøtter demokratiske værdier og frihedsrettigheder i hele deres virke. Skolerne skal sikre en undervisnings- og skolekultur, præget af bl.a. demokrati og ligestilling. Skolerne må ikke hav en praksis, der strider mod disse værdier. Der foretages typisk en screening baseret på en række faktorer, herunder skolernes indberettede planlagte timetal i dansk, resultater fra FP9 i dansk, modtagne donationer, andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, andelen af elever bosat i udsatte boligområder samt data fra den certificerede tilsynsførendes tilsynserklæring. Der udtages, på baggrund af den risikobaserede screening, nye skoler til tilsyn i 2025. Desuden fortsættes tilsynet fra 2024 med skoler med konstaterede udfordringer i forhold til frihed og folkestyrekravet.

    Stå mål med-kravet

    Et andet tilbagevendende tilsynsfokus er de frie grundskolers undervisning og “stå mål med-kravet”. Tilsynet skal sikre, at undervisningen i frie grundskoler står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Her foretages også et risikobaseret tilsyn med skoler med potentielle udfordringer. I udvælgelsesprocessen for tilsyn screener styrelsen skolerne baseret på deres resultater ved FP9, elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser samt skolernes løfteevne, også kendt som den socioøkonomiske reference.

    Skoler med særlig specialundervisningsprofil

    I år vil der blive ført et tematisk tilsyn med frie grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil. Tilsynet skal sikre, at skolerne lever op til certificeringskravene og har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at tilbyde undervisning for elever med særlige behov.

    Tilsyn med gymnasiale uddannelser 2025 – ”de faglige tilsyn”

    Kvalitetstilsynet

    For de gymnasiale uddannelser er der hvert år fokus på kvalitetstilsynet, hvor STUK gennem et risikobaseret tilsyn identificerer gymnasier med vedvarende kvalitetsudfordringer. Her vurderes gymnasiernes evne til at sikre gode faglige resultater, fastholde eleverne i uddannelsen og støtte dem i overgangen til videregående uddannelser. Fem indikatorer anvendes i denne vurdering: Gennemsnitligt eksamensresultat, frafald efter ét år, overgang til videregående uddannelser efter 15 og 27 måneder, socioøkonomisk reference samt elevtrivsel.

    Det fleksible klasseloft

    Derudover føres der tilsyn med overholdelsen af det fleksible klasseloft. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at der i gennemsnit er en maksimal klassekvotient på 28 elever beregnet per uddannelse og klassetrin (det fleksible klasseloft). Institutionerne kan dog i visse tilfælde fravige det fleksible klasseloft. Tilsynet gennemføres som et tematisk, tilbagevendende kontroltilsyn.

    Elevrådsbekendtgørelsen

    Gymnasiernes efterlevelse af elevrådsbekendtgørelsen vil få særligt tilsynsfokus i år. Det tematiske tilsyn skal sikre, at elever og kursister har medbestemmelse i skolerne via deres elevråd. Tilsynet undersøger to hovedområder: Skoleledelsens støtte til elevrådsarbejdet og elevrådenes mulighed for at få indflydelse på relevante skoleforhold. Formålet er at forbedre undervisningsmiljøet og styrke elevernes demokratiske dannelse.

    Forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer

    Tilsynet med forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer, der blev opstartet i 4. kvartal 2024, afsluttes i 2025. Formålet er at afdække uregelmæssigheder i karaktergivning eller kvalitetsmæssige udfordringer i undervisningen.

    Studenters overgang til videregående uddannelser

    Derudover afsluttes også tilsynet med studenters overgang til videregående uddannelser, hvor forskelle i overgangsrater mellem geografi, uddannelsesretninger og elevsammensætning analyseres.

    Det økonomiske tilsyn 2025 – grundskoler og gymnasier

    Økonomisk-administrativt tilsyn

    STUKs økonomiske-administrative tilsyn vil også i 2025 screene skoler for at identificere økonomiske eller administrative udfordringer. Fokus vil være på skolernes likviditet, soliditet, elevtal og gældsfaktor. Skoler med høj gældsætning eller faldende elevtal kan blive udvalgt til nærmere undersøgelse. Dette tilsyn foretages som et indikatorbaseret risikobaseret tilsyn.

    Der arbejdes med en ekstra indikator i tilsynet med frie skolers økonomi; belåningsgrad af ejendomme (andel af skolens ejendomme, der er belånt).

    Inddrivelse af skolepenge

    Tilsynet med fri grundskolers inddrivelse af skolepenge, der blev påbegyndt i 2024, afsluttes i 2025. STUK undersøger, om skoler opkræver og modtager skolepenge korrekt. Nogle skoler har store afskrivninger på tilgodehavende beløb, hvilket kan påvirke deres økonomiske bæredygtighed.

    Tilsyn med SPS

    Administrationen af specialpædagogisk støtte

    Der vil der være tilsyn med administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) for at sikre, at institutionerne overholder ansøgningsfrister, administrerer støttetimer korrekt og refunderer midler korrekt. Dette vil være et tematisk tilsyn.

    Øvrige tilsyn

    Vedtægter

    STUK fører tilsyn med skolers og institutioners vedtægter for at sikre, at de lever op til gældende lovgivning. Styrelsen godkender vedtægter for nyoprettede skoler og institutioner og skal ligeledes godkende ændringer i vedtægterne i tilfælde af sammenlægning eller opsplitning af skoler samt ved skift i institutionsstatus. Derudover gennemfører STUK årligt et stikprøvebaseret tilsyn for at kontrollere, om vedtægterne overholder lovkrav og er offentligt tilgængelige på skolernes hjemmesider. Formålet med tilsynet er at sikre, at skoler og institutioner har gyldige og lovlige vedtægter samt at skabe gennemsigtighed for elever, forældre og andre interessenter.

    Cheflønninger

    STUK fører tilsyn med cheflønninger på grundskoler og gymnasier for at sikre, at aflønningen af ledere er i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Tilsynet fokuserer på om cheflønnen overstiger de fastsatte rammer, om der udbetales ikke-godkendte bonusser eller tillæg, samt om bestyrelserne har dokumenteret og godkendt lønaftalerne korrekt. Formålet med tilsynet er at sikre transparens og en ansvarlig lønforvaltning samt at forebygge ulovlig eller uforholdsmæssigt høj aflønning af chefer på uddannelsesinstitutioner.

    Opmærksomhedspunkter for medlemsskoler

    Det ministerielle tilsyn og tilsynsplanen for 2025 er vigtige opmærksomhedspunkter for medlemsskolerne. Uanset tilsynsfokus er det naturligvis afgørende, at skolerne løbende vurderer overholdelsen af reglerne inden for undervisning, økonomi m.v.

    Medlemsskoler, der har behov for vejledning eller rådgivning om tilsyn, er velkomne til at kontakte foreningen.

  • Ny overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

    Ny overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

    Nu er den nye overenskomsthåndbog OK 2024 – 2026 for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler klar. Håndbogen samler og præsenterer de gældende overenskomstbestemmelser i én samlet tekst, hvilket gør det nemmere at navigere i de forskellige regler og aftaler.

    Den nye håndbog er sammensat af diverse overenskomsttekster og cirkulærer, så man får et samlet overblik uden at skulle slå op i både fællesoverenskomsten og organisationsaftalen. For hver paragraf er det angivet, hvilke cirkulærer teksten stammer fra, og der er visse steder tilføjet redaktionelle bemærkninger for at sikre en tydelig forståelse af reglerne. Håndbogen er lavet i fællesskab mellem skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening.

    Håndbogen er opdelt i tre hoveddele:

    • Løn og ansættelsesvilkår
    • Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
    • Overenskomstdækning af pensionerede

    Overenskomsthåndbogen sikrer en tilgængelig og overskuelig gennemgang af de gældende regler for perioden 2024-2026.

    Find Overenskomsthåndbogen her

  • Ny forsøgsordning om skolemad – hvad vi ved indtil nu?

    Ny forsøgsordning om skolemad – hvad vi ved indtil nu?

    Regeringen har nu offentliggjort de overordnede rammer for den nye forsøgsordning om skolemad. Puljevejledningen, der vil beskrive de specifikke rammer for forsøget, forventes offentliggjort inden for få uger.

    De skoler, der udvælges som demonstrationsskoler, forpligter sig til at implementere en skolemadsordning inden udgangen af 2025. Skolerne skal forpligte sig på en model, så der kan indsamles erfaringer med forskellige måder at organisere skolemaden på, og deltage i løbende evalueringer. Eleverne skal spise sammen med en voksen, og skolerne skal sikre, at maden lever op til De Officielle Kostråd.

    Formål med forsøget

    Forsøgsordningen har til formål at:

    • Fremme fællesskab gennem et fælles måltid, hvor elever spiser sammen med en voksen.
    • Indsamle viden om skolemads betydning for sundhed, trivsel og læring.
    • Styrke kvaliteten af skolemaden i overensstemmelse med De Officielle Kostråd.

    De vigtigste rammer for forsøget

    Forsøgsordningen omfatter både folkeskoler og frie grundskoler. To separate tilskudsordninger etableres for henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler.

    Finansiering:

    • 104 mio. kr. i 2025
    • 250 mio. kr. årligt fra 2026-2028
    • Frie grundskoler modtager 20 % af midlerne
    • Børne- og Undervisningsministeriet vil udmelde en pulje, som kommuner og frie grundskoler kan søge. De udvalgte demonstrationsskoler får besked inden skoleåret 2025/2026.

    Modeller for skolemadsordninger

    Demonstrationsskolerne skal teste forskellige måder at organisere skolemaden på. Fire modeller indgår i forsøget:

    1. Lokal produktion med forældrebetaling
    2. Lokal produktion uden forældrebetaling
    3. Ekstern leverandør med forældrebetaling
    4. Ekstern leverandør uden forældrebetaling

    Tilskud og fordeling:

    • 70 % af eleverne vil modtage skolemad uden betaling.
    • 30 % vil have forældrebetaling (15 eller 25 kr.).
    • Frie grundskoler kan tilbyde differentierede, indkomstafhængige tilskud.

    Deltagelse og udvælgelse

    • Kommuner søger på vegne af folkeskoler, mens frie grundskoler søger selvstændigt.
    • Skoler kan deltage med enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.
    • Små skoler med under 50 elever per trin kan tilmelde hele skolen.
    • Demonstrationsskoler udvælges ved lodtrækning for at sikre objektivitet og geografisk balance.

    Evaluering og opfølgning

    En ekstern evaluator vil indsamle data og gennemføre effektmålinger af forsøget, herunder:

    • Implementering og praktisk gennemførelse
    • Madkvalitet og overholdelse af De Officielle Kostråd
    • Sammenhæng mellem skolemad og elevers trivsel, sundhed og læring
    • Effekten af forældrebetaling på deltagelse

    Tidsplan

    • 2025: Puljeopslag og ansøgning. Udvalgte skoler får besked.
    • 2026-2028: Implementering og løbende evaluering.
    • 2027: Midtvejsevaluering.
    • 2028: Slutevaluering.

    Vejledning til skolerne

    Børne- og Undervisningsministeriet forventes snart at offentliggøre detaljer om puljen og ansøgningsprocessen. Skolerne vil modtage direkte besked fra ministeriet, så det anbefales at holde øje med indbakken.

    Foreningen opfordrer medlemsskolerne til:

    • At påbegynde drøftelser om eventuel deltagelse snarest.
    • At holde sig opdaterede og forberede ansøgningen i god tid.
    • At deltage i det kommende webinar om forsøgsordningen, som ministeriet forventer at udbyde for frie grundskoler.

    Foreningen rådgiver løbende medlemsskolerne i processen.

    Læs mere om aftalen her

  • Ny løntabel gældende fra 1. april 2025 | Ændringer i løn- og pensionsvilkår for flere faggrupper

    Ny løntabel gældende fra 1. april 2025 | Ændringer i løn- og pensionsvilkår for flere faggrupper

    Fra 1. april 2025 træder en ny løntabel i kraft, gældende frem til 31. oktober 2025. Den samlede reguleringsprocent stiger til 23,3095, og der sker en række ændringer i løn- og pensionsvilkår for flere faggrupper. Læs mere om de specifikke ændringer for faggrupperne og find den nye løntabel her.

    Der er nu udgivet ny løntabel gældende fra 1. april 2025 til og med 31. oktober 2025. Løntabellen kan findes her.

    For alle overenskomstområder er der en stigning i reguleringsprocenten således, at den fra 1. april 2025 er 23,3095. Ændringer på de enkelte overenskomstområder er:

    Rektorer ved gymnasieskoler

    Pensionen forhøjes fra 18 % til 18,07 %

    Øverste leder ved grundskoler og gymnasiers grundskoleafdelinger

    Pr. 1. april 2025 forhøjes lønintervallerne for øverste leder ved grundskoler og gymnasiers grundskoleafdelinger med:

    Kr. 12.160 (marts 2012 niveau) for øverste leder ved skoler med under 100 elever

    Kr. 6.080 (marts 2012 niveau) for øverste leder på øvrige intervaller

    Den enkelte leder får automatisk forhøjelserne, og der skal derfor ikke være genforhandling af lederens lønaftale. Det anbefales dog, at der laves en ny intervallønsaftale med det nye beløb. En skabelon til intervallønsaftale gældende fra 1. april 2025 kan findes her.

    Gymnasielærere

    Pensionen forhøjes fra 17,1 % til 18,07 %

    Bemærk i øvrigt, at den enkelte ansatte, fra 1. april 2025, kan kræve pension over 15 % udbetalt som løn, i stedet for indbetalt til pensionsordning.

    Grundskolelærer og børnehaveklasseledere

    Pr. 1. april 2025 forhøjes det nuværende ”OK 2018-tillæg” med kr. 3.200, således at tillægget i alt udgør kr. 4.100 årligt. Tillægget er (fortsat) pensionsgivende.

    Pr. 1. april 2025 forhøjes basisløntrinnene for børnehaveklasselederne med kr. 900 årligt.

    Bemærk i øvrigt ændringerne i reglerne om beregning af lønanciennitet ved deltidsansættelser: Pr. 1. april 2025 ændres organisationsaftalens lønanciennitetsbestemmelse, så der ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes halv lønanciennitet. Frem til 1. april 2025 beregnes lønancienniteten under 15 timer forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.

    BUPL/FOA

    For afdelingsledere

    Nyt lønforløb til afdelingsledere ved afdelinger med op til 150 børn:

    For afdelingsledere med 0-30 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42 til 43-44

    For afdelingsledere med 31-150 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42-44 til 43-44-46

    For pædagoger

    Nyt skalatrin for pædagoger med 0-1 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 29 til 30

    Nyt skalatrin for pædagoger med 15 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 39 til 40

    For pædagogiske assistenter

    Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske assistenter med 3.500 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 5.500 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget er pensionsgivende.

    Der oprettes en ny aflønning for timelønnede med pædagogisk assistentuddannelse på 164 kr. pr. time (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).

    Pensionskarens ophæves for pædagogiske assistenter. I stedet opnår pædagogiske assistenter pension efter de samme regler, som for pædagogerne.

    For pædagogmedhjælpere

    Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske medhjælpere med 2.000 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 4.000 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget er pensionsgivende.

    For pædagogstuderende

    Pædagogstuderendes løn forhøjes med 345 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau).

    HK

    Pensionen forhøjes fra 16 % til 17,3 %

    3F

    Pensionen forhøjes fra 14,5 % til 15 %

    Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 21 med 1.560 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.560 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres desuden pensionsgivende.

    Nyt tillæg til skalatrin 17 på 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget er pensionsgivende.

    Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 14 med 1.993 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.950 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres desuden pensionsgivende.

    Rådgivning af medlemsskoler

    Medlemsskoler, der har spørgsmål til de nye løn- og pensionsændringer, kan søge rådgivning hos os. Vi tilbyder vejledning i forhold til ændringerne for de specifikke faggrupper.

  • Nyt om Folkeskolens prøver, marts 2025

    Nyt om Folkeskolens prøver, marts 2025

    Skoleår 2024/2025
    Nyt om folkeskolens prøver nr. 8 – Prøvefagsudtræk, justering af hjemmeside, beskikket mundtlig censur, skriftlig censur og booking i testogprøver.dk.

    • Prøvefagsudtræk i TOPAS
    • Orientering om justering af hjemmeside om folkeskolens prøver
    • Frist for elevtilmeldinger og udfasning af efterbestilling af prøvemateriale
    • Skriftlig censur til sommerterminen 2025
    • Mundtlig censur er meldt ud til skolerne
    • Booking til de skriftlige prøver i testogprøver.dk
    • Vigtige datoer og deadlines (marts og april)

    Læs nyhedsbrevet her

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, marts 2025

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, marts 2025

    Denne gang kan du bl.a. finde information om prøvefagsudtræk for sommerterminen samt efterspørgsel på skriftlige censorer i nogle fag.

    • Prøvefagsudtræk for sommerterminen
    • Bestilling af fysisk prøvemateriale
    • Vi vil gerne have flere skriftlige censorer i nogle fag
    • Deltag i kommende censorkurser og bliv klædt på til de skriftlige prøver
    • Husk at benytte den nye fagkode i matematik C, hf
    • Ledige pladser i flere opgavekommissioner
    • Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?
    • Har du set ministeriets øvrige nyhedsbreve?

    Læs nyhedsbrevet her

  • Foreningen søger medarbejder til rådgivningsopgaver, HR og jura

    Foreningen søger medarbejder til rådgivningsopgaver, HR og jura

    Danmarks Private Skolers sekretariat søger en medarbejder til rådgivning af medlemsskoler inden for bl.a. ansættelsesret og overenskomstbestemmelser. Stillingen indebærer også forhandling i tjenstlige sager. Vi tilbyder en selvstændig rolle i et stærkt fagligt fællesskab, hvor professionel rådgivning og samarbejde er i fokus.


    Hvis du har lyst til at rådgive foreningens medlemsskoler i en bred vifte af skolerelaterede spørgsmål, herunder overenskomstbestemmelser, ansættelsesret m.m., så er du måske den nye medarbejder, vi leder efter?


    • Vi søger en medarbejder til rådgivning af medlemsskoler om bl.a. statslige aftaler.
    • Vores nye medarbejder skal ligeledes rådgive i forhold til overenskomstområder.
    • En væsentlig del af arbejdet involverer også HR- og ansættelsesretlige vejlednings- og rådgivningsopgaver.
    • Forhandlingsopgaver i relation til tjenstlige sager m.v.

    Det er vigtigt for os, at medlemsskolerne får kompetent og professionel rådgivning. Vi arbejder i et sekretariat, der lægger stor vægt på, at medarbejderne selvstændigt løser opgaverne i de enkelte områdeteams. Uanset om du har konkret erfaring med opgaveområderne eller ej, er vi klar til at hjælpe dig på vej.

    Vores nye medarbejder:

    • har en akademisk uddannelsesbaggrund eller lignende
    • er vant til at fordybe sig, orientere sig i og formidle komplekst materiale
    • er nysgerrig, jordbunden og i besiddelse af en god portion situationsfornemmelse
    • har gode kommunikative evner i skrift og tale
    • har lyst til at bruge sine relationelle evner i rådgivningsopgaver
    • har lyst til at arbejde i en samarbejdende og værdiorienteret organisation

    Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden tilrettelægges, så ferier og fridage primært afvikles i skolernes ferieperioder. Løn og ansættelse sker på vilkår svarende til statslig overenskomst. Rejseaktivitet i forbindelse med møder og arrangementer indenrigs vil forekomme.

    Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale. Arbejdsstedet er: Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Søren Lodahl på 29 61 75 20 eller souschef Simone Dalsgaard på 60 77 17 19.

    Send din ansøgning til info@privateskoler.dk senest den 10. marts 2025. Første samtalerunde forventes afholdt d. 17. eller 18. marts, og anden samtalerunde d. 24. marts 2025.

    Du kan læse mere om foreningen her på www.privateskoler.dk

  • Frie internationale grundskoler kan fortsat udbyde et 10. skoleår

    Frie internationale grundskoler kan fortsat udbyde et 10. skoleår

    Børne- og Undervisningsministeriet har til her til middag offentliggjort, at frie internationale grundskoler fortsat skal kunne udbyde et 10. skoleår.

    Som en del af aftalen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, afskaffes 10. klasse som et selvstændigt tilbud på bl.a. frie og private skoler. 

    Regeringen har besluttet, at frie internationale skoler, der underviser efter udenlandske undervisningssystemer som Cambridge eller IB, fortsat kan tilbyde et afsluttende skoleår svarende til 10. klasse og modtage statstilskud. Denne løsning er afgørende for at sikre stabilitet for de internationale skoler i Danmark og for at fastholde, at Danmark er attraktivt for international arbejdskraft.

    Foreningen ser regeringens beslutning som et vigtigt resultat af den målrettede indsats, foreningen har lagt i at påvirke de politiske forhandlinger. Der venter fortsat et vigtigt arbejde med at afklare, hvordan de lovgivningsmæssige rammer for særrettighederne til de internationale frie grundskoler skal udformes.

    Foreningen vil fortsat følge udviklingen tæt og arbejde for de bedste løsninger for elever, skoler og forældre.

    Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her

  • Ungdomsuddannelsesreform – Overblik over ændringer

    Ungdomsuddannelsesreform – Overblik over ændringer

    Den nye ungdomsuddannelsesreform medfører omfattende ændringer i det danske ungdomsuddannelsessystem. Epx bliver en ny gymnasial ungdomsuddannelse, adgangskravene til stx og hhx skærpes, og 10. klasse nedlægges i folkeskoler og på frie grundskoler. Reformen påvirker også hf, htx, FGU og elever med særlige behov. Få et overblik over de vigtigste ændringer og deres konsekvenser her.

    Nedenfor kan du få indsigt i de centrale ændringer, som reformen medfører, herunder:

    • Epx-uddannelsens struktur, optagelseskrav og mål
    • Hvad der sker med htx og hf
    • De nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser
    • Ændringer i vurderingsformer, herunder standpunktskarakterer og grundforløb
    • Nedlæggelse af 10. klasse
    • Hvordan reformen påvirker elever med særlige behov og FGU
    • Mulige justeringer af karakterskalaen

    Læs videre for en detaljeret gennemgang af de væsentligste punkter i reformen.

    Epx-uddannelsen

    Epx oprettes fra 2030 som en ny selvstændig gymnasial ungdomsuddannelse.
    Epx opbygges med faglinjer, der målrettes, så elever efter gennemført epx på henholdsvis 2 eller 3 år kan fortsætte på henholdsvis erhvervs- og professionsuddannelser.
    Adgang til erhvervsuddannelser kan ske efter afslutningen af det 2-årige epx-forløb, mens adgang til professionsuddannelser kan ske efter det 3-årige epx-forløb. Adgang til lange videregående akademiske uddannelser vil kræve yderligere supplering eller en udvidet fagpakke.

    Optagelseskrav til epx

    Optagelse til epx kræver en bestået afgangsprøve fra folkeskolen eller en aflagt prøve på den forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, kan tage en afsluttende prøve på en efterskole eller en fri fagskole, som, hvis den bestås, giver adgang til epx.

    Private gymnasiale uddannelser og epx

    Ifølge aftalen skal private gymnasiale uddannelser have mulighed for at udbyde epx. Aftaleteksten fastslår, at et sådant “udbud skal følge gældende rammer for de private gymnasiers uddannelsesudbud, herunder krav om egendækning og under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse.”
    De nærmere forhold og eventuelle krav er endnu ikke fastlagt, men det fremgår af aftalen, at antallet af faglinjer og konceptet for disse vil blive planlagt under hensyntagen til mindre epx-udbud.

    Htx og hf

    Fremtiden for htx er endnu ikke afgjort. Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for at integrere htx i det almene stx som en særskilt studieretning.
    Hf nedlægges. Det, der i dag kendes som hf-enkeltfag, videreføres i en ny form under navnet “gymnasiale enkeltfag.”

    Øgede adgangskrav til stx og hhx

    Adgangskravene (retskrav) til stx og hhx vil fra 2030 kræve et gennemsnit på mindst 6 fra folkeskolen. Dette krav gælder både standpunktskarakterer og prøvekarakterer.
    Elever, der ikke opnår et gennemsnit på mindst 6 i deres standpunktskarakterer, vil dog have retskrav på optagelse til stx og hhx, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 7 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen og samtidig opfylder øvrige adgangsforudsætninger.
    Elever kan ved afslutningen af 1. år på epx opnå adgang til hhx, htx og stx ved at bestå en prøve på et niveau svarende til den normale optagelsesprøve til disse uddannelser.
    De skærpede adgangskrav træder i kraft samtidig med epx og gælder dermed for optaget til skoleåret 2030/2031.

    Standpunktskarakterer og grundforløb

    Aftalen giver mulighed for, at stx og hhx kan vælge at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i de ikke-afsluttende fag. I så fald skal der dog være en systematisk feedback.
    Derudover nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til eventuelle ændringer af indhold og struktur på stx og hhx med henblik på at styrke det faglige niveau. Ekspertgruppen skal blandt andet vurdere antallet af og indholdet i studieretninger. Der kan desuden blive tale om at afskaffe grundforløbet og erstatte det med en stamklasse.

    Nedlæggelse af 10. klasse

    Som følge af aftalen nedlægges 10. klasse både i folkeskolen og på frie grundskoler.
    Med aftalen om epx er det hensigten, at erfaringerne fra 10. klasse integreres i epx-uddannelsen, herunder i forhold til trivselsfremmende indsatser i forbindelse med skolestart.
    Efterskoler og frie fagskoler kan fortsat tilbyde undervisning i skoleåret efter 9. klasse, dog uden mulighed for, at eleverne kan afslutte forløbet med en centralt stillet prøve eller eksamen. Dermed kan et efterskoleophold efter 9. klasse ikke længere anvendes til at forbedre prøvekarakterer eller karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangseksamen med henblik på optagelse på en ungdomsuddannelse.
    Efterskolerne får dog mulighed for at afholde optagelsesprøven til stx og hhx for elever, der ikke har retskrav på disse uddannelser efter 9. klasse.

    Forberedende grunduddannelse (FGU)

    Elever, der ikke består folkeskolens afgangsprøve, får retskrav på optagelse til FGU i skoleåret efter 9. klasse. Elever, der frafalder et andet uddannelsestilbud i løbet af skoleåret efter 9. klasse, får ligeledes ret til at starte på FGU.

    Elever med særlige behov

    Elever, der i grundskolen går i et kommunalt specialundervisningstilbud, skal have mulighed for at tage 9. klasse over to år, herunder også folkeskolens prøver, i en specialklasse eller på en specialskole.
    Aftalen nævner, at det senere skal vurderes, om denne mulighed også skal gælde for elever på frie grundskoler, herunder frie grundskoler med kostafdeling.

    Karakterskala

    Aftalen ændrer ikke den nuværende karakterskala, men aftalepartierne er enige om, at der ønskes justeringer i den gældende skala. Regeringen vil derfor indkalde til en første drøftelse af mulige ændringer senest i 2. halvår af 2025.

    Læs hele aftaleteksten her:

    250218—Aftale-om-en-ny-erhvervs–og-professionsrettet-gymnasieuddannelse–epx-reform-Download

  • Ungdomsuddannelsesreform | En forhastet beslutning at nedlægge 10. klasse

    Ungdomsuddannelsesreform | En forhastet beslutning at nedlægge 10. klasse


    Det danske ungdomsuddannelsessystem står over for en gennemgribende reform, der bl.a. indebærer en afvikling af 10. klasse. Det er regeringspartierne; Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der sammen med SF og Dansk Folkeparti har besluttet at nedlægge 10. klasse.


    Med reformen vil 10. klasse fremover eksistere på efterskoler og frie fagskoler, mens den fjernes fra bl.a. folkeskoler og frie og private grundskoler. Reformen er præsenteret som en nødvendig modernisering, men den rummer alvorlige konsekvenser for de unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes, afklare deres fremtid og styrke deres faglige niveau.

    “Børne- og Undervisningsministeren har indgået et meget smalt forlig om en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne i Danmark. Det er beskæmmende, at ministeren ikke har formået at indgå de nødvendige kompromisser, så flere partier kunne se sig selv i aftalen. Havde det været tilfældet, kunne flere af de uhensigtsmæssigheder, som aftalen rummer, være blevet undgået“, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

    En beslutning baseret på kortsigtede besparelser

    Nedlæggelsen af 10. klasse er blevet begrundet med en ambition om at forkorte unges vej gennem uddannelsessystemet og mindske de offentlige udgifter. Finansieringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, som vil koste milliarder af kroner, skal bl.a. findes ved at lukke alle 10. klasser, undtagen dem på efterskolerne og frie fagskoler. Argumentet er, at epx kan tilbyde det samme i en mere strømlinet form. Karsten Suhr kommenterer dette:

    “Epx er på mange måder en god idé, men de langsigtede samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af at nedlægge 10. klasse er desværre ikke medtænkt. Forskning viser, at 10. klasse bidrager til at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrker elevernes arbejdsmarkedsparathed og reducerer risikoen for sociale problemer. Det er afgørende, at vi ikke overser disse vigtige effekter.“

    Den kortsigtede besparelse ved at skære 10. klasse væk kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller fra de øvrige tilbud, der er tilbage efter reformen, vil det medføre højere omkostninger til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser.

    En overfladisk analyse

    De kommunale 10. klasser og 10. klasse på frie og private grundskoler giver i dag unge mulighed for at modnes et år og blive mere afklarede med deres uddannelsesvalg. Ifølge aftalepapiret benyttes denne mulighed i høj grad af unge, der efterfølgende starter på en erhvervsuddannelse. Men denne analyse er overfladisk. Den overser, at 10. klasse også spiller en væsentlig rolle for mange unge, der sigter mod og senere vælger de nuværende gymnasiale uddannelser. Gennem 10. klasse opnår de nødvendige faglige og sociale kompetencer.

    Muligheder fratages de unge

    Efterskoler får fortsat lov til at tilbyde 10. klasse, mens folkeskoler og frie og private grundskoler mister denne mulighed. Det betyder, at unge, der ikke har lyst til at være et år væk hjemmefra, bliver frataget muligheden for at tage et ekstra skoleår. For nogle unge er hverken en efterskole eller en ungdomsuddannelse på en stor institution den rette vej efter 9. klasse. Karsten Suhr siger om dette:

    “Det er uomtvisteligt, at de unge nu tvinges til at vælge en ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden muligheden for at bruge et udviklende år i 10. klasse til at blive både fagligt og socialt mere afklaret. Samtidig presses de yderligere af højere karakterkrav, uden at have en reel chance for at forbedre sig i et efterfølgende skoleår. Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde et 10. skoleår, men hvad med alle de unge, der ikke ønsker et kostskoleophold, eller hvis forældre ikke har økonomien til at betale?”

    Et vigtigt alternativ forsvinder

    De frie og private grundskoler har historisk været et vigtigt alternativ til folkeskolen og er beslægtede med efterskolerne. Det ville derfor være oplagt, at de frie og private grundskoler fik mulighed for at tilbyde et ekstra skoleår efter 9. klasse – en form for ’dagefterskole’ – hvor eleverne kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Dette ekstra skoleår kunne, ligesom i dag, føre eleverne videre på både stx eller andre ungdomsuddannelser. Karsten Suhr ærgrer sig:

    “Det er dybt skuffende, at aftalepartierne ikke har taget højde for værdien af 10. klasse – herunder på frie og private grundskoler, som historisk har været et trygt og fleksibelt alternativ for unge”.

    De internationale skoler er afhængige af 10. klasse ***

    De internationale skoler og afdelinger er en del af de frie og private skoler. Karsten Suhr er dybt bekymret:

    ”Beslutningen om afviklingen af 10. klasse rejser spørgsmål i forhold til virksomhedernes internationale medarbejdere, hvis børn er afhængige af et internationalt skoleforløb. De internationale grundskoleuddannelser afsluttes efter Year 11, men det bliver umuligt, hvis 10. klasse afskaffes. Konsekvensen kan blive, at international arbejdskraft i stedet søger stillinger i andre lande, hvor deres børns skolegang sikres.”

    En forhastet reform med store konsekvenser

    Selvom reformen er præsenteret som en modernisering, er den primært drevet af kortsigtede besparelser, der kan ende med at koste samfundet dyrt. Argumentet om, at epx kan erstatte 10. klasse, bygger på en overfladisk analyse, der overser den afgørende funktion, som 10. klasse har for unge, der har brug for en tryg overgang til deres videre uddannelsesvej. Nedlæggelsen af 10. klasse i folkeskoler og på frie og private grundskoler er en forhastet beslutning med vidtrækkende konsekvenser.

    ***Frie internationale grundskoler kan fortsat udbyde 10. skoleår

  • Ny reguleringsprocent gældende fra 1. april 2025

    Ny reguleringsprocent gældende fra 1. april 2025

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har offentliggjort reguleringsprocent, gældende fra 1. april 2025, på 23,3095.

    En ny løntabel, gældende fra 1. april 2025, er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i starten af marts måned.

  • Hjørring Private Realskole fejrer skolens 150-års jubilæum

    Hjørring Private Realskole fejrer skolens 150-års jubilæum

    Hjørring Private Realskole inviterer til reception og fernisering af kunstværk torsdag d. 1. maj 2025 fra kl. 15.30 – 17.30

    Receptionen foregår Hjørring Private Realskole, Vendiavej 7, 9800 Hjørring.

    Se invitation og program for dagen

  • Nyt om folkeskolens prøver, februar 2025

    Nyt om folkeskolens prøver, februar 2025

    Skoleåret 2024/2025
    Nyt om Folkeskolens prøver hvor du bl.a. kan læse om prøveudtræk, skolens kontaktoplysninger, beskikket censur, booking af prøver og udfasning af efterbestillinger.

    • Prøveudtræk
    • Skolens kontaktoplysninger
    • Ophavsret på prøvesæt
    • Frist for elevtilmeldinger og udfasning af efterbestilling af prøvemateriale
    • Telefonens åbningstider
    • Beskikket mundtlig censur
    • Booking til de skriftlige prøver i testogprøver.dk
    • Vigtige datoer og deadlines (februar og marts)

    Læs hele nyhedsbrevet her

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, februar 2025

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, februar 2025

    Denne gang kan du bl.a. læse om optagelsesprøverne i 2025, forsøgsopgaver med lukket tekstfelt, indberetning af Elever Til Prøve.

    • Den tidlige optagelsesprøve omplaceres
    • Vi mangler flere censorer til optagelsesprøverne
    • Forsøgsopgaver med lukket tekstfelt til brug i undervisningen
    • Elever Til Prøve
    • Prøvefagsudtræk
    • Censormøde 2025 i Fredericia
    • Ny skriftlig prøve i spansk begyndersprog A: Prøvemateriale og indberetning
    • Nyt om den skriftlige prøve i Musik A
    • Hjælpemiddeloversigt 2025
    • Ændringer i ‘Oversigt over vigtige datoer i eksamensplanlægningen 2025/2026’

    Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her

  • Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Aalborg City Gymnasium har de sidste seks måneder oplevet stor succes med at løfte elever med særlige behov. Ordet har spredt sig, og nu står eleverne i kø til den særlige uddannelsesform med tilnavnet STX Flow.

    Behovet for en STX-uddannelse tilpasset elever med særlige behov er langt større, end Aalborg City Gymnasium oprindeligt havde forventet. Det mærker gymnasiets rektor, Anders Bach, tydeligt, efter at han for nylig stod bag et velbesøgt åbent hus-arrangement. 

    “Til åbent hus her på Aalborg City Gymnasium kommer der typisk 20 mennesker. I torsdags kom der lige under 100, hvoraf 70 % kom for at høre om STX Flow,” fortæller han. 

    Den særlige uddannelse, STX Flow, er en 2-årig STX (tidligere kendt som studenterkursus), som strækkes over tre år. Målet er at støtte elever, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær 3-årig STX. Foreløbige tilbagemeldinger fra eleverne tyder på, at gymnasiet har fundet en løsning, der virker. 

    “Flere af dem (eleverne) giver udtryk for, at det er første gang, at de er glade for at gå i skole,” siger Anders Bach. 

    Opskriften på et bedre skoleliv for elever med særlige behov 

    STX Flow bemærker sig ved en række særlige tiltag, der gør skoledagen mere overskuelig for elever med særlige behov. Tiltagene inkluderer en fast trivselskoordinator, senere mødetider, færre undervisningstimer end den traditionelle 3-årige STX, et lektiefrit første år samt et pædagogisk fokus på gennemskuelighed, ro og rummelighed. Men ifølge trivselskoordinator, Sidsel Jensen, er det det særlige fællesskab i klassen, der gør den virkelige forskel. 

    “Det er dels nogle elever, der kommer med en historik med skolevægring, angst, autisme, ADHD, ADD og depression. ‘Man kan spørge sig selv: Hvordan kan det fungere i et fællesskab?’ siger Sidsel Jensen – og giver selv svaret:

    “Det, der fungerer rigtig godt, er, at man har en enorm forståelse og rummelighed over for hinanden, fordi der er en fælles forståelse af, at alle har deres udfordringer. Vi har gjort meget ud af at hylde det og fortælle, hvor stærkt det er, at man har den selvindsigt.” 

    Rektor Anders Bach deler samme opfattelse og fremhæver, hvordan både store og små fællesskaber bidrager til elevernes trivsel. 

    “Vi har samlet et bredt udsnit af elever med diagnoser, som vi har fået til at fungere sammen. Elevfortællingen er, at der er et stort fællesskab i klassen, som trivselskoordinatoren har en kæmpe fortjeneste i. Samtidig er der også plads til de små fællesskaber, som mange af eleverne tidligere har haft svært ved at indgå i,” fortæller han. 

    Den positive modtagelse af STX Flow har skabt stor efterspørgsel, og rektoren kan allerede nu bekræfte, at der som minimum vil blive oprettet to STX Flow-klasser næste år. 

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er.”

    Sidsel Jensen, Trivselskoordinator på stx flow

    De uforpligtende fællesskaber 

    Det særlige fællesskab på STX Flow er kendetegnet ved det uforpligtende. Det sociale aspekt ved gymnasiet kan for mange elever med særlige behov være overvældende, men på STX Flow skal det sociale aspekt være et tilvalg, som eleven selv laver.  

    Det uforpligtende fællesskab på STX illustreres bedst gennem brugen af puslespil i klassen. Hver morgen er der fleksibel mødetid mellem 8.30-9.00, så eleverne kan starte dagen i et roligt tempo og glide blødt ind til undervisningen. Tiden er dog blevet brugt effektivt, da eleverne er mødtes over enorme puslespil. 10 puslespil af 1000 brikker er indtil videre blevet samlet. Her skinner det uforpligtende, sociale fællesskab igennem.  

    Puslespillet er et godt sted for uforpligtende samtaler og samvær, og det har givet eleverne et samlingspunkt samt et godt morgenritual. De mange indsatser har resulteret i et klasserum, med elever der trives. Det har også ført til et stabilt fremmøde.  

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er. Og de glæder sig til at komme i skole. Vi har et meget flot, stabilt fremmøde. Særligt når man kigger på den målgruppe, vi har med at gøre,“ fortæller trivselskoordinator Sidsel Jensen.  

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater  

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget de 7 samfundsløfter. Her har Aalborg City Gymnasium udmærket sig ved at arbejde aktivt med samfundsløftet om ’skolens rummelighed og resultater’. Gymnasiet har gjort en stor indsats for elever med særlige behov ved at udforme konceptet STX Flow, som der tydeligvis er stor efterspørgsel efter.  

  • 50-års fødselsdagsreception på Sct. Knuds Skole & Børnehave

    50-års fødselsdagsreception på Sct. Knuds Skole & Børnehave

    Skole- og institutionsleder Joachim Grundtvig fylder 50 år.

    I den anledning afholder Sct. Knuds Skole & Børnehave reception fredag den 7. marts 2025, kl. 14.00 – 17.00.

    Tilmelding til receptionen modtages gerne inden onsdag den 5. marts 2025. Tilmelding foregår via linket her 50 års fødselsdagsreception | Sct. Knuds Skole & Børnehave

  • FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    FredagsFlex giver 10.x mod på springet videre

    For mange grundskoleelever kan vejen mod ungdomsuddannelser være tåget og præget af usikkerhed og ubesvarede spørgsmål. 10.x på Rønde Privatskole er fokuseret på at komme de udfordringer til livs ved at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at deres elever kan tage et velovervejet og veloplyst valg i retning mod ungdomsuddannelserne. Samtidig udviser skolen samfundsansvar ved at støtte unge i en tryg og klar overgang til ungdomsuddannelserne.

    Hver fredag bliver eleverne i 10.x på Rønde Privatskole udfordret til at springe ud i det ukendte. FredagsFlex er konceptet, der – på sit andet leveår – har til formål at udfordre eleverne, styrke deres selvstændighed og gøre dem klar til fremtiden. Derfor har privatskolen allieret sig med de omkringliggende ungdomsuddannelser for at føre opgaven til dørs. Et øget kendskab til ungdomsuddannelserne er nemlig en vigtig del af et forløb i 10. klasse, hvor en stor del af eleverne, endnu ikke er helt sikre på deres valg af ungdomsuddannelse.

    I 10.x besøger de jævnligt omkringliggende ungdomsuddannelser, mens ungdomsuddannelserne også kommer ud til dem med tilrettelagt undervisning. Fra STX til den jyske håndværkerskole skal elevernes forudindtagede idéer nedbrydes, mens virkeligheden ude på ungdomsuddannelserne fremtones. 

    Dansklærer og FredagsFlex-underviser Rene Dyrmose ser programmet som en unik mulighed for eleverne. Han fortæller, at eleverne får et særligt indblik i ungdomsuddannelserne gennem FredagsFlex’ fokus på elevernes fremtid. Forløbet adskiller sig fra den konventionelle brobygning, som, ifølge dansklæreren, ikke nødvendigvis giver det mest retvisende billede af, hvordan hverdagen på en ungdomsuddannelse ser ud.

    “Eleverne kommer ud et sted, hvor det rent faktisk er ‘hverdag’, de ser omkring sig. Når jeg har snakket med elever efterfølgende, er de blevet noget overraskede over, hvad de enkelte ungdomsuddannelser egentlig går ud på”.

    Et vigtigt år, der giver eleven betænkningstid

    At give eleverne tid til at overveje den brede palet af ungdomsuddannelser er en vigtig del af opgaven for 10. klasser i Danmark, og på Rønde Privatskole har eleverne, ifølge skoleleder Esben Jacobi Broni Jensen, muligheden for at bruge tiden på at blive mere sikre, end de måske hidtil har været.

    “Der er ingen tvivl om, at eleverne modnes i 10. klasse. Det er rigtig godt for mange af dem, som er i tvivl. Og det kan godt være, de ikke bliver 100 % sikre på deres valg alligevel, men de får i hvert fald muligheden for at blive mere sikre, end de var førhen,” siger skolelederen. “Vi prøver at give dem så godt et grundlag for at træffe et ordentligt valg af ungdomsuddannelse, og det er det, der er meningen med det”.

    Indsigten, som eleverne opnår gennem ordninger som FredagsFlex, kan også bestå i det faglige, hvor eleverne kan finde ud af, hvor deres styrker ligger. Her mener skolelederen, at FredagsFlex’ fokus på uddannelse kan noget bestemt.

    “Jeg tror, de får et bedre og mere realistisk blik på egen formåen, og hvad det er, der kræves på de enkelte uddannelser”. 

    Øget fokus på vejledning

    Samtidig med at FredagsFlex giver eleverne på Rønde Privatskoles 10. klasse en unik indsigt i ungdomsuddannelserne, har UU-vejledningen i 10.x fået en særlig høj prioritet. UU-vejlederen sidder med til alle elevernes skole-hjem-samtaler og har individuelle samtaler med alle elever i 10. klasse. Men det er også en indsats, som skolen særligt har prioriteret. Den ekstra indsats er ifølge Rene Dyrmose helt berettiget.

    “Jeg synes, der er flere og flere, der kommer og ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på,” fortæller han, og understreger at det dog ikke nødvendigvis er en dårlig ting ikke at vide, hvad man gerne vil uddanne sig som i 10. klasse.

    Elevernes usikkerhed omkring valg af uddannelse kombineret med pres udefra giver dog ikke de bedste forudsætninger for elevernes videre valg af ungdomsuddannelser.

    “Der er samtidig også et pres fra samfundet, om at man skal vælge det rigtige – der er kommet langt mere præstationskultur. Det er et utroligt svært valg for dem,” fortæller Rene og fortsætter. “Derfor synes jeg netop, det er vigtigt at vi med 10. klasse kan tage hånd om det”.

    Elevernes videre vej i uddannelsessystemet – et samfundsløfte

    Alle vores medlemsskoler har forpligtet sig på ‘Kodeks – de 7 samfundsløfter’. Ét af de samfundsløfter går på, at skolen har aktiviteter og indsatser, der understøtter elevens videre vej i uddannelsessystemet. Med FredagsFlex har Rønde Privatskole nytænkt uddannelsesforløb ved at bringe ungdomsuddannelserne tættere på skolen og fokusere på elevernes fremtid – en central opgave for 10. klasser i Danmark.

    Læs mere om de 7 samfundsløfter her

  • Nyt om folkeskolens prøver, januar 2025

    Nyt om folkeskolens prøver, januar 2025

    Skoleår 2024/2025
    Nyt om folkeskolens prøver hvor du bl.a. kan læse om tilmelding til sommerterminen, øveprøver og prøveudtræk.

    • Tilmelding til sommerterminen
    • øveprøver januar 2025
    • prøveudtræk
    • prøveforberedende materialer
    • Skolens kontaktoplysning i i institutionsregistret
    • Prøveansvarlig og TOPAS
    • Vigtige datoer og deadlines

    Læs hele nyhedsbrevet her

  • Status på udfasning af Unilogin for medarbejdere

    Status på udfasning af Unilogin for medarbejdere

    Unilogin udfases for medarbejdere som led i nye sikkerhedskrav. Fremover kræves MitID eller lokal IdP-løsning. Se udfasningstidspunkt for din institution via styrelsens oversigt.

    Styrelsen for It og Læring har den 10. januar 2025 informeret landets institutioner om, at Unilogin, som led i implementeringen af NSIS (National Standard for Identiteters Sikringsniveauer), ikke længere kan anvendes for skolens medarbejdere. Login med Unilogin og adgangskode for medarbejdere lever således ikke op til de nye nationale sikkerhedskrav.

    Da udfasningen sker løbende, vil tidspunktet for hvornår jeres medarbejdere ikke længere kan benytte Unilogin variere. I kan via linket nedenfor se, hvornår Unilogin er spærret for jeres medarbejdere.

    Unilogin vil efter udfasningen fortsat kunne bruges af elever og forældre. Forældre og øvrige kontaktpersoner vil dog på sigt også skulle anvende MitID.
    Som erstatning for Unilogin til medarbejdere skal skolens medarbejdere enten benytte:
    – MitID via NemLog-in
    – En lokal identifikationsløsning, såkaldt lokal IdP, indkøbt via skolens it-leverandør eller anden privat udbyder

    Danmarks Private Skoler har ingen aftaler med udbydere af IdP-løsninger eller særlige anbefalinger i forhold til, hvilken løsning skolerne vælger.

    Link til brev og oversigt over status på udfasningen på institutionsniveau kan findes her

  • Optagelse.dk | Ansøgningsfristen for skoleåret 2025/26

    Optagelse.dk | Ansøgningsfristen for skoleåret 2025/26

    Den 15. januar er Optagelse.dk åbnet for ansøgninger til skoleåret 2025/26.

    Vi minder om, at ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser er den 1. marts kl. 12.00.

    For ansøgere under 18 år er det vigtigt, at ansøgningen underskrives af mindst én forældremyndighedsindehaver inden fristens udløb.

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har gjort os opmærksomme på, at ikke alle gymnasier har opdateret deres hjemmesider med den korrekte ansøgningsfrist, inklusive tidspunktet. Vi opfordrer derfor alle medlemsskoler til at tjekke deres hjemmesider og sikre, at denne vigtige information fremgår tydeligt.

  • Ny løntabel gældende fra 1. januar 2025 til 1. april 2025

    Ny løntabel gældende fra 1. januar 2025 til 1. april 2025

    Find løntabellen gældende fra 1. januar 2025 her

    Ændringer er som følger:

    For BUPL/FOA overenskomsten

    Trepartstillæg til pædagoger stiger pr. 1. januar 2025 fra kr. 5.534 pr. år til kr. 8.018 pr. år (niveau 31. marts 2012).

    Generelle satser

    Satser for ATP-bidrag, time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge og g-dage er opdaterede.

  • Ledelseskonference 2025

    Ledelseskonference 2025

    Vi, medlemsskolernes ledelser, samles igen på Hotel Svendborg. Det foregår d. 27. og 28. marts 2025. I et døgn vil vi opleve oplæg, dialog og erfaringsudveksling, om det, der optager os i ledelsen af frie og private skoler.

    At være leder på en fri og privat skole er et fantastisk arbejde. Men er vi tilfredse, og oplever vi vores arbejde som meningsfuldt? Over de seneste år har ledelsesopgaven og ansvaret forandret sig markant. Noget har vi selv medvirket til, andet skyldes udefrakommende faktorer.

    Tidligere var der respekt, tillid og opbakning til ansatte lærere, som forventedes at være dedikerede i deres arbejde. Men i de senere år opleves flere lærere, der i højere grad er usikre i deres arbejdsområder og har større behov for ledelsesopbakning og støtte. Mange ledere har oplevet at måtte overtage opgaver og ansvarsområder, som tidligere i højere grad lå hos lærerne. Nogle oplever endda behov for en højere grad af kontrol, detaljerede tjenesteoversigter og personalepolitikker.

    Vi vil på dette års ledelseskonference sætte lys på, hvad der skaber mening og værdi i vores ledelsesarbejde, og hvordan vi kan understøtte og udvikle dette. Det gøres gennem oplæg om, hvad ledere og ledelse kalder på fremadrettet, oplæg om at beskytte medarbejdernes fokus og mentale sundhed i en tid med mange forstyrrelser samt oplæg om, hvordan tillid og ansvar skaber effektive organisationer, hvor medarbejdere og ledere fokuserer på deres oprindelige opgaver.

    Se hele programmet her

    Vi glæder os til at se jer alle sammen til et intensivt og givende kursusdøgn med et spændende program, hvor jeres deltagelse og lyst til at diskutere i forlængelse af oplæggene bliver helt centralt for det optimale fælles og faglige udbytte.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, december 2024, nr. 2

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, december 2024, nr. 2

    Denne gang kan du bl.a. finde information om revidering af forskellige oversigter fra prøvekontoret samt læse om censormødet 2025.

    Læs også om:

    Kontakt til prøvekontoret under vinterterminens mundtlige prøver
    Opgavesæt fra vinterterminens skriftlige prøver
    Censormøde 2025
    Fra håndbog til vejledning
    Fra kalender til oversigt
    Reduktion af prøveforekomster fra vinterterminen 2025/2026
    Ny version af prøve- og eksamenskalender for hhv. skoleåret 2024/2025 og 2025/2026
    Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?

    Læs nyhedsbrevet her

  • Finanslov 2025 | Tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasier

    Finanslov 2025 | Tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasier

    Den endelige vedtagelse af FL2025 forventes d. 12. december 2024.


    Frie grundskoler


    Koblingsprocenten forventes uændret på de 76 %. Driftstaksterne og undervisningstaksterne vil stige. Præcist hvor meget, har vi til gode at få endeligt oplyst. Jf. det tidligere forslag til finanslov, der blev offentliggjort i august, forventes stigninger på mellem 2 – 5 % afhængig af de forskellige takster.


    Børne- og Undervisningsministeren har besluttet at anvende 120 mio. kr., svarende til 2/3 af stigningen i statstilskuddet, på specialundervisning (+9 timers-elever), primært via højere takster for tredje og følgende elever.


    “Det imødekommer et stort behov, men vi er stærkt kritiske over, at den sædvanlige proces, hvor skoleforeningerne inddrages i prioriteringen af midler, er blevet tilsidesat. Denne praksis har hidtil sikret skolerne medbestemmelse, og vi frygter, at fremtidig central styring kan skabe usikkerhed og undergrave de frie grundskolers selvstændighed“, udtaler formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr.


    Finanslovsaftalen for 2025 indeholder en betydelig satsning på skolemad i folkeskoler og frie grundskoler gennem en forsøgsordning. Formålet er at indsamle viden og erfaringer. Der er afsat 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i perioden 2026-2028. Forsøget vil blive planlagt med fokus på en geografisk balanceret fordeling og tilbyde både fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis betaling fra forældre. Den konkrete udmøntning af midlerne vil ske efter nærmere aftale med aftalepartierne.


    Regeringen har afsat 40 mio. kr. i 2024-2025 til en pulje til at understøtte mindre folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler i landkommuner med under 150 elever. De pågældende skoler er orienteret. Udbetalingerne forventes at begynde ultimo november 2024.


    Frie og private gymnasier


    Taksterne stiger også i 2025 for de private gymnasier.

    Med finanslovsforslaget foreslog regeringen at ændre taxametermodellen. Den nye model ville få konsekvenser for private gymnasier i forbindelse med afskaffelsen af tillægstaxameteret for særlige A-fag og studieretningstilskuddet for græsk-latin.
    Med selve finanslovsaftalen afsættes 144,3 mio. kr. årligt i 2025-2028 til A-fag på stx, i justeringerne af taxameter- og tilskudssystemet, så særtilskuddet videreføres for fysik, kemi, bioteknologi, biologi, geovidenskab og musik. Særtilskuddet udvides samtidig til også at gælde på htx i de pågældende fag. Taksten fastsættes til 10.990 kr.


    Karsten Suhr kommenterer: “Vi er meget tilfredse med, at særtilskuddet til A-fag alligevel videreføres. Det er noget, vi har kæmpet for, da det sikrer, at gymnasier fortsat kan tilbyde elever muligheden for faglig fordybelse inden for naturvidenskab. At fjerne dette tilskud ville have haft store konsekvenser, især for de mindre private gymnasier“.


    Der afsættes desuden 6,7 mio. kr. årligt i 2025-2028 til en videreførelse af studieretningstilskuddet for græsk-latin og musikalsk grundkursus.


    Finanslovsaftalen viderefører finansieringen til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser ved at gøre de midlertidige takstløft på cirka 360 millioner kroner til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser permanente. Disse ville ellers bortfalde efter 2024. Der er afsat 358,7 mio. kr. i 2025, 357,2 mio. kr. i 2026, 357,3 mio. kr. i 2027 og 356,5 mio. kr. i 2028 til at videreføre det ekstraordinære takstløft.


    Nyhed og tilskudsberegnere


    Takster samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud

    Orienteringsbreve om finansloven for 2025

    Regeringen har den 22. november 2024 præsenteret finansloven for 2025. Den 3. december har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort orienteringsbreve om betydningen af dette.

    Læs orienteringsbrevene her